Kommentar

Stop Ruslands forvandling til en bananrepublik

Ruslands medlemskab af Europarådet bør suspenderes, hvis ikke de tager sig kraftigt sammen og overholder menneskerettighederne
28. februar 2009

I Rusland pågår der lige her og nu en kamp mellem nationalister og tilhængere af universelle værdier, mens magthaverne ser til fra sidelinjen. Den bliver ført af en lille gruppe modige mennesker bestående af bl.a. Andrej Sakharovs enke, Elena Bonner. Også soldatermødrene og Memorial Institute, der dokumenterer krænkelser af menneskerettighederne, spiller en vigtig rolle. Sidst i januar blev menneskeretsadvokaten Stanislav Markelov likvideret. Han havde mange fjender - bl.a. de russiske marionetter i Grozny. Ved hans side var journalisten Anastasia Baburova, der prøvede at komme ham til undsætning - og som ligeledes blev myrdet. Midt i Moskva - ikke langt fra den danske ambassade - ved højlys dag.

For Ruslands frihed

Barburova var journalist ved Novaja Gazeta, hvor Anna Politkovskaja ligeledes arbejdede - over en kort årrække er nu fire journalister ved denne regeringskritiske avis blevet myrdet. Rusland er i dag et af de farligste lande at arbejde i for uafhængige, kritiske journalister. Tæt ved hvor Stanislav og Anastasia blev myrdet er nu en inskription med teksten: "De døde for Ruslands frihed."

EU skal lægge pres

For nylig blev eksiltjetjeneren Umar Ismailov myrdet på åben gade i Wien. Med attentatet blev et vidne i en af de mest sprængfarlige tortursager mod den Moskva-loyale tjetjenske leder, Ramsan Kadyrov, gjort tavst. Ifølge menneskeretsgrupper og advokater var Umar Ismailov en af de få, der havde mødt Kadyrov i en torturkælder og overlevet.

Snart påbegyndes forhandlingerne om en ny samarbejds- og partnerskabsaftale mellem EU og Rusland. Fint nok, for vi har interesse i et samarbejde med Rusland og et fornuftigt forhold til Rusland. Mange af de store internationale udfordringer i verden i dag kan bedst løses i et samarbejde med Rusland, kampen mod terror, spredning af masseødelæggelsesvåben, Iran osv.

Står ikke alene

Men sådan en aftale må ikke stå alene. Vi må insistere på respekten for de grundlæggende menneskelige rettigheder, herunder ikke mindst ytringsfriheden og retten for ngo'ere til at operere frit.

I Danmark, EU og i Vesten er der larmende tavshed, når det gælder undertrykkelsen af anderledes tænkende i Rusland.

Den danske regering bør derfor tage initiativ til et topmøde mellem EU og Rusland. Fører det ikke til konkrete og markante forbedringer af menneskerettighederne, bør Ruslands medlemskab af Europarådet suspenderes.

Samtidig bør EU øge sin økonomiske støtte til de demokratiske kræfter i Rusland, herunder ikke mindst organisationer der arbejder med fremme af menneskerettighederne. De er vigtigt, at de føler, at de ikke bliver isolerede og ikke står alene. Endelig bør EU tage konkrete skridt til at garantere den personlige sikkerhed for de russiske dissidenter, der opholder sig i Europa.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Michael Gudnæs:
"her i landet bliver kritikere af regeringen da ikke myrdet."

Næh, rent fysisk bliver de ikke myrdet, men de bliver systematisk og groft udsat for det ene karaktermord efter det andet. Både af højrepolitikere, højtråbende højredebattører og andre, der ønske at knægte ethvert tilløb til at der tages udgangspunkt i noget andet end regeringens eller DF's diskurser. En strategi der desværre virker aldeles effektivt.

Christian de Coninck Lucas

Vi er da efterhånden ved at ligne en CIA bananstat på visse områder. Men det kræver naturligvis viden om deres modus operandi for at kunne se det.

Claus Oreskov

Hvad skal man sige til denne koldkrigs artikel; jeg måtte flere gange på avisens forside, for at overbevise mig selv om at det ikke var Politikken jeg sad med! Men for en god ordens skyld – i artiklen hedder det at ngo´erne ikke kan arbejde frit. Jeg har selv samarbejdet med ngo´er i Rusland de sidste 12 år, og personligt kan jeg ikke se det problem artiklen hævder. Holder man sig indenfor loven, er der ingen problemer med at arbejde som ngo i Rusland – vildkårende er ikke anderledes end i Europa og Skandinavien. Tænk på at alene norsk side, af Barents samarbejdet udfører omkring 300 projekter i Rusland og mange af disse sammen med ngo´er (Se Barentsbrytninger Norsk nordområdepolitikk etter den kolde krig. HøyskoleForlaget 2005. Bogen kan fås gratis, ved henvendelse til Barentssekretariatet). Noget andet er at russerne generelt, ikke forstå demokrati og det gælder i allerhøjeste grad også ngo´erne. Derfor er det vigtigt som artiklen påpeger, at EU øger sin økonomiske støtte til de demokratiske kræfter i Rusland, der er ingen i Ruslands regering der er imod sådanne tiltag, et hvert demokratiforsøg er helt i tråd med russisk lovgivning. Jeg vil samtidig anbefale at alt demokratifremmende arbejde bør forgår i forlængelse af allerede eksisterende russisk lovgivning. Det må da være indlysende for enhver at udefra kommende kræfter der forsøger at underminere det russiske styre: politisk, økonomisk eller socialt ikke er velkommen. Ville noget land i verden finde sig i noget sådant?
I Danmark ser mulighederne for at samarbejde positivt, med de russiske ngo´er imidlertid sort ud. Jeg tænker her b.la. på det arbejde, jeg selv er involverede i omkring hjælp til urfolkene i Rusland (Se: www.infonor.dk ). Et enig folketing afsatte i 2000 et beskedent beløb på 5. millioner. til urfolkene i Rusland, det blev senere forhøjet og forhalet flere gange, sådan et det reale beløb der blev udbetalt, var langt mindre end det officielle tal. For et halvt år siden blev der så aftalt et beløb på 14 millioner som skulle deles af samtlige projekt holdere de neste 4. år. Et par måneder efter blev de 10 millioner rask skåret væk, og givet til diktatur styret i Georgien. Og kort efter blev uderlig 2. millioner skåret væk. De resterende 2. millioner skal samtlige ngo´er og andre projekt holdere slås om og fordele til fordel for demokrati processerne og civilsamfundet i Rusland. Vores udenrigsminister siger endda, på sin hjemmeside, at urfolkene i Rusland har en høj prioritet.
Jeg har arbejdet i over 30 år med arktisk urfolks politik, og jeg kan garantere at Grønland og Danmark, altid har haft en høj stjerne hos disse folkeslag. Det var en billig og nem måde, for Danmark at komme på verdenskortet (som Marianne Jelved engang sagde så lever Danmark af omverdens syn på os). Med den siddende regerings mange negative tiltag, på bistandsområdet har vi for længst mistet denne leder stjerne status, og det vil tage mange årtier, at genskabe fordums glans og gensidige tillid mellem Danmark og de tusinder af urfolks samfund verden over.

Niels B. Larsen

"og det vil tage mange årtier, at genskabe fordums glans og gensidige tillid mellem Danmark og de tusinder af urfolks samfund verden over."

Den tillid har vi såmænd heller ikke brug for. Den er gennemgående for dyr for danskerne.

Niels B. Larsen

- kan du ikke prøve at komme med nogle argumenter for hvorfor danskerne ikke har brug for omverdenen eller er det bare en almindelig DF detbatspoiler.

Claus Oreskov

Niels B. Larsen - Det kan du jo mene – men som du sikkert ved, så har dansk eksport haft sit dårligste år i mands minde. En ting er international finans krise, men det bliver ikke bedre af at omverden glemmer os eller ligefrem få et negativt billede af Danmark. Vi skal nok tilbage til ældre stenalder, for at finde et samfund der ikke var afhængig af, en sund eksport og import – er det et sådan stenalder samfund du fortrækker ar leve i ?

Claus Oreskov

Thomas H. Schrattenbac - Hvordan er det menneskeligt muligt, at være og forblive så ensporet, og hinsides alt fornuft? h -

Angelica Correa

Ærgerligt at man ikke også kan suspendere USA fra Europa-rådet. Her har en pæn del dybdeborende journalister samt nøglevidner til Bush-administrationens valgsvindel og meddelagtighed i angrebet på New York i 2001 mistet livet under uopklarede omstændigheder inden for de sidste 10-15 år. Mærkeligt så lidt interesse der er for dette i medierne. Indignationen over problemer med ytringsfriheden synes at være geografisk bestemt.

"Vi må insistere på respekten for de grundlæggende menneskelige rettigheder, herunder ikke mindst ytringsfriheden og retten for ngo'ere til at operere frit."

Betyder det så også at man skal stoppe med at dømme græsrodsorganisationer efter terrorlovgivningen i Danmark? Og at man heller ikke kan straffe folk hvis skyld ikke er bevist ved en domstol? Og at man ikke må bedrive ulovlig overvågning og ulovlige ransagninger, og at civilpansere ikke må køre rundt i biler og sønderbanke sagesløse borgere?

Eller er det kun Rusland der tilfredsstiller vores ide om det onde, og derfor kun Rusland der kan suspenderes fra dit og dat?

Jens Thorning

Der er åbenbart strategiske og geopolitiske årsager til, at det såkaldte "internationale samfund" nu går løs på Rusland; det mener om alle de andre realpolitiske og ressourcekamp-begrundede tiltag mod diverse "slyngelstater", der camoufleres med menneskerettiigheder, pigeskoler og alle mulige insinuationer. Man husker Ældre Helvegs begrundelse for human-bombningerne på Balkan, der har 10-års jubilæum om få uger: Vi får markedsøkonomi og mange andre gode ting!

Thomas Bindesbøll

Mange tak til Erik Boel og Lützen for stædigt og med jævne mellemrum at minde om Ruslands overgreb på egen befolkning og ren statsterror, både i Tjetjenien og overfor politiske flygtninge, der nu også myrdes i kke bare hjemme, men også i udlandet. Litvinenko var ikke den første og Umar Israilov i Wien blev ikke den sidste. I weekenden blev endnu en tjetjensk flygtning således likvideret i Istanbui. Tyrkisk politi undersøger nu iflg avisen Hurriyet, om der står russiske sikkerhedstjenester bag.

Beskæmmende er derimod de fleste kommentarer her i den debattråd til indlægget som kan læses på Informations web. Her er det de færreste, der overhovedet seriøst adresser selve problemet rejst. I stedet afspores debatten straks til off-topic spørgsmål om ikke også Danmark er en Bananrepublik eller at USA i øvrigt er en skurk, etc, etc.

Hvad der ligger til grund for denne konstante afledning i de ganske få tilfælde i den offentlige debat, hvor det er Putins Rusland og Kremls overgreb mod menneskerettighederne de sidste 10 år der diskuteres, kan man virkelig fundere over.

Hvorfor i alverden forholder en masse mennesker her sig ikke til de blodige facts, som ligger til grund for Boels og Lützens forslag om at sætte tommeskruerne på Kreml - i håb om forbedringer? Hvorfor kommenterer man ikke facts, såsom mindst 200.000 dræbte tjetjenere, heraf 40.000 børn, i hvad jeg vil kalde Europas glemte folkedrab...?

Læs den myrdede Politkovskaja's bøger 20 sider er nok, hvis emnet ellers har interesse. Læs Åsne Seierstad eller den tjetjenske kirurg Khassan Baiev's rystende øjenvidneberetninger om det menneskelige helvede i to tjetjenske krige.

I stedet ævles her op og ned om ”fjendebilleder”, ”koldkrigere” og andet – i konteksten - lidet argumenterende nonsens. Boels og Lützens indlæg handler om Rusland – og ikke om USA's synder, eller den danske udlændingelov.

De russiske ngo'ere og det russiske civilsamfund er under kæmpe pres. Russiske Memorial - der varetager hensynet til de millioner af ofre fra Stalintiden frem til vore dages tjetjenske Guntanamo- og Abu Ghraib tortur-fængsler - er under stort pres og angribes. Memorials kontorer i St. Petersborg blev således sidst i 2008 stormet af maskeret ”politi”. Samtlige organisationens værdifulde arkiver og PC-ere blev beslaglagt, og er endnu ikke frigivet.

Er den slags ”gode vilkår” for 'Moderen til alle russiske NGOere' ikke noget som alene dét berettiger til stærkeste kritik af Kreml i Europaråd, EU, OSCE, eller fra Danmark?

Hvor mange af denne tråds deltagere har nogensinde aktivt ytret blot det mindste pip overfor Jeltsins og siden Putins ”Ausradierung” af den tjetjenske 400.000 indbyggere store hovedstad Grozny, hvorved mindst 20-30.000 uskyldige civile blev massakreret - på blot få uger?

Denne indifferens og i realiteten totale kyniske ligegyldighed overfor alle ofrene i en folkedrabslignende krig er både deprimerende og oprivende.

Sluttelig:”Memorial” har også en afdeling i Grozny. De lever livsfarligt. Flere af deres aktivister er myrdet og forsvundet.
Man kan gerne henvende sig hos undertegnede, hvis man skulle have lyst til aktivt at hjælpe disse dødstruede menneskeretsforkæmpere - hvis det ellers har d'herrers og damers interesse... ?

Mvh
Thomas Bindesbøll Larsen,
historiker, fmd. Støttekomiteen for Tjetjenien

Claus Oreskov

Thomas Bindesbøll - Du vil forsvare menneskerettighederne i Tjetjenien, og det tager jeg hatten af for, der skal både mod og tålmodighed til et sådan engagement. Du må imidlertid ikke overse den amerikanske imperialismes interesse i Kaukasus og i Rusland som sådan. Jeg har selv arbejdet i forskellige ngo´er gennem tiden, og jeg har faktisk prøvet pludselig at stå ansigt til ansigt med CIA, som havde infiltreret os, gennem deres undercover organisation: WAY ( World Assembly of Youth) som også er operative i Danmark selvom Sydøstasien og Latinamerika er deres fortrukkende område!). Af sådanne grunde kan dele af ngo miljøet virke paranoide – men at der er tale om real manupulation fra USA's side er hævet over enhver tvivl. Du ved ligeså godt som alle andre, at grunden til at USA og Europa er sure på Putin aldeles ikke har noget med menneskerettigheder at gøre. Grunden er den enkelte at Putin stoppede de udenlandske investorers plyndringer af Sovjetunionens tidligere værdier – og når jeg siger værdier mener jeg ikke højskolesangbogen!
Angående Litvinenko var han en ganske almindelig gangster, der handlede med radioaktiv materiale – sært nok blev det hans skæbne.
Jeg har også læst Politkovskaja's bøger, og selvom jeg mener hun har fat, i mange gode og rigtige historier, er jeg ikke blind for at hun er bevidst ensidig, og fordrejer virkeligheden derhen hvor hun vidste, at hendes vestlige læsere ville have historien til at forgår. Jeg genkender ikke det Rusland i hendes bøger, hvor jeg arbejder en del af min tid. At provokerende forfattere fortrækker jeg Tatyana Tolstaya fordi hun langer ud både til højre og venstre.
PS: Alle I der er så glade for Anna Politkovskaja hvad siger I til dette udsagn: ” Der kan ikke herske tvivl om, at kummunismen var et lotteri, der kun påførte os tab, men situationen i dag er om muligt endnu værre” ( Anna Politkovskaja: ”Putins Rusland” Side 271) og tænk så på at det hun kalder for situationen i dag er den skinbarlige kapitalisme og liberalisme!

Thomas Bindesbøll

Claus Oreskov,

Jeg overser ikke hverken intriger og/eller egen-interesser udfoldet af diverse stormagter rundt omkring og i alle brændpunkter. Det gælder sandelig også i f.eks. både Mellemøsten og Kaukasus, men det har blot intet med Boels og Lütkens appel fremført her forleden: AT Europarådet bør leve op til sit ansvar hvad angår dets medlemslandes opførsel – her Rusland. Derfor må jeg forundres over din indledende kommentar om ”kold-krigs”-argumentation og andet i sammenhængen totalt irrelevant.

Rusland overholder ikke en lang række af de betingelser, på hvilket grundlag de i 1996 blev optaget i Europarådet. De lovede bl.a. at bringe deres besættelse af Tjetjenien til ophør og garantere frie valg og basale rettigheder. Det er ikke sket, for nu at udtrykke det overordentlig mildt (!)

Rusland lever heller ikke op til en lang række andre helt klare regler i Europarådet, hvad angår demokrati, god regeringsførelse, transparens og juridiske grundrettigheder for borgere, inklusive fuld frihed for civilsamfundet til at udfolde sig.

Russiske valg er af både Europaråd og OSCE gentagne gange blevet skarpt kritiseret. Tag bare seneste Duma-valg, hvor Putins parti angiveligt høstede procentuelt flest stemmer i det smadrede Tjetjenien – med en stemmeprocent lige under 100. Rent fup!

Alene de sidste par års russiske gummistempel Duma-”lovgivning” til begrænsning af såkaldt ”ekstremistiske organisationer” er alene dét ene-berettiget til at sætte Ruslands medlemskab af Europarådet ud af kraft.

Hvis du her i Information har fulgt bl.a. Helsinki-komiteernes kraftige kritik af forbuddet mod den ”Tjetjensk-russiske venskabsforening” i Novgorod, vil du vide hvor absurd og grotesk hele denne lovgivning er. En anden NGO-organisation i farezonen for at blive lukket for ”ekstremistisk virksomhed” er den førende offer-organisation for de overlevende og pårørende fra Beslan(!) ”Voice of Beslan” Hvorfor mon? Fordi de har gravet meget dybt i bl.a. GRUs og FSBs beskidte hånd i alt det her... Dén sandhed er farlig og kan udover lukkede organisationer kræve liv, ligesom man her skal huske at også Anna Politkovskaja gravede dybt i Beslans mange gåder.

De bureaukratiske manøvrer og formalistiske chikanerier som Kreml anno 2009 anvender, ligner til forveksling Sovjettidens undskyldninger om ”spioner, undergravning” og 5. kolonne-virksomhed”, uden at beviserne er blevet et hak bedre = ren chikane.

Desuden er der de konsekvent og jævnligt udførte mord og trusler, som også Boel og Lütken henviser til. Bemærk venligst, at de alle er de gået ud over regime-KRIITIKERE: journalister, ngo-folk, jurister, for ikke at tale om de hundredetusinder dræbte tjetjenere.

Listen kunne fortsættes, og du kender den udmærket. Især hvis man arbejder med virkelig statsligt uafhængige russiske NGOere.

Skal summen af alle disse mord og overgreb - ofte med slet skjulte tråde til de russiske sikkerhedstjener, der stadig residerer i Sovjetdiktaturets blodige bygning i Lubjanka - ikke på eet eller andet tidspunkt få de nødvendige konsekenser, i form af ultimative betingelser fra Europas demokrati-vagthunde, som Europrådet er?

DÈT var spørgsmålet rejst her, ikke noget afledende snak om CIA og MI-6 her og der & allevegne. Det kan og bør gemmes til andre diskussoner.

Lige til sidst kort om de modige og myrdede regimekritikere , Politkovskaja og Litvinenko:

Anna var et af de mest modige mennesker jeg nogensinde har mødt, kun bevæbnet med en notesblok og PC.

Den vigtigste rune over hende vil derfor altid være ordet ”empati” - uden forbehold. Hun vedblev til sidste stund at skrive sandheden, genfortalt som hun hørte den af alle de ofre, hun havde mødt på sin vej, og hun vedblev at skrive - uanset hvor ”ekstremt ubehagelig” denne sandhed ville blive modtaget, også bag de mure hvorfra forbrydelser, massemord og forbryderiske krige blev udtænkt og planlagt. Derfor blev hun myrdet.

Man kan altid, som du gør, finde citater af os alle, hvor man kan hovere over noget, der i løsrevet sammenhæng kan diskuteres. Det er nemt, det er billigt – og det er ganske omkostningsfrit; modsat Annas artikler.

En anden modig afdækker af den Mafia og politisk korruption i Italien, Roberto Saviano, sagde fint og rigtigt sagde om Anna i det Svenske Akademi i Stockholm i efteråret:
”I Annas reportager fra Tjetjenien tages læseren med ind i fremmede miljøer og kan faktisk forstå dem, selv om hun eller han aldrig har været der. Politkovskaja gjorde Tjetjenien til et universielt problem, og derfor blev hun myrdet.”

Det kan ikke siges bedre.

Apropos den også myrdede Litvinenko vil jeg henvise dig til et par artikler jeg tidligere har skrevet her i Information:

 
Karaktermord og de groveste usandheder
http://www.information.dk/150692
 
Man mærker hensigten
http://www.information.dk/151013
 
Desuden skrev jeg en længere artikel i ”Udenrigs”, nr. 1/2007, hvortil jeg også henviser.

I betragtning af hvor få mennesker der overhovedet kendte Litvinenko og hele hans historie herovre, må jeg til stadighed forbløffes over dem, der som dig, åbenbart er helt sikre på at manden blot var en ”gangster”...

Den slags infamiteter lyder desværre som et fjernt ekko fra den stat, der altid har haft har det med at myrde flygtede kritikere – fra Trotskij i Mexico, over Litvinenko i London til tjetjenske Umar Israilov i Wien.

Eneste trøst for Litvinenkos enke og en del andre flygtede er, at de heldigvis ved bedre i både Scotland Yard, Whitehall - og såmænd også i Lubjanka.
Og lige præcis derfor udleveres den hovedmistænkte i sagen, Andrej Lugovoj, naturligvis heller aldrig fra sin nuværende Dumaplads i Zhirinovskijs semi-fascstiske og ultranationalistiske parti i banan-republikken Rusland til retsstaten Storbrittanien.

Mvh.
Thomas Bindesbøll

Claus Oreskov

Thomas Bindesbøll - Det er og var svært at acceptere, at Oluf Palme sandsynligvis ”bare” blev myrdet, af en lille narko gangster ved et tilfælde, og ikke gennem, en eller anden verdenshistorisk sammensværgelse. På samme måde med Anna Politkovskaja – det er klart, at hendes tilhængere ikke kan acceptere, at hun blev myrdet af andre end systemet. Det er jo både barnligt, og skabagtigt. Angående denne dames skriblerierne, vil jeg nu holde fast i, at de var særdeles tendentiøse, om end de indeholder meget lødigt (med et strejf af det sensationelle) også. Og jo da, hun var både modig og påtrængende på den rigtige måde – men hun var ikke ufejlbarlig og fejlfri.
Du må forstå at Kremmel, lige så ledt som noget anden politisk organ, ikke handler og tænker i et vakuum. Putin og hans ministrere, handler også på de udfordringer, der er i deres del af verden; f.eks. truslen fra NATO og anden undergravende virksomhed. Jeg syndes også at det kan være irriterende, med de mange restriktioner for ngo arbejde, men så tænker jeg på at disse restriktioner, ikke er lavet for at fornærme mig, men for at forhindre terrorister i at operere på Russisk område. Det er ligesom den megen kontrol i lufthavnen – man må være godt dum hvis man er imod det! Og som jeg har sagt før, overholder man gældende russisk lov, er der ingen problemer. Siden du spørger så er alle de ngo´er jeg arbejder sammen med græsrødder. Det er alle sammen folkelige foreninger, som arbejder med helt elementære ting som: et sted at bo, arbejde og kultur f.eks. retten til at tale og lære et andet sprog end russisk. Heldigvis giver den russiske lovgivning rig mulighed for sådanne bestræbelser – vores problemer består ikke i lovgivningen eller politikken. Vores problem er et samfund (det Sovjetiske) der blev opløst, og et andet samfund som stædig lader vente på sig, Se f.eks.: Lilia Shevtsova: ”Russia - Lost in Transition: The Yeltsin and Putin Legacies”, Carnegie Endowment for International Peace 2007.

Thomas Bindesbøll

Claus Oreskov,

Jeg afslutter herfra i denne omgang, for dette fører ingen konstruktive vegne.

Palme-mordet kan du ligesom CIAs synderegister også meget gerne diskutere, andre steder.

Vi taler her om bagmændene på det ene journalistmord efter det andet i Rusland i løbet af de sidste ti år. Tallet hedder mindst 220 myrdede journalister, siden 1994. Og vi taler om mordet på Ruslands mest kendte regimekritiske journalist, Anna Politkovskaja. Næppe udført af en lille, tilfældig narkogangster!

Annas indsats var modig og enestående – og ikke blot en samling ”scriblerier” som du på nedladende vis betegner det. Det var livsfarlig regimekritik af et beskidt politisk system, der ikke for alvor har forladt Sovjetmetoderne.

Det er alt sammen derfor ikke et spørgsmål om ”ikke at acceptere”. Det er et spørgsmål om at se den barske virkelighed i Putins Rusland i øjnene, konstatere fakta, og drage nødvendige konklusioner af et helt bestemt og ganske bestemt, gentaget mønster af systematisk vold og intimideringer.

Emnet var og er fortsat om det ikke burde have konsekvenser for Ruslands medlemskab af Europarådet, at en lang række overgreb helt evident ikke formindskes, men tværtimod markant forøges i dagens Rusland: Stækkelse af civilsamfundet, grov chikane af al virkelig landsdækkende russisk politisk opposition, mord på – jeg gentager regimekritiske(!) - journalister og advokater, til massemord og forsvindinger i det af Rusland besatte Tjetjenien.

200.000 myrdede tjetjenere siden 1994 er et overset Folkedrab i Europa, fuldt på linie med de værste uhyrligheder begået på Balkan, men intet Krigsforbryder-tribunal for alle krigens parter er nedsat her.

Trods hele registret af ovennævnte klokkeklare overgreb er Rusland stadig medlem af Europarådet. Dette er ganske simpelt en hån mod alle ofrene i Rusland og Tjetjenien siden 1991. Og det er en moralsk falliterklæring for alle kyniske vestlige ”realpolitikere” der - som vi nu over et årti har set det - gerne sælger både alle myrdede tjetjenere og russiske regimekritikere, blot for en ny Gazprom-aftale. Bare spørg Gas-politiske anløbne fhv. politikere som tyske Gerhard Schröder, der nu sidder og indkasserer en solid gage for at ”please” Putin & Co.

En omskrivning af gamle Bob Dylan kunne være på sin plads: 'Kill a man, they'll put you in jail. Kill a thousand, they'll make you king”.

Dén kan Putin og hans gamle KGB-drenge i Lubjanka godt spille for busterne og portrætterne af alle de gamle bødler, der stadig residerer inde i FSB-hovedkvarteret Lubjanka, centret for Stalins masseterror, og som stadig(!) er hovedkvarteret for det s.k. ”demokratiske” Ruslands sikkerhedstjeneste. Her fejres ”Tjeka'ens” dag i december stadig, her hænger grundlæggeren af samme terror-tjeneste, Felix Djershinskij, stadig på væggene.

Her er intet Stasi-museum, thi ”Stasi” sidder stadig på magten, så at sige...

Inden jeg løber for denne gang til sidst et lille web-tip til alle jer, der gerne vil følge den normalt bortglemte blodige udvikling i både Tjetjenien, Kaukasus og Rusland selv: Tjek den enestående ”Chechnya Shortlist”. En fantastisk græsrods-baseret nyhedsliste med righoldigt arkiv, hvor man kan søge og finde meget af dét, der aldrig når frem til mainstream-medierne herovre.

Mvh.
Thomas Bindesbøll

Claus Oreskov

Thomas Bindesbøll - Hvad nu hvis du fik held, med din absurde unuancerede, hade kampagne imod Rusland? Tror du virkelig, at verden vil blive et bedre sted at være, hvis Rusland isoleres yderligere, og tvinges ud af Europarådet? Jeg tror ikke, det på nogen måde vil hjælpe dine venner i Tjetjenien. Heller ikke i Tjetjenien er tingene, så firkantet som du fremstiller det: på den ene side grusomme russere, og på den anden side ofrene. Hvorfor du har et behov for at skildre, og erkende verden ekstremt sort/ hvidt ved du kun selv, men du skal vide, at det ødelægger den sag du kæmper for. Hvorfor? Fordi en sådan fremlægning virker utroværdig. Jeg har forstået, at du skider på hvad andre oplever i Rusland, blandt almindelige mennesker, som på ingen måde ligner det infame samfund du afmaler. Alligevel vil jeg fortælle, at for mig er Rusland, et storslået samfund, med uanede potentialer – alle mangler til trods. Rusland er et land, som Europa kun kan vinde ved at samarbejde med: økonomisk, politisk og kulturelt. Omvendt har Europa, også en del at byde på som russerne (det gælder også Putin) meget gerne vil have del i! Hvordan kommer vi udover den kolde krigs snæversyn, og overvinder skadefryden over Sovjetunionens opløsning, så vi kan mødes på lige fod med russerne – det er spørgsmålet. Det handler ikke om at smide Rusland ud af Europa!

Thomas Bindesbøll

Claus Oreskov,

Rusland er en del af Europa. Hvad ellers - og hvem har nogensinde påstået noget andet? Men Europarådet er en politisk forsamling, som stiller grundbetingelser op for medlemskab. Hvis man som nation ikke lever op til vilkårene burde det få konsekvenser, ellers sejler alle menneskerettigheds-principper da totalt.

Vores nuværende udenrigsminister, Per Stig Møller, udtrykte tingene og dilemmaerne mht. til Rusland ganske godt i årene 1999-2001. Se og læs her:

Citat – Per Stig Møller 1999:

”Vi må være indstillet på, at Rusland de næste 15 år vil være det store spørgsmålstegn i Europa. Vi kan enten lade os skræmme deraf, hvillket kun vil gøre det endnu vanskeligere at få Rusland ind på en civiliseret kurs; thi hvorfor skulle det vælge den vej, hvis det giver gevinst at optræde som en bisse? Eller vi kan vise, at det koster at være en bisse. Vælger vi denne vej, må vi reagere. Danmark skal selvfølgelig ikke alene lægge sig imellem. For det første hjælper det ikke noget. For det andet fraråder retsplejen, at man selv lægger sig imellem voldsmanden og ofret. Vi skal tilkalde ordensmagten. Det vil sige, at vi skal arbejde for, at der nu kommer reaktioner over for Rusland fra EU, Verdensbanken, Europarådet, OSCE.

Foretager vi os intet, er vi medvidere og står ikke til dom, men til fordømmelse. Og vi mister den moralske ret til at reagere, når Serbien angriber, og Kina undertrykker, og hvor end, der begås vold næste gang".

Læs hele artiklen, ”Den demokratiske behagesyge” her:
http://www.tjetjenien.dk/personer/perstig.html#behagesyge

Eller denne her:
Klumme af Per Stig Møller i Berlingske Tidende sept 2000: ”Mord i Kaukasus”:

http://www.tjetjenien.dk/personer/perstig.html#mord

Angelica Correa

Thomas Bindesbøll

Der er ingen tvivl om at den russiske regering er bundkorrupt, foragter menneskerettighederne og har blod på hænderne.

Præcist det samme kan imidlertid siges om især USA og i et vist omfang efterhånden også om Danmark.

Det jeg protesterer imod er ikke Rusland-kritikken, men hykleriet. Dem vi forsøger at gøre os til dommere overfor, vil aldrig kunne tage os alvorligt sålænge vi ikke selv forsøger at efterleve vores gyldne principper.

Jeg fatter ikke hvorfor EU osv vil ikke undersøge, hvad der sket i 1994..1995 med de etniske russere i Tjetjeninen inden den første krig?? Mange af dem, som er ikke flygtet, blev dræbt.

Hvad med af tusinder gidsler i 1996-1999? Menneskerhandel, kidnaping har været en god forretning i 1996-1999 i Tjetjenien.

Claus Oreskov

s Handberg - tak fordi du nuancere debatten. Det var sådanne sager, jeg havde i tankerne, da jeg påpegede overfor Thomas Bindesbøll, at heller ikke i Tjetjenien, er verden enten sort eller hvid, men det lader til at visse personer har svært ved at tænke differentierede.

Thomas Bindesbøll

@ Angelica Correa,

Det glæder mig meget, at du udtrykker klarhed mht. til karakteren af det nuværende russiske regime og dets blodige nutid - og dets ”legacy”.

Det bliver dog - som også i denne diskussion – desværre ofte bare sådan, at mange andre debattører ikke tager stilling til én stats konkrete overgreb, men straks i stedet involverer helt andre landes synderegistre – og så mixer det hele sammen. Dét hjælper ikke de konkrete ofre for i dette tilfælde Ruslands overgreb ret meget at sige ”hvad så med USA”?, etc.

Derfor efterlyser jeg også interesse for f.eks. russiske fangelejre i Tjetjenien som det uhyggelige torturcenter Tjernokozovo, der langt ”overgår” Guantanamo. Men der er blot ikke ret mange herovre der overhovedet blot kender navnet !

Der er også gradsforskelle som bør huskes, inden folk kritikløst sammnlogner. Danmark er, trods alle kritikpunkter, et sjældent smørhul i den store rå verden ift. til en kolonial undertrykkernation som Rusland. Ikke mærkeligt at Danmark tiltrækker ægte politiske flygtninge, selvom det er svært for disse overhovedet at nå frem hertil. Men det er også en anden diskussion.

Når jeg, som du ser ovenfor i tråden, bringer Per Stig Møllers gamle klare meninger frem, er det også for at vise, hvor hurtigt sådanne klare retsprincipper og velmente standpunkter desværre ofte kan trænges i baggrunden af ændret ”realpolitik”. Det bliver de dengang fremsatte meninger og deres præmisser dog ikke mindre rigtige af, 10 års tid senere. Man kan netop derfor, og af samme grund, med fordel spørge til dem – igen!

Det gælder også USA og skiftende præsidenter og kandidater, og hvad de siger og gør, både før og efter valg. Men USA har dog, trods alle indenlandske skandaler om stemmeoptællinger, etc, trods alt en større, fri selvkritisk opinion til at holde magthaverne i ørene. ”Antiwar.com” eller ”Indymedia” er - som hurtigt tilfældigt udvalgte eksempler herpå - trods alt ikke truet af paranoid lovgivning, tilbagevendende politi-razziaer, beslaglæggelser og lukning, som følge af love om ”forbud mod ekstremistisk virksomhed”, på samme vis som det er tilfældet i Putins Rusland.

Mvh
Thomas Bindesbøll

@ S Handberg,

En af mine og mange andres kæpheste mht. til udredningen og domfældelse vdr. hele forløbet af de to beskidte Tjetjenienkige er som ovenfor skrevet, at få nedsat et ægte, uafhængigt Krigsforbrydertribunal for ”alle krigens parter”.

Et sådant - uafhængigt - tribunal ville derfor også behandle hvad der egentlig skete med både etniske russere og mange andre forhold i og omkring Tjetjenien fra 1991 og frem til i dag. Det ville derfor også kunne bidrage til afklaring af, hvad der er ren propaganda, og hvad der har været konkrete overgreb, uanset etnicitet og ”kampagner”.

Jeg ved positivt at en ledende tjetjensk modstandsmand i som Akhmed Sakajev i årevis har plæderet for et sådant tribunal, også med hensyn til at ”se på vor parts egne overgreb” som han udtrykte det i København 2002, men jeg er desværre også sikker på at Rusland, så længe Putin-klanen er ved magten, aldrig vil gå med til tilsvarende uafhængige undersøgelser af den russiske stats krigsforbrydelser, både mod den tjetjenske befolkning og mod egne værepligtige ”kanonføde”-soldater, ofret i meningsløse og forbryderiske angrebskrige.

Det samme gælder Putin-regimets ulyst til at nogen udefra graver i GRUs og FSBs mange uhyggelige ”dark operations”, og cover-ups, inklusive, hvem der egentlig stod bag hvad, i hele forløbet. Jeg minder igen om hvorfor mon en inside-kender til alt dette, som Litvinenko, blev myrdet??
Eller læs mere her - en fantastisk artikel fra den kvindelige leder af den chikanerede og lukningstruede organisation fra ofrene fra Beslan - ”Voice of Beslan” - Ella Kesajeva. Hun er også en meget, meget modig kvinde i dagens Rusland, især med nedenstående sensationelle og veldokumentations arbejde:

”Voice of Beslan” says terrorists were special service agents (NG, Ingushetia.ru)
http://groups.yahoo.com/group/chechnya-sl/message/56322

Mvh.
Thomas Bindesbøll

Michael Gudnæs

Thomas Bindesbøl, en af grundene til at mange, heriblandt jeg selv, har svært ved at tage ensidigt parti i forhold til Tjetjenien-konflikten er måske, at de politiske ledere som har kæmpet for et frit Tjetjenien er mindst lige så modbydelige som de politiske ledere som har støttet Kreml. Aslan Maskhadov, Basayev - hvordan kan et almindeligt menneske støtte sådanne uhyrer og deres kamp? Jeg forstår at du har fattet en stor sympati for landet og dets mange lidelser, men jeg er ikke sikker på at du har ret i at skylden kun ligger hos Rusland. Såvidt jeg kan se er Tjetjenien langt hen ad vejen sin egen værste fjende.

Claus Oreskov

Thomas Bindesbøll - IIgen – igen sprøjter du eder og forbandelser omkring, uden belæg eller saglige argumenter. Du sammenkæder historiske begivenheder med fantasifostre og private gisninger. Ingen med deres sunde fornuft kan følge en sådan argumentation – hvilket også kan ses af Michael Gudnæs fornuftige svar! Listen over dine urimelige påstande er efterhånden så lang at det vil være umuligt at trange ind bag dem alle. Dog et af de nyeste skal ikke stå alene du skriver om: ” paranoid lovgivning, tilbagevendende politi-razziaer, beslaglæggelser og lukning, som følge af love om ”forbud mod ekstremistisk virksomhed”, på samme vis som det er tilfældet i Putins Rusland.”
Jamen Thomas Bindesbøll noget sådan har jeg aldrig stødt på i de 12 år jeg har arbejdet med civilsamfunds spørgsmål i Rusland! Som jeg har sagt gang på gang – hvis man retter sig efter loven, er der ingen problemer med af arbejde som ngo i Rusland. Selv følger jeg de mange muligheder som russisk lovgivning åbner op for, og ligeledes det føderale program som støtter til forskellige udviklings modeller for nationale minoriteter, ligesom der også hvert år afsættes betydelige midler til dette arbejde. Problemet er bare meget stort, og pengene strækker ikke, sådan vil det være en årrække fremover, men det betyder ikke at der ikke er politisk vilje.
PS: med det sprog du bruger, forstår jeg godt at du har svært ved af kommunikere med russerne, der for det meste er høflige mennesker. Måske skulle du overlade dette vigtige arbejde, til en anden og mere kommunikativ kapabel person.

Thomas Bindesbøll

@ Michael Gudnæs,
Nu er det igen ikke den tjetjenske side der er sat til diskussion her oprindelig, men det store Ruslands hastigt fremadskridende autoritære opførsel. Så hvad med i stedet for at forholde sig til dét??
Som så ofte er der mange der har en mening om det dét man samlet og totalt upræcist kalder ”DE tjetjenske ledeRE”, uden at have sig ordentligt ind i historien, inklusive de politiske diskussioner og store forskelle i valg af mål og midler disse ledere imellem.
Derfor lige lidt facts:
Aslan Maskhadov blev med OSCEs klare blå stempel valgt til tjetjensk præsident efter russernes nederlag i den første tjetjenske krig, i januar 1997, med godt 60 pct af stemmerne, Hans rival Basajev fik kun en tredjedel. Det siger noget om det tjetjenske folks ønsker, at de valgte den moderate og sekulære Maskhadov. Det var også Maskhadov og Jeltsin der 12. maj 1997 i Moskva indgik en fredsaftale mellem det både ”de facto” og ”de jure” uafhængige Tjetjenien, i fredsaftalen betegnet ”Den Tjetjenske Republik, Ichkeria” (Forkortet ChRI).
Maskhadovs demokratisk valgte regering fik desværre aldrig nogen som helst hjælp udefra til at stabilisere det allerede dengang af Rusland totalt smadrede Tjetjenien. Vestens kyniske ledere, Kohl, Clinton og Chirac var ligeglade, de holdt sig blot på god fod med Jeltsin-klanen.
Og de lovede russiske krigsskadeserstatninger kunne tjetjenere skyde en kæmpe hvid pind efter. Ikke en rubel ankom til det udbombede Grozny.
Imens planlagde de russiske sikkerhedstjenester og militærfolk allerede den næste krig mod Tjetjenien, og udspandt et net af mørke operationer, som vi endnu ikke har fået afdækket alle sider af. Men der er masser af eksempler på, at Kreml havde sine ”egne Wahhabitter og terrorister”, for at bruge et udtryk fra en anden modig og indsigtsfuld ex-FSB-agent, Mikhail Trepasjkin, der naturligvis blev spærret inde i flere år for ”forbrydelser mod staten”.
Den gamle Sovjetofficer Maskhadov begik naturligvis mange fejl, og Tjetjenien 1997-1999 var fyldt af enorme problemer, rivaliserende bevæbnede grupper, etc. Men Maskhadov var altid en konsekvent fordømmer af terroristiske metoder. Senest i hans fordømmelser efter Beslan:
(nb - den slags erklæringer er det for øvrigt forbudt at publicere i det ”frie” Rusland, jf. den absurde, nylige retssag med forbuddet mod den Russisk-tjetjenske Venskabsforening i novgorod. Nedenstående er nemlig offentliggørelse af ”ekstremistiske standpunkter” (!)
Statement by President of the ChRI A. Maskhadov Fri Sep 24, 2004
http://groups.yahoo.com/group/chechnya-sl/message/40579
Om få dage – d. 8. marts - er det 4 år siden, at den folkevalgte Maskhadov blev brutalt myrdet af russisk militær, endda midt under en af Maskhadov eensidig og fra tjetjensk side effektiv overholdt våbnhvile. Det siger noget om mordernes kynisme og planer, at man brutalt myrder en folkevalgt præsident lige på det tidspunkt?
Maskhadov havde mange gange forsøgt tidligere med lignende initativer:
Aslan Maskhadov: "30 minutes are sufficient to stop the war”:
http://groups.yahoo.com/group/chechnya-sl/message/40425
Men Maskhadov blev – som altid – svigtet. Også herovre fra, hvor ingen vestlige politikere støttede en moderat mand, der kunne have bragt fred til Tjetjenien. Det er historien om et groft svigt, og dermed flere lidelser i en fortsat og forbryderisk krig.

@ Claus Oreskov,

Jeg prøver at opremse facts og kommentere dem som jeg ser dem, Jeg ved ikke hvor du læser at jeg ”sprøjter eder og forbandelser” ud, så det overlader jeg til dit eget læsesyn. .

Jeg har en klar mening om en stat, der gør krav på at kalde sig ”civiliseret og demokratisk”, men hvor man bl.a. stadig dyrker KGBs fortid, officielt fejrer gamle massemordere som ”nationale helte”, i Lubjanka, er begyndt at rehabilitere Stalin – og hvor staten med koldt blot myrder hundredetusinder af dét, man ellers kalder ”egne borgere”, og hvor samme stat også myrder flygtede regimekritikere i udlandet. Sådan opførsel er ikke bare at betegne som en bananrepublik, det er en gangster-mentalitet på statsplan, og det bør man forholde sig til. At kalde massemord ved sit rette navn er vigtigt, ikke mindst af hensyn til alle ofrene!! Hvad vil du kalde dét er er sket i Tjetjenien siden 1994, andet end massemord? Det synes jeg – høfligst – du kunne fortælle mine overlevende tjetjenske flygtede venner, ved lejlighed.

Men ”høfligheden” overfor Putin & Co.s mange overgreb overlader jeg derimod til alle de ”realpolitkere” der gerne vil sidde til bords og hygge sig med den nuværende russiske ledelse for stort set enhver pris. Men apropos ”tonen” og ”eder og forbandelser” så forstår jeg, at du også mener at alle de mennesker der her i årevis har talt ”uhøfligt” om Bush, Blair eller Fogh også er enøjede fantikere, kun ude på at yppe strid og kævl med de store og pæne ledere i denne rå verden. Tænk, nogen af dem bruger også her i denne diskussion endda de uhøflige udtryk ”koldkrigere”, ”krigsforbrydere”, ”imperialister”, etc. Sikke dog nogen ”inkommunikative typer” der sådan fornærmer Washington, London eller Statsministeren gang på gang...

Jeg er ikke ansat i diplomatiet. De gør skam ofte sit, og jeg kender gode, engagerede og dygtige diplomater også. Men høflig cocktail-spisning ved de bonede borde, hvor høfligheden og small-talk'en er det vigtigste, det er ikke mit bord.

Jeg og andre mennesker i Tjetjenien-komiteen arbejder for at støtte et lille, massakreret og totalt glemt folk.

Vi arbejder – hvis det virkeligt skal være nødvendigt at tilføje, men det skal det åbenbart – også sammen med de fineste, modigste og sjoveste russere, der heller ikke bryder sig om deres eget nuværende regime, men som ved fredelige og demokratiske midler forsøger at bremse fremvæksten af en ny gangster- og KGB-domineret russisk stat.

Næste gang du besøger St. Petersborg, så stik hovedet ind forbi Memorials røvede kontor, og hør hvad de mener om situationen:
Russian police raid 'aimed at clearing Stalin's reputation'
http://groups.yahoo.com/group/chechnya-sl/message/56359

Spørg en anerkendt journalist som A. Pointkovsky om hvorfor han dog skriver så ”uhøfligt”?
A. Piontkovsky Faces Second Trial in Russia for Illegal 'Extremist' Writings:
http://groups.yahoo.com/group/chechnya-sl/message/56341

Eller besøg Soldatermødrenes Komité og hør hvor ”fint” det går.
Eller tag måske helt til Beslan og spørg de tapre mødre der, hvorfor det mon nu er blevet ulovligt og ”ekstremstisk” at stille kritiske spørgsmål til den russiske statsmagt og dens sikkerhedstjenester om hvem, der egentlig gjorde hvad i rædselsdagene 1-3. september. 2004?

Dén slags modige NGO-stemmer ville jeg anbefale, at alle venner af det russiske folk, for alvor støttede. Thi de lever - som vi ser – livet farligt.

Mvh.
Thomas Bindesbøll