Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
14. marts 2009

Religiøs afsmitning

Niels-Simon Larsen, København Ø

Jeg får Inf. gratis i den kommende måned. Det kunne jo være, det var min avis. Derfor lægger jeg meget mærke til, hvem der får lov at komme til orde. Første dag skrev en teolog (Mads Peter Karlsen, 11. marts, red.) om en ateistisk reklamekampagne i England. Den syntes han ikke godt om. Dagen efter var der et par anmeldelser, en essaysamling af Søren Krarup, også teolog (han bryder sig heller ikke om ateister). Den anden var af Søren Ulrik Thomsen - dog ikke teolog - men knuselsker af højmessen. Jeg får altså hver dag en avis, hvor jeg kan læse guldkorn fra dem, der ifølge deres såkaldt menneskekærlige religion, sender mig en tur i helvede, fordi jeg ikke vedgår, at jeg er en synder.

Jeg skal ikke gøre de religiøse uret, og jeg ved strengt taget ikke, i hvor høj grad de pågældende tre er på det hold, der har aflyst helvede (himlen, opstandelsen osv.), men det er klart, at jeg vil notere mig den religiøse afsmitning fra Inf.

Det teologiske hylekor

Morten Ebbe Juul Nielsen, Frederiksberg

Mads Peter Karlsen slutter sig i sin kronik i Information 11. marts sig til hylekoret af teologer og troende, der mener at den 'ny ateistiske kritik' af religionen er overfladisk (naiv, bygget på misforståelser, afstumpet - indsæt din foretrukne term her.)

Jeg har længe prøvet at fatte præcist, hvordan hylekoret når den slutning. Jeg er kommet frem til følgende, som jeg, helt i tråd med Karlsens udgangspunkt i obskurantisme (Lacan, Zizek) og okkultisme (teologi), vil præsentere allegorisk: Den troende (eller teologen) stirrer på et par vanddråber i et æggebæger, men ser det som et verdenshav. Hvem som helst der måtte gøre den troende opmærksom på, at det ikke er et ocean, men kondensvand samlet i bunden af et æggebæger, må fra den troendes side fremstå som yderst overfladisk, naiv etc.

Religiøs kronik igen

Niels I. Meyer, Hørsholm

Hvad har vi arme læsere af Inf. da gjort, for igen at skulle udsættes for en forvrøvlet religiøs kronik? Bare fordi humoristiske briter har forsynet nogle busser i London med det gode råd at nyde livet. Det lykkes cand.theol. Mads Peter Karlsen i løbet af en kronik (11. marts) at få budskabet omdøbt til, at vi skal være forpligtet til excesser i skadelige nydelser. Det er åbenbart er den eneste form for at nyde livet, som Karlsen kan forestille sig. Med en logik på niveau med Erasmus Montanus lykkes det ham også at gøre budskabet om at nyde livet til ren undertrykkelse. Men måske er kronikørens virkelige formål udtrykt i tekstens afsluttende reklame for hans kommende bog.

Tøv lidt, Allan

Johan Keller, Kgs. Lyngby

Kære Allan Hilton (læserbrev 12. marts). Ja, sproget i avisen er rædselsfuldt efterhånden. Jeg kan anbefale at hele redaktionen tager et par timer med IT-kurset 'Rod i sproget'. I kan ikke være de frygtelige bøjningsformer og stavemåder bekendt mere!

Mht. indholdet er det også rigtigt, at når bl.a. Q, fris og især AG skriver økonomiske ledere, ser det sort ud, og bjørks tomme bagateller kan jo springes over, men på en god dag kan man stadig nyde bl.a. Jørgen Steen Nielsens heltemodige kamp for miljøet, Rune Lykkebergs herlige perspektiverende eftertænksomhed, David Rehlings skarpe sans for ret og rimelighed trods spin overalt osv. Så måske skal Inf. have en chance til?

Inf.'s mening?

Hans Bredahl, Roskilde

Lederskribenten 12. marts roser den amerikanske præsident, og advarer ham samtidig: "Blinde teknologiske fremskridt kan lede til lige så store fejltagelser, som dem, Bush gerådede ud i."

Betyder det, at forskningen fortsat skal styres af sære religiøse hensyn? Og er det virkelig Inf.'s mening?

Farcen om Metroen

Stig Jakobsen, nabo til Marmorkirken

De fleste af os kan huske billeder af en oversvømmet Storebælts tunnel, en kollapset Ballerup Arena og for nylig en sammenstyrtet sportshal i Rødovre. I Köln forårsagede et metrobyggeri, at byens historiske arkiv sank i grus. I alle disse tilfælde må man formode, at bygherren havde taget alle tænkelige forholdsregler for at undgå disse utilsigtede og katastrofale konsekvenser af byggeriet. Derfor må man også se med skepsis på Metroselskabets forsikringer om, at man vil tage alle tænkelige forholdsregler for at undgå skader på Marmorkirken, en af Københavns mest markante bygninger, og i øvrigt på byens historiske centrum. Adskillige indsigelser mod Cityringens linjeføring har netop påpeget, at der er stor risiko for, at de gamle bygninger vil sætte sig eller styrte sammen, fordi metrobyggeriet uundgåeligt vil destabilisere fundamentet, som er bygget på pæle.

Med påfaldende arrogance har Metroselskabet afvist indsigelserne - alle tænkelige forholdsregler er jo taget. Man oplyser, at der løbende vil blive foretaget målinger af mulige skader - men da man ikke vil standse byggeriet eller ændre linjeføringen, såfremt der opstår skader når boringen først er i gang, er dette en ringe trøst.

Metroselskabet har fået dispensation fra forbuddet mod at køre med lastbiler over 18 tons i det indre København, og der vil på visse tidspunkter køre op mod 400 tunge lastbiler i døgnet, selv om det eksisterende forbud skyldes fare for skader på de gamle bygninger i Frederiksstaden og Middelalderbyen. Vi må håbe, at fornuften og ansvarligheden vinder, når Folketingets Trafikudvalg skal træffe den endelige beslutning.

Hash på apoteket

Jan Krag Jacobsen, Farum

Hvis hash bliver givet frit og solgt på apotekerne, så vil det blive meget mere tilgængeligt end i dag. Denne ejendommelige påstand blev ivrigt forsvaret af den konservative Tom Behnke i en diskussion med Line Barfod fra Enhedslisten i radioprogrammet P1 Debat den 11. marts. Ifølge Danmarks Apotekerforening er antallet af apoteker dalende, og i 2007 var der således kun 257 apoteker og 664 håndkøbsudsalg i Danmark. Selv hvis man regnede håndkøbsudsalgene med, vil det være meget få udsalgssteder sammenlignet med situationen i dag, hvor stoffet sælges på næsten alle gadehjørner og i den mindste flække i landets udkantsområder. Man må opfordre Tom Behnke, der har en fortid i politiet, til at han tager sine gamle politiøjne og ditto ører med på en tur rundt i landskabet.

Betonhovedet Behnke

Nis Rasmussen, Hundested

Den konservative retsordfører Tom Behnke er imod legalisering af hash og fixerum til narkomaner. Det er egentligt ikke så overraskende. Mere overraskende er den betonagtige vanetænkning, der gennemsyrer Behnkes argumenter ganske befriet for kolde facts.

Hvor sagkundskaben over en bred kam argumenterer for begge dele med overbevisende fakta, tror retsordføreren noget andet.

Desuden husker han også episoder fra sin tid i politiet, der understøtter hans holdninger. For holdninger er det jo, ikke faktabaseret viden!

Uanset hvad en samlet sagkundskab måtte mene, vælger betonhovedet Behnke at tro noget andet. Det er både forstemmende og vel i grunden ganske typisk, når det kommer til regeringens holdning til dokumenterede kendsgerninger: Det kan da godt være, at alverdens eksperter og smagsdommere mener ét, vi vælger nu at tro noget andet!

Bandekrig?

Susan Brinck, Roskilde

Er det virkelig bare hash, bandekrigen(e) handler om? Kan man løse problemet med skyderi i gaderne, blot ved at legalisere salg af hash?

For det er vel ikke komplekse sociale problemstillinger, som kræver en lidt mere sammensat indsats end blot at legalisere hash, sagen drejer sig om? F.eks. problemstillinger om social udstødning og kriminalitet i bred forstand? Men bevares - hvis man kan løse sammensatte problemer blot ved legalisering af det forbudte, hvad venter vi på?

Så får vi samtidig afhjulpet arbejdsløsheden, for der bliver brug for mange ansatte i de statsmonopoliserede salgssteder, når der skal langes hårde stoffer, kvinder, børn, falske pas, opholdstilladelser og momsfrie varer m.m. over disken.

Krig dræber

Carsten Kofoed, København N

Politiets drab på en 32-årig psykisk syg krigsveteran, der selv råbte om hjælp, har udstillet systemets utrolige kynisme. Forsvarsministerens reaktion? Nu er opfølgningen af hjemvendte soldater heldigvis bedre, og de syge må altså selv henvende sig.

Men problemet med syge soldater er sandsynligvis ikke lille, for efter 18 år med danske soldater i krigshandlinger rundt om i verden - fra Den Første Golfkrig over Balkan til Afghanistan og Irak - findes der nu en masse krigsveteraner. Cirka 55.000 danskere har været i krig i perioden. For dem bærer de politikere, der gang på gang og med løgne om masseødelæggelsesvåben og 'fredsbevarende operationer' har sendt Danmark i regulær krig, et ansvar.

Til de unge, der måtte fristes af de udenlandske missioner: Tro ikke på krigspolitikernes propaganda. I bliver aldrig de samme igen. Så bliv hjemme. Kun forsvaret af det angrebne fædreland - som modstandskampen under besættelsen - er livet værd.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her