Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
6. marts 2009

Definitionen af en bande

Carsten Agger, Solbjerg

I regeringens 'bandepakke' lægges der op til stramninger og udvisninger i den helt store stil. Ikke, at de kan gøre den store forskel i den aktuelle bandekrig - det er for sent, og kun forhandlinger eller lignende kan gøre noget på kort sigt.

Men hvis stramninger og udvisninger er løsningen, hvad vil man så stille op den dag, man som under rockerkrigen i 90'erne ikke har indvandrere på den 'ene side', og derfor ikke kan tale om det, som om det handlede om 'integration'?

Og hvis man gerne vil slå ekstra hårdt ned på bandekriminalitet, skal man vel kunne bevise, at folk er medlemmer af en bande. Hvordan vil man gøre det?

Bander opkræver ikke kontingent, udsteder ikke medlemskort og er som regel mere løst definerede bekendtskabskredse end noget som helst andet, som en engelsk undersøgelse godtgjorde for nylig.

En lov, der tillader udvisning af 'bandemedlemmer' uden ordentlig bevisførelse er reelt en lov, der tillader udvisning af hvem som helst for hvad som helst, bare vedkommende bor det forkerte sted eller ser forkert ud i hovedet.

Ligestilling I

Pelle Andersen-Harild, Jægerspris

Informations forside 4. marts: "Danske mænd tjener 17,7 pct. mere end danske kvinder." Danmarks Statistik for 2007: 11,4 pct. af skatteyderne med den højeste indkomst tjener mere end 400 pct. mere end 15,7 pct. af dem med den laveste indkomst. Så på ligestillingsområdet er der nok at tage fat på.

Ligestilling II

Stig Petersen, Kokkedal

Forsiden den 4. marts deklamerer: Mænd tjener 17,7 pct. end danske kvinder.

Det lyder rimeligt sandsynligt.

Hvad jeg som mand, ikke fatter, er, at kvinder ikke for længst har gjort op med denne indlysende forskelsbehandling.

Hvorfor har kvinder af alle samfundslag ikke nedlagt arbejdet/strejket imod dette?

Hvorfor er det kun i offentligt regi (eks. skolelærere/sygeplejersker), at lønnen er den samme m/k?

Er det fordi kvinder generelt mener, at mænd nok er bedre til whatever?

Er det fordi mænd qua deres fysiske overlegenhed undertrykker kvinderne?

Er det fordi kvinder i sammenlignelige job ikke matcher mændene?

Er det fordi mere end 100 års kvindekamp stadig er rent til grin, idet kvinder er gode til at multitaske: passe børn, shopping osv.

Ovenstående er selvfølgelig kun en venlig provokation!

Det kan i sammenhængen klassekamp være svært at differentiere imellem udbyttere og udbyttede.

Når det nu er så umådeligt nemt, at adskille mand fra kvinde: Hvorfor pokker har kvinderne så ikke for længst reageret imod denne indlysende forskelsbehandling?

Med andre ord: Kære kvinder, nedlæg arbejdet - gå i strejke. Eller er solidaritet et fy-ord?

Skamløst ...

Vagn Søndergård, København K

... ja, det er hvad det er, når Venstres Troels Lund Poulsen - miljøminister(!) med nyflettede halmviske i begge træsko - ønsker sig flere svin på mindre plads. Ud over miljøministerens allerede stinkende gyllelandskab breder der sig nu en grænseløs stank af grådighed. Sandelig, en svinestreg uden lige.

Endnu en lodret løgn

Preben Wilhjelm, Frederiksberg C

I Inf. 4. marts ser vi endnu en gang en VK-repræsentant, Jan Køpke Christensen (JKC), på-stå, at "vores KV-regering ikke på noget tidspunkt har støttet USA i sagen om Guantánamo".

VK-regeringen godtog fra starten i 2001 Bush-administrationens tilsidesættelse af alle internationale konventioner vedr. fangebehandling ved at opfinde begrebet 'fjendtlige kombattanter', som hverken var krigsfanger eller almindelige kriminelle og derfor fuldkommen retsløse. Da rapporterne om mishandling væltede ind fra foråret 2002, blev statsministeren gang på gang i Folketinget anmodet om at tage afstand, men svarede igen og igen, at det fandt han ingen grund til, og at han var overbevist om, at USA efterlevede gældende konventioner.

JKC's egen partifælle, udenrigsministeren, gjorde sig bemærket ved fra første færd at forsvare konstruktionen 'fjendtlige kombattanter' og endda tilføje, at deres retsløshed kunne vare, så længe krigen pågik. Ja, han ville ikke udelukke, at det kunne tage 30 år!

Først da Angela Merkel et par år senere for åben skærm og ansigt til ansigt med Bush kritiserede Guantánamo, fulgte VK-regeringen tøvende trop. På ethvert givet tidspunkt opportunister og eftersnakkere. Derefter, som i mange andre sammenhænge, pakket ind i systematisk gentagen løgn. Man har virkelig taget ved lære af en af historiens første spindoktorer, hedengangne dr. Goebbels, som lancerede den tese, at blot en løgn blev gentaget tilstrækkelig mange gange, endte den med at blive opfattet som sandhed.

En rigtig mandfolkehistorie?

Helle Degnbol, København Ø

Vor mand Georg Metz går i operaen, til Lucretia, men der er noget, der ikke stemmer (Inf. 26. februar). Handlingen er en anden end i 'gængse manualer' og sangen derefter. Kvindens sang griber og ryster ikke Metz for alvor, og det "tror da fanden, når man ikke engang kan blive udsat for en ærlig voldtægt, men skal illudere villig narrefisse", og den mand(l)ige sanger er tydeligvis også hormonelt bragt i klemme.

Det er instruktørens skyld: "Det er ellers i udgangspunktet en rigtig mandfolkehistorie." Stakkels Metz. Der er også korrekturfejl i programhæftet.

Det oplyses ikke, at vi her ganske enestående præsenteres for den originalversion fra 1946, som Britten/Duncan følte sig tvunget til at ændre gennemgribende - af grunde, der er udforsket af dramaturg og instruktør og som fremlægges til diskussion ved internationalt seminar i Skuespilhuset 13.-15. marts med gratis adgang. Det hele stod og står på Det Kgl. Teaters hjemmeside og 'i avisen', bare ikke i Information.

Hykleri

Peter Hess-Nielsen, København S

Undervisningsminister Bertel Haarder giver i Inf. 4. marts udtryk for overraskelse over, at endnu en ny undersøgelse dokumenterer, at børn af de mest uddannede forældre får meget og mest uddannelse, og at børn af de dårligst uddannede forældre får mindst eller slet ingen ungdomsuddannelse. Det må føre til selvransagelse, mener ministeren nu.

Den sociale ulighed i uddannelsessystemet har igennem de sidste 30 år været et gennemdokumenteret faktum. Ikke mindst takket være Socialforskningsinstituttets og Erik Jørgen Hansens grundige afdækning af levevilkår i Danmark.

Børn er jo ikke ulige, fordi de går i skole - børn er ulige, fordi de lever i et ulige samfund. Et samfund som kun er blevet stadig mere ulige på stort set alle områder, mens Bertel Haarder har været undervisningsminister.

Nedskæring, forfald og forringelser af de offentlige tilbud i institutioner og skoler i en periode, hvor økonomien er buldret frem. Spabade, samtalekøkkener større huse og flere biler til de veluddannede og velstillede - og en lang næse til de kassedamen.

Og så tillader manden sig at være overrasket over, at den sociale ulighed slår igennem i uddannelsessektoren. Det er det rene hykleri.

Liberalistisk postuddeling for molboer

Helene Brochmann, Gentofte

Af og til får jeg et medlemsblad fra en grøn forening. Det bliver bragt af en mand fra et privat distributionsfirma. Han kommer på knallert - han har nemlig langt mellem adressaterne. En halv time efter kommer det cyklende postbud med resten af dagens post.

I den grønne forening beklager de, at de på den måde medvirker til en fuldstændig overflødig forurening, men det er billigere for dem end at bruge Post Danmark. Konkurrence og lavere priser, jo det er fint nok, men hvis det betyder en fuldstændig irrationel og mere forurenende postuddeling?

Post Danmark burde være sig sit samfundsmæssige ansvar bevidst og prissætte den cyklende uddeling, så den bliver konkurrencedygtig.

Den røde bøf

Ole Timmer, Dronningmølle

Den røde bøf er blevet til en hellig ko for Henrik Poulsen (Inf. 3. marts).

Det har taget menneskeheden flere hundrede tusinde år at udvikle vort tarmsystem, der røber en indretning som blandede kød- og planteædere. Vore tarme er længere end kødædende rovdyrs og kortere end planteædernes ditto. Køer er oven i købet udstyret med fire maver og må tygge føden mere end én gang for at kunne optage den, og ikke som hesten skider så meget af den ufordøjet ud, at det kommer gråspurve til gode.

Kødprodukter som en bøf er lettere selv for os at fordøje end planteprodukter. En hellig ko er en drøvtygger, der kæmper med at få has på græs, hø og hakkelse.

Lad mig bede om en stor rød saftig bøf. I de glade hippiedage var der en nabo, der prøvede at ændre sin kat fra at være et rovdyr til at blive en fredelig planteæder. Det kom der ikke noget godt og fredeligt ud af.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Liberalistisk postuddeling for molboer"

Om kort tid skal vi også selv til at hente vores pakker på det nærmeste posthus. I stedet for at en postbil hurtigt og effektivt kører rundt og aflevere pakker hos modtageren, skal hver enkelt borger nu starte sin bil og køre langt for at hente sin egen pakke.

Sikke et trafikmylder det fører med sig i de forvejen stoppede gader og stræder og hvilket enormt spild af tid og energi.

I virkeligheden kan man vel ikke kalde det et postvæsen mere, hvis det bare giver op på halvvejen!

Hele ideen med at få ting bragt til døren har naturligvis altid været at spare mest mulig energi og at udnytte de begrænsede ressourcer bedst muligt, særligt med de nye nethandlers udbredelse der om noget er den rigtige vej at gå, f.eks. i forbindelse med energibesparelse, men denne naturlov er nu sat ud af kraft.

Hvem der er skyld i disse absurde post tilstande kan man kun gætte på, men kendsgerningen er at statens borgerne anno 2008 er på ingen måde i centrum mere i dette liberalistiske samfund - ikke engang som gode skattebetalere eller som dyrt betalende kunde.

Peter Hess-Nielsen kommenterer undervisningsministerens »overraskelse« over inholdet af den seneste rapport om den sociale skævhed i uddannelserne. Jeg er meget enig i din kritik.
Til gengæld er jeg overrasket over, at den Erik Jørgen Hansen, som du med rette fremhæver som frontkæmper for lighed til uddannelse, for nylig blev citeret i Informations leder for følgende: »Det lykkes desværre alt for ofte at hævde, at man lader sig dirigere af økonomiske overvejelser, når man beslutter sig for at studere. Men det har intet hold i virkeligheden«. (17.02.09)
Med mindre man skal forstå de enkelte ord på en meget spidsfindig måde, forekommer det ovennævnte citat, at råbe på en nærmere uddybning.