Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
25. marts 2009

Intet forbehold?

Helga Berg, Lemvig

Dansk Folkeparti som ellers - så vidt jeg har forstået - er imod EU og Lissabon-traktatudkastet går nu ind for den del af traktaten, der pålægger de enkelte lande at øge deres militære kapacitet. Jeg synes vi kunne bruge de penge til noget bedre, f.eks. til en militærnægterskat til en fond for bl.a. jordemødre og veje i Afghanistan.

Fejl og fakta om PFLP

Mikkel Andersson, B.A. i historie, kandidatstuderende i journalistik

I læserbreve 23. og 24. marts kommenterer Kirsten Jørgensen og Irene Clausen undertegnedes internationale kommentar om PFLP (20. marts). De indvender begge, at jeg fejlagtigt tilskriver en flybombning i 1970 til PFLP. Det er korrekt. Denne blev reelt udført af udbrydergruppen PFLP-GC. Det er en klokkeklar fejl fra mine side, som jeg kun kan beklage.

Når det så er sagt, er det dog påfaldende, hvor uvillige begge er til at forholde sig til kommentarens centrale pointe: At PFLP står bag, og tager ansvar for selvmordsangreb. Selvmordsangreb som det i kommentaren beskrevne udført af 16-årige Amar i Tel Aviv i 2004.

Irene Clausen forsøger med lidt væven om George Habash. Imidlertid havde Habash trukket sig som leder, før selvmordsangrebene begyndte under den anden intifada, hvilket Irene Clausen utvivlsomt ved. Som et ironisk kuriosum kan nævnes, at selv de ikke-angrende medlemmer af Blekingegadebanden, Torkil Lauesen og Jan Weimann - i et interview med Modkraft.dk - anerkender, at PFLP står bag "et par selvmordsangreb i nyere tid".

Forkert, Frahm

Helge Sander, videnskabsminister

SF's Pernille Frahm har misforstået en række centrale ting omkring den bibliometriske forskningsindikator. Og jeg kan berolige Informations læsere med, at indikatoren ikke på nogen måde truer det danske sprog.

Pernille Frahm skriver i et indlæg lørdag den 21. marts, at Forsknings- og Innovationsstyrelsen har underkendt videnskabsfolkenes kompetencer og konsekvent fjernet alle danske forlag fra den bedste liste, samt at næsten alle dansksprogede tidsskrifter er fjernet.

Det er helt forkert. Hvis forskerne har været enige om, at danske tidsskrifter skulle på listen, er de kommet på listen. Det gælder også en række dansksprogede tidsskrifter, der er kommet på det højeste niveau to.

Når det gælder forlagene, så er cirka 90 procent af de forlag, som forskerne selv har peget på som væsentlige, internationale. Af de resterende cirka 10 procent danske forlag er alle kommet på niveau ét, som langt de fleste forskere publicerer på. Jeg synes, det er at nedgøre niveau ét, når Pernille Frahm påstår, at Danmark mister sin stemme, fordi der ikke er danske forlag på niveau to.

Det handler om FARC

Jens Lohmann, journalist og forfatter

Hvis man kritiserer FARC, har man ikke forstået en lyd af forholdene i Colombia. Det fremgår af Ulrik S. Kohls svar (18. marts) på mit indlæg den 17. marts. Vi får at vide, at Colombias regering er forbryderisk, og at der er brodne kar i FARC, hvis overgreb er fejltagelser. Enig, regeringen begår langt de fleste overgreb i Colombia - og det er meget grove overgreb.

Det var bare ikke det, mit indlæg handlede om. Det handlede om de overgreb FARC begår mod civilbefolkningen. Det handlede om, hvorvidt det er en god idé at støtte en væbnet bevægelse, der langt fra lever op til sine egne erklærede idealer.

Det mener jeg ikke, det er. Det er vigtigt, at vi forholder os kritisk til dem, vi sympatiserer med. Det er den letteste sag i verden at blive enige om, at Colombias regering skal bekæmpes, fordi den er undertrykkende.

Men vi skal ikke ukritisk godtage alt, hvad regeringens modstandere siger og gør. Tværtimod. For at kunne skabe en stærk og troværdig modstand mod undertrykkelsen i Colombia (og andetsteds), skal der være overensstemmelse mellem ord og handling.

Hvis FARC nu er så god og fredselskende en bevægelse, hvorfor bliver man så ved med at begå overgreb mod svage grupper, bl.a. massakrere indfødte grupper, som udtrykkeligt har bedt FARC om at holde sig væk? Fint at FARC forleden løslod sit sidste udenlandske gidsel, svenskeren Erik Larsson. Men det virker som et forsøg på at finpudse sit image i udlandet. Men hvad med de flere end 2.000 colombianske gidsler, som FN kræver løsladt?

Jo, jeg er stærkt kritisk over for FARC. Jeg har kendt FARC siden stiftelsen i 1964, har fulgt den og set den udvikle sig fra en selvforsvarsguerilla til en stærk militær organisation, som er involveret i narkohandel og begår systematiske overgreb mod befolkningen. Jeg kender og elsker Colombia, har arbejdet der, og har et tæt forhold til landet. Men jeg har ikke patent på sandheden om Colombia. Det har man åbenbart kun, når man støtter FARC.

Men FARC og dets venner må finde sig i kritiske røster, der mener at frihedskamp stiller endog meget høje etiske og politiske krav til de der udkæmper den og deres støtter. Det er med det udgangspunkt diskussionen om støtte til FARC bør føres. Ikke med bortforklaringer om beklagelige fejltagelser, brodne kar og kritik af regeringens overgreb.

Så lad os tale om FARC.

Forbrugeroplysning

Hans Bredahl, Roskilde

De danske statsautoriserede billedformidlinginstitutioner har afvist at bringe en serie Rome, angiveligt fordi serien er for ukristelig, voldelig og handlingen for blød. Serien handler om tiden lige før Cæsars magtovertagelse og til Augustus sikrer sig magten over Rom efter sejren over Markus Antonius.

Da de danske statsautoriserede indkøbere af levende billeder er blevet forskræmte af det ukristeligt fascinerede og ufatteligt levendegjorte Rom, skal det oplyses, at begge årgange nu er til salg på nettet. Søg bare på Rome. Her er sagen fremstillet i billeder - mange steder historisk ukorrekt, men alle steder vildt spændende, og så man næste kan lugte, hvordan det var. Skam få de snæversynede indkøbere.

Urimelig kritik

Martin Ågerup, CEPOS

Information har i flere omgange skrevet om, at finanskrisen skulle have kompromitteret frimarkedstænkningen i almindelighed og CEPOS i særdeleshed. Senest 21. marts, hvor Christen Sørensen nævner CEPOS i forbindelse med eksperter, som har "talt om krisefri økonomi".

Det er en urimelig kritik. CEPOS har aldrig påstået, at vi lever i en krisefri økonomi. Vi har tværtimod advaret imod de senere års ekspansive finanspolitik. Vi har ligeledes med henvisning til faren for en overophedning af økonomien aldrig anbefalet ufinansierede skattelettelser. De fleste liberale økonomer er af den opfattelse, at pengepolitikken er den fundamentale årsag til skadelige konjunkturudsving, blandt andre Friedrich von Hayek fik nobelprisen i økonomi i 1974 for sit arbejde med at forklare konjunkturerne. Den nuværende finanskrise har på ingen måde givet denne forklaringsmodel et hak i troværdigheden. Tværtimod er der bred enighed om, at alt for lave renter i alt for lang tid bidrog væsentligt til boligboblen i USA, Danmark og andre lande.

De liberale økonomer var nogle af de første til at forudsige, at en boligboble var ved at blive opbygget i USA, og at denne ville briste på et tidspunkt med en finansiel krise til følge. Dermed gentager historien sig. Friedrich von Hayek var således en af de få økonomer, som forudså børskrakket i 1929.

Voldsom himmelflugt i dødsstraffe

Anders Nybo, Aalborg

I gårsdagens avis bragte Information denne nyhed og medfølgende billede viste fire hængte iranske kriminelle. Artiklens pointer kunne formuleres ligeså præcist af en tungnem 12-årig: dødsstraf er skidt, mere dødsstraf er mere skidt og dødsstraf er ofte politisk motiveret. Breaking news.

Jeg forstår, at Information ønsker at beskrive virkeligheden, men i dette tilfælde viser det dybt usmagelige billede blot en begrænset del af virkeligheden og komplimenterer ingenlunde artiklen.

Man bør fra Informations side spørge sig selv, om billedet er med for historiens skyld - eller om historien er med for billedets skyld. Det vigtigste nyhedskriterium er tydeligvis negativitet, og er det virkelig den retning man ønsker medierne skal bevæge sig i? Fire hængte mænd fra frøperspektiv, det er for lavt!

Grønt EU-Parlament

Margrete Auken, medlem EU-Parlamentet for SF

Som det første parlament i Europa har EU-Parlamentet lavet en plan for, hvordan man kan sænke CO2-udslippet med 30 pct. inden år 2020. Planen lægger op til en kombination af tekniske løsninger, krav om grøn strøm fra leverandørerne og øget incitament til at spare på energien blandt de mange ansatte.

EU-Parlamentet er selvfølgelig kun en lille dråbe i et stort hav, når det gælder energiforbrug, men man kan håbe, vi bliver et godt eksempel for de nationale parlamenter, kommunerne og de mange andre offentlige institutioner, der tilsvarende vil kunne skære markant i energiforbruget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Voldsom himmelflugt i dødsstraffe"

Det fotografisk udmærket billede af 4 hængte mennesker, fik mig for første gang til at stoppe op og tænke nærmere over metoden med at aflive folk for en forbrydelse.

Ikke at jeg kom et egentligt svar nærmere omkring det retfærdige eller fornuftige i en sådan straf, men under alle omstændigheder gav billedet stof til eftertanke og så har billedet jo alligevel tjent sit formål.

Jeg synes ikke det var upassende at bringe ,- det var faktisk ganske oplysende, og helt i tråd med Informations ånd om saglig formidling,- også af vanskelige emner.