Analyse

Den totalitære fristelse

Vi er i en brydningstid, hvor vores måde at tænke og styre samfundet på fremover i stigende grad vil blive udfordret af nye ideer. Finanskrisen er det første varsel, men selv når denne krise en dag er overvundet, vil vi stadig kæmpe med voksende økologiske problemer og ressourceknaphed. Selve demokratiet kan derfor være truet
Debat
24. februar 2009
Vi er i en brydningstid, hvor vores måde at tænke og styre samfundet på fremover i stigende grad vil blive udfordret af nye ideer. Finanskrisen er det første varsel, men selv når denne krise en dag er overvundet, vil vi stadig kæmpe med voksende økologiske problemer og ressourceknaphed. Selve demokratiet kan derfor være truet

I årene efter Anden Verdenskrig kunne man på øer i Stillehavet opleve et løjerligt fænomen: Stammer, som under krigen havde været i nærkontakt med vestlige eller japanske militærstyrker byggede landingsbaner, kontroltårne, lavede 'uniformer' og udførte forskellige ritualer såsom 'militær eksercits' i håb om at tiltrække sig deres guders opmærksomhed. Under krigen havde de oplevet, at de fremmede militærstyrker med deres 'ritualer' kunne få fly til at lande eller nedkaste faldskærme med varer.

Eftersom det stod klart, at disse mennesker var dødelige måtte de alligevel være i en særlig forbindelse med guderne og ved at imitere deres handlinger håbede stammerne igen at få adgang til gaverne fra guderne. Det skete naturligvis aldrig og i dag er den såkaldte cargo cult næsten uddød i Stillehavet.

Brug og smid væk

Det interessante er, hvad der vil ske i vores del af verden, når den nuværende religion i form af økonomisk vækst og 'brug og smid væk' endegyldig vil bryde sammen.

Hvordan vil folk reagere i den situation? Vil vi opleve folk afholde bønnemøder ved benzinstationer eller foretage rituelle ofringer ved de tomme Bilka'er eller Walmart's?

Den nuværende finanskrise er et resultat af denne religion, men selv hvis væksten var sket under mere kontrollerede vilkår, og bonussystemet til alverdens bankfolk havde været mere mådeholdet, var hele denne måde at skabe velstand på lige så holdbart som den kommunistiske planøkonomi i Østblokken i sin tid var. Som olieprisstigningerne før det finansielle sammenbrud indikerede, var den 'nemme' olie ved at være borte og tilbage var kun den 'svære' olie, som ville koste mere og mere at udvinde og som typisk lå i besværlige områder som Arktis.

Ifølge det Internationale Energiagentur vil olieforbruget vokse med 45 procent frem til 2030, og det vil skabe alvorlige forsyningsproblemer, såfremt der ikke bliver investeret massivt i at udvide mere olie.

1914-skæringspunkt

Reelt er vi derfor tilbage til et skæringspunkt, hvor vi ikke har været siden 1914. Før 1914 var de europæiske magter stadig grundlæggende styret af gamle dynastier, som havde deres rødder helt tilbage til middelalderen. Demokratiet var stadig en relativ ny og usikker ide.

Under overfladen boblede nye ideer frem som eksempelvis nationalisme, racisme, kommunisme og anarkisme, men de var ikke nogen afgørende trussel mod det bestående samfund. Der skulle en ødelæggende verdenskrig til for at smadre det bestående og bane vejen for, at disse ideer frit kunne gro frem til overfladen.

Resultatet blev skabelsen af det kommunistiske Sovjetunionen, det fascistiske Italien og Det Tredje Rige i Tyskland. Hver især udgjorde de en dødelig trussel mod den demokratiske ide. Ikke mindst fordi mange af de senere så lovpriste demokratiske ledere i begyndelsen selv syntes at have en ringe tro på demokratiets effektivitet.

Da Franklin D. Roosevelt blev valgt til amerikansk præsident i 1933 blev han sammenlignet og sammenlignede sig selv med den italienske diktator Benito Mussolini, som han betegnede som 'beundringsværdig'.

Økologisk bevidsthed

Vi er i dag - efter finanskrakket i 2008 - tæt på et punkt svarende til 1914. Kun verdenskrigen mangler, men måske kan 'krigen mod terror' udgøre en passende substitut. Pointen er, at selv hvis krisen måske er overstået i 2010, og vi igen går fremad, vil vi påny løbe ind i alle de problemer, som var før krakket: Voksende knaphed på ressourcer og voksende økologiske problemer.

Mens det 19. og 20. århundred blev defineret af industrialiseringen vil det 21. århundred blive defineret af håndteringen af industrialiseringens problemer og den massive forurening det har medført. Så akkurat som det 19. og 20. århundred i høj grad blev kendetegnet af en fremvoksende arbejderbevægelse, vil det 21. århundred blive karakteriseret ved en voksende økologisk bevidsthed.

Hurtige løsninger

Men netop her er der en fare: Netop fordi demokratiet er blevet så tæt kædet sammen med de frie markedskræfter, og fordi folk i årtier er blevet forvænt med stadig større økonomisk vækst for hvert år, er der en risiko for, at demokratiet ikke kan levere varen, når det gælder hurtige løsninger på verdens problemer.

Dette kan igen bane vejen for ønsket om totalitære løsninger, som hurtig og effektivt kan løse problemer som forurening, overbefolkning og rovdrift på naturressourcerne. Mennesker kan ikke forurene eller fælde regnskoven, hvis de alle er døde.

Det kan virke som en overdreven frygt, indtil det erindres, at vi jo har været der før. Men denne gang handler det ikke om at sikre den ariske races herredømme eller arbejdernes paradis på denne planet, men om selve menneskehedens fremtid på en belastet planet. Og hvor meget kan det enkelte individ forvente at fylde i den ligning?

Robert Petersen er ph.d.-studerende og historiker på RUC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tilbage i 70'erne var daværende statsminister Anker Jørgensen og Nils Meyer m fl inde i intense debatter om grænser for vækst og 0-vækstsamfundet. Man mente, at al olie i hele verden ville være opbrugt ca år 2000. Hvad skete ?

Tilbage i 1807, da englænderne havde hugget den danske flåde, besluttede Kongen at frede egetræerne og plante en hel masse nye, for der skulle ca. 1.500 fuldvoksne egetræer til at bygge et linieskib, og Danmark skulle genskabe sin flåde.

Da egetræerne var udvoksede og parate til brug ca 1980 -90 , så var træskibe "gået helt af mode" !

Man kan finde tonsvis af eksempler på katastrofescenarier og planlægninger, som er gjort helt til skamme af den tekniske udvikling.

Hvis man omkring år 1800 havde spurgt, om jorden kunne føde og klæde en befolkning på 6,4 milliard ( dagens befolkningstal), så havde man sagt klart nej - for man kunne ikke dengang forudse dagens teknikker.

Der er nok ikke den helt store grund til at være ked af det m h t fremtiden.

Robert Petersen:

"Reelt er vi derfor tilbage til et skæringspunkt, hvor vi ikke har været siden 1914. Før 1914 var de europæiske magter stadig grundlæggende styret af gamle dynastier, som havde deres rødder helt tilbage til middelalderen. Demokratiet var stadig en relativ ny og usikker ide. Under overfladen boblede nye ideer frem som eksempelvis nationalisme, racisme, kommunisme og anarkisme, men de var ikke nogen afgørende trussel mod det bestående samfund. Der skulle en ødelæggende verdenskrig til for at smadre det bestående og bane vejen for, at disse ideer frit kunne gro frem til overfladen."

Nationalismen boblede ikke bare under overfladen før Første Verdenskrig, sådan som Robert Petersen udtrykker det. Krigen var om noget et produkt af netop nationalismen i de daværende europæiske stormagter, og det er således evident, at Petersen har været nødsaget til at omgås de historiske kendsgerninger på en noget kreativ og fantasifuld måde, for at få sit regnestykke til at passe.

Man hugger en hæl og klipper en tå…

Ralph Sylvestersen

Som Bob Dylans sang,
"How many times must a man turn his head and pretend that he just doesn't see?"

For fanden da, vi ved det jo.

Bjarne F. Nielsen

Det er ofte en tyngende prøvelse at læse skrift-ligheder fra RUC, som jeg har set rejse sig fra flad mark, men Robert Petersen er opløftende og advarer klart om totalitære fristelser. Og af enhver art.

Og giver et glimrende historisk rids. Og spør', om forbruget i Vesten i løbet af dette århundrede vil skabe giftigheder og økonomiske elendigheder og med - det måtte vel komme - demokratiernes mulige fald.

Svaret er nej. Vi er ikke i 1914. Vestens demokratier er stærkere end nogensinde og har midler til egen kur.

Robert Kroll har et kølende indlæg, der maner til besindelse. Ja, der er på komisk vis givet forsvarministeriel afkald på amagerkansk hugst. Stammerne skulle have været anvendt til fremsynet flådebyggeri, men fremtidens jern og kul reddede den levende natur. Egetræerne har tabt den
geopolitiske glans og står ranke med fredede
og trimmede stammer på rad og række.

Det er vanskeligt at fremskrive nutiden. CNN har været på hot fotosafari i Saudi Arabien, som snart vil åbne to titaniske oliefelter, som hver - eller tilsammen? - vil levere lige så meget olie, som den irakiske årsproduktion, der vel efterhånden har nået
pre war højder.

Det er ikke herved accepteret at benytte olie (kul og gas) som en betydelig energikilde fremover. Tværtimod, men det udskyder Vestens fald og giver frist til fortsat at satse på andre energikilder. Og tilfældet Sverige viser vej for andre, men ikke for os.

Den tiltagende krise i den globale økonomi bliver overvundet af dagens finanspakke eller vækst-pakke eller reform, globalt eller nationalt, og hvem kan kan egentlig følge med? Og den uhæmmede grådige og utøjlede del af det frie marked vil få
bissen strammet ved lovgivning. Og jeg vil vædde en flaske whisky, single malt, på, at dette vil hel-brede inden egen grav. Demokratier er trods alt ikke Roskilde Bank.

Tilbage står de synlige problemer med stigende rovdrift på naturresourcer, forpestning af jord og atmosfære og den ødelæggende globale klima-ændring. Vandene stiger påviseligt, og også det kinesiske og australske landbrug har fået hidtil usete tørkeproblemer.

Advarslerne fra FN's klimapanel, IPCC, skal ikke ignoreres, men det gør de heller ikke. Altså mere. Efter præsidentskiftet lyder grønne toner, og selv den blå VK-regering er blevet grøn ved udsigt til de mange skattekroner, som kan indtjenes på eksport
af miljøskånsomme energikilder og udstyr.

Ligningen kan fromt udfyldes ved at spise og stemme rødgrønt sammen med Niels Meyer
og Sven Auken.

Det var så de fristende chips, jeg kom bort fra.