Nyhed

Den virkelige plyndring af Irak

Storinvestoren Bernard Madoff svindlede for 50 milliarder dollars, men svindelen med irakisk genopbygningshjælp tegner til at blive endnu større, vurderer efterforskere
Debat
17. februar 2009

SULAIMANIYAH, Nordirak - I et forsøg på at udrede trådene i det måske største svindelnummer i USA's historie, har de amerikanske myndigheder indledt efterforskning af højtstående officerers forvaltning af 125 milliarder dollars, der var øremærket til at genopbygge Irak efter Saddam Husseins fald. Det står fast, at der ikke kan redegøres tilfredsstillende for en meget stor del af denne milliardsum. Hvor stor vil muligvis aldrig blive eksakt fastslået, men ifølge en rapport fra efterforskningsenheden SIGIR (Special Investigator for Iraq Reconstruction) kan der være tale om over 50 milliarder dollars - dvs. om et beløb endnu højere end det, som gik tabt ved storinvestoren Bernard Madoffs berygtede Ponzi-pyramidespil.

"Jeg vil mene, at amerikanske embedsmænd og kontraktfirmaer stod bag den virkelige plyndring af Irak - ikke indbyggere fra Bagdads slumkvarterer," erklærer en amerikansk forretningsmand, der har været aktiv i Irak siden 2003.

I et enkelt tilfælde har SIGIR's auditører konstateret, at 57,8 millioner dollars, blev fremsendt i lastpaller til den amerikanske økonomichef for det sydlige og centrale Irak, Robert J. Stein Jr., som lod sig selv fotografere poserende foran bunker af pengesedler. Han er blandt de indtil videre forholdsvis få amerikanske embedsmænd i Irak, som er dømt for bedrageri og pengevask.

Trods de kæmpesummer, som blev afsat til at genopbygge Irak siden den amerikanske invasion i 2003, har der ikke været nogen kraner at se i Bagdads skyline, med undtagelse af dem, som er i drift ved opførelsen af den nye amerikanske ambassade, og dem, som ruster op ved siden af en halvfærdig gigantmoske, som Saddam var ved at bygge, da han blev væltet. Et af de få synlige tegn på offentlige anlægsarbejder i Bagdads infrastruktur er den utrættelige udplantning af palmetræer og blomster på midterrabatten mellem hovedfærdselsårene. Inden længe bliver disse gravet op igen, hvorefter nye udplantes få måneder senere.

Fupnummeret

De irakiske ledere er overbeviste om, at tyveriet eller spildet af betydelige beløb fra amerikanske og irakiske offentlige kasser kun kan være sket, hvis højtstående amerikanske embedsmænd selv var involveret i korruptionen. I 2004-2005 gik hele det irakiske forsvarsministeriums budget til materielanskaffelse, 1,3 milliarder dollars i alt, til at indkøbe 28 gamle sovjetiske kamphelikoptere, der ikke længere var flyvedygtige og et antal udrangerede panserkøretøjer, der var gennemhullet af kuglehuller. Irakiske embedsmænd blev beskyldt for at stå bag fupnummeret, men det var i vidt omfang amerikanske militærembedsmænd, som havde kontrollen over Iraks forsvarsministerium på daværende tidspunkt. Disse må altså enten have gjort sig skyldige i grov forsømmelse eller selv have deltaget i svindelen.

Ifølge New York Times, som har talt med amerikanske regeringsembedsmænd og fået adgang til centrale retsdokumenter, har de amerikanske efterforskere stævnet en (nu pensioneret) hær-oberst ved navn Antony B. Bell, som var ansvarlig for de kontrakter, der blev indgået i genopbygningsindsatsen i 2003 og 2004. Angiveligt har efterforskerne også kig på en oberstløjtnant Ronald W. Hirtle fra luftvåbnet, som var den højest rangerende kontraktansvarlige officer i Bagdad i 2004. Det står ikke klart, hvilke specifikke beviser, der måtte foreligge imod de to mænd, der begge har erklæret, at de intet har at skjule.

Undersøgelsen af den mulige milliardsvindel med Iraks genopbygningsmidler har fået ny fremdrift efter Bush-regeringens tilbagetræden. I besættelsens tidlige fase blev republikanere med gode forbindelser belønnet med jobs i Irak, uden hensyn til deres kvalifikationer. En 24-årig fra en fremtrædende republikansk familie blev således sat i spidsen for Bagdads børs, som snart måtte lukke - angiveligt fordi han havde glemt at betale husleje for den bygning, hvori den havde til huse.

Som Nigeria

I de forbundsstatslige myndigheders udvidede undersøgelse bores der også på ny i sagen om den amerikanske forretningsmand Dale C. Stoffel, som blev myrdet, kort efter at han havde forladt den amerikanske base i Taiji nord for Bagdad i 2004. Før han blev dræbt, havde Stoffel, der var våbenhandler og kontraktansat, fået tilstået begrænset straffrihed efter at have givet oplysninger om et bestikkelsesnetværk i den amerikansk-styrede Grønne Zone i Bagdad, som skal have omfattet en række kontraktvirksomheder foruden flere af de amerikanske embedsmænd, som stod for at tildele kontrakterne. Stoffel fortalte før sin død om, hvorledes bestikkelsessummer på titusindvis af dollars rutinemæssigt blev sendt i pizzaæsker til de kontraktansvarlige amerikanske officerer.

De amerikanske officerer, som hidtil er blevet dømt og afsløret, har kun været involveret i mindre korruption. Ofte blev de beløb, som de fik udbetalt i kontanter, aldrig registreret noget sted. En af sagerne omhandlede en amerikansk soldat, der havde til opgave at genoplive den irakiske boksesport, og som angiveligt nåede at spille pengene væk. Han blev dog aldrig retsforfulgt, skønt alle penge med sikkerhed var tabt, for ingen havde noteret, om det drejede sig om 20.000 eller 60.000 dollars.

De daværende irakiske ministre har indrømmet, at korruption var omfattende i disse år. Ali Allawi, den tidligere finansminister, har således udtalt, at Irak "var ved at blive som Nigeria, hvor alle olieindtægter blev stjålet".

Men der har også længe været stærk mistanke blandt de irakiske ledere om, at amerikanske myndigheder må have været medskyldige eller have brugt irakiske stråmænd ved indgåelsen af korrupte aftaler. Adskillige af de irakiske embedsmænd, som fik betydningsfulde jobs på ordre fra den amerikanske besættelsesadministrations, var ukvalificerede. For eksempel var materielanskaffelses-chefen, der var hovedfiguren i skandalen om de sovjetiske helikoptere, en 27-årig polsk-iraker, hvis vigtigste erhvervserfaring var at bestyre en pizzarestaurant i Bonn i slutningen af 1990'erne.

I mange tilfælde påbegyndte eller færdiggjorde de kontraktansatte aldrig det arbejde, de havde forpligtet sig til at udføre. Efterhånden som sikkerheden forværredes i Irak fra sommeren 2003 og frem, blev de stadig vanskeligere at kontrollere, om kontrakterne blev opfyldt. At det under genopbygningen aldrig rigtig er lykkedes at få el-, vandforsyning og kloakering bragt i orden, er en væsentlig årsag til den den folkelige vrede og modvilje, der voksede frem imod de irakiske ledere efter Saddam.

© The Independent og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kasper Zülow

Den virkelige plyndring af Irak er fandme ikke materielt. Hvad er det for en forkvaklet holdning.

Endnu et fascinerende vidnesbyrd om moderne amerikansk kultur.

Hamid Aminrezai

Hvad skulle man ellers forvente af de gamle imperialister.