Baggrund

Sig mig hvem dine forældre er

Kun ved at fastholde politisk fokus, bliver det muligt at få flere unge igennem uddannelsessystemet
Debat
6. marts 2009

Forældres uddannelse spiller en vigtig rolle for, om unge tager en uddannelse. Jo bedre uddannede forældrene er, desto større er chancen for, at de unge fuldfører en ungdomsuddannelse. Det er en af hovedkonklusionerne i en ny rapport fra FUHU (Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse) omtalt i Inf. 2. marts.

I dag får hele 23 procent af de unge ingen uddannelse, hvis de er børn af forældre, som har grundskolen som højeste uddannelse. Tallet står i skærende kontrast til regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang senest i 2015 skal have en ungdomsuddannelse.

43 procent af eleverne i de fire gymnasiale uddannelser kommer fra familier, hvor forældrene ikke har gået i gymnasiet. Disse elever har svært ved at hente lektiehjælp hjemme og opbakning hos forældrene til at forstå kulturen i de gymnasiale uddannelser.

Tættere dialog

Den manglende opbakning kan være et problem, når tvivlen på egne evner melder sig hos eleverne. Det er en af hovedkonklusionerne i et større treårigt forskningsprojekt om social arv i alle de gymnasiale uddannelser. Undersøgelsen 'Fra gymnasiefremmed til student' udkommer om kort tid som bog, den blev iværksat på initiativ af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og afsluttet i maj 2008 af forskere ved Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Undersøgelsen peger bl.a. på, at sproget i gymnasiet er abstrakt og fagenes relevans ofte uklar for elever fra gymnasiefremmede miljøer. Desuden ses en tendens til, at elever fra de ikke-uddannelsesvante miljøer søger hinanden i netværk. Dermed svækkes mulighederne for at trække på lektiehjælp fra klassekammerater, der kommer fra uddannelsesvante miljøer.

I den afsluttende del præsenterer rapporten 17 forslag til områder, lærere, elever og politikere kan tage fat på for at forbedre de gymnasiefremmedes muligheder for at klare sig godt i gymnasiet. Nogle af forslagene er ressourcekrævende og andre kan realiseres umiddelbart.

Blandt forslagene er, at lærerne skal blive bedre til at give klare og tydelige tilbagemeldinger til elever, der ikke er vant til at tale et gymnasialt - abstrakt - sprog hjemme. Desuden foreslås, at lærerne sætter ind med flere varierede undervisningsformer, der bedre møder de gymnasiefremmede elevers forudsætninger. Det kan ifølge rapporten f.eks. ske ved, at der sættes penge af til undervisning i mindre grupper eller med flere lærere, så dialogen med eleverne bliver tættere.

Politisk fokus

GL er enig i, at der er behov for at gøre en ekstra indsats for at møde forudsætninger og behov hos den store gruppe af elever, som kommer fra ikke uddannelsesvante hjem. Forskningsrapporten om social arv leverer brugbare forslag til indsatsen. Men det er afgørende, at der bliver fulgt op på anbefalingerne politisk. Vi har brug for konkrete og praksisnære forsøgsprojekter på skolerne. Og så skal vi sætte ind med udviklings- og efteruddannelsesforløb for lærerne med fokus på sproget i gymnasiet og den kulturelle baggrund og de ressourcer, eleverne bærer med sig.

Kun ved at fastholde politisk fokus, bliver det muligt at få flere unge igennem uddannelsessystemet. Opgaven er stor, nødvendig og koster ressourcer.

Gorm Leschly er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her