Kommentar

Bosnien mellem Dayton og EU

14 år efter fredsaftalen er Bosnien-Hercegovina stadig et internationalt protektorat med en uvis fremtid
Debat
26. marts 2009

Efter i næsten halvandet årti at have været en byrde for det internationale samfund, ville det være glædeligt, hvis vi i dag kunne sige, at Bosnien-Hercegovina var tæt på at kunne afvikles som protektorat og tæt på en fremtid som velfungerende stat. Dette er beklageligvis ikke tilfældet.

Med Dayton-fredsaftalen fra 1995 blev der oprettet en stat med to enheder, den serbisk kontrollerede Republika Srpska og Forbundsstaten Bosnien-Hercegovina, som domineres af bosniere og kroater. Men selv om Dayton bilagde den væbnede konflikt, afskaffede den ikke det dybe fjendskab mellem parterne. Selv i dag er situationen spændt og stabiliteten skrøbelig. Den bosniske stat er svag og dens ledelse for splittet til at påtage sig et ansvar.

Processen mod EU-optagelse er sat i stå. Fredsrådet (Peace Implementation Council), det internationale organ, som tilser, at Dayton-aftalen gennemføres, fastsatte i 2008 nogle betingelser for at afvikle protektoratet. Disse er realistiske og nødvendige, men næppe tilstrækkelige, hvis staten skal fungere uden internationalt overopsyn, og kun de færreste er opfyldt. De bosniske lederes manglende evne til at enes om selv relativt beskedne problemstillinger afspejler, at de stadig er uenige om Bosniens fundamentale identitet og fremtid.

Brudt sammen

I november 2008 erklærede lederne af Bosniens tre største partier (der hver repræsenterer en af nationens tre folkegrupper) dog, at de var nået til 'et historisk kompromis'. Dette førte til omfattende forhandlinger om de sidste fire kriterier for at afvikle protektoratet og til diskussioner om de reformer, der skal bane vej for optagelse i EU.

Disse bestræbelser er det mest konstruktive forsøg i årevis på at bryde lammelsen. Om det vil lykkes, tegner lige nu tvivlsomt. Efter fire måneders forhandlinger ser kun et af de udestående problemer ud til at finde snarlig løsning. Og hvad værre er: Samtalerne om reformer er tilsyneladende brudt sammen.

Kørt fast

Hvorfor er det så svært for de bosniske ledere at enes? Problemet er ikke etnisk had. Det er, at ingen af de nationale grupper stiller sig tilfreds med Dayton-kompromiset. Alle håber stadig på at kunne få international støtte til at ændre Dayton til egen fordel. For bosnierne betyder det en drastisk reduktion af Republika Srpskas autonomi, for kroaterne en tredje territorial enhed, som de vil dominere. For serberne en de facto uafhængighed. Selv om disse mål havde været ønskelige, vil de aldrig kunne nås uden krig. Derfor er Bosnien kørt fast: Vigtige beslutninger træffes ikke, få love vedtages og kursen imod europæiske integration er næppe mærkbar.

Når Fredsrådet i dag mødes i Sarajevo for at udnævne en ny 'Høj Repræsentant', bør denne have mandat til at bryde dødvandet. Rådet bør fastslå, at Den Høje Repræsentant kan bruge sine særlige beføjelser til at blokere alle unilaterale forsøg på at omgå Dayton. Han bør også søge at gøre lammelsens omkostninger større. Hvis f.eks. politikerne ikke lever op til aftaler eller ikke kan enes om lovgivning, bør han aflyse deres udenlandsrejser og inddrage deres officielle biler og lignende embedsgoder. I ekstreme tilfælde bør han indefryse deres løn.

Ingen kan påtvinges

Når Bosnien lever op til rådets udestående krav, bør EU påtage sig ansvaret for at fastholde stabiliteten og kursen mod fremskridt. Dets Særlige Repræsentant i Bosnien vil ikke have Den Høje Repræsentants særlige beføjelser, men mindre kan gøre det.

For at garantere fred og fremskridt i Bosnien vil Europa skulle overbevise bosnierne om, at de ikke kan påregne nogen europæisk støtte ved at udmanøvrere hinanden. Det vil kræve mere end stærke diplomatiske noter. EU må garantere Daytons grundprincip: At ingen gruppe eller entitet kan påtvinge de øvrige sin vilje. Konkret bør EU's Særlige Repræsentant have myndighed til at afgøre, om partier eller individer forbryder sig imod princippet. Og sker dette, bør dørene forblive lukkede for de pågældende i alle EU's medlemsstater og al kontakt alene gå igennem Den Særlige Repræsentant.

Før Bruxelles' tillokkelser kan drage bosnierne, må attraktionen ved deres egne separate idealløsninger først falme. Når parterne accepterer, at der ikke findes et alternativ til kompromis, vil det blive meget lettere for dem at sætte gang i de reformer, som er fornødne for EU-medlemskab.

Chris Patten er tidligere udenrigskommissær for EU. Han er i dag tilknyttet tænketanken International Crisis Group

© International Crisis Group og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kjeld Lehnsdal

Ja, - det var forholdsvis let for vesteuropæerne og amerikanerne at ødelægge Jugoslavien... --

...ved Kroatiens egensindige, tyskunderstøttede frafald fra den jugoslaviske federale republik... --

Noget vanskeligere er det at få de engang samarbejdende enkeltrepublikker til at enes...

Det, der i sin tid holdt sammen på den føderale jugoslaviske republik var de økonomiske udligninger, styret med fast hånd af serberne...

Skattepenge fra det industrielt aktive Kroatien, blev via Serbien ledes til bl. a. Kosovoprovinsen, som i kraft af de kroatiske overførsler kunne opleve en udstrakt autonomi...

Da kroaterne, - bakket op af tyske politikere og erhvervsdrivende - stoppede for overførslerne til Kosovo via Serbien, faldt den kosovariske autonomi til jorden...

Der var pludseligt ingen penge til at finansiere Kosovo...

Og ved Kroatiens egensindede frafald fra den føderale republik, kom et stort serbisk mindretal til at bo i, hvad der fremtidigt skulle være Kroatien...

...og dermed begyndte så militær aktivitet, idet serberne måtte lade jugoslaviske tropper forsvare de serbere, der boede i det der skulle blive Kroatien...

Og så var spillet gående...

Europæisk, hovedsageligt tysk indblanding i Jugoslavien, fik sammen med villige amerikanere det jugoslaviske korthus til at brase sammen...!

Vi ER dygtige til at lave politik...!

Dayton aftalen gjorde officielt Bosnien til europas Palæstina og det kommer aldrig til at ændre sig så længe aftalen holder.

Man delte et land i 3 religioner og sørgede dermed for, at der aldrig kan komme udvikling!

MILOSEVIS skrev under på Dayton!!?? Troede man så virkeligt at man gjorde Bosnien en tjeneste?

Søren Kristensen

Tak til Kjeld Lehnsdal for en tilgængelig oversigt. Endelig begriber jeg en smule af grundlaget for konflikten, som diverse medier ikke lykkedes med at få mig til at fatte mens det stod på. På trods af massiv dækning.

Per Erik Rønne

Adnan Mazdak skrev:

=
Dayton aftalen gjorde officielt Bosnien til europas Palæstina og det kommer aldrig til at ændre sig så længe aftalen holder.

Man delte et land i 3 religioner og sørgede dermed for, at der aldrig kan komme udvikling!
=

Mig bekendt startede delingen af Bosnien med Diocletians deling af Rom, fortsatte med den slaviske folkevandring til Balkan i 600-tallet (de slaver der boede på vestromersk område blev kristnet fra Rom, resten fra Konstantinopel), og blev fuldbyrdet med den tyrkiske erobring af området, hvorved også islam kom til.

Lad dog de ortodokse slaver tilslutte sig Serbien, som de ønsker det, og de katolske slaver tilslutte sig Kroatien. Tilbage bliver så en islamisk reststat, der passende kunne indgå i en føderation med Kroatien.

Hvorfor dog tvinge tre folkeslag til at dele samme stat, når i hvert fald to af dem ikke ønsker det?

Til Per Erik Rønne

Ligegyldigt om folk er muslimer, katolikker eller ortodokse så er de ALLE bosnier! De har før levet samen i fred og de kan gøre de igen!

Landets historie er lang og kompliceret men det er stadig det eneste sted i Europa hvor man både kan høre kirkeklokker og fredags bønnen på samme tid! Alene det, gør hele sagen værd at kæmpe for!

Martin Kaarup

Det kommer til at tage en rum tid endnu før Bosnien-Hercegovina kan klare sig selv.

Det er nemlig strategisk tilfredsstillende for US-NATO af have et protektorat de til enhver tid kan parkere deres kampvogne i, hvis nu de skulle behøve militær tilstedeværelse i øst-Europa.

jacob østergaard

Det kan virke besynderligt at man ikke kan dele et landområde imellem uenige mennesker grundet traditionen, historiens klæbrige substans.

Ønsker man ikke multikulturel sameksistens i et geografisk defineret område, kunne man overveje om en deling kunne fungere.
Selvom Mazdak har en vis pointe i at BIH tidligere har fungeret samlet, kan ideen have et noget romantisk skær i nuværende situation.

Før diskussionen blliver alt for følelsesladet, vil jeg anbefale en glimrende overbliksbetonet beskrivelse af grundsubstansen i konflikten:

"Jugoslaviens sammenbrud
-den tredje Balkankrig"

Forfatter: Misha Glenny
Oversat af: Ole Schierbeck

ISBN 13: 9788700181762
1. Udgave
1. Oplag
Trykt i: 1994
Indbinding: Hæftet
244 Sider
Første udgivelses år: 1994
Sprog: Dansk
Originaludgavens sprog: Engelsk
Originaludgavens titel: The fall of Yugoslavia
Udgivelsesland: Danmark
Forlag: Gyldendal

Hehe romantisk skær! Tja, måske rigtigt men mener stadig ikke at folk skal deles udelukkende på grund af religion.

Men kan være, at det en sørgelig dag bliver realiteten.