Kommentar

Mens vi venter på Per Clausen

Det helt skævt at hævde, at vi bruger klimakonferencen som dække for intet at gøre
Debat
27. marts 2009

Per Clausen fra Enhedslisten bruger en del plads en kronik i mandagens udgave af Information på at forklare, hvordan jeg nærmest har lokket Socialdemokraterne og SF til at indgå en række aftaler om bæredygtig transport, energiforlig m.v. med regeringen. Jeg vil da gerne kvittere for, at Per Clausen har så stor tillid til mine overtalelsesevner, men jeg undrer mig over, at Enhedslisten kan ønske sig en regering bestående af S og SF, når de to partier åbenbart så let lader sig trække rundt ved næsen. En mere nærliggende forklaring på de brede forlig kunne da også være, at det er ambitiøse, fornuftige og realistiske aftaler, vi har indgået. Man fristes til at sige, at det faktum, at Enhedslisten ikke er med i nogen af dem, understøtter den pointe.

Lad os kigge på realiteterne: I det nye trafikforlig går to ud af tre kroner til kollektiv trafik. Det er historisk højt! Derudover er det besluttet, at der skal indføres en grøn kørselsafgift, hvilket også er et nybrud.

På landbrugsområdet laver vi en sammenhængende naturplan, som indfører nye teknologier og reducerer landbrugets udledninger betragteligt. Konkret er vi på vej med et bud på øget anvendelse af biogas, hvilket mindsker landbrugets miljøbelastning og giver mere vedvarende energi.

Skatten øges på forbrug

Hvad angår vindenergi er der også tale om et markant løft. Senere på året indvies Horns Rev II, næste år kommer turen til Rødsand II og i 2012 udbygger vi med yderligere en havvindmøllepark på 400 MW (svarende til strømforbruget i 400.000 husstande) mellem Djursland og Anholt.

Målsætningerne for energispareindsatsen er også skærpet. Klima- og energidagsordenen handler ikke kun om global opvarmning, men i lige så høj grad om, at Danmark i fremtiden har en pålidelig og uafhængig energiforsyning, hvor energien anvendes så effektivt som muligt. Derfor har energiselskaberne fået fordoblet deres energispareforpligtelse og på onsdag åbner et nyt videncenter for energibesparelse. Samtidig er vi på vej med et 10-årigt energispareprogram og skærpede krav i bygningsreglementet - ikke mindst ved renovering af bygninger. Skattepolitisk har vi også gennemført et markant sporskifte. Regeringens skattereform sænker skatten på arbejde markant - til gengæld øges skatten på forbrug af ressourcer. Princippet er tax what you burn, not what you earn.

Det går for langsomt

Endelig indgår den klimavenlige profil også i regeringens hjælpepakke på 1,5 mia. kr. til renovering af bygninger. Her kan man kun få materialetilskud, hvis man gennemfører energirigtig renovering. Det ville ligne danskerne dårligt, hvis ikke de gik efter den økonomisk mest rentable løsning.

Jamen, synes jeg da, at alt bevæger sig tilstrækkeligt hurtigt og i den rigtige retning? På ingen måde. Derfor presser jeg på for yderligere initiativer og for at skabe den internationale ramme, som ansporer alle lande til at tænke klima- og energirigtigt. Men som dette udsnit af regeringens tiltag viser, er det helt skævt at hævde, at vi bruger klimakonferencen som dække for intet at gøre. Heldigvis er Enhedslistens få mandater de eneste, der er enige med Per Clausen. Den øvrige opposition har valgt at indgå i brede forlig, påvirke tingene og spille gode ideer ind. Formentlig fordi de mener, at klimaudfordringen er for alvorlig til gold oppositionspolitik. Tilbage er blot at vente på Per Clausen ...

Connie Hedegaard er klima- og energiminister (K)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Rasmussen

Følgende tekst er forsøgt lagt ind på Connie Hedegaards blok på Berlingske tidende d.25/3 -09. Den er blevet bortcensureret! Teksten er lagt ind efter en af Hedegaards sædvanlige skønmalerier af regeringens politik på klima og miljøområdet. Og den passer derfor lige så godt her som der.

Teksten lyder som følger:
Regeringens omgang med sandheden (herunder den nuværende klima og energiministers), i forhold til miljøproblematik, energiforsyningssituationen, den globale opvarmning og nu finanskrisen går op i en højere enhed. Der misinformeres udadtil, og der mangler vilje til at se indad på det selvnegerende i egne succeskriterier, værdier og mangel på samme.

Man har systematisk misinformeret om fremtidsscenarierne for prisdannelsen på olie, om begrundelserne for oliekrigen 2003 i Irak, om klimaforandringerne og deres konsekvenser for det sociale og om tomheden i de seneste års gigantiske prisstigninger på aktier og obligationer.

De kommercielle medier er en del af denne performance. De muliggør elendigheden.

Alle der kommer til at sige eller skrive noget dumt, kan altid tilføje, at det fremførte ikke skulle tages for pålydende, at konteksten fx annullerede det eksplicitte. Men hvis det er en af de udvalgte politikere, der her i landet har dummet sig, er der en yderligere mulighed for at undskylde sig, nemlig den der går på, at der kun var tale om en politisk udtalelse. Politiske udtalelser er nemlig hverken sande eller falske her til lands.

På den måde kan det politiske system i samarbejde med medierne altid med tilbagevirkende kraft bestemme over, hvad der skal blive stående og hvorfor, helt frit og arbitrært bestemme hvad man vil tages til indtægt for og hvornår. En påvist løgn kan altid reduceres til remis, altså neutraliseres med tilbagevirkende kraft. Det er yderst bekvemt for den, der ikke vil stå til ansvar for noget som helst.

Medierne lader det ske. Det falder som en del af det politiske Danmarks selvbeskrivelse.

I forhold til miljøproblematikken har regeringen i mere end et tilfælde benyttet sig af muligheden for at sætte sig ud over, hvad der er sandt i videnskabelig forstand. I debatten op til Lomborgs ansættelse som direktør for ”Institut for miljøvurdering” sagde Anders Fogh i folketinget om Lomborgs bog (”Verdens sande tilstand” oversat til engelsk som ”Den skeptiske miljøforkæmper”), at den i hans øjne var ”en rigtig god bog”, uanset om den var videnskabelig eller ej. Og så var diskussionen, om hvorvidt lederen af en videnskabelig institution skulle være videnskabeligt kvalificeret, afsluttet for ham.

Desuden har statsministeren i mindst et tilfælde unddraget sig at blive kaldt for løgner, ved at beskrive den relevante udtalelse som ”politisk”, og dermed neutral i forhold til indikationsværdierne sand/falsk.

I sagen om Miljøministeriets manipulation og censur i sin formidling af forskningen omkring den globale opvarmning og dens konsekvenser, forsøgte Hans Christian Schmidt sig med det samme trick:

”Al forskning handler om prioriteringer, og det er ikke et problem, at Miljøministeriet udgiver pjecer, som er skræddersyede efter, hvad regeringen mener på området, selv om forskere har foreslået noget andet."

Det var svaret fra den tidligere miljøminister Hans Christian Schmidt på anklagerne om manipulation og censur i rapporter fra uafhængige forskere omkring konsekvenserne af den globale opvarmning.

Hvis det principielle i denne praksis er accepteret i regeringen som alment gyldigt, så ved vi at:
- Hvad der kommer fra staten, hvad der har været igennem et ministerium, det kan ikke tages som udtryk for andet end et politisk kompromis. Det er ikke udtryk for et forsøg på at leve op til almindelige videnskabelige kriterier for sandhed. Og hvis evt. videnskabelige referencer fremtræder i det, så kan de være tillempet regeringens ”prioriteter”, og kan derfor ikke klassificeres i forhold til den videnskabelige distinktion sandt/falsk, fordi den gældende politiske dagsorden i ukendt omfang har været med til at diktere indholdet.
- Altså ved vi, at det der kommer fra regeringen, ingen sandhedsværdi har i almindelig forstand, at alle udsagn blot er at betragte som politiske, dvs. hverken sande eller falske.(Den sidste del af konklusion følger af at alene muligheden, for at annullere en udsagnsværdi til det blot at være en politisk manifestation, gør at alle udsagn kun kan henføres til det at være neutrale værdier i forhold til indikationsværdierne sand/falsk, for de vil jo også efterfølgende kunne blive neutraliseret på den måde, selv om de måske ikke fremstilles sådan i første omgang).

På den måde har regeringen undermineret sine muligheder for at manifestere sig med den kraft, der ligger i at påstå at man taler sandt. Et udsagns sandhedsværdi hviler præcist og til enhver tid i præmissen om at ville manifestere sandheden, uanset hvilke kriterier der så i øvrigt kan indføres, som betingelse for at afgøre hvornår der er tale om sandhed eller det modsatte. Selve muligheden for at lyve afhænger af, at man altså rent faktisk påstår, at man taler sandt!

En politiker, der forbeholder sig ret til med tilbagevirkende kraft at reducere sit udsagn til det blot at være et politisk udsagn, kan man ikke regne med.

Tænk sig at være kommet dertil, når det drejer sig om en regering, der har slået sig op som den store modstander af smagsdommere.

Connie Hedegaard blev sidste år konfronteret med dokumentation fra Danmarks statistik, der dokumenterede at væksten i det danske BNP ikke var afkoblet i forhold til det danske udslip af CO2. Det har ikke forhindret hende i at rejse rund i verden med budskabet om at vi danskere har bevist at vi har vækst i økonomien uden at det fører til øget udslip af CO2. Det er løgn.

Forudsætningen, for at man kan komme til det resultat, er at skibstransporten, som jo tæller i BNP´et, ikke tæller med når det drejer sig om dens betydning for udslippet af CO2. AP-møller har, hvilket sætter det hele lidt i perspektiv, et forbrug af olie i sin handelsflåde, der svarer til den danske produktion af olie fra Nordsøen.

Det gennemsnitlige udslip af CO2 er pr dansker inden for de ti største i verden.

Man kunne også begynde at regne de emissioner med, som ikke findes her hjemme, fordi vor produktion af varer stort set er flyttet til udlandet.

Connie Hedegaard er en del af regeringens forsøg på at fordreje og pervertere billedet på danskernes reelle rolle i det store spil, der har med klimaproblemerne at gøre.

Hvorfor er dette indlæg bortcensureret på Berlingske tidende? Hvor er det indhold i den, som man evt. ville kunne stå inde for at fjerne, med udgangspunkt i nogle erklærede debatetiske regler? Jeg ser kun en illegitim form for censur bag fjernelsen af indlægget.

Steen Rasmussen

(rettelse, ovennævnte tekst blev forsøgt lagt ind d.26/3-09)

Dorte Sørensen

Connie Hedegaard jeg er glad for at jeg ikke har en stilling, hvor jeg bliver misbrugt af min chef.
Jeg forstår heller ikke din glæde over at regeringen først nu er ved at få rettet op på de tilbageslag, som Fogh Rasmussen fik gennem ført indtil han så lyset og værdien i at du kom med ind i regeringen.
Derudover er det ret sjovt at de grønne afgifter nu er et vidundermiddel. Tidligere hørte vi kun fra Fogh Rasmussen at de grønne afgifter KUN var en statslig pengemaskine samt at de vente den tunge ende nedad.
Så skriver du at den kollektive trafik i trafikforliget nu får 2 kr. ud af 3 kr. Det regnestykke er ikke ligefrem det trafikforskerne er kommet til. Derudover har den kollektive trafik i mange år været stærkt forfordelt. Fx er godstransport på bane så godt som nedlagt selv om EU arbejder for at få mere gods over på bane og skibsfart. Her kunne regeringen i forbindelse med forsøget med de store 25 m. lange lastbiltog med omladningspladser ha´ fulgt Rune Lunds og senere Per Clausens forslag om at lave disse omladningspladser i forbindelse med jernbane anlæg så omladninger ikke alene skulle være fra de store lastvogne til mindre lastbiler. Det er jo omladningen der har været den største barrier for gods på jernbanen.

Trafikforliget giver 30 gange så mange penge til bilisme som til cyklisme.

Desuden er der regnet en masse vedligeholdelsesarbejde og tidligere vedtagne projekter med i tallet for den kollektive trafik.

Dette er ikke tilfældet for biltrafikprojekterne i trafikplanen, så de to tredjedele til biltrafikken er et misvisende tal.

Det var naturligvis Hedegaards udsagn om to tredjedele til den KOLLEKTIVE trafik, der er det misvisende.

Angelica Correa

"Jeg forstår heller ikke din glæde over at regeringen først nu er ved at få rettet op på de tilbageslag, som Fogh Rasmussen fik gennem ført indtil han så lyset og værdien i at du kom med ind i regeringen."

Regeringen er ikke ved at få rettet op på noget som helst. Danmark har et stort og stigende CO2-udslip og har fået reprimander herfor internationalt. Regeringens skattelettelser inviterer de rigeste danskere til at fortsætte deres overforbrug og luksusforurening.

Per Clausen er en af de eneste folketingspolitikere der (i modsætning til også SF og soc.dem) har fattet nødvendigheden af omlæggelse til nye energiteknologier. Bl.a. har han forstået, at det pt. ikke er flere vindmøller vi mangler men muligheder for at lagre den vedvarende energi. Et godt råd, Connie Hedegaard, er at begynde at lytte til Per Clausen i stedet for at skyde ham ned med dette her ulidelige spin. For Danmarks og verdens skyld.

Inden 10 aar er den individuelle trafik paa vej til at blive 100% co2 fri (el-biler m v), og saa kan vi begynde at revidere dagens meget dyre kollektive trafikplaner ,

Indtaegterne fra de groenne afgifter vil ikke blive
reduceret i takt med nedgangen i co2, for staten vil givet ikke kunne klare sig uden indtaegterne.

Ioevrigt er klimapolitikken ved at blive et stykke indenrigspolitisk populisme, hvor realiteterne bliver ignoreret.

Man kan solidarisere sig med mangt og meget, De Konservative med indflydelsesrige erhvervsledere. Nu har Connie Hedegaard opdaget,, at Enhedslisten er det eneste tilbageværende socialistiske parti i Folketinget, men behøver ikke derfor at fristes til at mene, at mindretallet bekræfter flertallets bedreviden. Klimaindsatsen trænger i det hele taget til en modstand, som i den liberale vækstfilosofi er dårligt tålt.

Enhedslisten og især Per Clausen gør et fantastisk stykke arbejde, og de har min udelte respekt for at de fortsat er idealister der kæmper for sandheden.

John Fredsted

"... tax what you burn, not what you earn."

Wauw, det rimer!

Det, at man venter på nogen, er normalt ensbetydende med, at man er foran.

Det er typisk for regeringen, at den tror, den er foran. På miljøområdet er den reelt hele tiden langt bagude. Og i virkeligheden bevæger den sig ikke fremad.

For at nå 'op til den' skal vi bevæge os bagud. På miljøområdet er dette ikke klogt.

Var der ikke - i småtingsafdelingen - et eller andet med, at ørredbestandene i de nordjyske vandløb er under uddøen, fordi der pløjes helt ned til vandløbets bred, hvilket er forbudt, men da amterne er 'bortreformeret' er der ingen til at håndhæve forbuddet, for kommunerne magter det åbenbart ikke. Miljøministeren er selv blæandt dem, der pløjer. Hvordan er man foran i relation til kommunalreformens virkninger på nærmiljøet?

Kurt Svennevig Christensen

At klimaministeren nu i ramme alvor vil have Enhedslisten ind i regeringens klimapolitiske varme og arme, som hun i sin selvforståelse mener hun har fået alle andre partier, dokumenterer den klimapolitiske populisme som driver hendes politiske projekt.

Hun har ganske enkelt ikke begrebet de forfærdelige klimakatastrofer, hun selv i andre sammenhænge, har fortalt os naturen og menneskeheden står overfor i dette århundrede.

Henrik Mottlau

Jeg savner en forklaring på, hvordan skat på arbejdsindkomst kan have nogen som helst logisk sammenhæng med adfærdsregulerende grønne afgifter.

Kun princippet om den progressiv indkomstskat kunne overføres til de grønne afgifter. Når vi har brugt vores "ration" skal det være rigtig dyrt.
Og så er det nemt at gennemføre - det virkede perfekt på gasprisen i 1944.