Kommentar

Stadig ingen respekt for religion

En klumme bragt i Information har udløst uroligheder i Indien. Klummeskriveren fortryder intet ...
Debat
17. februar 2009

For nylig skrev jeg en klumme om ytringsfrihed som en universel rettighed (se Information den 30. januar - 'Ingen respekt for undertrykkende religion'). Siden har en indisk avis trykt mine ord, og det afstedkom i sidste uge optøjer, dødstrusler og arrestationen af avisens redaktør.

I min klumme fortalte jeg om en skræmmende udvikling i De Forenede Nationer: FN's Særlige Rapportør om Menneskerettigheder har traditionelt skullet efterforske og indberette sager, hvor regeringer med magt fratager deres borgere ytringsfrihedens fundamentale menneskeret. Men nu har en koalition af religiøse stater fået held til at ændre på jobbeskrivelsen: Rapportøren pålægges nu at rapportere om 'misbrug af ytringsfriheden', herunder 'forhånelse af religioner og profeter'. I stedet for at forsvare ytringsfrihed skal hun bekæmpe den.

Jeg hævdede, at dette var et alarmerende tegn på, hvorledes religiøse fundamentalister målbevidst går efter at indskrænke retten til frit at diskutere deres trosartikler. De insisterer på, at religiøse idéer har en unik status, der hæver dem over at blive genstand for fri debat. I stedet skal de 'respekteres' - dvs. fredes fra at blive problematiseret. Dvs. at hvis en delegeret i i FN's Menneskerettighedsråd vil diskutere stening af 'utro' kvinder, hængning af bøsser eller ægteskaber mellem tiårige piger og mænd, der er gamle nok til at være deres bedstefar, vil hun få frataget ordet af formanden med henvisning til, at disse spørgsmål er 'religiøse', og at det vil være 'krænkende' at tale om dem.

Frihed til at vælge

Denne strømning har bredt sig til de demokratiske nationer. Hver gang jeg skriver om religiøse fanatikere amoralske handlinger, bliver jeg beskyldt for at være 'fordomsfuld'. Min eneste 'fordom' er imidlertid den, at alle mennesker frit skal vælge, hvordan de vil leve deres liv. Det indebærer retten til at frit at vælge sin religion - eller fravælge den.

En religiøs idé er blot en idé, som en eller anden har fået en gang for lang tid siden, og som vedkommende påstår at have modtaget fra Gud. Den har ikke en status, som er forskellige fra andre idéer. Den er ikke omgivet af elektriske hegn og 'adgang forbudt'-skilte.

Derfor skrev jeg: "Alle mennesker fortjener respekt, men ikke alle idéer. Jeg respekterer ikke idéen om, at et menneske engang blev født af en jomfru, gik på vandet og steg op til de døde. Jeg respekterer ikke idéen om, at vi bør følge en 'profet', som i en alder af 53 år dyrkede sex med en niårig pige og beordrede landsbyer af jøder myrdet, fordi de ikke ville følge ham. Jeg respekterer ikke idéen om, at Vestbredden blev skænket jøderne af Gud. Jeg respekterer ikke idéen om, at vi et tidligere liv har været geder og kan blive genfødt som bænkebidere i et kommende. Til krænkede religiøse vil jeg sige: Når I kræver 'respekt', så kræver I, at vi lyver for jer. Jeg har for megen ægte respekt for jer som mennesker til at deltage i det paradenummer."

Optøjer og trusler

The Statesman, et af Indiens ældste og mest ansete dagblade, vurderede, at mine synspunkter var i tråd med Indiens rige sekulære tradition og bragte min klumme den 5. februar. Samme nat kom det til optøjer ved avisens redaktionskontor, hvor 4.000 rasende islamister højlydt krævede mig og redaktøren arresteret - eller det, der er værre. Det centrale Calcutta var lammet. En demonstrant, Abdus Suhan, erklærede, at han "ville give sit liv for at forsvare profetens ære" og at jeg fortjente at "komme i helvede".

To dage senere blev redaktøren og udgiveren arresteret. De sigtes for "med ondsindet forsæt at have søgt at ophidse religiøse følelser". Samtidig er jeg gjort bekendt med, at jeg bliver anholdt, hvis jeg sætter mine ben i Calcutta.

Der kan være grund til at rekapitulere de fundamentalistiske uromageres argumenter, for vi vil komme til at høre dem igen og igen, efterhånden som sekularismen i det 21. århundrede kommer under nye angreb. De påstår, at jeg har forulempet "Indiens harmoni", og at kun min arrestation kan råde bod på dette. Men 'harmonien' har en bagside. Den indebærer i praksis, at kun religiøse fundamentalister må sige, hvad de vil, mens resten af os bare har at klappe i og rette ind.

Jeg tier ikke

Demonstranterne påstod desuden, at det var min bevidste hensigt at 'krænke' dem. Det er ikke tilfældet, men hvis krænkelse af fundamentalister er en uundgåelig følge af et forsvar for menneskerettigheder, må det være sådan. Hvis fanatikere, som vil holde kvinder fængslet i deres hjem og slå bøsser ihjel, bliver krænket af mine argumenter, får det mig ikke til at tie.

Forløbet er endnu en påmindelse om, hvorfor det er så vigtigt tilføre religiøse debatter en dosis af rationalitetens ilt. Voltaire skrev engang: "De, som kan få os til at tro på absurditeter, kan også få os til at begå grusomheder." Hvis man kan føres til at tro på den absurditet, at en usynlig guddom dikterede Den Evige og Uforanderlige Sandhed til en bestemt person på et bestemt tidspunkt i historien, og at alle som tvivler herpå, er onde, så kan man også føres til at kræve dødsstraf for journalister, kvinder og homoseksuelle, som drager hin Sandhed i tvivl. Men hvis fornuftsargumenter kan skab blot et øjebliks tvivl i de troendes sind, er chancen for at de vil tøve større. Derfor må disse idéer udfordres i deres kerne ved ord og fornuft.

Rettigheder skal bruges

Tro ikke, at et forsvar for disse uromagere er et forsvar for almindelige muslimer. Tillader vi fanatikere at bringe alle tvivlende stemmer til tavshed, vil ofrene i første række blive muslimske kvinder, muslimske homoseksuelle og kritiske journalister i den muslimske verden som f.eks. den af-ghanske journalistelev Sayed Pervez Kambaksh, som blev dømt til døden for at downloade en tekst om kvinderettigheder. Eller journalisterne ved Zanan, Irans førende reformvenlige kvindemagasin, som har fået at vide, at de vil blive fængslet, hvis de bliver ved med at skrive. Eller den 27-årige egyptiske blogger, Abdel Rahman, som blev arresteret, fængslet og torteret i Egypten for at opfordre til en reformeret islam uden tvungne sharialove.

Det vil være at forråde disse dissidenter - og titusinder som dem - hvis jeg undskyldte, hvad jeg har skrevet. Hvis vi kritiserer undertrykkende religion i dag, kan det nok afføde uroligheder og trusler, og mennesker kan komme til skade. Men hvis vi tier - hvis vi prisgiver de grundlæggende menneskerettigheder, herunder ytringsfrihed, kvinde- og bøsserettigheder til voldelige religiøse pøbler, så vil mange flere mennesker rammes hårdere på længere sigt. I dag må vi altså enten bruge vores ret til at kritisere religionen - eller miste denne ret.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Waw!

"Mig må du gerne fornærme, for jeg har ingen bevidsthed, men hører jeg dig fornærme min skaber bliver jeg nødt til at dræbe dig".

Citatet stammer fra en krigsrobot fra et gammelt Jens Lyn tegneseriehæfte.

Ytringsfrihed kan ikke gradbøjes - alt og alle skal kunne finde sig i verbale fornærmelser.

Det klæder ikke ateistiske selskaber at bekæmpe den ytringsfrihed der ligger i retten til at bede morgenbøn.

Måske kan ytringsfrihed betyde "frihed fra ytringer" i stedet for frihed til ytringer ?

I så fald kæmper fundamentalistiske imamer jo FOR ytringsfriheden når de vil være fri for ytringer der fornærmer Profeten.

Hans Jørgen Lassen

petersen skriver:

"Det klæder ikke ateistiske selskaber at bekæmpe den ytringsfrihed der ligger i retten til at bede morgenbøn."

Du har fuldstændig misforstået den foreliggende artikel, ja, det virker, som om du overhovedet ikke har læst den.

Det var ikke "ateistiske selskaber", men " 4.000 rasende islamister", der højlydt krævede journalisten og redaktøren arresteret.

Ilselil Bagger

"Måske kan ytringsfrihed betyde "frihed fra ytringer" i stedet for frihed til ytringer ?"

Ja, prøv at tænke lidt mere over hvis det var tilfældet.

Hvis ytringsfrihed betød frihed fra andres ytringer af ting som man ikke ville høre, ville det så medføre, at man havde lov til at gennemtvinge disse ytringers ophør - i yderste konsekvens at skaffe de ildehørte ytringers ophavsmænd af vejen?

- Eller betyder det bare, at man selv må sørge for at undgå at høre ytringerne. Undlade at læse dem i aviser og på nettet. Slukke for tv'et og fjerne sig hvis man komme i nærheden af mennesker der tager dem i deres mund? Man kunne også øve sig i at lade dem gå ind ad det ene øre og ud af det andet. Øve sig i at tolerere, at andre mennesker har synspunkter man ikke kan forliges med, øve sig i at dele verden med mennesker der tænker anderledes end en selv.

Hvis "ytringsfrihed" skulle betyde friheden fra andres ytringer som noget man kunne kræve af omverdenen den skulle indordne sig, er det svært at se hvordan det kan ende andre steder end i diktatur og blodbad. For der vil altid være mennesker der ikke er enig med een og ikke respekterer ens synspunkter, verdenssyn og tro. Og skal man blive fri for at høre deres "krænkende" ytringer, må man i yderste konsekvens skille sig af med disse kontrære individer.

Altså vil den tolkning af ytringsfrihedsbegrebet uvægerligt føre til krig og ulykke. Tolerance, derimod, overfor anderledes tænkendes ret til at ytre sig, er nok anstrengende, men dog ublodigt.

Det er også værd at huske på, at man til enhver tid har ret til at argumentere for og verbalt/fredeligt forsvare sine synspunkter overfor dem der måtte gå imod dem.

Ytringsfriheden må der aldrig gives køb på.

Fanatiske religiøse ledere har kostet mange uskyldige mennesker livet, og ingen religion eller ide bør kunne unddrage sig kritik - og det uanset om kritikken er stødende , fornærmende , saglig, useriøs , velment eller ondskabsfuld o s v.

Måske kunne mange af problemerne løses ved at kræve at alle offentlige tekster skulle varedeklareres med diverse "disclaimers" a la TV:

"Der kan i den følgende tekst forekomme ytringer som virker stødende på muslimer, - Imam-vejledning anbefales, og eventuelt traumatiserede bør straks søge psykolog"

;-)

Kristian Rasmussen

Jeg vil lige citere David Miliband for hvorfor det var Geert Wilders ikke måtte bruge sin ytringsfrihed i Storbritannien .

“Vi må nøje afbalancere frihedsrettighederne med den offentlige sikkerhed”

Altså må vi holde vores kæft hvis vores meninger kan få andre til at reagere voldeligt .

Hvordan kan en så magtfuld mand som David Miliband nærmest kritikløst slippe af sted med sådan en udtagelse ?

Geert Wilders hverken opfordre til eller bruger vold og er derfor HELT klart inde for ytringsfriheds rammer .

Hans Jørgen Lassen

"En klumme bragt i Information har udløst uroligheder i Indien"

For satan, bliver Information virkelig læst af fundamentalistiske muslimer helt omme i Indien?!

Nå, det viser sig da også, at det ikke er Information, som er blevet katalysator for disse uroligheder, men en indisk avis - der har artiklen ikke fra Information, men fra The Independent.

Men alligevel, Information kan da godt være stolt, selv om det så delvist er af lånte fjer.

Heinrich R. Jørgensen

Jeg var straks mere nervøs, hvis de frimodige kommentarer der lystigt fremsættes på disse sider om religiøse emner, blev læst udenlands. Hvilket ramaskrig det ville udløse....

Kurt Westergaards ene ytring og ene krænkelse af et tabu, er det rene ingenting ifht. hvad mange af vi andre har givet udtryk i disse spalter.

Ilselil Bagger

"Jeg vil lige citere David Miliband for hvorfor det var Geert Wilders ikke måtte bruge sin ytringsfrihed i Storbritannien .

“Vi må nøje afbalancere frihedsrettighederne med den offentlige sikkerhed”

Altså må vi holde vores kæft hvis vores meninger kan få andre til at reagere voldeligt ."

Ja, det er tydeligt hvad læren er i denne sag med Wilders: Des mere voldelig en religion udfolder sig, jo mere respekt opnår den i verdenssamfundet.

Den katolske kirke har helt sikkert valgt en helt forkert strategi da den gik til bekendelse i sagerne om præsternes sexmisbrug af kordrenge og udbetalte store erstatninger. Den skulle i stedet have truet og efterstræbt alle der omtalte sagerne på livet. Den skulle have argumenteret med at sagerne diffamerede alle katolikker over een kam og krævet alle der nævnte det i retten. På den måde kunne den påpege at den pågældende type ytringer ville skabe kaos blandet religionens tilhængere og dermed en ubalance der var til fare for et lands sikkerhed.

Det skulle ikke undre mig om verdens religioner begynder at tage ved lære og efterhånden begynder at forstå spillets regler ....

Og grundlæggende har den vestlige verden et problem i FN, for vi er jo i mindretal på mange områder - både regnet i nationer og i borgertal.

Det har altid provokeret mig, at et diktatur kan have samme stemmeret som et demokrati, - det er uretfærdigt, fordi den diktator får millioner af stemmer, men jeg får kun én.

Så måske var det på tide at den vestlige verden drog konsekvensen, og meldte sig ud i samlet flok, og dannede sin egen organisation som alternativ?

Det skulle ikke være en isoleret "vestlig" forening, men nærmere et FDN - Forenede Demokratiske Nationer, hvor enhver nation der kan dokumentere at have et sandt demokratisk styre (dvs. at enhver magtinstans har sit udspring i et folkedemokratisk valg, og ingen samfundsmagt bliver tildelt af religiøse, arvelige eller andre arbitrære årsager), kan optages.

Ilselil Bagger

"Kurt Westergaards ene ytring og ene krænkelse af et tabu, er det rene ingenting ifht. hvad mange af vi andre har givet udtryk i disse spalter."

Ret beset refererede Westergaards tegning af en muslim med en bombe i turbanen til de terrorister der begår terror i islams navn og ikke til muslimer generelt. Det er hans egen forklaring - og skulle vi ikke lytte til den?

De som knytter en forbindelse til tegningen og almindelige muslimer er altså ikke Westergaard, men alle mulige andre - i særdeleshed muslimske ledere selv.

Mener Jørgensen, at westergaard bør tager ansvar for andres vildledelser og misforståelser? Er det ikke ret beset de som knytter den krænkende forbindelse der skal stå til ansvar?

Hvilket tabu bliver krænket her?

Når alt kommer til alt ville grupperinger som Al Qaida nok blive temmeligt krænkede hvis det blev hævdet, at de ikke handler i islams navn. Illustrationer indenfor islam har også til alle tider afbildet mohammed med våben i hånd og beskrevet hans gerninger som kriger...

Er islam i virkeligheden en krænkselse af sig selv?

Hans Jørgen Lassen skriver:

" - "En klumme bragt i Information har udløst uroligheder i Indien"

For satan, bliver Information virkelig læst af fundamentalistiske muslimer helt omme i Indien?!

Nå, det viser sig da også, at det ikke er Information, som er blevet katalysator for disse uroligheder, men en indisk avis - der har artiklen ikke fra Information, men fra The Independent.

Men alligevel, Information kan da godt være stolt, selv om det så delvist er af lånte fjer."

Oplysningen om at den omtalte artikel tidligere er bragt i Information er ikke tilføjet for at give det indtryk at den skulle være eksklusiv for Information, men for at give læsere af denne artikel mulighed for at opsøge den tidligere artikel. De er ganske rigtigt begge to originalt skrevet til det engelske dagblad Independent, og er bragt i Information som følge af vort redaktionelle samarbejde med denne.

Til de nysgerrige kan jeg oplyse at Independent er et dagblad hvis journalistiske principper til fulde lever op til Informations krav om seriøsitet og relevans. For yderligere oplysninger kan deres hjemmeside opsøges på:

http://www.independent.co.uk

Med venlig hilsen

Debatvært Espen Fyhrie

Heinrich R. Jørgensen

Ilselil Bagger,

KW tegning mener jeg også er fremragende i sig selv.

Problemet er to fold:

1. At tegningen (bevidst) bryder et religiøst billedforbud, der dikterer, at det er upassende at lave billede af Allah, Muhammed og andre, sandsynligvis begrundet i, at det kunne afspore opfattelsen af guder og personer, og måske blive fokus for tilbedelse i sig selv. Billedforbudet i islam virker ret beset meget fornuftigt, vil jeg mene.

2. Den kontekst den blev lanceret i, nemlig for JP kunne markere, at muslimer må acceptere, at deres tabuer krænkes, og at det måtte de passivt finde sig i. JP havde bestemt en pointe, men det var ikke videre elegant gennemført.

KW's tegning var en bunden opgave, og skulle, som du skriver, illustrere Muhammed.

Havde KW derimod fået en opgave der havde heddet "lav en illustration der viser noget om terrorister der tager islam til indtægt for deres dagsorden og vanvid", havde han måske lavet en tegning der lignede. Men i stedet for Muhammed havde vi måske set en tilfældig araber med et Twin Tower i hvert øje, nogle tildækkede kvinder i baggrunden i en underdanig positur, eller noget i den stil. En langt stærkere tegning, med langt mere bid og referencer, i min optik.

Egentlig hænger den tegning mig langt ud af halsen, men jeg har alligevel en kommentar:

det er dog utroligt så kujonagtig Jyllandsposten har opført sig i denne sag, - det er dem, der kørte temaet, det var dem der bad KW om en tegning med et bestemt tema, og da nogle forskruede islamister så fokuserer på KW, så er der ikke én redaktør der har modet til at stille sig frem og sige: "Skal I skyde på nogen, så er det os her i Viby!" ... tøsedrenge!

ansvarsfraskrivelse: nærværende indlæg skal ikke tages til en indtægt for støtte til fanatikere af religiøs, politisk, kønslig, eller anden ideologisk overbevisning.
sk

Heinrich R. Jørgensen

Espen Fyhrie,

Hans Jørgen Lassen påtager sig ofte rolle som sprogvogter, og mon ikke anken er, at det der konkret står er noget sludder?

Det er jo ikke en artikel bragt i Dagbladet Information der har forårsaget uroligheder i Indien.

Hvis der havde stået, at en artikel, der også tidligere har været bragt i Dagbladet Information, havde forårsaget uroligheder i Indien, var der jo ingen ko på isen (eller Hans Jørgen ved tasterne).

Længere er den næppe...

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen:
"ikke én redaktør der har modet til at stille sig frem og sige: "Skal I skyde på nogen, så er det os her i Viby!" ... tøsedrenge!"

Den vinkel havde jeg ikke overvejet før, men du har naturligvis fuldstændigt ret. Selvfølgelig burde de det.

Men mon ikke de var blevet rådet af PET til at lade være? En sådan ansvarlighed kunne i et fanatisk fundamentalists hovede nemt blive oversat til en slet skjult opfordring?

Nå, nu har jeg fået nuanceret mig til at være tøsedrengsredaktørapologet. Sikke noget ;-)

Heinrich R.

God udgangsopstilling med: ”Problemet er to fold”, men indholdet i de to punkter trænger i mine øjne til korrigerende og supplerende kommentarer.

Først vi har ikke ubegrænset ytringsfrihed. Ytringsfriheden er begrænset formel af lovgivning og uformelt af konvention – hvad kan vi tillader os at sige, kan man tillade sig at sige det osv.

Ad 1. jødedom, kristendom og islam har gamle testamente til fælles. I alle tre religioner er der forbud mod afbildning af guddommen (ikonoklasi). Det er begrundet i, at: ”du må ikke have andre guder” og dermed frygt for, at ved afbildning, ville man dyrket billede - en anden gud – end selve guddommen. Ikonoklasien er over tid tolket forskelligt og er jo gledet ud af Kristendommen, men fastholdt i hvert fald i Islam.

Muhammed som profet er et menneske, hvilket han gentagne gange selv har understreget og han omfattes derfor principielt ikke af et billedforbud. Muhammed er gentagne gange i muslimsk kultur afbildet og i skismaet mellem sunni –og shiamuslimer indgår netop en forskellig opfattelse af billede forbud af Muhammed eller ej.

Under Muhammed-krisen kunne man stadig købe billeder af Muhammed på torvet og i butikker i Teheran og det kan man igen, men der var et kortvarigt ”solidarisk” forbud.

Spørgsmålet bliver herefter, skal et billedforbud af Muhammed, der kun er absolut for en del muslimer overholdes af ikke-muslimer eller i det hele taget?

Så er vi tilbage til vores tidligere diskussion af sekularisering. Et sådant forbud kan selvfølgelig formelt kun gælde for dem, der frivilligt tilslutter sig det og ikke pålægges andre, men de andre kan så med sig selv overveje om de af konventionelle grunde vil overholde det.

Ad 2. Må man bevidst krænke forbuddet som bevidst provokation af muslimer. Ja, hvis man holder sig indenfor lovens rammer og hvis ens egen konvention tillader det.

De muslimer, der føler sig krænkede på deres religions vegne, må ikke ”passivt finde sig i” krænkelsen. De har via ytringsfriheden ret til modytringer, både af den formelle type - strider de fremsatte ytringer imod lovgivningen - og den konventionelle type – det kan I ikke være bekendt, der appellerer til modpartens ”bedre jeg”. Og begge dele blev gjort.

Kan man, som det blev gjort, demonstrerer imod retten til at ytre sig med tegningerne?

Ja, det kan man godt, men det er samtidigt en demonstration for formel (lovgivningsmæssig) indskrænkning af ytringsfriheden, når det kommer til religiøse spørgsmål og dermed i princippet det samme som OIC landenes ønske om indskrænkning i ytringsfriheden bestemt ved” misbrug af ytringsfriheden, herunder 'forhånelse af religioner og profeter”.

De, der ønsker forbuddet mod religionskritik, synes helt at overse, at religionerne er ultimativ blasfemiske – religionskritiske - over for hinanden.

Man skulle næsten tage dem på ordet, derved ville al offentlig religionsforkyndelse blive kritik af de andre religioner og dermed forbudt.

Heinrich R. Jørgensen

Svend W,

tak for kommentarer.

Jeg havde (og har) ikke fod på, præcis hvorfor islamisk tradition tolker sig frem til billedforbud.

For jødernes vedkommende, var det så vidt jeg har forstået begrundet i deres guds ordre til Moses, om at ørkenvandrerne skulle smide de hidtige mælkedrikkere og honningspisere ud af regionen, smadre alle tegn på deres kultur og deres religion, og sikre at en lignende skæbne ikke ville overgå dem selv. Det er blevet tolket som et påbud mod ikoner, ja selv mod at udtale deres guds navn.

Paradoksalt i øvrigt, at muslimer gerne mobber jøder med at de tror på en navnløs gud, når de beklager sig over KW's tegninger. Blot ét eksempel på religionerne gensidige blasfemi.

Det er klart, at billedforbud, navneforbud (altså ikke dem pålagt af verdslige domstole) og den slags, kun er tabuer, der gælder de troende. Men hvorfor skulle vi andre krænke tabuerne, hvis de ellers er harmløse? Hvis nogen vil lave en billedkoran for børn, kan der jo sagtens være billeder af Muhammed, lidt afhængigt af hvem målgruppen med bogen er. Hvis nogen skriver en hebræisk-dansk ordbog, og angiver udtale af de enkelte ord, ville det nok være fjoget at undlade det for ét enkelt ord.

Hvis de rettroende mener at dette kunne skade noget, er de forrykte. At være så fundamentalistisk er nærmest en forbrydelse mod menneskeheden og illusionen om menneskelig begavelse og værdighed.

Svend W:
"Man skulle næsten tage dem på ordet, derved ville al offentlig religionsforkyndelse blive kritik af de andre religioner og dermed forbudt."

Fremragende pointe. Hvis den holder i byretten, er Durban II det største anslag mod religioner i verdenshistorien :-)

Heinrich R. Jørgensen

Svend W,

apropos bestillingsopgaver til Kurt Westergaard, så skylder jeg ham vist for en tegning. Eller også er det mig der har royalties til gode?

Bemærk datoerne:
- Bestilling?
- Levering?

Inger Sundsvald

Heinrich R.

Der kan vist være noget om det ;-).

Selv har jeg kun forestillet mig Kurt Westergaard med en bombe i kasketten, men der er da rigtig mange, som kunne fortjene prydelsen.

Inger Sundsvald

Svend W. Jensen

Sikken et perspektiv! Det ville blive forbudt at sige, at Jesus ikke er guds søn, men kun en inferiør profet.

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Det ville blive forbudt at sige, at Jesus ikke er guds søn, men kun en inferiør profet."

Jeg tvivler på, at Jesus nogensinde har eksisteret, så blot at hævde dét, krænker også nogen.

Jeg har lige læst at det stadig skulle være forbudt at fornærme majestæten.

Bør vi ikke lige se at få ryddet op i de gamle paragraffer ?

Hvis de opfører sig som man kan læse i ugebladene er det totalt latterligt - endda for skatteydernes penge.

Forøvrigt viser Dødehavsrullerne at karismatiske profeter ikke var noget særsyn på de tider. Selv blandt ateister er formodningen at Jesus (som muligvis hed Josva - oversætterfejl) aldrig har levet et minoritetssynspunkt.

Lad os prøve en lille øvelse: Man må da være komplet idiot for at bruge tid på at skrive/læse i disse spalter i stedet for at bruge sin tid fornuftigt.

Er dette fornærmende ?

Heinrich R. Jørgensen

G. Petersen:
"Er dette fornærmende ?"

Ja, men det skyldes det særtilfælde, at udsagnet er sandt ;-)

Inger Sundsvald

Jeg ved ikke hvad man kan læse i ugebladene, men jeg har ikke noget imod at blive anset for idiot ved at deltage her. Faktisk hygger jeg mig gevaldigt ved det ind imellem.

@ Inger Sundsvald.

Det vil ikke alene blive forbudt offentligt at hævde, at Jesus ikke er en del af den kristne treenighedsgud og reducerer ham til en simpel profet, som Islam gør. Det er også i kristne øjne blasfemisk at hævde Muhammed som profet. Han er per kristen definition en falsk profet, hvilket omvendt er kristen blasfemi overfor Islam.

De monoteistiske religioner er blasfemiske overfor de polyteistiske eks. den Hinduisme, Daoisme m.f. , der udgøres af langt over 1 milliard troende osv osv.

@ g. petersen.

” Lad os prøve en lille øvelse: Man må da være komplet idiot for at bruge tid på at skrive/læse i disse spalter i stedet for at bruge sin tid fornuftigt.
Er dette fornærmende ?”

Nej, det er blot et udsagn, som man kan være enig eller uenig i. Og afhængig af sine konklusion kan man deltage eller lade være.

P.S. ”bruge sin tid fornuftigt” er det når man bruger sin sunde fornuft? Hvad var det nu lige den var?

Det er oven i købet vanedannende. Når der findes Minnesota-kure mod alt fra alkohol til ludomani burde der også tilbydes kure mod online-debatter.

Hvis man lærer debattørernes holdninger at kende, kan man kompensere for emnernes relevans - og ud fra den konstarerede aktivitet direkte aflæse hvor svært de har ved at tage sig sammen til at få lavet det de egentlig burde lave - i stedet for at deltage i online-debatter.

Fænomenet kaldes oversprings-handling. En ny måde at overvåge folks privatliv på (interessant for PET ?)

Inger Sundsvald

Svend W. Jensen

Jeg vil bestemt overveje at støtte op om Durban II, hvis nogen en dag skulle finde på at spørge mig. Det vil lukke munden på enhver religiøs udtalelse
;-)

Inger Sundsvald

Jeg har altid gået ind for overspringshandlinger. Stillet overfor et problem man ikke rigtig ved hvad man skal mene om/gøre ved, er det en fantastisk udvej f.eks. at pudse vinduer. Så falder tingene ofte på plads.

g. petersen.

” Når der findes Minnesota-kure mod alt fra alkohol til ludomani burde der også tilbydes kure mod online-debatter”

Hvis du har været på sådan en, må vi konstaterer at pengene er spildt. Hvis du endnu ikke har været på sådan en, vil du så ikke bagefter delagtiggøre os andre i om, den var pengene værd.

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Stillet overfor et problem man ikke rigtig ved hvad man skal mene om/gøre ved, er det en fantastisk udvej f.eks. at pudse vinduer."

Jeg har det modsat. Stillet overfor den monumentale udfordring at pudse vinduer, foretrækker jeg at mene noget om et imaginært problem.

Inger Sundsvald

Ja da. Det imaginære problem kræver ikke andet end lidt fingerfærdighed på tastaturet. Når jeg kigger på mine vinduer, kan jeg slutte at jeg ikke har et eneste problem p.t., men det ser altså ikke godt ud, så det kan godt gå hen og i sig selv blive problemét ;-)

Kære Inger Sundsvald,

hvis du tilslutter dig min sekt (hvor vinduespudsning er en vederstyggelighed for Herren, fordi kun Han har retten til klarsyn og udsigt), så vil du efter få år konstatere, at stik imod forventning, så bliver vinduer ikke uigennemsigtige ... faktisk er det svært at se om det er seks måneder eller seks år siden de har været udsat for en blasfemisk afrensning ;-)

Kære Svend W. Jensen,
vidunderlig tanke, - skulle den vinde gehør på højere sted, vil jeg straks registrere min egen tro - agnostisisme - som en trosretning, hvorved selv ateistiske udsagn bliver utilladelige.

Inger Sundsvald

Jeg er bange for at debatten her er blevet til en overspringshandling. Det ville være godt for både mine potteplanter og mit humør, hvis jeg kunne foretage mig det, som i denne forbindelse ville være ’fornuftigt’. Og jeg er ikke bange for PET ;-).

Kære inger Sundsvald,

at følge sin lyst, er at leve sit liv,
at undertrykke sin trang, er at tage døden på forskud!

;-)

@ g. petersen

"Forøvrigt viser Dødehavsrullerne at karismatiske profeter ikke var noget særsyn på de tider. Selv blandt ateister er formodningen at Jesus (som muligvis hed Josva - oversætterfejl) aldrig har levet et minoritetssynspunkt."

------

Tja. Jesus er jo i hvert fald ikke registreret folkekirkemedlem, og kan derfor - efter folkekirkens regler - så ikke deltage i altergang :-)

Denne artikel er lige på kornet.Så kan det ikke siges klarere....Tak for det. Väk med de mudrede vande om den misforståede tolerance overfor fanatikere som forsöger at opretholde deres magt ved at knägte andres ytringsfrihed. Også tak til Jesper Rasmussen for nok en gang at göre opmärksom på farcen I FNs menneskerettighedsråd. Det er kun ganske få uträttelige personer som David LIttman og Roy Brown som bliver ved med at kämpe for vores demkratiske värdier. Vores egne delegerede fra udenrigsministeriet er som sädvanlig fravärende i dette forum.

Nu mangler det jo så bare at nogen fremsætter forslag om et forbud imod ( offentlig ) hån og kritik af: Mennesket. f.eks. et forbud imod ( offentligt ) at kalde mennesket for syndigt.

Man kan jo vænne sig til meget, det sidstnævnte har vi i den grad måttet vænne os til, i et sådant omfang, at næsten ingen hæfter sig ved det.

@Jacob Rasmussen

Littman må da kritisere hvem han vil ! ( kritik bør dog ikke blive til hetz ).

Problemet er bare - hvor lede man end selv opfatter de opremsede straffe at være - at ét er desværre hvad man selv synes om den slags - noget andet er at når Littman i sit offentlige embede fremfører det han gør, må han forsøge at komme med ALMENGYLDIGE begrundelser for sine synspunkter - og hvor indlysende VI end måtte synes at han har ret, kan det jo ikke være SÅ indlysende, for så havde den slags jo aldrig forekommet nogensinde op gennem historiens tider og steder.

Niels Christensen

Jeg kan simpelthen ikke se, at der er noget at diskutere. Johann Hari's to artikler er simpelthen fantastisk gode.

@ Niels Christensen.

Jeg kan helt tilslutte mig med tilføjelsen, at når vi begge finder ” Johann Hari's to artikler er simpelthen fantastisk gode.” er det fordi , at vi er enige med hans synspunkter. Kunsten består i, at får dem der ikke er enige, overbevist. Og som det fremgår, er der lang vej.

@ Jakob Rasmussen.

Tak for Thomas Mann citatet, det er skrevet i huskebogen.

David Littman må bestemt kritisere hvem han vil, - men det er nok også på sin plads at henvise til hans publikationsliste, som nærmest beskriver hans personlige korstog mod Islam (http://en.wikipedia.org/wiki/David_Littman_(historian)), og hans baggrund for at være i FN i det hele taget (ikke en national repræsentant, men repræsentant for foreningen "World Union for Progressive Judaism").

Så jeg lytter da til ham, - men husker også på at han ikke er talsmand for en nation, og slet ikke nogen objektiv part, i kraft af hans mandats standpunkt.

Kære Jakob Rasmussen,

du har vist misforstået mig. Jeg går til fulde ind for at kritisere enhver overtrædelse af menneskerettighederne, at kritisere dødsstraf, stening, osv.

Men Littman knytter disse handlinger sammen med en bestemt trosretning, og det fører til en uproduktiv debat.

Hvis man ønsker at afskaffe stening, så må det rigtige budskab være "stening er en grusom og uacceptabel straf, som bør afskaffes" - ikke "Muslimer skal stoppe deres uacceptable praksis med at stene folk".

Og så er jeg hamrende ligeglad med hvilken religion Littman bekender sig til, - det var noget du tog op ... jeg pointerede blot at han er både meget og negativt fokuseret på islam.

Jeg står ved mine holdninger og udsagn, og jeg vil ikke - hverken im- eller eksplicit - beskyldes for at være antisemit.

Niels Ivar Larsen

Haris artikel diskuteres også i Dubai. Her er synspunktet, ikke overraskende:

"If playing with people's beliefs and trampling on all that they hold sacred is freedom, then we're better off without it."

http://tinyurl.com/be2u9q

Hans Jørgen Lassen

Det var direkte livsfarligt fra 1933 og tiltagende i årene derefter at gøre grin med nazisternes overbevisninger og træde på alt, hvad for dem var helligt.

Nazisterne var, skal man jo huske, meget følsomme mennesker og sarte sjæle.

Hans Jørgen Lassen

Altså farligt i Tyskland, først og fremmest.

Kære Hans Jørgen Lassen,

ja, - nazisterne var bestemt nogle seje drenge, som også de færreste danske politiker turde kritisere fra Folketingets talerstol. Derimod havde de ikke problemer med at bruge samme sted til at at skyde skylden for alverdens problemer på herboende jøder.

@Sven Karlsen

Rolig:

Danskernes almene, udbredte intolerance overfor afvigere, sikrer imod at nazistiske grupper igen - for alvor - kan vinde frem her i landet.

------

Ulven der æder sig selv.

Sider