Siden Naser Khader blev valgt ind i Folketinget i 2001, har han kæmpet mod regeringens udlændingepolitik og manglende solidaritet med samfundets svage. Først hos de radikale, hvor mange vælgere faldt for flygtningen fra Syrien, der kom til Danmark og arbejdede for demokrati og medmenneskelighed. Siden som stifter af Ny Alliance, hvor han ville gøre op med regerings blokpolitik, hæve ulandsbistanden og begrænse Dansk Folkeparti. Nu har han meldt sin ind i de konservative, der har nedsat ulandsbistanden og strammet udlændingelovgivningen til et niveau, som både EF-domstolen og FN har kritiseret voldsomt. Alt sammen i tæt samarbejde med Dansk Folkeparti.
Livet går videre
Spørgsmålene melder sig uvilkårligt. Hvad vil Khader nu kæmpe for? Har han helt opgivet sine tidligere mærkesager?
Khader viste sig med oprettelsen af Ny Alliance som en mislykket opportunist. Efter den fantastiske start, hvor meningsmålingerne udråbte Ny Alliance til landets tredje største parti, begyndte vælgerne at sive tilbage. Khader var ikke sen til at skifte politisk retning for vinde dem tilbage i folden. Det skete ikke. I stedet straffede de resterende vælgere ham omgående for at slingre i valsen og så tvivl om partiets mærkesager. På få uger gik Ny Alliance fra at kunne afgøre, hvem der blev landets næste statsminister til at måtte kæmpe sig over spærregrænsen. Khader understregede, at han ville kæmpe videre: "Så længe jeg er i politik, så er det Ny Alliance. Bliver jeg ikke genvalgt, går livet videre uden politik," udtalte Khader på et pressemøde i februar 2008.
Khader prøvede igen med et ham-skifte og kaldte nu partiet for Liberal Alliance. Væglerne havde dog gennemskuet, at fornyelsen og opgøret med blokpolitiken var ovre. Til sidst forlod han selv den synkende skude.
Har mere at sælge ud af?
Set i det lys er spørgsmålene om Khaders retning slet ikke så vanskelige at svare på. Khaders udvikling viser en politiker, der gang på gang har været tæt på at opnå afgørende indflydelse, men kun var lige ved og næsten. Han har hver gang været villig til at rykke mod højre for at komme tættere på regeringen, der har siddet solidt på magten siden 2001, hvor Khader startede i Folketinget. For hvert skridt har Khader gradvist gået på kompromis med hans oprindelige mærkesager, der sikrede ham stor popularitet i begyndelsen. Selv hans nye partifæller i de konservative er i tvivl om, hvor Khader står og har derfor ikke tildelt ham nogen ordførerposter.
Spørgsmålet er, om Khader har mere at sælge ud af. Der er dog ingen tvivl om, at han får travlt med at fortælle vælgerne om, hvad hans mærkesager er og overbevise dem om, at han ikke skifter parti, hvis vinden vender. For politisk er Khader et blad i vinden, der blæser længere og længere væk.
Jonas Fruensgaard er BA i kultur- og sprogmødestudier på RUC
Der er vist ingen tvivl om, at Naser Khaders nyeste projekt går ud på at forsøge at blive et dansk modstykke til Ayaan Hirsi Ali, og derfor er det sandsynligvis kun et spørgsmål om tid, før han søger om medlemsskab af Dansk Folkepartis folketingsgruppe.
Til den tid bliver det så pikant at se, om Dansk Folkepartis græsrødder er parate til at acceptere en politiker, der er så mørk i løden som Khader…
Artiklen udstiller meget præcist, at Naser Khader ikke har noget at byde på som politiker, og slet ikke som værdipolitiker.
Gid manden har selverkendelse nok, til at finde sig et andet levebrød end at være inkompetent og farveløs politiker. Det findes givetvis meningsfulde jobs, manden kan bestride kompetent, og hvor han kan bidrage positivt.
Andre politikere har valgt at kvitte borgen - men de har måske også større integritet, selverkendelse og mod en Naser Khader nogensinde har haft.
Det er muligt der findes et parti Khader, teoretisk set, aldrig ville kunne findes i, men dybest set tror jeg det ikke, så længe det er demokratisk. Manden har jo humor, men det er også det eneste, ud over sit udseende og etniske baggrund, han har kørede for sig. Det siger selvfølgelig mere om vælgerne end om Khader. Dette skrevet inden jeg læser artiklen, hvad jeg så vil gøre nu, i et fromt håb om at der dukker nye aspekter op. Jeg tror det nu næppe.
Den gode Khader er et blålys.
Khader er jo blot en af de talrige politikere, som med al ønskelig tydelighed ved deres handlinger beviser, hvor lidet seriøst det politiske liv i Danmark er - ligesom i alle mulige andre lande, naturligvis med USA som det store skræmmeeksempel.
Andre eksempler er Karen Jespersen og Pernille (hvis efternavn jeg ikke kan stave). Nå, ja, og selvfølgelig Asmaa Abdol-Hamid, som end ikke kendte Enhedslistens program.
Men der har været og er undtagelser. Preben Wilhjelm f.eks. og Svend Auken. Og jeg synes nu også, at nogle af Enhedslistens folk ikke er så ringe endda.
"Hvilken farve har Naser Khader?"
Naser Khader er en kamæleon og som sådan i stand til at skifte farve alt efter, hvad der er mest fordelagtigt for ham selv.
Denne egenskab, som naturligvis rummer en vis patologisk mangel på samvittighed og som til tider får ham til at lyve om de mest banale ting, gør ham samtidig til en spændende personlighed.
Umiddelbart synes han at være let gennemskuelig, men da han hele tiden er på udkig efter nye muligheder, der kan flashe ham i medierne, kan man aldrig vide, hvad han næste gang finder på.
Formentlig har Khader nogle grundlæggende værdier og holdninger. Spørgsmålet er så bare hvilke. For det er næppe ret mange af dem, han hidtil at markedsført sig på, og som han har været villig til at give køb på, når det var opportunt.
Egentlig er han helt uinteressant rent politisk og kan næppe fremvise et eneste resultat fra sine år i Folketinget, så set i det lys får han en helt ufortjent opmærksomhed. Men han har formået at få mediernes bevågenhed, så selv det mindste pip fra ham kommer på avisernes forsider. Og det er da ret godt gjort.
Det bliver spændende at se, hvad hans næste træk bliver: Vil han fortsat forfølge ambitionen om at blive Danmarks Ayaan Hirsi Ali - en rolle han slet ikke har format til - eller vil han slå sig til ro hos de Konservative og overraske ved at blive en flittigt arbejdende og seriøs politiker?
Khader er opportunist; man kan kun sige, at han har drevet det vidt, hans evner taget i betragtning.
Den dag der er et muslimsk flertal, vil han givet stille sig op og forlange de samme regler som gælder i Palestina.
Man kan ikke bebrejde Khader, så længe danskerne er så uvidende om Islams agt og magt. Han lever jo bare af den naive uvidenhed.
"Hvilken farve har Naser Khader?"
Han er brun...
Naser Khaders nye ståsted hos de Konservative, minder os om at i politik er mands minde fem hverdage. Længere tager det ikke for befolkningen at glemme og komme videre, så længe at man husker at sige at man er lidt ked af det og ikke rigtigt mente det andet.
Det har vi mange eksempler på, men de Konservative er nok efterhånden det mest rummelige parti i dansk politik (Tom fra DF og Naser fra Radikale) i skarp konkurrence med Venstre (Malou, Karen, etc.). Så rummeligt bliver vel selv EL ikke ;)
Om han klarer den fremover er vel et spørgsmål om at finde en sikker valgkreds og så ellers ikke lægge sig ud med nogle af fløjene i det nye parti.
Mit råd skal være at han holder sig fra at blive minister, det ser ud til at kræve alt for meget arbejde i forhold til magten og æren.
Med venlig hilsen
Lennart
Hvis Khaders ideologiske”tro” var gået tabt, er det mærkeligt at han annoncerer det i kampagner – om end ikke udelukkende fra skam over at have taget fejl, men mere pga. frygten for at vække den mindste association til opportunisme. Dynamikken er ganske enkel: ”Jeg er ikke længere radikal,” heraf tilkendegivelsen ”Jeg sælger ud.”
Der hersker ingen tvivl om, at man med granskning, livserfaring og måske stiftelsen af familie kan komme til at tage afstand fra tidligere overbevisninger.
Den forventede reaktion oven på en 'fejltagelse' er ydmyghed og oprigtighed - Khader har ikke levet op til nogen af delene:
Det er når fænomenet ’politisk apostasi’ er ledsaget af fanfare og selvhævdende adfærd, at det bliver virkeligt utiltalende.