Nyhed

Klimaet i den politiske forskning

Programmet til den store klimakonference, der løber af stablen i disse dage i København, kan give et indtryk af den mangfoldighed af emner, der optager teoretiske universitetsforskere. Men hvordan diskussionerne af de 58 emner, som Anders Fogh Rasmussen mener, 'vil bidrage til et videnskabeligt solidt grundlag for de politiske beslutninger, der skal træffes på klimakonferencen i København i december' er langt fra lysende klart
Debat
10. marts 2009
På disse dagens klimakonference burde man i stedet for at fokusere på teoretiske bæredygtighedsvisioner, udpege og iværksætte de megaprojekter, der skal gennemføres for at omgøre de sidste årtiers kortsigtede fejlinvesteringer i bygninger, landbrug, transportinfrastrukturer med mere.

På disse dagens klimakonference burde man i stedet for at fokusere på teoretiske bæredygtighedsvisioner, udpege og iværksætte de megaprojekter, der skal gennemføres for at omgøre de sidste årtiers kortsigtede fejlinvesteringer i bygninger, landbrug, transportinfrastrukturer med mere.

Lars Bahl

Bellacentret danner i disse dage - 10. til 12. marts - rammen om en stor klimakonference arrangeret af Københavns Universitet (KU) i samarbejde med ni store universiteter i Østrig, Schweiz, UK, USA, Singapore, Peking og Japan. Hovedsponsorerne er COWI, Dansk Industri, DONG, Maersk Oil, Novozymes, Rockwool, Velux og Vestas. TIME er Principal Media Partner, Scientific American er Global Science Media Partner og National Geographic er også Media Partner. Således har KU fået markeret sig selv, Danmark og dansk industri på verdenskortet som centrum for akademisk og industriel klimaaktivitet.

KU har også sørget for at give Anders Fogh Rasmussen en international platform for udstillingen af hans hamskifte til klimaguru. I en helsides annonce i TIME (16. februar) er han portrætteret øverst i midten med formanden for IPCC, Rajendra Pachauri, og Nicholas Stern nedenunder. Så kan ingen være i tvivl om, hvem der nu fører an i den globale klimakampagne. Og hvem der for tiden har den politiske magt over dansk universitetsforskning.

Megaproblemer

Selv om vores statsministers personlige rollespil og internationale ambitioner er et særligt tilfælde, er det i almindelighed et bemærkelsesværdigt skift i den akademiske verdens arbejdsvilkår, at det nu er politikere frem for forskere, der sammen med industrien promoverer internationale videnskabelige konferencer. Hvordan det foregår, kan man se på www.climatecongress.ku.dk

Konferenceprogrammet omfatter 13 plenumforedrag af kendte klimaforskere og økonomer, der vil gentage og forstærke deres opråb om klimaproblemets alvor og økonomiske implikationer.

Ind imellem de fire plenumsessioner består programmet i parallelt løbende sessioner om 58 forskellige emner, grupperet under seks temaer. I hvert af disse temaer er der stof nok til flere konferencer. For eksempel er temaet: 'Managing the Planet' ret omfattende. Ligesom temaet 'Preparing for Impact: Adapting to the Inevitable' rummer stof nok til et antal konferencer rundt omkring på kloden. Blandt de 16 emner, der skal behandles under temaet 'Reducing the Risks of Climate Change: Opportunities for Mitigation' er der et enkelt, der handler om 'Beyond Technology: Changing the Ways We Live'. Det er nok det vigtigste emne på hele konferencen, men det har altså kun fundet en lille plads blandt en lang række specielle megaproblemer, der omfatter tilpasning til klimaforandringerne hvad angår vandforsyning, landbrug, skovbrug og bymæssige bebyggelser samt beregninger af de økonomiske omkostninger ved at tilpasse sig eller lade være.

Tre problemfelter

Programmets emneliste kan således give et indtryk af den mangfoldighed af emner, der optager teoretiske universitetsforskere. Men hvordan diskussionerne af de 58 emner, som Anders Fogh Rasmussen siger i TIME-annoncen, "vil bidrage til et videnskabeligt solidt grundlag for de politiske beslutninger, der skal træffes på klimakonferencen i København i december" er ikke lysende klart.

Konferencen giver de 1.000 deltagende forskere lejlighed til at mødes og udveksle synspunkter og betragtninger angående de emner, de hver især beskæftiger sig med. Men at det atomiserede, svagt strukturerede programs ordvekslinger skulle udkrystallisere sig i en form, der udstikker velbegrundede strategiske retningslinjer for politiske beslutninger, er det svært at forestille sig.

I den aktuelle virkelighed skal politikerne ved udformningen af politiske strategier forholde sig til tre indbyrdes sammenhængende problemfelter, som hvert især allerede er udførligt belyst. For det første klimaet:

-Klimaforskerne har allerede fortalt os, at efter deres bedste skøn skal væksten i det årlige globale CO2-udslip bringes til ophør før 2020, hvorpå der skal ske en hurtig nedtrapning, så udslippet i 2050 højst bliver 20 pct. af udslippet i år 2000. Hvis den nedtrapning ikke lykkes, er der en voksende risiko for, at klimaændringerne bevæger sig ud over 'the tipping point' med uoverskuelige følger for livet på Jorden til følge.

-Befolkningstilvæksten i de fattige lande i de kommende 40 år forventes at andrage mindst to mia. mennesker.

-De storforbrugende lande, der med 16 pct. af Jordens befolkning tegner sig for 55 pct. af det nuværende CO2-udslip, skal derfor allerede i 2030 have bragt deres CO2-udslip ned til 20 pct. af deres nuværende udslip.

For det andet den fremtidige olie- og naturgasforsyning:

-Den globale årlige olieudvindingskapacitet er sandsynligvis allerede toppet, og i hvert fald bliver der i de kommende år mindre olie til rådighed for OECD-landene, fordi forbruget i Kina og de olieeksporterende lande uden for OECD vokser. Naturgasforbruget kan måske fortsætte på det nuværende niveau i nogle år endnu, før det kommende fald i udvindingen gør sig gældende.

Handling efterlyses

For det tredje den globale økonomiske depression:

-Den økonomiske vækst er bragt til ophør, og hvis den kommer i gang igen, vil den hurtigt igen blive standset af voldsomt stigende olie-, naturgas- og kulpriser og deraf følgende voldsomt stigende fødevarepriser. Fordi de investeringer i ny olie- og naturgasudvindingskapacitet, der er nødvendige for at opretholde et forbrug på det nuværende niveau i nogle år endnu, ikke bliver foretaget så længe olieprisen er lav på grund af den økonomiske depression.

EU-målsætningen om en 20 pct. reduktion af CO2-udslippet i 2020 er langt fra tilstrækkelig til at opnå en reduktion på 80 pct. i 2030. Men reduktionen kan vise sig at blive større i kraft af samspillet mellem de aftagende olie- og naturgasforsyningskapaciteter og den økonomiske depression.

I denne situation, hvor bæredygtighed er en by på en anden planet, er det noget verdensfjernt blandt 58 andre emner at diskutere emnet 'Integrating Climate Change into Global Sustainability' - i global bæredygtighed. Det drejer sig ikke om teoretiske bæredygtighedsvisioner, men om at udpege og iværksætte de megaprojekter, der skal gennemføres for at omgøre de sidste årtiers kortsigtede fejlinvesteringer i bygninger, landbrug, transportinfrastrukturer etc.

Der er folk og politikere, der endnu ikke er blevet klar over, at vi i løbet af de næste 20 år stort set skal afvikle vores fossile brændselsforbrug og vores klimabelastende landbrug. Det kan klimaforskerne hjælpe med til at slå fast - på én dag. Derefter burde det handle om, hvordan vi får iværksat afviklingen på en konstruktiv måde. Men så bliver det for alvor politisk. For så er spørgsmålet ikke, hvad vi skal opnå, men hvordan vi i praksis skal bære os ad. Desangående har Fogh Rasmussen og hans regering ikke nogen bæredygtig politisk platform. Efter at markedets usynlige hånd har ført os på afveje.

Klaus Illum er M.Sc.ph.d og har analysefirmaet ECO Consult

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

En stor tak til Klaus Illum for et præcist indspark i debatten. Det giver en tiltrængt god følelse at flere og flere kan se hvad vej vinden blæser.

Tydeligere er det næppe sagt af nogen kendt dansker, der ved hvad han taler om.

Hip hip!

Det er jo en mega opgave der ligger og venter: den kapitalistiske økonomi som vores vestlige civilisation bygger på skal omdefineres fra grunden af. Det løses selvfølgelig ikke på denne konference der skal mere og andet til. Først og fremmest den politiske vilje og det poltiske mod - og der er der langt vej endnu.

" ... skift i den akademiske verdens arbejdsvilkår, at det nu er politikere frem for forskere, der sammen med industrien promoverer internationale videnskabelige konferencer ....."

Dinosaurerne vogter nidkært over de små lam og over tilgangen til de sidste ressourcer.

Her er et parti, der mener, at vi godt kan tåle at høre sandheden, som er at skattetrykket kvæler væksten.

http://www.liberalalliance.dk/2009/03/det-er-det-eneste-parti-der-tor-si...

Tag bæredygtighedens briller på og find selv 5 fejl.

Niels-Holger Nielsen

@Rolfsen

Liberal Alliance (Anders Samuelsen/Saxo Bank) er selvfølgelig et ekstremt tilfælde, men på det principielle ligner de nu de fleste partier i folketinget.

Det er nemlig det, de gør, men det, der er lidt urovækkende er denne letsindige omgang med og monopolisering af deres yndlingsord: frihed og vækst.

Jeg er stærk tilhænger af intellektuel og åndelig vækst helt uden grænser, og jeg mener, at det forudsætter, at en forudsætning herfor er en god kombination af frihed og lighed, men det er vel bare en gammel sandhed. Frihed som kampråb er en absurditet.

Jeg kan også være af den opfattelse, at det nok er bedst, at vi betragter dem og deres som en parentes i den danske partihistorie, hvor en del gamle historiske relikvier trækkes af stalden med henblik på at sikre, at fra dem, der har, skal intet tages.

På den vis er de måske godt klar over, hvad der er i røret, for hvis den fremtidige fordeling af rigdomme (eller mangel på samme) skal være retfærdig, så kommer de til at aflevere.

Liberal alliance ligner de andre partier i folketinget ved at have økonomiske vækst som vigtigste målsætning. Der synes ikke at være noget alternativ som er politiskt acceptabelt -selvom alle et eller andet sted godt ved at vi er ved at nå vejs ende ja at vejen faktisk er forsvundet under os og vi kun fortsættter i samme retning p.gr.a. inertiens lov. Det er som at se en tegnefilm med Andres And der fortsætter med at løber selvom har befinder sig over en afgrund.
Men hvis politikerne ikke vil indse det må vi vælgere vel tvinge dem til det?

Niels-Holger Nielsen

Øv, ikke noget rart scenarie. Det ender jo altid med at Anders And falder til jorden som en klump bly! Jeg mener dog at have set en eller anden tegnefilm med dette stunt, hvor figuren når at vende i luften og komme tilbage i sikkerhed. Så, måske?

Niels-Holger Nielsen

"Men hvis politikerne ikke vil indse det må vi vælgere vel tvinge dem til det?" Bare vi så ikke kommer i konflikt med vores indre forbruger;-)

John Fredsted

@Ole Falstoft: "Det er jo en mega opgave der ligger og venter: den kapitalistiske økonomi som vores vestlige civilisation bygger på skal omdefineres fra grunden af."

Lige præcis.

John Fredsted

Tak til Klaus Illum for dette vedkommende indlæg.

"Således har KU fået markeret [min kursivering] sig selv ..."

Netop. Med indtoget af (såkaldt) professionelle bestyrelser igennem de seneste år, er det i stigende grad kommet til at handle om at profilere og markedsføre (altså brande, som det hedder på nudansk) universiteterne. Den biologiske aggressive banalitet (i form af gensidig konkurrence fremfor samarbejde), der vedvarende udleves og fejres i det private erhvervsliv og i sporten, har nu indtaget vore åndelige højborge:

http://www.information.dk/184992#comment-116171.