Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
31. marts 2009

Tomater mod boomerang

Ivan Gullev, Frederiksberg C

Kandidat Anders Fogh Rasmussen dukker hovedet under sin pose med tomater fra den tyrkiske grønthandler i Blågårdsgade. Hvad angår den de facto islamkritiske konference - også hans parti Venstre gav en rigelig portion danske kroner til på 2009 finansloven. Kandidaten er i svære kattepiner, for NATO har brug for en underhandler med venligsindede relationer til den islamiske verden, hvor Fogh har forskaffet sig en negativ stjerne ved at afvise at mødes med den verdens ambassadører under karikaturkrisen.

Han ender såmænd nok som konens spindoktor og tomatkok.

Akademisk storhed?

Ib Jensen, Søborg

Endnu en gang må jeg, lægmand, undres over den akademiske verdens himmelråbende verdensfjerne såkaldte 'videnskabelige analyser'. Senest Mads Qvortrup i Information (28. marts). Her gøres Anders Fogh til "en stor leder", fordi han angiveligt "kan omsætte sine visioner til praktisk politik".

Er det værdirelativisme, det hedder på akademisk, når det er ligegyldigt, om man slår en halv million civile irakere ihjel, bare man gør det 'stort' nok? Er det videnskab, når primitiv hævn bliver benævnt 'opgør med ...', som tilfældet var med Foghs erodering af Aukens miljøministerium. Er det akademisk underbygget og dermed rigtig fjong, når sagkundskab nedgøres til 'selvbestaltede eksperter' - en taktik selv Goebbels ville beundre - i et magtfuldkomment forsøg på at udrydde kritikere af ens førte politik?

Jamen så fortjener Mads Qvortrup da i høj grad en plads i solen - og ikke kun en helside i Information - blandt dem, der legitimerer 'store' statsmænd som Hitler, Stalin, Mao, Bush m.fl. Hvad og hvem de 'leder' er uden betydning for rigtige akademikere - bare de leder, ik'?

Om løgne og sandheder

Eva Kjer Hansen, fødevareminister (V)

F.B. Clausen hidser sig op over, at jeg befinder mig "langt ude i injurieland" (Inf. 28. marts). Han angriber mig for at 'sortliste' landbrugets kritikere, navnlig den såkaldte miljøjournalist Kjeld Hansen.

Jeg ved godt, at det er umoderne. Men selv en minister må have lov til at forsvare sig mod urimelige anklager. Det var, hvad jeg gjorde, da jeg påviste, at David Rehling havde ladet sig lokke på afveje af Kjeld Hansen. Havde det været en enkelt svipser, så ok. Men realiteten er, at Kjeld Hansen har gjort det til sit levebrød at afsende udokumenterede påstande om Fødevareministeriet under dække af at bedrive research. Jeg gider ikke have hængende på mig, hvad F.B. Clausen bevidstløst gentager, nemlig påstanden om "flerfoldige fiflerier med eksempelvis brakstøtte, landbrugsstøtte, uddeling af støttemidler, udvirkning af videnskabelige rapporter" osv. Inf. skal være velkommen til at sætte en seriøs journalist på stoffet. Hvis ikke pressen selv kan finde ud af at tygge Kjeld Hansens urimeligheder igennem, må andre jo gøre det. For eksempel dem, som Kjeld Hansen angriber.

Morten Helveg som sabotør

Niels I. Meyer, Hørsholm

Først gik Niels Helveg Petersen i krig mod SF som partner i en regering med S og R med en række urimelige krav til SF (17. marts). Som om det ikke var tilstrækkelig sabotage af den nødvendige samling af oppositionen, følger sønnen Morten Helveg Petersen (MHP) nu op i det samme spor (27. marts). For ikke at bruge alle de samme ord som faderen tilføjer MHP nogle klicheer om "økonomisk ansvarlighed" og "blokpolitik".

Mener MHP, at de radikales tidligere forslag om særlige skattelettelser for de rige er specielt økonomisk ansvarligt? Eller mener MHP, at det skulle være umuligt for en regering bestående af S, R og SF at leve op til et "samarbejdende folkestyre"? I givet fald bør han rykke ud med en forklaring på denne besynderlige opfattelse. Da Naser Khader brød ud af de radikale, var der forlydender om, at MHP overvejede at følge med. Måske skulle han have gjort det.

Unødvendig brug af billeder

Cecilie Smith-Petersen, Risskov

Hvad er det, der får medierne til at vise fotografier af myrdede mennesker? Både i tv og aviser sker dette ofte. Jeg synes Information er en glimrende og dækkende avis, men 24. marts var der et foto af fire hængte mænd og den 27. marts et foto af to dræbte i narkokrigen i Mexico.

Det er usmageligt, uetisk og langtfra nødvendigt for at forstå artiklernes budskab.

Er der på redaktionen ikke længere respekt for de afdøde? Sådanne fotografier hører, ifølge min mening, hjemme på udstillinger, ikke i en informationsformidlende avis.

Vanetænkning

Peter Gundelach, Lyngby

Forsvarskommissionen vil have flere penge til forsvaret, der dybest set helst skal se ud, som det altid har gjort. Med godt 20.000 ansatte og knap 20 mia. kr. kan man i forvejen ikke engang stille den aftalte styrke på 2.000 mand. Man ønsker sig nye kampfly for et tocifret milliardbeløb, fordi de gamle F-16 fly er ... blevet for gamle?

Hvis man brugte samme argument, når der skulle købes ny bil, så ville familien stadig købe en bil med børnesæder og masser af plads til sammenklappelig barnevogn, fordi den gamle bil er ... blevet for gammel.

Pyt med at behovet er ændret, børnene for længst vokset op og flyttet hjemmefra.

Kan det ikke gøres bedre? Sikres freden bedst med IC-4 kampfly, skibe og soldater? Eller kunne pengene bruges smartere?

De dødsensfarlige ord

Per Diepgen, Halskov

Sådanne ord brugte David Rehling i et indlæg (7. februar 2006) og citerede Kierkegaard, der til trods hverken var hegelianer eller marxist: "Menneskene er dog urimelige, de bruger aldrig de friheder, de har, men fordrer dem, de ikke har; de har tænkefrihed, men fordrer ytringsfrihed."

Op til grundlovens indførelse i 1849 prægede denne 'indskrænkede' opfattelse debatten om ytringsfrihed og trykkefrihedsselskabet. Kredse, der fordrer, at ret og pligt går hånd i hånd, er de første til at fralægge sig ansvaret for det sagte ord. Stod Jyllands-Posten måske til ansvar for sine antimuslimske ytringer og betalte de ødelagte ambassader eller for eksportnedgangen? Nej, ingen kan tage patent på ytringsfriheden, men redaktionen forstod retten til at bruge mund.

Roy Browns kommentar til ytringsfriheden 28. marts forekommer i samme forstand at være en selvmodsigelse, fordi han bruger ytringsfriheden til et angreb på muslimerne, hvor hans sigte dog synes at være en hævdelse af den og menneskerettighederne. Han taler om muslimernes misbrug af ytringsfriheden for at hindre krænkelse af egne tolkninger af menneskerettighederne og legitimere blasfemilove, som her i landet blev indskrevet i 1938 for at beskytte jøderne. Efterlever vi måske menneskerettighederne ved at gå i krig mod muslimer, når vi er urimelige og forlanger af dem, hvad vi ikke selv kan efterkomme?

I den forstand udsætter vi os for mere terror og med vore tolkninger forhindrer dem i at bruge teknik og våben, som vi selv anvender. Roy Brown mener, at muslimerne retter et frontalangreb på ytringsfriheden, som kristne dog har praktiseret i århundreder, men skulle vi fordre menneskerettigheder, omfatter de universelle erklæringer vel muslimer såvel som kristne og alle andre.

Vådeskud

Hans Peder From, Roskilde

Nogle vil sikkert hævde, at der for tiden begås karaktermord på Bendt Bendtsen. Mere tænksomme sjæle vil indse, at det klarer han så glimrende selv.

Spareforslag

Jørn Sørensen, Hinnerup

Portostøtten bliver reduceret, og det vil medføre besparelser på Information, har vi hørt. Her kommer der et oplagt punkt i et sparekatalog: I den nye rubrik 'Beværtet' (første gang 27. marts) byder Martin Kongstad sig til som kandidat til at blive sparet væk. Denne madanmeldelse er tilsyneladende inkluderende, men er reelt ekskluderende. Den henvender sig formodentligt til et 'segment i miljøet', der er fortrolig med, hvem "Henrik er med sin sans for Tisvilde-opskrifter, hans skaldepande, hans svulstige overskæg, hans joggingbukser og Nike gummisko".

Disse mennesker i segmentet er sikkert også fortrolige med, hvad en Bruno Mattson-sofa er for en størrelse. Måske er de tillige indforståede med, at et glas vin nemt kan koste flere hundrede kroner, og de finder det måske lidt dristigt at spise et sted, hvor sekretærer holder til.

Madanmeldelsen er måske ment som et personligt indlæg, men glider over i det private. Dermed bevæger den sig fra noget interessant til noget aldeles uvedkommende.

Havde anmelderen f.eks. været Klaus Riskær Pedersen, så havde jeg kunnet forstå denne overvældende trang til at blære sig og fremstå som eksklusiv. Men det her virker som et seriøst indslag i avisen, så det er helt ved siden af en rimelig standard.

Martin Kongstad er sikkert en gæv fyr, men fjern ham fra det arbejde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her