Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
2. marts 2009

Den Europæiske Central Bank svigter

Rina Ronja Kari, kandidat til EU-parlamentsvalget, Folkebevægelsen mod EU

I en tid med stigende arbejdsløshed er der brug for en lav rente, der kan hjælpe til at få gang i hjulene og flere arbejdspladser.

I stedet har den Europæiske Central Bank (dem der styrer bl.a. renten for Euroland) valgt at holde en forholdsvis høj rente, i modsætning til f.eks. USA, Japan, Sverige og England. Det er et udtryk for, at man prioriterer at holde inflationen lav frem for at bekæmpe arbejdsløshed.

Det er et helt centralt grundlæggende problem med euroen, at man har valgt at sige, at ECB som første prioritet til hver en tid skal bekæmpe inflation - det skaber problemer, når man burde forsøge at dæmme op for stigende arbejdsløshed.

Spildte Guds ord på Ballelars

Nis Rasmussen, Hundested

I forbindelse med forhandlingerne om skattereformen udtaler Danmarks statsminister alfaderligt, at man bør skælde ud på ham og ikke hans kronprins, Lars Løkke Rasmussen, hvis man er utilfreds med processen.

Til det er kun at sige, at der ganske vist er mange grunde, men ikke nogen dybere mening i at skælde ud på Fogh. Det turde efterhånden stå krystalklart!

Det svarer jo i princippet til at slå i en dyne, hælde vand på en gås eller spilde Guds ord på Ballelars.

Og hvem gider dog det?

Foghs forskning fallit

Holger Lindgreen, dr.scient., ph.d.

Regeringens forskningspolitik er en satsning på erhvervsforskning gennem beskæring af basisbevillinger til læreanstalterne og i stedet tildeling af midler via store treårige forskningsprojekter baseret på betydelig deltagelse af store erhvervsvirksomheder. Forskningen har skullet udmøntes i øget konkurrenceevne og afsætning for erhvervslivet efter det fra Socialdemokratiet overtagne princip: Fra forskning til faktura.

Under den økonomiske krise er virksomhedernes forskningsbudget med sin lange tidshorisont et oplagt besparelsesobjekt. Derudover vil mange virksomheder lukke. Endvidere er under globaliseringen mange danske virksomheder opkøbt af udenlandske koncerner og som følge af krisen lukkes typisk de dele af koncernen, som ligger udenfor koncernens hjemland.

Forskning hovedsageligt baseret på treårige projekter er absurd, grundet forskningens lange tidshorisont, og fordi grundforskningen ikke kan tilgodeses via virksomhedsbaserede projekter. Med erhvervslivets krise er nu hele grundlaget for regeringens forskningssatsning ved at skride. Så forskningsprincippet burde ændres til: Fra forskning til fallit.

Vil IFPI spærre Google?

Jeppe Christensen, Århus V

Ved kendelse i Fogedretten er det lykkedes Pladeselskabernes Brancheorganisation (IFPI) at tvinge internetudbyderen Tele 2 til at spærre for deres kunders adgang til internetsiden The Pirate Bay.

Der ligger ikke ophavsretligt beskyttet materiale på siden, men udelukkende links hertil. Med rettens ord må IFPI's næste mål nødvendigvis være at få en dansk spærring af verdens mest populære søgemaskine, Google, som på mange måder er langt mere effektiv til at finde ophavsbeskyttet materiale end Pirate Bay. Tanken er ligeså grotesk som Fogedrettens dom, der placerer Danmark i selskab med Kina og Kuwait, hvor Pirate Bay også er spærret for borgerne.

Usselt

Vagn Søndergaard, København K

Selv uden brug af detektor kan man konstatere, at de er og bliver to alen ud af samme stykke - Pias stykke: Anders Løgne Rasmussen og Lars Løgne Rasmussen.

Euro er lig med mere integration?

Søren Winther Lundby, Nyt Europa

Et typisk euromodstander argument er, at de lande der deltager i eurosamarbejdet er så forskellige, at samarbejdet før eller siden vil falde fra hinanden. Danmark bør derfor holde sig langt fra alt med eurosedler og -mønter, lyder argumentet, som bl.a. er fremført af professor Jesper Jespersen.

Euromodstanderne argumenterer med afsæt i en slet skjult præmis: En afvisning af eurosedler og -mønter betyder, at behovet for mere europæisk integration forsvinder. Det er en illusion! Hvis en halv milliard europæere skal gøre sig gældende i et verdenssamfund, som i 2050 tæller ni milliarder mennesker, ja, så skal vi rykke sammen i Europa. Euro eller ej.

Det ville klæde os, hvis vi i Danmark sagde ja til euro-sedler og -mønter. Tænk hvis vi - efter otte år med Pia Kjærsgaard - for en gangs skyld kunne hæve os over det snævert nationale, og sige ja til den euro og den integration, som er afgørende for Europas placering i verden.

Euroen og myterne

Hanne Dahl, medlem af Europa-Parlamentet for JuniBevægelsen

Eurodebatten er ofte præget af myter og trusler. Sådan var det sidst vi stemte om emnet, og sådan er det i stigende grad igen. Sidst handlede det om alle de ulykker der ville overgå os, hvis vi afviste euroen. Det gjorde vi - og som bekendt blev ingen af de dystre forudsigelser til virkelighed. Men det har åbenbart ikke stoppet myterne, for vi ser dem som nævnt igen.

Seneste eksponent for myterne er de radikales spidskandidat til Europa-Parlamentet, Sofie Carsten Nielsen, der bl.a. har skrevet i Informations debatspalter (21. februar), at vores valuta har været under enormt pres.

En myte, der er blevet gentaget meget på det sidste - men uden at blive mere sand af den grund. Det 'pres', kronen var udsat for, var, ud over at være ekstremt kortvarigt, primært udløst af danske pensionsselskabers opkøb i udlandet. Der gik da heller ikke mange dage, førend den danske krone ikke blot var tilbage på normalt niveau - men endda var 'for' stærk. Der var altså ikke noget reelt pres - ligesom der ikke var tale om valutaspekulation. På samme måde forholder det sig med renten; for det er faktisk billigere at låne til bolig i Danmark, end i de fleste eurolande.

Sådan er der jo så meget - men det ville nu engang være rart, hvis vi kunne diskutere euroen uden alle de usande myter hele tiden trækkes frem.

Er det mon for meget at håbe på?

Nedsat licens

Max Genske, Vanløse

Så kom tiden hvor man blev opkrævet 1.110 kroner i medielicens. Bevares, 1.110 kroner for et halvt års 'kvalitets'-tv og radio lyder måske som en fair aftale, men problemet er bare, at 1.110 kroner hvert halve år rammer én meget hårdt på pengepungen som studerende.

Kigger man på DR's hjemmeside, så finder man ud af, at folkepensionister, førtidspensionister, blinde og stærkt svagtseende kan man få nedsat sin licens. Så mit store spørgsmål er bare, hvorfor gælder dette ikke de studerende? Hvorfor er det kun pensionisterne og de svagtseende, der skal tilgodeses, når det kommer til licens? Man burde også give de studerende nedsat licens.

Alle står i en unik situation, hvor alle skal betale licens. Ja, ja, man kan jo bare afskaffe sit tv, sin radio, sin telefon og internetopkobling, men det ville jo skade vores oplysningssamfund. Og lad mig lige slå fast: 1.110 kroner hvert halve år rammer altså skævt.

For tyndt, Stefan

Jette Harrebye, Østerbro

I Information 28. februar - 1. marts kunne jeg igen i Andetkammeret læse Stefan Hermanns mening om 'et eller andet'. Men jeg synes godt nok, at grundlaget for konklusionerne er for tyndt denne gang.

Hans løse grundlag fører ham til bourdieuske overvejelser over uddannelse og en konklusion i retning af "det almene (myndiggørelse) kan realiseres i det specifikke". Så langt så godt. Men din eftersætning "sådan tænker vi bare ikke", mobiliserer mit forsvarsberedskab. Og jeg tænker, hvem er nu vi? Det er for eksempel ikke mig, og åbenbart heller ikke Hermann, kan jeg se senere i indlægget.

Jeg har selv tidligere sammen med andre planlagt og gennemført en kursusrække for lærere, som underviste kvinder i AMU-systemet med henblik på senere beskæftigelse. P47 hed forløbet, og der blev tænkt og handlet langt mere reflekteret af AMU-systemet, af os og af de berørte kvinder, end jeg tror, Hermann kan forestille sig.

Sådanne forestillinger kræver nemlig konkret berøring med den praksis, de eksistentielle overvejelser og de livsvalg, som et sådant uddannelsesforløb indebærer og medfører. Deriblandt skilsmisser.

Rigtig prioritering

Svend Grundtvig, Ballerup

Med hensyn til prioritering af de midler, der frigøres til aktivering af erhvervslivet, vil det være indlysende rigtigt, hvis de første penge, der ydes, går til at renovere forsømte og nedslidte skoler. Børnene er vores vigtigste ressource, og de bør have gode og rimelige undervisnings- og lærevilkår.

Samtidig er sandheden jo, at det første erhverv, der rammes ved en krise, er byggeriet, så det må være rimeligt og fornuftigt, hvis byggeriets folk får en væsentlig del, at de midler, der stilles til rådighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her