Kommentar

Kendisfabrikken

Engang skulle man have særlige kvaliteter for at blive kendt i medierne. I dag er mediernes efterspørgsel på kendte så stor, at man kan blive kendt for at være 'kendt'
Debat
20. marts 2009

Kendt for at være kendt eller ...? Her Sydney Lee.

"Jeg har lavet tv i halvandet år".

Sådan lød det i Go'aften Danmark i sidste uge. Det var hverken en journalist, en kameramand eller en studievært, der udtalte sig, selv om det kunne lyde som en person med et fast arbejde i tv-branchen. Hvem det var, bliver afsløret senere.

Kendisstoffet er kommet for at blive, og nu er det ikke længere forbeholdt Billed- Bladet, Se og Hør og ligesindede. Tværtimod er det et af de stofområder, der bliver udviklet både på tv, på print- og netaviser.

I denne uge havde B.T. premiere på deres nye søndagstillæg, der har fået det enkle navn '2'.

Chefredaktøren melder sig klar til kampen om folks kostbare tid og håber, at de vil føle sig underholdt af det nye tillæg. Den målsætning skal nok blive indfriet, for søndagssatsningen tager kendisstoffet hele vejen - og så lidt længere. Faktisk tages kendisserne så alvorligt, at man skal lede længe efter repræsentanter fra et ikke-kendt hverdagsdanmark. Det tætteste vi kommer, er ejerne af Café Våren, der rejser sig selv og deres bodega efter et skuddrama, og 30-årige Jesper, der ikke har fået sex i 10 år på grund af sin overvægt og generthed.

Livvagt og engangsknald

B.T. har kun overskriften 'kendte' på fire ud af 28 sider, men det tangerer falsk varebetegnelse. Tre sider bærer et interview med tillæggets kendte klummeskriver, baronesse Caroline Fleming. Hun fortæller, at kærlighed er vigtig, og at hun har et 'nørdet køleskab'.

Mere kærlighed findes i kendte Annette Heicks brevkasse om sex & samliv, og 'modebossen' er den kendte René Fris, der anmelder den kendte Lise Rønnes X Factor-garderobe. Kendte Mads Christensen fortæller om sin toilettaske, og kendte Michelle Bellaiche er interviewet om at arbejde med livvagt.

To sider bruges på en serie om kærlighedsjagten, som den foregår på den københavnske natklub LUUX, hvor deltagerne fra Paradise Hotel har deres eget bord og får gratis drinks. En af de kendte deltagere, Ronnie, 21 år fra Aalborg, udtaler: "Nej, jeg tror ikke på, at du kan finde kærligheden her. Til gengæld er det et godt sted, hvis du er på udkig efter et engangsknald. Pigerne er friske, og så er det et plus, hvis du har været på tv". Citat og foto er nydeligt flankeret af en faktaboks, der pædagogisk informerer om Ronnies promille. Den var på 1,5.

Kendt for at være kendt

Måske er der tale om en helt ny avisgenre, hvor tidligere elementer som brevkasse, reportage og interview bliver kendificeret, så de bliver til brevkasse-med-en-kendt, kendis-mode skrevet af en kendt-der-anmelder-andre-kendte, kendis-interview, osv. Kendte er dog ikke bare kendte. Der er skam stor forskel.

Sociologisk set kan man f.eks. skelne mellem A, B og C-kendisser, hvor forskellen er, om man bliver inviteret til royale spektakler med live tv-dækning, eller om man er den, der bliver inviteret til at kaste glans over en premiere på en halvgod børnefilm.

Om man er A, B eller C kommer selvfølgeligt an på begivenheden. Hvor kendislækre Anders Fogh Rasmussen, Remee, Lars Lilholdt, Per Kirkeby, Hanne-Vibeke Holst og Asian Sensation er, vil være forskelligt, alt efter om vi taler P3-prisen eller åbningen af klimatopmødet.

Kendthed kan også forstås som et sociologisk fænomen, der handler om ophøjelse af bestemte kvaliteter.

Engang var det talent

Sanne Salomonsen er kendt, fordi hun synger, som hun gør og har gjort det i så mange år - hun er kendt for sin musik. Det er den klassiske og traditionelle måde, vi forstår kendthed på. At være kendt for nogle kvaliteter og talenter.

I de senere år er der dukket en ny form for kendthed op. De nye kendisser er ikke kendt for deres talenter eller kompetencer - de er kendte for at være 'kendte'. Reality-programmerne er mediernes ypperste kendisfabrik, der for hvert afsnit spytter nye mediekendte ud i en lind strøm. Ronnie var et godt eksempel.

Medierne giver plads til personer, der dermed bliver mediekendte og på den måde værd at vise i medierne. En slags selvsupplerende fødekæde. Den kvalitet, der dermed ophøjes er altså selve kendtheden.

Og her kommer vi tilbage til citatet.

Manden, der fortalte, at han havde "lavet tv i halvandet år", hedder Sidney Lee. Han kan vel bedst beskrives som hårdtpumpet bodybuilder, halvt Nik & Jay bling-bling med tørklæde om hovedet, uhyggeligt hvide tænder og en mistænkelig soyafarvet teint.

På Wikipedia - det åbne leksikon, hvor Sidney Lee i princippet selv kan have skrevet teksten - kan man læse følgende: "Sidney Lee (født Sidney Overgaard 25. januar 1979) er en kendt dansker, der har medvirket i bl. a: Puls (TV 2) Hva' Kvinder Vil Ha' (Kanal 4), Blod, Sved & Springskaller (DR2), Identity (Kanal 5), Go' Morgen Danmark (TV 2), Skum TV (DR1), SPAM (DR1), Dagens Mand (TV 2), Boogie (DR1), osv. Sådan. "Sidney Lee er en kendt dansker".

Når Aftenshowet inviterer Sidney Lee ind for at fortælle om at ville være kendt, bidrager de til en stadig ophøjelse af kendtheden som en kvalifikation i sig selv - ligesom B.T. og de mange andre danske medier, der bliver en stadig større del af den voksende kendisfabrik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her