Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
23. marts 2009

Pinlig dansk miljøindsats

Dan Jørgensen, medlem af Europa-Parlamentet, S

En gang var Danmark et foregangsland, når det handler om natur og miljøbeskyttelse. Alle i EU kiggede på os som det gode eksempel. Sådan er det ikke længere.

Forleden kom en ny rapport, der igen desværre viste, at der går skidt for miljøet i kongeriget.

Danmark passer ikke godt nok på de danske vandløb, søer og kyststrækninger. Sådan lyder konklusionen i Det Miljøøkonomiske Råds rapport, der kræver yderligere handling, hvis skal leve op til EU's vandrammedirektiv.

Det er pinligt.

Misvisende overskrift

Ruth Dinesen, Glumsø

Onsdag, 18.3. bragte INFORMATION en afbalanceret artikel om Christa Wolf af Per Øhrgaard. Men redaktionens overskrift: 'Stasimeddeler blev Tysklands samvittighed', er misvisende. Christa Wolf var, som Øhrgaard skriver, i slutningen af 1950'erne blevet hyret som 'uofficiel medarbejder' af det østtyske statspoliti, men har ikke angivet venner, kolleger eller familie.

Enhver, der som Christa Wolf rejste i udlandet, var pålagt oplysningspligt over for Stasi. I slutningen af 1980'erne traf jeg ved litteraturarkivet i Marbach en østtysk kollega, som var ovre i anledning af et fællestysk samarbejde om en historisk-kritisk udgave af Schillers værker. Han fortalte, hvordan de ved hjemkomsten blev afkrævet en fyldig beskrivelse af rejsen. Han plejede at overkomme dette krav ved at skrive udførligt om, hvilket hotel, han var indkvarteret på, hvad han havde fået at spise, vejret og lignende ligegyldige detaljer. - Var han 'stasimeddeler'?

Information skylder Christa Wolf og læserne en undskyldning.

EU og narkotika

Rina Ronja Kari, kandidat til EU-parlamentsvalget, Folkebevægelsen mod EU

Hvad er det konkret, EU skal gøre på narkoområdet? Det spørgsmål står tilbage efter at have læst indlægget af Lasse Holm Grønning (R), Information d. 19/3.

I forhold til den konkrete behandling er det absurd at forestille sig løsninger på EU plan, fordi de i høj grad er lokale og derfor er nødt til at tage udgangspunkt i lokale forhold. Kompetencen på dette område ligger udelukkende på det kommunale område. Hvis vi ser på lovgivningen, så skal det komme fra Folketinget, og hvis vi ser på konventioner mv. på globalt plan, så er det FN - dermed står tilbage, hvad er det, EU skulle tage sig af?

Anders Fogh og NATO

Stig Petersen, Kokkedal

Jens Mose Pedersen, du har ret (19/3). Anders Fogh lyver om mangt og meget. Så det er risikabelt at udstyre ham med en magtbeføjelse som generalsekretær for NATO. Men han er nu engang ikke Vorherre (Nej, Gudvære lovet!).

Til gengæld vil han nok få sig en kold afvaskning efter den eventuelle konditur med Obama. Mon ikke han er klar over, hvem der har bukserne på?

Men okay: At lægge verdenfreden i hænderne på Anders Fogh er godt nok et vovestykke - lidt som at sætte sin pensionsopsparing i Roskilde Bank! Men det var jo også kun hans ideologiske meningsfæller, der bestyrede den ...

Vi kan da ikke være bekendt at sende ham op i systemet.

Ikke godt nok!

Hans Rude, Linnerup

I Information torsdag den 19.3. erklærer Information's korrespondent, Henriette Harris, i 'Udefra' sig "fuld af skepsis og foragt over for provinsen".

Desuden forekommer der i artiklen adskillige andre mærkværdigheder, som formentlig af korrespondenten er tænkt som morsomme?

Hvordan i alverden kan Information dog finde anvendelse for en sådan korrespondent (journalist ?).

Mikkel Andersson og PFLP

Kirsten Jørgensen, Kerteminde

Af en historiker må man ønske sig noget større sirlighed med fakta, end Mikkel Andersson præsterer i sit indlæg 'En terrorbevægelse tilblivelse' i Information den 20. marts - især når artiklen hævder at være historien om den palæstinensiske gruppe. En temmelig væsentlig unøjagtighed er det f.eks., at Mikkel Andersson ikke skelner mellem PFLP og PFLP General Command. Sidstnævnte brød ud af PFLP i september 1968 p.g.a uenighed om brugen af voldelige midler.

Det var PFLP General Command, der stod bag bombningen af det schweiziske passagerfly, der kostede 47 passagerer livet i 1970. I 1972 tog PFLP's ledelse afstand fra flykapringer og erklærede, at PFLP's væbnede kamp alene skulle rettes mod militære mål.

Dette er stadigvæk PFLP's linje, selv om der i løbet af PFLP's snart 40-årige eksistens er begået utallige brud på denne politik.

PFLP's politiske mål er ikke et marxistisk Palæstina, som Andersson hævder, men har altid været en ét-statsløsning: én demokratisk, sekulær stat for jøder, muslimer og kristne. Dannelsen af en palæstinensisk stat ses som en station på vej mod dette endemål.

Rødt demokrati?

Xalit Sert, Allerød

Det er yderst formålstjenstlige metaforer, som skribenten Jesper Løvenbalk Hansen (JLH) gør brug af, når han ublu skandaliserer de socialistiske, latinamerikanske lederes regeringsførelser (Inf. d. 18/3). Lige fra Venezuela, over Nicaragua til EL Salvador skærer JLH disse landes ledere over en kam, og JLH påpeger følgelig, at Nicaraguas Daniel Ortega 'underminerer demokratiet' dér. Med dette forsøger JLH åbenlyst at drage en hypotetisk parallel til Mauricio Funes - en parallel, som kan give læsere et misvisende billede derhen, at Mauricio Funes kunne gå hen og blive endnu en udvortes fanatisk socialist med indvortes fordærvede, korruptive og diktatoriske islæt - sådan som Hugo Chavez og nu Daniel Ortega tillige skildres.

Grænse-komedie

Jens Kimby, Sønderjyllands-komiteen, Haderslev

Den sydjyske regionalavis, JydskeVestkysten, foretog et interessant forsøg fornylig. Avisen lånte en bil med litauiske nummerplader af en håndværker, der helt lovligt arbejder her i landet. Man fyldte bilen med fladskærme og computere og kørte efterfølgende over 12 grænseovergange fra Siltoft i vest til Kruså i øst uden én eneste gang at se så meget som skyggen af politi eller toldvæsen.

Forsøget viste, at grænsen ikke blot er hullet som en si, den fungerer som en åben ladeport, hvor tyvekoster, våben, illegale indvandrere og narko i en lind strøm kan fragtes over en grænse uden nogen reel kontrol.

Disse mistrøstige forhold er et resultat af Danmarks tiltrædelse af Schengen-aftalen i 2001, der forbød enhver kontrol på selve grænsen. Men hvad var nu lige formålet med denne tiltrædelse? Den officielle begrundelse var, at det skulle forbedre mulighederne for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.

Sønderjyllandskomiteen blev dannet i protest mod Schengen og Euroregion Sønderjylland/Schleswig og på et af de møder, som vi afholdt på Folkehjem i Åbenrå, sad jeg i panel med bl.a. Anne E. Jensen (V) Jeg sagde til hende, at jeg anså Schengen-aftalen som et ideologisk projekt fremfor et middel til kriminalitetsbekæmpelse. Det gav hun mig ret i som det ærlige menneske, hun er. I dag kan vi så se de fatale konsekvenser, når ideologien spærrer for den sunde fornuft.

Det er alles kamp

Paul Hegedahl, Faaborg

Beboerne på Nørrebro, København kæmper - værdigt - mod ufred og vold. Den kamp er alles - uanset, hvor vi bor i Danmark. Den bør støttes. Jeg foreslår, at den gamle skik med ét minuts stilhed kl. 12.00 den 9. april genindføres. Roligt og velovervejet kan vi på den måde vise, at vi her i landet er imod såvel udefrakommende som indenlandsk vold.

Afrikas og dets præsidenter

Asger Sams Granerud, Maputo, Mozambique

Lørdag d. 21/3 bringer Information en artikel under titlen 'Enevældige ledere ruinerer Afrika' skrevet af Rekha Des (RD). Blandt andet bliver vi allerede i indledningen informeret om, at "de fleste afrikanske præsidenter har siddet på deres poster i en menneskealder som endevældige konger". Derefter nævnes fem Afrikanske lande, og resten af artiklen handler stort set udelukkende om Musevenis Uganda, hvor skribenten er bosat.

Afrika har mange problemer. Endda så mange, at nogen af dem ikke kan siges at være gældende for hele kontinentet. Af de pt. 53 lande i Afrika må RD's eksempler ses som værende ulyksaglige med hensyn til det pluralistiske demokrati, men hvis man bliver tvunget til at skulle tage stilling til Afrika som en enhed, så bliver man nødt til at få et historisk perspektiv på.

Hvis man gør det, så på lige præcis spørgsmålet om enevældige præsidenter, ja, så går det fremad. I 1989 var der kun seks udaf ca. 150 statsoverhoveder, der var gået af frivilligt, og af dem havde tre siddet i mere end 20 år. Til sammenligning kan man vel ikke kalde det andet end fremskridt, at RD her 20 år efter finder fem eksempler på det modsatte ...

Bevares, det er tragisk for Uganda, og man skal ikke acceptere alt som fryd og gammen, men så tal for Uganda istedet for at generalisere for hele Afrika.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu