Kronik

Tyrkiet: Kurdisk tv - nye toner eller spil for galleriet?

I Tyrkiet så den første lovlige kurdisksprogede tv-kanal, TRT-6, dagens lys i denne uge. Der er tale om et markant nybrud i Tyrkiet, der hidtil har nægtet de ca. 20 mio. kurdere tv på deres modersmål. Ankara har i årevis forgæves forsøgt at få lukket den kurdiske kanal Roj TV, som sender fra København, da man anser den for, at være talerør for PKK
Den tyrkiske stat har efter mange års fornægtelse af det kurdiske folks eksistens lanceret en tv-kanalen TRT-6 på kurdisk. Men om der er tale om et egentligt tøbrud i den tyrkiske holdning til kurderne eller om det er spil for galleriet er endnu uvist.

Den tyrkiske stat har efter mange års fornægtelse af det kurdiske folks eksistens lanceret en tv-kanalen TRT-6 på kurdisk. Men om der er tale om et egentligt tøbrud i den tyrkiske holdning til kurderne eller om det er spil for galleriet er endnu uvist.

9. februar 2009

Det Tyrkiet, som general Atatürk oprettede i 1923 beroede på idéen om 'et land, et flag, et sprog, et folk', tyrkerne. Der skulle ikke være plads til etniske minoriteter. Kurdisk sprog, klædedragter og andre kulturelle udtryk, selv ordene 'kurder' og 'Kurdistan', blev forbudt. Kurdernes blotte eksistens benægtes. Disse var i stedet 'bjergtyrkere', der blot havde fået deres navn, fordi deres støvler i sneen frembragte en lyd i retning af 'kart, kur'. Således måtte besøgende slægtninge ikke tale kurdisk med deres fængslede familiemedlemmer, selvom de ikke kunne andet sprog. Den danske musiker Jacob Hogrebe fra bandet De Splittergale beretter om to måneders fængsel i Tyrkiet i 1984 for besiddelse af et kassettebånd med traditionelle, kurdiske sange. PKK gjorde oprør mod Tyrkiets kurderpolitik ved at gribe til våben i 1984 i en konflikt, der hidtil har kostet ca. 40.000 mennesker livet. Menneskerettighedsorganisationer, som Amnesty, har påvist massive menneskerettighedsbrud, begået af begge parter, både PKK og den tyrkiske hær, dog hovedparten begået af den tyrkiske side.

Forbuddet mod kurdisk blev ophævet ca. 70 år senere i 1991 af Tyrkiets daværende præsident Turgut Özal. Men efter 1991 er der stadig opstået problemer og retslig forfølgelse af folk, når de har brugt det kurdiske sprog.

Men hvorfor sender det Tyrkiet, der i årevis har bandlyst kurdisk, nu pludseligt på dette sprog? Ser vi på hensigterne, er der først det udenrigspolitiske aspekt. Ankara's nye skridt kan ses som led i reformprocessen, der skal lede til optagelse i EU. Det sidste kræver respekt for minoritetsrettigheder, som nedfældet i Københavnerkriterierne fra 1993. Tyrkiet har i årevis høstet kritik fra europæiske hovedstæder for at halte på dette punkt.

Med kurdisk tv håber Ankara måske at forbedre sit image på dette område og vise Bruxelles, at man ikke har noget problem med det kurdiske mindretal, eller at der trods alt sker fremskridt. Det så vi, da tidl. tyrkisk udenrigsminister Ismail Cem købte bandet Kardes Türküler's CD med kurdiske sange til sin svenske kollega Anna Lindh. Hermed ville han overbevise den kritiske europæer om, at kurdere ikke blev diskrimineret i Tyrkiet.

Men hvorfor Kardes Türküler - der udelukkende synger kulturelle, og ikke politiske, sange - ofte nægtes tilladelse til at afholde koncerter. Eller hvorfor chaufføren Abdullah Yagan idømtes 45 dages fængsel i juni 2002 for at have spillet kurdisk musik til passagerene i sin bus, det kunne og kan Ismail Cem dog ikke svare på.

Vil kapre kurdiske seere

Hvis vi vender blikket til de indenrigspolitiske aspekter, er der flere.

Man kunne fristes til at tro, at Ankara nu har skiftet mening og nu ser positivt på det kurdiske. Men så sent som i august 2006 blev Pippi Langstrømpe og Alfons Åberg stoppet i Tyrkiet, fordi de var oversat til kurdisk (Ritzau, 25.08.2006). Parlamentsmedlem Sirri Sakik blev i marts 2008 krævet retsligt undersøgt, fordi han til et offentligt møde udtalte:

"Ji min re avê bînin," - 'Hent vand til mig' på kurdisk.

Selv Iraks tidligere diktator Saddam Hussein gav kurderne tv på deres eget modersmål og et kurdisk universitet i Irak, hvor kurdisk i øvrigt havde haft officiel status i den kurdiske del af landet siden 1932. Og senere giftgassede han dem i byen Halabja!

De fleste iagttagere er enige om, at TRT-6's hovedformål er at knække PKK's monopol på kurdiske medier. Ankara anser det for nødvendigt, at flytte kurderne fra den - set i tyrkisk optik - 'ulovlige organisation PKK's talerør' Roj TV til TRT-6, der tilhører den tyrkiske stat. Den tyrkiske hær har altid været PKK's få tusinder krigere overlegne militært, men imidlertid handler enhver krig også om at vinde hearts and minds hos den lokale befolkning. Her har PKK været foran i 13 år i træk siden pro-PKK kanalen MED TV blev stiftet i maj 1995. Siden er den blevet efterfulgt af Medya og Roj TV som de kanaler, der fortalte de kurdiske masser PKK's version af konflikten. Ved kurdiske demonstrationer har der ifølge de tyrkiske medier været tale om "provokatører styret af en brutal, blodtørstig terrororganisation, PKK, der har opildnet til uro", mens "det tyrkiske politi har reageret yderst tilbageholdende."

Omvendt har Med, Medya og Roj TV ladet kurderne høre og se, at der var tale om "umotiveret, rå tyrkisk politivold mod fredelige demonstranter, der blot krævede rettigheder og sympatiserede med frihedskæmperne i PKK."

AKP på stemmerov

De kurdiske seere har formodentlig valgt at tro på den sidste version, der bedst appellerede til dem, da det foregik på deres eget sprog. Dette har været til stor irritation for Ankara, der har reageret voldsomt ved bl.a. at sigte folk for blot at se de kurdiske tv-kanaler (Cumhuriyet, 22.06.1996).

TRT-6 er måske også Ankaras forsøg på at fortælle kurderne på den mest personlige måde - nemlig på deres eget sprog - at man ikke har noget problem med dem, men derimod kun med PKK. På den måde kan man håbe på at isolere PKK fra de mange kurdiske miljøer, hvorfra de nyder udbredt støtte. På de kurdiske gader lyder det nu om dage: "Bi zimanê kurdan dixwazin kurdan bixapînin," - 'de ønsker at narre kurderne på deres eget sprog.'

Lanceringen af TRT-6 hænger utvivlsomt også sammen med, at der er lokalvalg i Tyrkiet til marts. Det regerende parti AKP vil naturligvis gerne have stemmer fra deres kurdiske 'muslimske brødre', der udgør alt imellem 20-50% af befolkningen i Tyrkiet. AKP består af tidligere islamister og føler et åndeligt fællesskab med det kurdiske folk, der er muslimer ligesom tyrkerne.

Samtidig er AKP i stand til at tage et så radikalt skridt som kurdisk tv, da de modsat tidligere regerende partier ikke er kemalistiske - altså tilhørende Atatürk's nationalistiske ideologi. Tværtimod har AKP med deres rødder i islamismen - der i teorien er antinationalistisk - færre begrænsninger for at reformere på det kurdiske område end kemalister ville have.

Om Ankara formår at flytte Roj TV's nuværende og potentielle seere til TRT-6 er uvist og et andet spørgsmål. Men kurderne vil være bevidst om, at TRT-6 er den tyrkiske stats kanal. Ankara nægter stadig kurderne flere af de rettigheder, de ellers kræver for tyrkere udenlands. Premierminister Recep Erdogan opfordrer europæiske tyrkere til at åbne deres egne tyrkiske skoler i udlandet, mens Tyrkiet selv nægter 20 mio. kurdere i Tyrkiet undervisning på deres eget sprog. Tyrkiske regeringer har ødelagt ca. 3500 landsbyer i jagten på PKK og dermed fordrevet to mio. kurdere fra deres hjem og jord. Politibetjente har i flere sager torteret, voldtaget og dræbt kurdiske civile, heriblandt børn, som eks. den kun 12-årige dreng Ugur Kaymaz, der i november 2004 blev dræbt med 13 skud. En sag hvor anklagerne besluttede ikke at retsforfølge politiofficererne bag.

Ikke frit medie

TRT-6 illustrerede med dens start, at den ikke gør op med den tyrkiske nationalisme, som ifølge de fleste iagttagere er hovedårsagen til den kurdiske konflikt. Tværtimod startede TRT-6 med den tyrkiske nationalhymne og billeder af republikkens stifter Atatürk som intro. Atatürk var som bekendt diktatoren bag forbuddet mod det kurdiske, ligesom han udryddede ca. 100.000 kurdere i provinserne Diyarbekir, Agirî, Dêrsim i årene 1925-38, da de gjorde væbnet oprør mod hans nationalistiske politik. Derfor vil kanalen forblive Ankaras tv-kanal blandt kurdiske seere og næppe nyde stor troværdighed.

Dog skal TRT-6 ikke affejes helt som et statsdrevet initiativ. Eksistensen af et statslig tv, der sender på kurdisk markerer, at Ankara gør med tidligere tiders benægtelse af kurderne som et folk der alene fik deres navn fra 'kart, kurt'-lyde i sneen.

Denîz Berxwedan Serîncî, studerer historie som hovedfag, på Aarhus Universitet og journalistik som suppleringsfag, på Journalisthøjskolen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Premierminister Tayyip Erdogan har et forklaringsproblem. På den ene side overvejer den tyrkiske forfatningsdomstol at forbyde DTP (Det Demokratiske Samfundparti), fordi det anses for at være talerør for PKK. På den anden side betragter han Hamas, som USA og EU også opfatter som en
terrorbevægelse, som et legitimt valgt politisk parti.

Ayhan Sütcü

Kære Robert
Regerings partiet AKP gik tilbage ca. 10% i Vest Tyrkiet,men meget mere tilbage i Øst Tyrkiet.
Erdogan var så sikkert på valgsejr,at han begydte at være talerør for Hamas i baggrund af Hamas har en del Politisk magt i det delte Palæstine,et par uger før valget.
Men det meget politiske bevidste sekulære Kurdere/Tyrkere gav ham en lektie,han sent glemmer.
Man må håbe eller regne med at forfulgte og undertrykte grupper må bruge mere politisk kamp,fremfor væbnede kæmp.En større opbakning til DTP vil nok bane vejen for Diaolog og forsoning.Et land der har stabilitet og ekonomisk vækst med mindre Korruption, er sikkert på at være EU medlem.Dermed er Tyrkiet klart et land, der kan være en brobygger mellem Kulturerne.