Information har den seneste tid sat fokus på sundhedsvæsenet, og jeg har fulgt jeres serie løbende. Flere af jeres artikler omhandler enkelte patienter, hvoraf flere har oplevet en dårlig behandling. Disse sager er selvsagt bedrøvelige, og den slags skal der tages hånd om. Hver eneste dårlige oplevelse er én for meget.
Det er dog en fuldstændig forkert udlægning, hvis Information mellem linjerne prøver at skabe indtrykket af, at det danske sundhedsvæsen nærmest skulle være ved at falde sammen. Intet kunne være mere forkert.
Det danske sundhedsvæsen står i dag stærkere, end det måske nogen sinde har gjort før. De ansatte og regionerne kæmper flot. Ni ud af ti danskere, der har været indlagt, er tilfredse med oplevelsen. Det mener jeg ikke, Information har gjort meget ud af.
Sundhedsområdet har de seneste år fået tilført enorme ressourcer, f.eks. 18 mia. kr. ekstra alene i 2008 sammenlignet med i 2001, da vi overtog ansvaret. Aktiviteten er da også større end nogensinde før. Der gennemføres nu ca. 130.000 flere operationer om året, end der gjorde i 2001.
Det er altså over 350 ekstra om dagen - hver eneste dag. Der er i dag 2.000 flere læger og sygeplejersker end i 2001 i det offentlige, og langt flere danskere overlever nu kræft og hjertesygdomme.
Alle disse tal remser jeg op for at vise, at vi satser benhårdt på sundhed. Og ja, vi er ret ligeglade med, hvem der opererer - om det er offentligt eller privat - bare danskerne bliver raske. Men for lige at tage fat om den debat også, så er det stadig sådan, at hver gang der bliver brugt et par kroner på det private sundhedsvæsen, så bruger vi 100 kr. på det offentlige.
Information giver nærmest udtryk for det modsatte. Den private sektor er minimal i dag, men gør dog fylde som aflastning af det offentlige hist og her, og den er med til at sikre danskerne nogle rettigheder, så de slipper for alt for lange køer.
Til sommer, når det udvidede frie valg vender tilbage, får alle danskerne igen det, der svarer til en privat sygeforsikring, fordi de alle så har ret til at vandre over i det private, hvis de skal vente mere end en måned i det offentlige. Alt i alt må man sige, at det er godt i bekymrer jer om sundhedsvæsenet, men patienten er heldigvis i bedring.
Det kan ikke under at BJ skøjet hen over problemstillingerne. På intet tidspunkt har BJ eller hendes sammarbejdspartner hos K eller DF forholdt sig til virkligheden.
Sundhedsforsikringerne som går langt ind i den offenlige syghussektor og medfører at det ikke længer er den meste syge som proriteres.
BJ nævner også behandlingsgarentien som ikke er nogen behandlingsgarenti. Privathospitalerne teger kun i mod de behandlinger som de kan tjene penge på, og på den måde er det ingen garanti. De Patienter som har absolut behov for behandling sviger denne gararanti, dem har privathospitalerne ingen interesse i. "behandlingsgarantien giver høje operationstal, som BJs partiformand går meget op i.Det er bare på baggrund af kvantitet og svigt af bla det medicinskeområde som ikke kan måles..
Bj næver at den privatesyghussektor kun udgør en lille procentdel. Her glemmer BJ at det som er problemet er at den privatesektor på en række områder dækker langt højre. At de har en stor dækningen på "simple operationer" gør netop at personalet der tiltrækker, mangler i den lang mere fleksibel offentlige sektor, hvor der akutpatiener og patienter mere alvorlig lidelser at tage sige af.
Bj næver de "mange penge" regeringen har givet til de offentlige syghuse. En del penge er overført til opbygning af den privatesektor, da afregning mellem privathospitalerne og regionern har forgyldt privathospitaler. Beregninger fra AE viser at der på operationer har være en overbetaling på 25% og på scanninger mv betydlig mere.. Udover det er der også stasstøtten til de privat sundhedsforsikringer.
Endelig skal man ikke glemme at der er en stor stigning i antallet af patienter, da vi har flere ældre og antallet personer med "livsstlissygdomme" boomer. Ud over det er der den almendige veligeholdelse, for slet ikke at tale om psykriatrien som financers mere eller midre af satsmidlerne..
Så når alt kommer til alt har BJs eget parti Venstre, De konservative og Dansk folkeparti ikke givet ekstra til sundhedsvæsnet, der er derimod tale om nedskæringer.
Bigitte Josefsen det er flot og god , at du blander dig i debatten her i Information. Men hvorfor skal vi ALTID høre hvor mange flere penge VOK har tilført siden 2001. Prøv for en gangs skyld at slå op i en tilfældig udgave af Danmarks Statistiks 10-årsoversigter, her ses at der op gennem årene er tilført flere penge til et område. Så den udvikling er ikke ny.
Derudover er det vel mere væsentligt at se på hvad pengene er brugt til. Fx er der kommet mere og dyre medicin, apparatur og nye og dyre behandlingstilbud. Ligeledes har Løkke Rasmussens aftale med de private hospitaler kostet meget i sundhedsomkostningerne og på bekostning af de offentlige sygehuse.