Læserne skriver

Et verdensparlament

Magnus Falko, medlem af Folkebevægelsen mod EU

Jesper Hansen fra Nyt Europa spørger (21, marts), om Folkebevægelsen mod EU vil være med til et mere forpligtende globalt samarbejde i form af et Verdensparlament i FN-regi. Det har bevægelsen ingen samlet holdning til.

Min egen analyse er, at skal FN fortsætte, må det reformeres, ja, men et kerneproblem i EU-integrationen er, at den enkeltes mulighed for at påvirke samfundsudviklingen udtyndes. Jesper Hansen mener, at vi behøver et verdensparlament, ellers vil de stærkes ret herske. Men 'de stærke' er reelt kun relativt få personer, og gøres magtenhederne større og større, indtil vi har fået et verdensparlament, er der netop ingen indflydelse tilbage for samtlige de individer, vi udgør.

Et Verdensparlament er nok et moralsk, men også abstrakt ideal. Det bygger på en pligtetik og fordrer diktatet. Da undertvinges den vilje og den moralske fantasi, med hvilken mennesket kan løse tidens udfordringer i frie fællesskaber. Jeg anbefaler varmt filosof Oskar Borgman Hansens bøger for dybere analyse.

Vi burde være mere lige

af Ole Christensen medlem af Europa-Parlamentet (S)

Jeg sidder ofte omkring forhandlingsbordene her i Europa-Parlamentet. Forhandlinger som står på længe og som er hårde. Fælles for alle gode forhandlinger er som udgangspunkt, at os der sidder med om bordet, er ligeværdige. Desværre er det ikke altid sådan.

De seneste syv år har EU forhandlet med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet - forkortet bliver de kaldt AVS-landene. Grunden til genforhandlingerne er, at Verdenshandelsorganisationen (WTO) dømte de gamle aftaler for ulovlige. AVS-landene havde nemlig fået en række toldfordele ved eksport til EU. Fordele, som vel at mærke har været med til at udvikle landenes økonomi.

I onsdags var de foreløbige resultater af forhandlingerne så til afstemning i Europa-Parlamentet og efter lang og grundig overvejelse valgte jeg og mine kolleger at sige nej til dem. En af de helt overvejende grunde er, at mange af de afrikanske lande ikke har været ligeværdige forhandlingspartnere. Handelsaftalen bærer nærmere præg af et magtspil frem for et partnerskab, og tager på ingen måder hensyn til de nationale parlamenter i AVS-landene. De har følt sig presset af EU til at sige ja.

Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Den stærke skal ikke tvinge den svage forhandlingspartner. Det både kan og skal vi gøre bedre.

To totalitære tommelskruer

Vagn Søndergaard, København K

Fru Kjærsgaards altomfattende bandelov og Søren Espersens vindmøllekamp mod DR's venstresnoede helte følges pænt ad på side 2 og 3 den 25. marts.

Næppe har fruen lanceret partiets nye slogan 'Sæt chaufføren i fængsel og sælg bilen', før søde Bendt-uden-gevær står parat med det ene gelasne ben inden for fængslets mure - endelig på rette hylde og blandt ligemænd såsom ham fra Farum og Klaus Riskær. Her skal eksvicestatsministeren med sit vindende væsen nok snart finde et par ledige frynsegoder - måske som helten i et af DR's nye dansk-danske tv-stykker med og uden skrårem 'For folk og fædreland', der har tekst af drama-chef Gabolds nye scriptgirl, DF's friske udenrigspolitiske ordfører, Søren E., der skam også er medlem af Folketingets Præsidium.

Der skal jo være plads til brodne kar i alle lejre, men i fru Kjærsgaards borgerlige regeringslejr ses næsten ikke andet - selv fraregnet den kommende NATO-chefs kreative bogføring. A sejer walbekom!

Skriv så, Søren Espersen!

Poul Genefke-Thye, Nivå

Søren Espersen (DF) udtaler til Information den 25. marts, at han "ville være en skidegod scriptwriter". Dertil er kun at sige: kom så i gang med at skrive! Vi vil glæde os til at se - og vurdere resultatet.

Radikale sikrer alment nybyggeri

Morten Østergaard, MF og næstformand for Radikale Venstre

Radikale Venstre har i torsdags indgået aftale med VKO om en reform af den almene boligsektor, som betyder, at det er slut med bundrekorder i alment byggeri. Jeg er glad for, at Radikale Venstre fik sine krav til aftalen opfyldt til punkt og prikke, så nybyggeriet bliver billigere for lejerne og kommunerne og rentabelt for boligorganisationerne.

Radikale Venstres krav til regeringen var, at byggeriet skulle i gang igen. I de seneste år er der oparbejdet et efterslæb på det almene område. Samtidig står vi i en økonomisk krise. Det var derfor oplagt at bruge den ledige kapacitet i byggesektoren til at få bygget de ungdoms- og familieboliger, som mangler i landets kommuner.

Vi satte regeringen under pres med et krav om både at gøre nybyggeriet billigere for kommunerne og for lejerne, og samtidigt bedre, fordi boligorganisationerne kan bygge dyrere end hidtil. Samlet set betyder det, at byggestoppet i den almene sektor er fortid. Vi havde gerne set, at der blev energirenoveret i det eksisterende almene byggeri, men den opgave udestår fortsat.

Vi har nu nået det mål, vi satte os i 2006 med en tillidsreform af den almene sektor. Nu sker der en massiv afbureaukratisering. Kontrol og bureaukrati erstattes af et aftalesystem mellem kommunerne og boligorganisationerne.

Samlet set styrker det sektorens evne til i samarbejde med landets kommuner at løfte den boligsociale opgave, som mange steder virkeligt trænger sig på.

Fogh og NATO

Jeppe Handberg, København Ø

Hvis Fogh er 'yderst kvalificeret' til posten i NATO, er der så ikke al mulig grund til at frygte NATO?

København fortjener en ny styreform

Jesper Christensen, gruppeformand (S)

Den tidligere skoleborgmester i København Per Bregengaard skriver i Information den 26. marts, at Københavns Kommunens styreform ikke er anderledes end andre kommuner. Skulle enhver snak om de syv kongedømmer så være grebet ud af den blå luft?

Må jeg minde om, at borgmestre i København er administrative chef for deres egen forvaltning - modsat almindelige kommuner hvor én borgmester er administrativ chef for hele kommunen. Må jeg minde om, at udvalgsformænd (borgmestre) i andre kommuner kan skifteri løbet af en valgperiode - modsat København, hvor borgmesteren er limet til sin taburet.

Må jeg minde om, at udvalgsformænd i almindelige kommuner vælges af det flertal, der også har indsat borgmesteren - modsat København hvor borgmesterposterne fordeles blandt et stort udsnit af partier.

Styreformen i København understøtter en politik, hvor borgmesteren prøver at skaffe så mange penge som muligt til sit eget borgmesterområde - også selv om det sker på bekostning af helhedstænkningen. Og i Københavns Kommune risikerer borgmestre på deres eget område at skulle gennemføre beslutninger, som de er dybt uenige i. Det er da håbløst forældet. København fortjener en ny styreform.

Meget er slået fejl i Mexico

Gudrun Pedersen, København NV og Maj-Britt Svendsen, Herlev

Jesper Løvenbalk Hansen (JLH) konkluderer i Inf. 27. marts ud fra en overfladisk analyse af narkoproblematikken, at Mexico ikke kan kategoriseres som 'fejlslagen stat'. I sin iver for at modgå USA's kampagne mod Mexico, legitimerer han det mexicanske styre.

JLH fremhæver, at landet er verdens 12. største økonomi, men vælger ikke at skrive, at 40 pct. af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Deres retssikkerhed og mulighed for demokratisk deltagelse kan reelt ligge på et meget lille sted, og for denne del af befolkningen har den mexicanske stat været fejlslagen i mange år. Landets oprindelige folk er ofte blandt ofrene for vilkårlige fængslinger, tortur, forsvindinger og henrettelser uden dom, som Mexico løbende kritiseres for af Amnesty, FN, Human Rights Watch og den Interamerikanske Menneskerettighedskommision.

Desuden udsættes journalister, fagforeningsfolk, sociale aktivister og menneskerettighedsforkæmpere for dødstrusler, intimideringer og anden forfølgelse.

Israels sande venner

Niels Henrik Hjøllund, Århus V

Johan Drost (JD) anklager 26. marts DR for uretmæssigt at beskylde Israel for involvering i massakrerne i de palæstinensiske flygtningelejre Sabra og Shatila. Det ser JD som eksempel på, at DR producerer rød politik for licenspengene.

Enhver ved, at den israelske besættelseshær spærrede beboerne i lejrene inde, mens vennerne - de kristne falangistmilitser - udførte de mange drab inde i lejrene. Det er endog dokumenteret af Hahan kommissionen - nedsat af den israelske regering! Men den er måske også ræverød?

DR bør kunne forvente bedre opponenter. Israel af i dag kan nok desværre ikke forvente mere substans fra sine proselytter.