Læserbrev

Videnskabsminister diskriminerer

Det er ren diskrimination, når Helge Sander gør forskel på bachelorer fra Journalisthøjskolen og dem fra de -rigtige- universiteter. Arkiv

Det er ren diskrimination, når Helge Sander gør forskel på bachelorer fra Journalisthøjskolen og dem fra de -rigtige- universiteter. Arkiv

Reimar Juul

Debat
7. februar 2009

Det er åbenbart kun ved festlige lejligheder, regeringens ansvarlige uddannelsesministre mener det, når de siger, at vi skal have et uddannelsessystem uden blindgyder. I hvert fald virker det i en konkret sag, som om den ene Venstreminister ikke lytter til den anden. I værste fald modarbejder den ene den anden - og diskriminerer.

Eksemplet er, hvor et af vore medlemmer, journalist Ulla Skovsbøl, oplever en mildt sagt grotesk historie:

Ulla Skovsbøl studerer cand. public. på Aarhus Universitet, men opholder sig i kraft det europæiske Erasmus Mundus-program på et universitet i Swansea i Wales. Hun har betalt 60.000 kr. i afgift for uddannelsen. Penge, som hun har måttet låne sig til.

På baggrund af et spørgsmål fra Enhedslisten debatterer Folketinget rimeligheden i denne afgift. Dette fører til, at videnskabsministeren erklærer den for at være ulovlig, og at studerende, der har betalt, skal have pengene tilbage.

Forskelsbehandling

Ulla Skovsbøl burde nu uden problemer kunne få sine 60.000 afgiftskroner tilbage. Men nej: Aarhus Universitet må ikke betale afgiften tilbage til Ulla Skovsbøl.

Hvorfor? Fordi hun er professionsbachelor fra Danmarks Journalisthøjskole. For at være berettiget, skal hun - ifølge anvisninger fra Videnskabsministeriet til Aarhus Universitet - have en bachelorgrad fra et dansk universitet. Denne regel skal ifølge vore oplysninger være indført for at forhindre, at studerende, der har taget en bachelor i et andet land, kan få den ulovligt opkrævede studieafgift tilbagebetalt fra den danske stat.

Rimeligt nok, måske. Men det virker da helt ude i hampen, at man så forhindrer en dansk studerende i at blive ligestillet med de studiekammerater, der har en 'rigtig' bachelor fra et dansk universitet, og som har fået pengene retur.

Det er ren og skær forskelsbehandling. Det er diskrimination.

Unødige blindgyder

Hvis de uddannelsesansvarlige ministre Bertel Haarder og Helge Sander virkelig mener, at vi skal have et uddannelsessystem, hvor folk ikke havner i blindgyder, men hvorfra man uden større hindringer skal kunne komme videre i systemet, så må det være helt åbenlyst, at Ulla Skovsbøl skal have sine 60.000 kr. tilbage. Og det med det samme!

Samtidig vil jeg da anbefale, at de to Venstreministre Haarder og Sander sætter sig sammen og bakser et uddannelsessystem sammen, der også hænger sammen - uden unødige blindgyder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Erik Rønne

Da det jo er velkendt at journalisters uvidenhed er lige så bundløs som Jupiters gas-oceaner, kan en uddannelse på Danmarks Journalisthøjskole vel ikke ligestilles med en 1. del, på dagens newspeak en »bachelorgrad«, fra et rigtigt universitet :-).

Det er da godt det ikke er dig der har mistet 60.000 kroner, for så tror jeg måske du ville have et lidt mindre smørret grin på dine læber.

Hvis journalistik bare er et håndværk, så er der vel ingen grund til at universiteterne uddanner journalister, - det er jo - i så fald - spild af ressourcer!

Så lad straks universiteterne give slip på de bevillinger de har raget til sig for at uddanne håndværkere, og lad os gå tilbage til den gamle form.

Ja, i det hele taget bør så mange professionsrettede uddannelser som muligt flyttes ud af universiteterne, så de ikke forstyrrer genierne, og når folk så har lært et eller andet fornuftigt og anvendeligt, kan de søge om lov til at tænke over det, istedet for at gøre det.

Spørgsmålet er jo så, om man kan finde en privatvirksomhed der kan se nogen som helst idé i, at sponsorere nogle selvfede typer der sidder og piller fnuller i Kirkegaards navle;-)

ja-ja, -jeg piller nu helst i min egen navle, og overlader Kirkegaards til de nekrofile ;-)