Læserbrev

Trafikpolitisk mandsmod?

Der skal være mod til at droppe planlagte trafikpolitiske investeringer, så man ikke spilder penge på f.eks. flere unødvendige motorveje.

Der skal være mod til at droppe planlagte trafikpolitiske investeringer, så man ikke spilder penge på f.eks. flere unødvendige motorveje.

Lars Wittrock

16. februar 2009

Med den netop vedtagne trafikaftale kan man frygte, at vi igen skal være vidne til politiske beslutninger, som eftertiden vil have svært ved at forstå. Når der så samtidig er en krisedagsorden hvor man, for enhver pris, ønsker at fremskynde offentlige investeringer for at sætte gang i økonomien, ja så kan det næsten kun gå galt.

Et af de største problemer med trafikpolitik i relation til anlægning af nye veje er, at anlægstiden er meget lang, mens den politiske dagsorden typisk har en horisont på maksimalt én valgperiode.

Dette medfører at man gennemfører udbygningen af vejanlæg, der ikke længere er behov for, blot fordi "at man vedtog det for 8 år siden". Et andet problem er det embedsapparat, der forsyner politikkerne med beslutningsgrundlaget, er det samme apparat, hvis eneste eksistensberettigelse er en fortsat projektering og anlægning af nye veje.

Opskriften på succes

Et godt eksempel er forlængelsen af rute 21 fra Holbæk til Vig. Her vedtager man en projekteringslov i 1996 og i 1999 vedtager man anlægsloven. Beslutningsgrundlaget er trafiktællinger fra før Storebæltsbroens åbning i 1998, og før Molsliniens flytning af lastvogntrafikken til Kalundborg - Århus. Eneste tilbageværende begrundelse er en vigende trafik til en, i miljøsammenhæng katastrofal hurtigfærge, og et stort sommerhusområde, hvis brugere nu har udsigt til at komme 10 minutter hurtigere på weekend. Det sidste kan der selvfølgelig være mange stemmer i, og jeg skal ikke afvise at det kan være et argument i sig selv.

Set i lyset af, at anlægsprisen i mellemtiden er steget til det dobbelte, savner jeg det politiske mod, hvor man siger nej til at kaste gode penge efter dårlige, blot fordi "man nu har brugt pengene på projekteringen", så hvis man ikke fortsætter, vil de være spildt. Ikke mere spildt end de milliarder vi allerede har brugt på halvtomme motorveje placeret de forkerte steder i landet.

Det sidste forhold, der er skræmmende, er de lokale politikere, der måler deres succes på mængden af offentlige investeringer, de kan trække til deres region eller kommune - uanset der er et behov eller ej.

Så vågn op! Et vejanlæg er det største økonomiske og miljømæssige indgreb (eller overgreb) vi kan lave på vores natur, så vi skylder eftertiden, at dem vi gennemfører, er bydende nødvendige.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Regeringen ynder eller at sige mest for pengene, men er regeringens trafikplan nu også det?
Fx virker det vanvittigt at ville bygge en motorvej igennem et naturskønt område, når der løber en banelinje parallelt med den ønskede motorvej til Frederikssund. Var det ikke bedre for samfundet at få en tættere betjening over døgnet på S-banen samt lave nogle god og sikker op samlingspladser i forbindelse med stationerne.
Ligeledes ville en udbygning af færgeruten Kalundborg-Århus give en hurtigere transport med et større opland. Her kunne godstransporten også komme over på banen med gode omladningspladser til mindre lastbiler. Disse omladningspladser har et stort flertal i Folketinget allerede besluttet i forbindelse med pilotprojektet med de 25 m lange lastbiler. Flertallet i Folketinget ville bare ikke følge især Enhedslistens bøn om at koble omladningspladserne sammen med mulighed til omladning fra banen.

Per Erik Rønne

Mig bekendt er bygningen af Frederikssundsmotorvejen begrundet i af erhvervslivet i Frederikssund-området har brug for den, ikke af hensyn til de ansattes transport, men af hensyn til lastbilerne, der i dag må køre store omveje.

Intet tyder i øvrigt på at skinnebåren godstrafik internt i landet er vejen frem; selv økologisk set er det tænkeligt at det ville give underskud med en sådan løsning, idet der så ville skulle ske to omladninger for varer fra eksempelvis Åbenrå til Ålbog. Lastbil til tog og derefter tog til lastbil, da skinnerne jo ikke når helt ud til den enkelte virksomhed.

Dorte Sørensen

Per Erik Rønne hvis mere persontrafik kom over på banen, så var der alt andet lige bedre plads til godstransporten. Herved vil samfundet spare på Co2-udledningen og energi. Dels ved at lastbilerne og de tilbageværende personbiler kan køre mere jævnt og dermed mere energirigtigt. Dels er det både energi og plads besparende hvis flere bilejere tog toget ind til København