Baggrund

København du er alt

Med eller uden Ritt Bjerregaard er det lige problematisk for Danmarks hovedstad
Debat
28. marts 2009
Med eller uden Ritt Bjerregaard er det lige problematisk for Danmarks hovedstad

Allerførst en rettelse fra sidste uge, hvor en titel på en bog gik galt. Julie Fabricius' lærebog om det formidlende sprog hedder ikke som anført dét, men: Anvendt retorik - tag sproget i munden (Akademisk Forlag 3. oplag 2008). I modsætning til megen godtkøbssludder der siges og skrives om sprog i medierne og anden professionel retorik, åbner Julie Fabricius den problemverden, som forbløffende mange beskæftiget i de elektroniske medier, radio og tv, åbenbart ikke er sig bevidst. Sprogrøgt eller udvikling af sproglige færdigheder i medierne, som DR's ledelse forestiller sig, er næppe gjort med festligt at udnævne 38 sprogambassadører, hvis funktion er mere end diffus, samt med et mere eller mindre forudsætningsløst postulat svævende rundt i institutionen som sproglig guru. Et stadigt og stædigt opfølgende fagligt arbejde med og af den enkelte programmedarbejder er det sure svar. Ordentlig mundtlig formidling forudsætter formidlerens besiddelse af et apparat til kyndig analyse af grundstoffet: det skriftlige forlæg. Er dét mon godt nok?

Sproglig udvikling indebærer overvejelser om tryk og frasering, kompression og tempo. Og studier og træning. Det er ikke så enkelt som det lyder, men man kan godt høre det, når intet eller noget uhensigtsmæssigt er gjort. Skal mundtlig formidling lykkes og forstås, er en faglig proces på den anden side ikke til at komme udenom. Hvor skoen trykker - nu som før, om end mere nu end før - er den kendsgerning at sprogpolitik også er programpolitik. Måden tingene siges på er stationens signatur. En forstandig gennemgang af en tekst der skal læses til skærm eller mikrofon, og som f.eks. oser af skamløs selvros for programmer, der ikke er sendt, burde afvises af en redelig formidler, der hellere brækker sig end lukker våset ud med reklamesprogets overbetoninger, overkomprimering og jubel i stemmen af betagelse over at tv-avisen kommer om lidt. Det giver sig selv at form og indhold ikke kan skilles. Mon sprogambassadørerne er i stand til at gøre noget ved det? Gu er de ej. Programpolitikken, som vi har været inde på før, indebærer systematiseret selvglæde og hektisk begejstring for alt institutionen sender. Retorisk kritik - eller bare kritik på empirisk grundlag - falder her på stengrund.

Fabricius' bog, stilet til folk med behov for at anvende sproget udadvendt og i professionelle sammenhænge, er til dato det bedste der på modersmålet er formuleret om emnet. Prisværdigt, også fordi det er et svært stof at sætte på skrift; det er nemmere at vise praktisk fra mund til øre. Og dét er heller ikke nemt. Sprog er personligt. Professionelle folk der tror de kan læse op i tv og radio eller bare sige noget naturligt, måske fordi de har gjort det i årevis, bliver selvfølgelig sure og sårede, hvis de anfægtes. Eksperter er vi jo selv, som ham med den kreative bogføring engang har sagt.

Det var rettelsen. Nu kommer klummen:

Forældet system

Hun har jo i en vist forstand ret, Ritt Bjerregaard: Det er under den nuværende konstitution umuligt at regere København. Det forældede borgmestersystem, der vist ikke kender sin mage andre steder, og som tvinger mindretalsborgmestre til at forvalte flertallets eller rettere flertalskoalitionernes vilje imod egen opfattelse, må siges at være en indretning nær et konstruktivt nulpunkt. Man kan vel lige akkurat klare den elementære forvaltning i det daglige, så byen ikke ligefrem lukker, men uden egentlige nyskabelser, reformer, store idéer, seriøse initiativer, tigerspring fremad, o.s.v.; sådan noget der kunne inspirere borgere og besøgende og gøre byen tillokkende i hverdagen. Fikse ideer uden perspektiv har i dette system en lettere gang på jorden, som når en og anden borgmester bidt af en skrupskør cyklist med sine trivselseksperimenter afspærrer centrale færdselsårer til ærgrelse og besvær for lokale beboere. Én ting kan åbenbart også lade sig gøre: stresse borgere og besøgende med bil ved at umuliggøre parkering og drive økonomisk rovdrift med assistance af et samvittighedsløst grådigt parkeringsfirma. Men ellers: de store slag i bolle-dejen, der kunne gøre byen til et godt sted at være, forbliver som regel i samme eller er så længe om at realiseres at generationer i mellemtiden er segnet omkuld eller er ruineret af parkeringssystemet uden at et trafikalt alternativ er etableret.

København står foruden sin forældede forfatning over for endnu en strukturel modstand, skiftende efter regeringernes kulør. Borgerlige regimer bryder sig pr. definition ikke om hovedstaden, da kommunen jo i mands minde har haft S-overborgmester og en forholdsvis stærk venstrefløj. Hvad værre for København er, vælges et flertal af folketingsmedlemmerne ifølge sagens natur uden for hovedstaden, hvilket de fleste sikkert kan gætte hvad betyder. Danmarks store hovedstad i forhold til det øvrige land, oven i købet anbragt halvvejs i Sverige, har ikke just været det beundrede centrum, men er ofte søgt reduceret ved økonomiske ugunstige ordninger, udflytning af institutioner, nedslidning af hele landet uden kompensation, samt for høje boligpriser. Det var det sidste Ritt Bjerregaard ville ændre, men ikke kunne, inden verdenskrisen kom og i uoverskueligt omfang ændrede markedet - i hvert fald midlertidigt.

Mest møgbeskidte by

Når dertil kommer at Ritt Bjerregaard ikke ligefrem udstråler den bedste af alle viljer over for de kontrære, måtte murene jo forvitre, affaldet hobe sig op i gaderne og borgernes følelse af forladthed bekræftes. Borgmestrene svarer, når de svarer, på vel forståelige forespørgsler om hvorfor København efterhånden er den mest møgbeskidte by i det meste af Europa, at der aldrig har været gjort mere for byens rengøring. Det er ikke sandt. Og det kan der være ovenstående forklaringer på, men det er ikke sandt.

Distancen fra borgerne til bystyret - trods elektronikken - er mildt sagt ikke blevet mindre. De primære funktioner, en by skal tage sig af for at byens indbyggere fornemmer deres interesser varetaget, fortoner sig i udliciterede æskesystemer, ikke en kat kan finde rundt i. At ringe op eller e-maile og skabe sig akut, og især berettiget, over mangler af den ene og anden art er en underholdende oplevelse, især hvis det var en scene i en morsom film. At korrespondere med kommunen giver korrespondenten en fornemmelse af hvordan det har været i sejlskibenes tid at sende brev til Australien. Når svaret omsider indfinder sig, ses at begrebet Catch 22 trives i de københavnske systemer, og man føler sig som borger sat mat.

En ny overborgmesterkandidat som nu Frank Jensen må være udrustet med en god portion trang til det selvplageriske. Eller være ligeglad og søge jobbet som karriereløft. Københavnerne skal heller ikke denne gang vente sig alverden.

I avisen forleden betroede Søren Espersen, MF for DF at han i en kommentar til sit overfald på Ingolf Gabold og den primitive gentagelse af påstanden om røde lejesvende i DR (i DR!!) gerne går efter manden og ikke efter bolden. Det er jo ærlig snak, men kan vel ikke komme bag på nogen, der har fulgt den tidligere DF-propagandaminis-ters udvikling af CV'et. Klummisten er ikke selv til fodbold, men spurgte engang i anden anledning, men meget apropos, en prof. hvad man i branchen mener om en spiller, der af princip går efter manden frem for bolden.

"Det er ganske enkelt et dumt svin," lød svaret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Danmarks store hovedstad i forhold til det øvrige land, oven i købet anbragt halvvejs i Sverige, har ikke just været det beundrede centrum, men er ofte søgt reduceret ved økonomiske ugunstige ordninger, udflytning af institutioner,..."

----

Lige det med udflytning af institutioner, ligner da ellers et lille planøkonomisk modtræk til en ureguleret markedsøkonomi - der trækker i retning af at flytte det hele over østpå.

---------------------------------------------------

Banan - eller: Republik nu !

http://www.dr.dk/Tema/banan/index.htm

----------------------
Den Rådne Banan

Den er krum,
den er grum,
Esbjerg snart kun slum.

---------------------

Egnsafvikling eller egnsudvikling ?

Undrer mig bare over at mange af borgerne i den rådne banan stemmer på netop VKO - som med deres de facto- markedsfundamentalisme,
jo netop er de som sørger for at skævvridningen af landet fortsætter - at pengene, ungdommen, kunstnerne og uddannelserne flytter sig til de store byer østpå.