Tak til Bo Jacobsen for kronikken den 26. februar 2009 med overskriften "Madhåndværket forsvinder".
Det er imidlertid tydeligt, at politikerne ikke kerer sig synderligt om dit anliggende! Måske fordi de ikke forstår rækkevidden af deres politik(ker), men nok snarere fordi de ikke vil forstå det og handle derefter. Undervisningsministeren har skåret ned på hjemkundskabstimerne i folkeskolen. Han har tillige skåret ned på timer til de kreative fag (musik, håndarbejde, sløjd og lign.) samt på idrætsundervisningen. Måske fordi han tror, at børn kun kan lære gennem hovedet og ikke også via hånden og kroppen. Måske fordi det er nemmere at teste og måle elevernes kunnen i de boglige fag. Måske fordi han ikke ved, at der er mange måder at lære på, og at erhvervede kompetencer i ét fag kan bruges i andre fag. Måske fordi han har glemt, at den danske folkeskole er funderet på Grundtvigs tanker om at "Vi lærer for livet, ikke for skolen!"
Sundhedsministeren taler om "fede børn" og sætter alverdens kampagner i gang. Sundhedstilstanden er ringe, sygehusvæsnets udgifter vokser, mange har livsstilssygdomme, men han taler åbenbart ikke med undervisningsministeren.
Finansministeren nedsætter afgifterne på chips, sodavand og andre underlødige varer, for ikke alle fem mio. danskere skal valfarte til Tyskland for at købe disse varer billigere (ja, jeg ved godt, at regeringen nu vil sætte afgifterne lidt op på disse varer!), men han taler åbenbart ikke med sundhedsministeren og undervisningsministeren.
Fødevareministeren tillader salg af salmonellabefængt kød på det danske marked (kun i hele stykker, forstås), men taler åbenbart ikke med sundhedsministeren og undervisningsministeren, men måske med finansministeren.
Velfærdsministeren taler om "de socialt svage", der efter hvad alle undersøgelser viser, at vi spiser den ringeste mad på grund af uvidenhed og fattigdom. Men hun taler åbenbart ikke med fødevareministeren og finansministeren, ej heller med sundhedsministeren. Måske hun taler med undervisningsministeren? Hvem ved om hvad?
Så med C.V. Jørgensens ord "Alle går vi rundt i vores egen lille verden" må vi bare konstatere, at viden og indsigt om mad og sundhed efterhånden er en sagablot.
Måske der kan rettes op på denne uvidenhed, hvis de ansvarlige politikere begynder at tale sammen og handle. Vi har da lov at håbe.
