Læsetid 2.3114285714286 min.

Danmark behøver ikke nye kampfly

Forsvarets ultimatum om køb af spritnye kampfly er ren koldkrigsretorik
19. marts 2009

Der har været skrevet en del her i Information om, hvorvidt Danmark har brug for nye kampfly. Og sidst på måneden starter forhandlingen om Forsvarets budgetter, efter Forsvarskommissionen kommer med sin rapport.

I en kronik 3. februar påstås det, at "i den nuværende debat om prioriteringer i Forsvaret ønsker visse kræfter halvdelen af de danske kampfly udskiftet med udstyr, der er specialiseret til konflikttypen i Afghanistan."

"Visse kræfter," henviser til mit indlæg i januarudgaven af Danske Officerer - officerernes fagblad - hvori jeg argumenterer for bedre og billigere fly i stedet for nye kampfly.

At kalde den nuværende proces omkring anskaffelse af kampfly for en debat, er simpelthen ikke rigtigt. Der har derimod været ført en stadig mere intensiv kampagne fra Flyvevåbnet for nye kampfly til 20-40 mia. kr. Kampflyet fremføres som den eneste løsning på alle udfordringer.

Med det totale fravær af debat udgør processen frem mod det eventuelle køb af nye kampfly et alvorligt demokratisk problem. Kunne man forestille sig andre offentlige milliardindkøb, hvor en snæver kreds af fagfolk fremlægger én ultimativ løsning til politikerne? Næppe, men det sker i denne sag.

Det er et kolossalt demokratisk problem, at det påstås, at der kun findes én mulighed for fremtidens flyvevåben. Jeg fatter ikke, at pressen ikke borer i det.

Historien gentager sig

Min "manglende forståelse" for luftoverlegenhedens nødvendighed i fremtiden påstås at være årsagen til, at jeg ikke kan indse fornuften i at købe nye kampfly. Som afsæt for påstanden bruges nu den - i øvrigt korrekte - tese, nemlig at militæret altid forbereder sig på den forrige krig og ikke den næste. Men Danmark købte jo F16-flyene for 30 år siden for at forsvare landets eksistens mod Warszawapagten. De aktuelle trusselsvurderinger viser, at der ingen konventionelle trusler eksisterer mod Danmark de næste 10-15 år. Alligevel skulle kampfly være dét eneste brugbare middel i 'den næste krig'.

Det minder meget om situationen i 1991, da en kommission af koldkrigsbeslutningstagere 'opfandt' Den Danske Internationale Brigade (DIB) som løsningen på fremtidens udfordringer.

Man investerede derfor uhyre summer i at udruste DIB med det materiel, som man ikke havde råd til under hele Den Kolde Krig.

DIB er som bekendt blevet nedlagt. Med påstandene om kampflyene som et universelt mirakelmiddel, synes historien nu at gentage sig. Set i lyset af at kun to gange har fire F16 fly været udsendt i internationale missioner de sidste 20 år, er der vel grund til at overveje, om Danmark får nok for pengene ved at købe nye kampfly. Det mener jeg ikke.

Koldkrigsretorik

Danmark kan ikke vinde krige alene. Et af Forsvarets formål er at bidrage til at sikre, at Danmark ikke bliver en ligegyldig brik i internationalt regi og til at demonstrere dansk medansvar og risikovillighed. Derfor bør vi investere i et Forsvar, som giver mest politisk effekt for de færreste penge. At det skulle være at bruge alle pengene på et våbensystem, som måske bliver nødvendig om 20 år, er jeg uenig i.

Jeg har plæderet for at købe MQ9 Reaper førerløse fly, AC 130 Gunships, kommunikationssatellitter, tunge CH47 helikoptere og - hvis nødvendigt - 10-12 billige kampfly. At disse fly kun skulle være specialiseret til lavintensitetskonflikter er simpelthen ikke rigtigt. De opfylder Danmarks behov bedst de næste 10-20 år, med mindre man tror på krig med Iran, Nordkorea eller Kina. Mit forslag er ikke et ultimatum, som forslaget om nye kampfly. Det giver i stedet reelle graduerede politiske valgmuligheder i tid og rum frem for at sætte en pistol for panden af det politiske system.

Da personer fra kampflymiljøet sidste efterår førte en kampagne i mange medier for at få udsendt F16 til Afghanistan, var der ingen ende på lovprisningen af kampflyets egnethed til netop denne opgave. Nu, hvor jeg kaster grus i maskinen og foreslår andre muligheder, skifter man til at argumentere om luftoverlegenhed, idet vi trues med, at Danmarks eksistens står på spil; om 20-30 år. Dette er ren koldkrigsretorik!

Økonomisk urealistisk

Endeligt er man jo nødt til at være økonomisk realistisk. Hvordan forestiller man sig, at man kan bruge op mod 90 pct. af budgettet i over 10 år til at købe kampfly i en tid, hvor Hæren har været indsat uafbrudt i 20 år? Det er jo helt surrealistisk netop nu, hvor Forsvaret i øvrigt er ved at gå fallit på grund af prisen for det internationale engagement? Skal Hæren trækkes hjem i en mølpose?

Det er urealistisk og derfor spiller den ensidige satsning på kampflyet hasard med Flyvevåbnets fremtid. Hvad nu, hvis politikerne ikke kan finde penge til kampfly, så står Flyvevåbnet tilbage uden relevans, for alt andet end kampfly er jo irrelevant? Skal Flyvevåbnet så nedlægges? Det håber jeg absolut ikke. Mine forslag giver faktisk belæg for betydelige investeringer i fly. Vi kan ikke undvære fly i fremtiden, men det skal være de rigtige fly. Vi skal have fly, som ikke kun Flyvevåbnet har brug for.

Lars H. Jensen er kaptajn i Hæren

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

"Set i lyset af at kun to gange har fire F16 fly været udsendt i internationale missioner de sidste 20 år, er der vel grund til at..."

Flyvevåbnets kampfly har deltaget i alle større danske internationale engagementer undtaget Irak.

FLV har været med over Balkan og Afghanistan - når Danmark ikke har kampfly i Afghanistan skyldes udelukkende manglende økonomiske ressourcer - ikke at behovet for yderligere kampfly ikke er til stede i Afghanistan.

Dertil kommer periodiske bidrag til AVB over Baltikum og nu også Island - hvorfor man må sige, at de internationale opgaver for danske kampfly er eksploderede efter den kolde krig - en udvikling der synes at fortsætte i de kommende år.

Brugerbillede for Casper Jensen
Casper Jensen

Endelig en officer der stadig er ansat, og som tør sige forsvareledelsen og politikerne imod.

Hvorfor er det egentlig at DK skal købe sig fattig i nye topmoderne kampfly.
Jeg ser ikke at DK kommer til at stå overfor en potientiel fremtidig fjende der råder over et topmoderne flyvevåben.

Det eneste det danske flyvevåben skal kunne i fremtiden, er at hjælpe NATO/USA med at smide præcisionsbomber i hovedet på en teknologisk lang underlegen fjende. Og det gør F-16 da udemærket indtil videre.

Hvorfor bruges der så mange penge på teknologisk udvikling af våbensystemer, når vi med 95% sikkerhed ved at den fremtidige fjende som den vestlige verden skal kæmpe imod, har AK-47 og RPG-7 som deres foretrukne våben? Og vores fremtidige fjende har ikke midlerne, ej heller kompetence, til at benytte mere avancerede våbensystemer end hvad de gør nu.

Var det ikke en ide at tildele hæren nogle flere midler, i stedet for at bruge pengene på teknologi som de facto ikke er nødvendig.

Hilsen en forhenværende ansat i forsvaret

Brugerbillede for Peter Jensen

Lars H Jensen er vel klar over at kontrakterne til
Cristian Røvsing og Terma ikke er gratis ?

Det er helt korrekt at Danmark ikke kan vinde krige alene . Vi kan tilsyneladende ikke engang vinde de krige vi selv har med-startet i koalition med Imperiet ..

Brugerbillede for Kjeld Lehnsdal
Kjeld Lehnsdal

Den Vestlige Verdens økonomi er brudt sammen... --

...vore lyse hoveder indenfor økonomi har endnu ingen reel løsning på vore økonomiske vanskeligheder... --

...og vi tænker på hvordan vi bedst can give penge ud... -- penge vi ikke har... --

...til angrebsvåben...

Der er nogen, der er skøre i bolden...!

Brugerbillede for Michael Eriksen
Michael Eriksen

Nu må I altså lige stoppe. Der er ikke noget koldkrigs retorik over at købe nye kampfly. For det første er vi simpelthen forpligtet ifht NATO til at have et luftforsvar til at håndhæve Danmarks suverænitet og kunne deltage internationalt.

Desuden - hvis vi bestiller nye fly i år går der ti år før de er leveret. Til den tid har F-16 rundet 40 år og er blevet meget kostbare i vedligehold.

Det er ikke noget spøg at håndhæve suverænitet. Hvorfor tror I at vi har Sirius Patruljen på Grøndland? Og på det seneste har det også været nødvendigt at sende F-16 efter russiske strategiske bombefly over Nordsøen flere gange.

Brugerbillede for alexander andersen
alexander andersen

Jeg mener man burde investere pengene i mere anvendelige ting. For eksempel helikoptere vi kunne bruge til søredning og hospitalstransport når vi ikke er ude og løbe ærinder for USA

Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

Der skal godt nok mange helikoptere til, hvis vi skal kunne transportere hospitaler ;-)

Vi har jo helikoptere til at dække vores helo behov i SAR-beredskabet og sygetransport - vi har jo netop udskiftet 8 gamle, langsomme S-61'ere med 8+6 nye, hurtigere EH-101'ere.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Nu hvor mange af de muhajidinkontrollerede afghanske bønder er parat til at omlægge fra opium til safran, bør man stille sig det spørgsmål: Hvor meget safran kan man købe for prisen på ét nyt kampfly? Med andre ord fra flypower tll flowerpower.

Brugerbillede for Christian de Coninck Lucas
Christian de Coninck Lucas

Sådan!

Tak for det. Jeg skrev en stribe e-mails og blogs sidste år om dette urealistiske fly-indkøb - vist kun for døve øren. Virkelig godt at se en officer melde ud her, og pressen bør absolut gp ind i det, gerne med historisk tilbageblik.
Jeg vil endda gå videre og sige at vi bør undgå disse amerikanske megaprojekter (JSF), da erfaringen viser tydelig tendens til cost-overruns og en masse andre problemer. Har Obama ikke sat en stopper for de store udgifter til F22 og F35?
Den amerikanske aerospace industri, som oprindeligt var tysk, er på mange måder et ingeniør mirakel men grådighed og overdreven teknologi-beslyttelse har skabt store troværdighedsproblemer ifølge mig.

Er der forøvrigt ikke alvorlige reperations-problemer og 'down-time' med EH101?

Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

CdC:"Er der forøvrigt ikke alvorlige..."

Jo, der har været en del forsinkelser, børnesygdomme, personalemangel (hos os) og reservedelsmangel/underkapacitet (hos leverandøren). Men nu går det bedre.

Brugerbillede for Olav Nielsen

Derfor synes jeg også, at hvis vi absolut skal have nye fly, så skal vi købe de svenske! Om ikke andet kan vi da give en hjælpende hånd til vores besættelsesmagt i Østdanmark - de har brug for det! Hvad flyene kan eller ikke kan er vel flintrende ligegyldigt!

Brugerbillede for Peter Brix

Tak for en god artikel. Hvorvidt vi har brug for nye fly - i så fald hvilke - eller om pengene kan bruges bedre, er en avanceret diskussion. Men alt andet lige, så peger artiklen på, at der i den grad har manglet en reel debat om emnet, hvad jeg også har registreret tidligere i denne avis.

Nu interesserer forskellige typer militært isenkram mig enormt lidt, hvorimod de høje kostpriser for legetøjet bør bekymre os alle. Hvor mange skandaler og fejlindkøb skal vi se, før vi fatter, at det kræver alvorlig diskussion, når den slags investeringer foretages?

Jeg har fuld forståelse for, at suveræniteten skal hævdes, og at der skal være fly til udstationering og internationale missioner, men mig forekommer det lidt billigt, at fordi Medvedev siger, at russerne i gennem de sidste 20 år har tumlet med noget gammelt skrammel i deres militær som skal skiftes ud nu, så kommer den russiske bjørn nok snarligt. Det er en primitiv skræmme-retorik, der skal tjene til, at vi alle taber hovedet og køber amerikanernes dyre JSF, som ingen endnu ved, hvor god egentlig er (og nok jeg mindst af alle).

Jeg kan ganske enkelt ikke se, hvad danske fly-indkøb har med russiske øvelser i Venezuela at gøre. Og nok kan det måske være svært for mange at glemme truslen fra russen og den kolde krig, men den slags tankegang er så, efter min mening, med til at fastholde nogle uhensigtsmæssige fjendebilleder, som fremover gør nedrustning og afspænding umulig. Mon ikke mange med den slags minder fortsat befinder sig i forsvaret?

For mig at se, handler det her lige så meget om, at det danske forsvar skal være med i "den fine klub", og at vi gerne vil give storebror USA et klap på den økonomiske skulder med et imponerende køb - og om det så giver mening eller ej, det gider vi ikke snakke om; nej, en ønskeseddel, det har vi skrevet. Værsgo, levér.

Brugerbillede for Peter Jensen

Kan alle i gamle kold-krigere ikke komme med nogle tal der dokumenterer at Ruslands oprustning skulle
bringe landet bare i nærheden af at bruge lige så meget på krudt,kugler og "internationale" baser som
Imperiet gør ? I lyder sgu ligesom Donald Rumsfeld
i Reagans dage med alle hans løgnehistorier om hvordan Den Røde Hær var teknologisk overlegen blablabla ....

Brugerbillede for Jacob Barfoed
Jacob Barfoed

Kaptajn Lars H. Jensen (LHJ) har så travlt med at gentage sine egne argumenter, at han glemmer at forholde sig til andres - både i min kronik fra d. 3/2 i Information (Kampfly eller dobbeltmoral), samt i seneste nummer af "Danske Officerer", hvor Kaptajn John Kristensen svarer på LHJ's læserbrev i forrige nummer.

Inden jeg bringer Kristensensen artikel i sin fulde længde, må jeg lige tilbagevise, at Kristensen eller jeg fremfører koldkrigsretorik. Vi konstaterer blot, at de flytyper LHJ ønsker, kun kan anvendes hvis der er luftoverlegenhed - noget som ikke kan tages for givet i fremtiden, og det har intet med koldkrigsretorik eller Russerne at gøre. Læs selv videre

Af Kaptajn John Kristensen - Våben og Taktik Officer, Figther Wing Skrydstrup:
"Danmark er i krig i Afghanistan – en irregulær krig, der stiller specielle krav til strategi, taktik, soldater og materiel. LHJ blander anskaffelse af nye kampfly sammen med de nuværende behov i Afghanistan. De kapaciteter, som LHJ anbefaler i stedet for kampfly, er alle kapaciteter, som er meget velegnede til krigen i Afghanistan, men uegnede til en konflikt uden luftoverlegenhed.

Samtidig kan nye flytyper til Flyvevåbnet, hvad enten det er kampfly eller ubemandede luftfartøjer (UAV), særlige ildstøttefly (AC-130) og tunge helikoptere som foreslået af LHJ, i midlertidig ikke forventes operative før om 5-10 år og løser dermed ikke de nuværende problemer i Afghanistan.
Til gengæld ville de danske F-16 kampfly kunne gøre en positiv forskel her og nu.

Under alle omstændigheder bør indkøbet af et våbensystem som fly med en levetid på 30-40 år ikke baseres udelukkende på den seneste krig, hvorfor flyene skal være fleksible og med udbygningsmuligheder til uforudsete fremtidige behov. Ingen - heller ikke LHJ - kan forudsige viften af sikkerhedstrusler og opgaver i de nye flys levetid.

LHJ sammenligner F-16 med en hammer i en verden uden behov for at slå søm i. Analogien med en hammer er misvisende - et multirole kampfly som F-16 er en schweizerkniv i småstatens begrænsede militære værktøjskasse.
Kun USA har råd til hele pakken af specialværktøj som f.eks. F-22 til luftkamp, B1, B-2 og B-52 til langtrækkende bombninger, og A-10, AC-130 og kamphelikoptere til luftstøtte.

LHJ ignorerer argumenter om de danske F-16 kampflys fleksible støttemuligheder, herunder effekten af ”air presence” og ”show of force”. Springet fra Hærens maskingevær til en 500 punds bombe skal ikke nødvendigvis udfyldes af kampvognsild eller de nye specialiserede mindre bomber, som Flyvevåbnet er ved at indkøbe (også ignoreret af LHJ).
Den blotte tilstedeværelse af kampfly har således en afskrækkende og dæmpende effekt på oprørerne, noget også LHJ’s enhed har positive erfaringer med fra Afghanistan.

Kendsgerningerne er, at antallet af ”troops in contact” (TICs) er markant lavere på de patruljer i Afghanistan, hvor danske soldater har ”air cover”. Lokale venner, ikke TICs eller døde fjender er succeskriteriet i oprørskrig.
Det er endvidere under TICs, at danske soldater mister livet. Kampfly er derfor kraftigt medvirkende til at mindske risikoen for danske soldater. Desværre er der langt fra den præventive luftstøtte til rådighed i Afghanistan, som de danske soldater anmoder om.

På trods af at LHJ betegner kampfly som uegnet til behovet i Afghanistan, tilkalder danske soldater gang på gang allierede landes kampfly, når de kommer under angreb.
TICs medfører altid luftstøtte – men uden præventivt ”air cover” med forsinkelse og ofte med den konsekvens at en anden patrulje så mister sin præventive luftstøtte.
Konsekvensen af manglen på præventiv luftstøtte i Afghanistan er, at opgaven enten løses med mindre effektivitet eller med større risiko.

Danske F-16 har således deres berettigelse i Afghanistan, men en anskaffelse af nye kampfly skal ses i et bredere perspektiv.
LHJs indlæg bærer præg af manglende forståelse for, at luftoverlegenhed er en grundlæggende forudsætning for succesfulde militæroperationer. Den danske hær har ingen erfaring med at operere i konfliktområder uden luftoverlegenhed, hvilket præger debatten og betyder, at de fleste tager luftoverlegenhed for givet – tilsyneladende i al fremtid.

Men luftoverlegenhed kan ikke tages for givet i fremtidens konflikter. Den sikkerhedspolitiske situation i verden har forandret sig uforudset dramatisk de sidste 20 år, og der er ikke noget, der tyder på, at vi har nået slutmålet – at den verden og de trusler, vi ser i dag, forbliver uforandrede de næste 10-50 år.
Derfor er der heller ingen garanti for, at Europa ikke i fremtiden kan blive nødt til at håndtere en konflikt uden hjælp fra USA.

NATOs imponerende kampflykapacitet dækker over, at Europa kun i ringe grad kan håndtere en konflikt selv. Det blev tydeliggjort i Kosovo-krigen i 1999, hvor NATOs kampfly (inkl. danske F 16) fik Serbien til at stoppe de etniske udrensninger i Kosovo.
Succesen dækkede over, at USA stod for over 90 % af de præcisionsbomber, der fik Milosevic til at imødekomme NATO krav.
Endvidere udgjorde Serbiens Surface-to-Air-Missile (SAM) systemer under hele krigen et stort taktisk problem for NATO. SAM-truslen medførte, at NATO var nødt til at flyve i store ”pakker” af fly, beskyttet af særlige anti-SAM fly (Suppression of Enemy Air Defense – SEAD). USA stod for næsten 100 % af de særlige SEAD-fly, og 100 % af de Stealthfly (F-117), der som de eneste fløj uden beskyttelsesfly.

Endvidere fik SAM-truslen NATO til at flyve i mindst 5 km højde, hvilket gjorde det umuligt at flyve under skyerne for at få visuelt målsigte. Visuelt målsigte er afgørende for at mindske risikoen for ”Collateral Damage (utilsigtet skadesvirkning – oftest i betydningen civile tab).

Siden Kosovo har de europæiske NATO lande forbedret deres præcisionsbombe kapacitet, men den europæiske SEAD kapacitet er stadig meget begrænset. Næste generation af kampfly vil i større eller mindre omfang have en iboende SEAD-kapacitet.

De fly, som LHJ anbefaler til fremtidens danske Flyvevåben, udmærker sig alle ved at være ubrugelige, hvis de indsættes i en konflikt med en moderne SAM-trussel.
Så selvom LHJ kan have ret i, at oprørsbekæmpelse (COIN) vil være en typisk opgave de næste 10-20 år, så overser han, at Afghanistan næppe er et godt eksempel på fremtidens krigsskueplads.

Det afrikanske kontinent og Mellemøsten er mere oplagt i Europas interessesfære, og her er Vestens asymmetriske fordel, i form af dominans i luften, ikke gået upåagtet hen. I disse lande er der de seneste år oprustet markant med moderne SAM-systemer – også i de svage eller fejlslagne stater, som af Udenrigsministeriet nævnes som en af fremtidens store sikkerhedstrusler.

Svage eller fejlslagne stater i Afrika er et eksempel på fremtidige sikkerhedstrusler, hvor stabiliseringsoperationer og COIN [oprørsbekæmpelse] også skal kunne kæmpes med andre kapaciteter end dem Danmark p.t. bruger i Afghanistan.
Der er ofte rigeligt med lokale landstyrker til rådighed, men de mangler typisk logistisk støtte, kommunikationsudstyr og luftstøtte (hele spektret fra overvågning til ildstøtte).
Større mængder vestlige soldater er til gengæld ofte uønskede pga. kolonifortiden. Her vil et miks af mindre synlige enheder som vores specialstyrker og kampfly kunne bidrage med kapaciteter, som de afrikanske lande kun i ringe grad besidder.
Næste generation af kampfly ville samtidig kunne bidrage til den nødvendige luftoverlegenhed, som forudsætning for logistisk støtte med helikoptere og transportfly.
Bidrag som disse vil samtidig medføre mindre risiko for tab i den størrelsesorden, som vi i dag ser i Afghanistan – tab som måske ikke ville kunne accepteres af befolkningen, hvis den eneste trussel mod Danmark ved den pågældende konflikt er flygtningestrømme eller pirater.

Kun Forsvarets eksisterende operative flykapaciteter, herunder F-16, EH-101 Merlin og C-130J Hercules, vil kunne opfylde behovet for luftstøtte til operationerne i Afghanistan de næste 5-10 år – nye flytyper kan først forventes operative herefter.
Vurdering af Danmarks behov for nye fly til erstatning for F-16 kampflyene bør derfor ske under hensyntagen til Forsvarets behov 10-50 år ude i fremtiden – ikke på baggrund af de nuværende behov i Afghanistan."

Prøv at forholde dig til de fremførte argumenter LHJ, i stedet for blot at gentage i en uendelighed hvor ubrugelige kampfly er for Danmark.

Mht. satelitter er der kommet et interessant Norsk forslag om et fælles nordisk projekt omkring overvågning af det nordatlantiske og artiske område, bla. med en overvågningssatellit.

Hvorvidt en kommunikationssatellit kan svare sig i forhold til behovet har jeg ikke forstand på.

Danmark er i øvrigt med i et fælles NATO projekt, som bla. indbefatter indkøber af UAV'er (Global Hawk). Endelig må siges, at UAV'er som Reapers bestemt er interessante, men de er som sagt ikke så alsidige som næste generation af kampfly og må derfor betragtes som et supplement hvis DK ønsker at kunne deltage i en bred vifte af fremtidige konflikter.

General opfordring til kommentarerne:
Prøv at holde trådens emne - en generel diskussion om afskaffelse af forsvaret bør vist køre i en selvstændig tråd. SKriv et læserbrev om dette og tag diskussionen i tilhørende kommentarfelt. Ellers drukner den saglige diskussion omkring LHJs læserbrev.

VH
Major Jacob Barfoed - officer i Flyvevåbnet

Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

Måske kunne det også nævnes, at der for hvert system der indføres, skal oprettes en særskilt støttestruktur - hvilket bl.a. betyder, at hvis man halverer den planlagte fremtidige kampflyflåde vil det ikke halverer anskaffelses, implementerings- og driftsomkostningerne. Med andre ord; jo flere forskellige systemer der indføres, desto mindre operativt output i forhold til de systemspecifikke logistiske byrder - også derfor bør et lille forsvar som det danske holde sig til alsidige systemer, hvor Danmark så til gengæld driftsmæssig set kan opretholde kritisk masse.

Og dertil bør man huske, at kampfly i vid udstrækning kan løse de samme opgaver som de af kronikøren foreslået MQ9 Reaper UAV og AC 130, mens MQ9 Reaper og AC 130 bestemt ikke kan løse kampflyets opgavespektrum.

Brugerbillede for Martin Kaarup
Martin Kaarup

Når Danmark køber våben fra amerikanerne, så sker det hovedsagligt for at overholde gamle subsidieret handelsaftaler. Intet land har mulighed for, at være med i angrebspagten NATO uden at skulle købe amerikanske våben. Jo mindre land, desto større tvang.
Det er ikke billigt at være medlem af angrebspagten NATO og det har aldrig været billigt.

Hvordan ved vi det? Der findes en nem lille lakmusprøve.

Prøven gennemføres ved at kaptajn Lars H. Jensen udskifter alle amerikanske investeringer med europæiske, f.eks. billige moderne fly fra Sverige.

Mon ikke kaptajen vil opleve en strøm af artikler i mainstream bladene samt diverse tv-indlæg, hvor kaptajen kritiseres under påskud af forskellige saglige argumenter. Det kan næsten garanteres, at også forsvarministerens kommer med en negativ udtalelse.

Slutteligt - Vær ikke i tvivl; NATO har ingen eksistensberettigelse i dag og bør nedlægges. I dets kølvand kan et europæisk forsvarsamarbejde opstå. Lande med atomvåben (f.eks. Rusland, Kina, Israel, USA, m. flere) kan få status af observatører.

Brugerbillede for Jacob Barfoed
Jacob Barfoed

interessante synspunkter - men denne diskussion hører vist hjemme i en særskilt "tråd".

Hvis vi skal diskuterer alt omkring sikkerheds- og forsvarspolitik i samme tråd, bliver det ikke en dialog og diskussion, hvor saglige argumenter OMKRING SAMME EMNE fremføres og siden modargumenteres, men blot en række spredte udsagn under overskriften "forsvar", der næppe rykker ved mange læseres synspunkter.

Brugerbillede for Martin Kaarup
Martin Kaarup

Tværtimod.
Indlæggene har nytteeffekt. De sår f.eks. tvivl om præmisserne for indkøbet og dermed hvilke prioriteringer i indkøb der skal foretages.
Da du ikke selv redegør for denne prioritering entydigt i dine indlæg, men trækker på politiske, teoretiske og pragmatiske prioriteringer i en pærevælling, så bliver indlæggene relevante og rykker en del læseres opfattelser af de eventuelle årsager som ligger til grund for indkøb.
Det er vel tankevækkende når majoren ønsker at agerer opponent til kaptajnen med har urede i sine prioriteringer.

Derudover kan du sagtens få en debat indenfor de linjer du selv tegner. En akademisk måde kunne f.eks. være at du forsøger at opstille kaptajnens og majorens kriterier for indkøb samt redegøre for fordele og ulemper.
Det vil rykke læserne.

Brugerbillede for Lars H. Ehrensvärd Jensen
Lars H. Ehrensvärd Jensen

Jacob Barfoed citerer i sin kommentar en hel dobbeltsidet artikel fra et andet blad. Dette vil jeg godt lige forklare for den undrende offentlighed.

Jeg skrev i januar 2009 i bladet "Danske Officerer" en artikel, hvori jeg detaljeret redegør for mine forslag til nye flytyper i fremtidens forsvar. En jagerpilot skrev et indlæg som modsvar i februar-nummeret. Det er hans partsindlæg, som Barfoed nu citerer i sin fulde form og Barfoed lægger dertil en god del skærpet retorik.

Jeg har skrevet et nyt indlæg i marts-nummeret af Danske Officerer. Dette kan ses online på
http://www.hod.dk/index.dsp?area=187

I dette indlæg fastholder og uddyber jeg mine argumenter, idet jeg uddyber den væsentligste svaghed ved kampflyprojektet, nemlig den fuldstændige fastlåsning af al forsvarspolitisk handlefrihed i et halvt århundrede, som en gennemførelse af kampflyprojektet vil medføre. Endvidere gør jeg opmærksom på at projektet kan ødelægge Forsvarets indre sammenhængskraft.

Jeg fastholder, at jeg finder det absurd at der fuldstændigt udelukkes alle andre end én løsning for køb af nye fly. Der er selvfølgelig andre muligheder for køb af nye flytyper end kampfly og det er disse jeg ønsker at gøre opmærksom på.

Endelig skal jeg fremhæve at mit forslag faktisk rummer 10-12 billige kampfly, idet disse givetvis er nødvendige for suverænitetshævdelsen af dansk territorium. Disse kan også medvirke til at bevare kimen til en eventuel genoptagelse af en stor kampflykapacitet, hvis det om 20-30 år skulle blive nødvendigt. I mellemtiden må vi så råde over fly, der støtter Danmarks sikkerhedspolitiske aktiviteter. Disse fly er bl.a. MQ9 Reaper, AC 130 og CH 47 helikoptere.

Brugerbillede for Jacob Barfoed
Jacob Barfoed

Kære Lars H Jensen,
Jeg har stor respekt for dit ønske om at kunne levere mest og bedst luftstøtte til enheder på jorden for pengene - både nu og i fremtiden.

Hvis vi stod år 2000 og skulle planlægge indkøb af operative kapaciteter, som kunne forventes operative omkring nu, og samtidig kunne forudsige vores situation i dag i 2009, ja så ville dit forslag give stor mening. Så ville vi i dag formentlig kunne have haft dele af de nævnte kapaciteter (UAV, AC-130, CH47) operative.
For det er den horizont vi taler om - 5-10 år.
Se blot på de EH-101 helikoptere, der blev besluttet indkøbt i 2001 - de er kun delvist operative i Search and Rescue rollen, mens de seks afsat til taktisk troppetransport endnu ikke er operative (ikke en eneste).
Forsøg på at hasteindføre teknsik komplicerede systemer og systemer, som nan ikke har erfaring med, går nemt galt. Hærens indkøb og senere skrotning af UAV'en Tårnfalken som det lysende eksempel.
Dette skyldes ikke uvilje fra flyvevåbnets side - tværtimod. Det skyldes, at det tager tid at indhente tilbud, få leveret, uddanne besætninger og flymekanikere - samt at fastholde flymekanikere til den forholdsvis ringe løn de får.

Hvis hvis vi i vores tankeeksperiment hopper tilbage i tiden til 2000 som nævnt før, så ville forsvaret og politikerne have betragtet mig som en halvgal selvudråbt profet, hvis jeg som officer i forsvaret havde foreslået stærkt specialiserede ildstøtte våben som AC-130 under henvisning til fremtidens behov.
Behovet for en specialisering i CAS var ikke synligt for nogen overhovedet - ikke engang i Hærens Operative Kommando. Den anden ildstøtte (og overvågnings-) kapacit "Reaper" var endnu ikke opfundet, mens Predators (forgænger) var på forsøgsstadiet.
Til gengæld var det åbenlyst for enhver, at Danmark halsede bagefter vores nærmeste partnere med vores kampfly kapacitet - en kapacitet der netop som den ENESTE fra det danske forsvar havde deltaget i NATOs luftkrig mod Serbien.
Det var således sund logik i 2000 at planlægge på en fremtidig erstatning af vores Kampfly, samt at prioritere en løbende opdatering med præcisionsvåben og sensorer til F-16 på baggrund af erfaringerne fra Kosovo, Bosnien og Golfkrigen. Her havde Close Air support kun set begrænset anvendelse, hvorfor en specialisering i dette derfor ikke gav mening. Til gengæld gav det mening at være så fleksibel som mulig.

I Kosovo vandt NATOs overlegne styrke aldrig luftoverlegenhed - der var til stadighed en trussel fra
luftmissilforsvaret (SAM systemer), hvilket begrænsede muligheden for at finde og få ram på de styrker, der lavede etnisk udrensning i Kosovo.

Som jeg skrev i min kronik i Information d. 3/2:
----------
"Samtidig betyder luftoverlegenhed ikke kun fravær af en fjendtlig flytrussel, men i lige så høj grad fraværet af en fjendtlig jord-til-luft missiltrussel (SAM-trussel). SAM-truslen er kraftigt voksende i disse år - også hos fremtidige sikkerhedstrusler som svage og 'fejlslagne' stater - som et modspil mod Vestens (læs: USA's) massive overlegenhed i luften."
--------------

Kosovo eksemplet har en væsentlig pointe: PÅ TRODS af, at andre forsøgte at sikre luftoverlegeheden for os og fjerne SAM-truslen, så lykkedes det ikke - det var kun de ældre F-117 Stealthfly, der tilnærmelsesvis kunne færdes frit i Serbiens luftrum (dog med een nedskydning).

Når Lars Jensen derfor skriver, at andre lande kan sikre luftoverlegenheden, misforstår han problemet.
I hans seneste artikel i "Danske Officerer" skriver han:
------------
"Den angiveligt voksende trussel fra Surface-to-Air (SAM)-missiler er i den seneste tids lovprisning af kampfly blevet tillagt særlig vægt som argument for bemandede kampfly.
Det forstår jeg simpelthen ikke. Efter min opfattelse taler det da netop for ubemandede fly, så vi ikke risikerer tab af piloters liv eller må se dem optræde på TV i gidselrollen. Bliver der skudt en MQ9 Reaper ned, så ryger der 60 mio. kr. materiel, det må da være et bedre bytteforhold end 3/4 mia. kr. og en pilot?
Hvis man kun kan bruge kampfly, så tvinges de jo til at flyve så højt, at støtten bliver for ringe eller ikke kan leveres. Det sker jo også, at der er skyer på himlen.
Eller endnu værre: så begynder man at
fantasere om SEAD-kapaciteter (Suppression of Enemy Air Defence). Går vi den vej, vil prisen for JSF-projektet blegne mod disse omkostninger."
---------------
Det sidste først:
JSF har en iboende selvforsvarskapacitet overfor SAM-systemer, der er nuværende generation langt overlegen. Den er specifikt DESIGNET til at overleve i fjendtligt luftrum med aktive SAM-systemer.
Den er designet til at erstatte F-16 og A-10 i det amerikanske flyvevåben (USAF) - de fly USAF primært bruger til ildstøtte (CAS) - netop fordi disse fly har vanskeligt ved at levere varen hvis der er en fjendtlig SAM-trussel.
Det er en misforståelse (ikke af LHJ), at JSF er designet til dyb indtrængen i fjendens luftrum for der at smide præcisionsbomber på hovedstaden lignende. Det er B-2's opgave (og dennes afløser).
JSF er primært designet til at levere støtte på "slagmarken" og OVERLEVE, hvad enten støtten er Air Interdiction eller Close Air Support. Og hvad enten dette er i højintensitetskrig eller lavintensitet som oprørsbekæmpelse. Ilstøtten kan leveres selv når der stadig er aktive fjendtlige SAM-systemer - noget der i dag umuligt for andre fly (inkl. UAV) end F-22 (kampflyenes Ferrari).

Lars Jensen skriver, at det da må være bedre at en UAV skydes ned end at et kampfly med en pilot ombord skydes ned. Det er da klart - men pointen er jo netop at det gælder om IKKE at skydes ned.
Hvad nytte har man af en Reaper eller AC-130 kapacitet, der ikke kan operere uden stor risiko for nedskydning?
Ja - jeg vil da hellere have en Reaper end en F-16 til Close Air Support. Jeg har da ikke lyst til at blive skudt ned. Men det er jo derfor at F-16 planlægges udskiftet.

LHJ skriver:
" Hvis man kun kan bruge kampfly, så tvinges de jo til at flyve så højt, at støtten bliver for ringe eller ikke kan leveres. Det sker jo også, at der er skyer på himlen. "

SVAR:
Hvis SAM-truslen tvinger kampflyene op over skyerne, gælder det også for UAV og AC-130.
Til gengæld har de nyeste kampfly mulighed for at "se gennem skyer" med deres radar (SAR), og identificere mål i samrbejde med en soldat på jorden (FAC) enormt præcist (kan identificere mål på størrelse med køretøjer). Dette kan en REAPER ikke - det er for tungt (og meget dyrt).
Radaren er en af de dyreste dele på et nyt kampfly - hvis ikke den dyreste.

DET SKAL VÆRE KLART, at jeg ikke er modstander af Reapers i FLV. Jeg synes faktisk en en sådan eller lignende kapacitet ville være en god ide. Som supplement - eller erstatning for 4-6 kampfly. Jeg synes tilgengæld at AC-130 er alt for specialiseret til et lille land som DK - og jeg kender ikke andre lande end USA der har dem.

CH47 (eller flere EH-101 Merlins) er en helt anden diskussion, det samme er en kommunikationssatelit. Her savner jeg nok en behovsanalyse, vi kan diskutere ud fra. Den får vi ikke plads til i denne kommentar :-)

Som konklusion:
For 10 år siden forudse INGEN at specialisering i ildstøtte ville være det største behov i 2009. I stedet gav det mening at prioritere vores kampfly på baggrund af Golfkrigen og Balkankrigene.
I dag giver det mening at specialisere os i ildstøtte i scenarier med fravær af SAM-trusler - men hvad er behovet om 10 år når kapaciteten er fuldt operativ?
Tror LHJ at fjenden ikke tilpasser sig og at anskaffelsen af SAM systemer (langt billigere end kampfly) ikke foregår i diverse ustabile lande i mellemøsten, afrika og Asien?
At nævne en sådan oprustning af SAM-systemer er ikke spekulationer om fremtidens trusler - det er en konstatering af virkeligheden de fleste andre steder end Afghanistan. Spørg FE. Google det.

Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

Jacob Barfoed:"Her savner jeg nok en behovsanalyse"

Ditto!

Og så lige et par kommentarer/spm. til materielskitsen.

"MQ9 Reaper"

Også jeg mener dansk forsvar bør råde over en (bevæbnet) UAV-kapacitet, om det så lige skal være Reaper eller en anden mere økonomisk type (som f.eks. Hermes 450) værende usagt - i skarp indsættelse må man påregne ikke ubetydelige kamptab og totalhavarier for typen - og vi har næppe økonomien til jævnt at miste UAV's til 60 mio. stykket.

"AC 130 Gunships"

Om vi så fordoblet forsvarsbudgettet mener jeg ikke dansk forsvar bør råde over så højt specialiserede systemer med en ekstrem smal anvendelighed - helt grundlæggende mener jeg platformen (C-130) er for omkostningsfuld og sårbar i forhold til at kunne bringe én 105 mm og to 40 mm kanoner relativt hurtigt ind i kampen - så kunne pengene bedre anvendes på ordentlige ildstøttesystemer (f.eks Nemo 120mm TMT og M777 mm HB) til HRN.

"Kommunikationssatellitter"

Uden at have detaljekendskab til signaltjeneste på det niveau så mener jeg ikke Danmark bør oprette en ren national kapacitet på området - vi er tilfældigvis medlem af NATO, hvori der findes NATO-fælles kommunikationssatellitter som vi køber adgang til - jeg mener ikke vi her har et udækket operativt behov.

"CH47 helikoptere"

En rigtig fin transporthelikopter, men jeg mener ikke dens noget øget ydeevne ift. EH-101 opvejer de 'straffepoint' det vil give, at indfører endnu et logistik-teknisk tungt system i forsvarets helikopterstruktur.

Brugerbillede for Thomas Wolff

Ærede kollegaer og læsere,

Som Officer i Flyvevåbnet med særlige interesse i helikoptere, ville det falde mig nemt at argumenterer for mere fokus på helikoptere ift kampfly i denne debat. Det vil jeg afholde mig fra, da man jo som bekendt har tendens til at hytte det område man selv har fingrene i (måske jeg bør nævne, at mit oprindelige afsæt i flyvevåbnet var inden for kampfly).

Jeg mener, at debatten har tendens til at fjerne fokus fra det som Forsvaret er - et instrument i den politiske værktøjskasse. Med det mener jeg at flertallet af debatører er gået i overlevelses-mode og har travlt med at argumentere for hvorfor dette og hint er nødvendigt for det fremtidige forsvar. Indrømmet, hovedparten af de kapaciteter der nævnes fra tid til anden, er vigtige fremtidige kapaciteter. Spørgsmålet er hvorvidt Danmark besidder de nødvendige ressourcer til at opstille /uddanne, udsende og varte alle disse kapaciteter!

Som det er i dag, halter størstedelen af Forsvaret efter ift ressourcer til rådighed, bemanding mm. Ingen, herunder de ansatte i Forsvaret, kan være tjent med denne konstante "underfinansiering" (finanskrise er ikke nyt for ansatte i Forsvaret). Resultatet er, at værktøjet i værktøjkassen er slidt. Uanset hvilken materielmæssige sammensætning vi i fremtiden vil se, kan man vel slå fast, at alt militært isenkram er djævlens dyrt. Ikke kun i indkøb, men i lige så høj grad i forhold til den efterfølgende uddannelse, træning og vedligeholdelse.

Sammenholdes ønsket om en velpoleret værktøjkasse med de høje (og dyre) krav til indkøb af udstyr, må det nødvendigvis føre til at vi kigger på antal samt størrelsen, af Forsvarets kapaciteter - herunder flyvevåbnets. Sammenholdt med min indledende kommentar om, at Forsvaret er et politisk instrument, er det derfor vigtigt, at man for de begrænsede ressourcer der er til rådighed (jeg tror ikke på en væsentlig forøgelse af det årlige forsvarsbudget), får mest mulig for pengene. Så kan det godt være, at vi som nation ikke kan gøre os gældende i alle faser af en konflikt. Til gengæld ville vi måske være i stand til at opretholde et højt professionelt niveau (det knokler alle ansatte i forsvaret allerede for) og måske forsvaret ville blive i stand til at levere mere solide bidrag - og dermed bringe mere effekt - ift vore samarbejdspartnere.

Det er vel egentlig det, som værktøjskassen er til for!

Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

Thomas Wolff,

Hovedargumentet i dit udmærket indlæg er vel, at Danmark bør 'rollespecialisere' os yderligere?

Og vi kunne da helt sikkert 'omkostningsoptimere' vores kapaciteter, hvis vi politisk meget præcist beslutter; hvilke type af konflikter, i hvilken fase og i hvilket omfang vi skal kunne deltage i INTOPS. Her er det naturligvis aldrig helt sort eller hvidt, men et spørgsmål om balancen.

Ikke desto mindre mener jeg ikke yderligere rollespecialisering er en farbar vej - slet ikke ifm. kampfly, hvor vi opererer med en tidshorisont frem til 2050 - da en sådan rollespecialisering forudsætter man mere eller mindre præcist kan forudse de fremtidige behov, altså den globale sikkerhedspolitiske udvikling, hvilket jeg ikke mener er realistisk.

Dertil bør man mere mere generelt altid huske på, at militære enheder, der kan indsættes i højintensive operationer, også er anvendelige i lavintensive operationer, hvorimod det modsatte ikke i samme grad er tilfældet.

Synspunkterne omkring materielanskaffelser siger implicit også noget om standpunkterne i rollespecialiserings-debatten: De som mener, at kunne forudse fremtiden og at Danmark mere eller mindre tvangsfrit kan vælge til og fra i arten af de operationer dansk forsvar indsattes i - mod dem som mener vi ikke kan forudse fremtiden og Danmark ikke nødvendigvis selv kan vælge, hvilke typer af konflikter vi kan blive inddraget i.

Brugerbillede for Lars H. Ehrensvärd Jensen
Lars H. Ehrensvärd Jensen

Med et massivt bombardement af ord forsøger Jacob Barfoed sekunderet af Lars Hansen at generobre luftoverlegenheden over forsvarsdebattens himmel. Med denne "Show of Force" forsøges eneretten til at have synspunkter om fremtidens flyvevåben genetableret.

Alt for længe har processen været låst af det ensidige fokus på at etablere kampflyet som en nødvendig kendsgerning, idet opponenter forsøges skræmt væk fra debatten ved at føre denne ud fra "eksperternes" taktiske og militærtekniske overvejelser.

Derved overses helt mit budskab; at Danmark faktisk har forsvarspolitiske valgmuligheder for første gang i mange år. Hvis vi vælger den massive kampflymodel, så spiller vi disse valgmuligheder af hænde i mindst et halvt århundrede. Kampflymodellen vil på grund af prisen i forhold til effekten fratage os ethvert forsvarspolitisk manøvrerum.

I krigsteorien taler man om Krigsføringens Kredsløb. Enhver militær kapacitet defineres ud fra Opgaven, som f.eks. kan være at forsvare dansk territorium eller at opnå størst mulig international indflydelse ved at bidrage med efterspurgte militære kapaciteter.

For at løse opgaven har man tre variable, som man kan justere på. Disse er Teknologien, Doktrinen (dvs. den metode som man løser opgaven med) og Organisationen. Visuelt kan kredsløbet fremstilles som en trekant med de tre variable i spidserne og Opgaven inde i midten.
Enhver opgave løses ved at justere i en eller flere variable, idet disse indbyrdes påvirker hinanden. Hvis man justerer på Doktrinen (metoden) vil det normalt kræve justering af organisationen og/eller teknologien.

Den løsning som kampflyfortalerne plæderer for, vil fastlåse teknologien i mindst 50 år. Vi vil simpelthen ikke få råd til at skifte teknologien, hvis kampflyene viser sig unødvendige. Og derved har vi bortkastet vores forsvarspolitiske manøvrefrihed. I parentes bemærket har kampflyfortalerne jo ikke et øjeblik bekymret sig om prisen. Nok kan man dæmonisere mine forslag ved at nævne at AC 130 er for dyr (ca. 1 mia. kr.), men man springer ubekymret henover at JSF er steget fra ca. 350 til knapt 800 mio. - stykket! Og det er stadig ikke færdigudviklet. Jeg vil på andet tid og sted redegøre for "mine" flys kapaciteter. Disse er nemlig langt bedre og billigere i de næste 20 års konflikter end kampfly.

I følge lækagerne fra Forsvarskommissionen er det fortsat målet at kunne have 2.000 mand udsendt. Selv med de nuværende 1.200 mand ude er Forsvarets økonomi ved at bryde sammen. Det er derfor fortsat surrealistisk for mig, hvordan man overhovedet kan forestille sig at investere op mod 100 mia. kr. i kampfly, samtidig med at have flere tusinde soldater udsendt. Det savner enhver forbindelse til den økonomiske virkelighed.

Danmark har unikke forsvarspolitiske valgmuligheder i de næste 10-20 år, som det vil være fornuftstridigt at kaste bort ved at fastlåse teknologien med den foreslåede kampflyløsning. Mine forslag bevarer handlefriheden, også til at gå tilbage til en total satsning på kampfly. Dette er imidlertid kun nødvendigt, hvis Danmarks eksistens igen bliver truet. Indtil da bør vi bevare handlefriheden til at justere såvel Teknologi, som Doktrin og Organisation!

Det er fortsat klart, at vi ikke har råd til at ville alt. Og vi har en unik frihed til at vælge. Lad os ikke skræmme til at kaste den frihed overbord ved at fastlåse teknologien i et halvt århundrede.

Det er mit budskab til de politiske beslutningstagere. Der er andre, bedre og billigere løsninger end det ønskede massive køb af kampfly.

Brugerbillede for Jacob Barfoed
Jacob Barfoed

Igen forholder Lars H Jensen sig ikke til argumenterne omkring overlevelsesevnen i et scenarie hvor der er en SAM-trussel.

Kortere kan jeg ikke sige det.

Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

Jacob Barfoed:"Igen forholder Lars H Jensen sig ikke til argumenterne omkring overlevelsesevnen i et scenarie hvor der er en SAM-trussel"

Heri er jeg nu ikke helt enig! Let og behændigt anskueliggør LHJ, at sådanne scenarier er irrelevante jf. vores "unikke forsvarspolitiske valgmuligheder" - vi fravælger simpelthen politisk at deltage i sådanne scenarier - ud fra det rationale, at ingen udefra kommende kræfter vil kunne påtvinge os et scenarie vi ikke selv aktivt har tilvalgt!

Og hvis jeg yderligere må overfortolke er det i grunden et ganske optimistisk syn på en (om ikke andre så for mig) ukendt fremtid.

Brugerbillede for Lars R. Hansen
Lars R. Hansen

Lars H. Jensen,

I det omfang man kan tale om en fastlåsning af kapaciteter - så låses disse med kampfly fast på et fleksibelt, bredt anvendeligt og slagkraftigt stade - der vil have relevans i det fulde konfliktspektrum og være international efterspurgte i stort set alle tænkelige situationer.