Kommentar

Principper skal vægtes højere end praktik

Den Internationale Straffedomstol skubber lige præcis i den retning, som er mest ønskværdig, hvis vi fremtiden skal have gjort op med magtfulde menneskers straffrihed
Debat
31. marts 2009

I løbet af den sidste måned har en interessant og nødvendig debat kørt over siderne i Information. Mærkeligt nok var udgangspunktet, at Information på lederplads (7. marts) beskyldte den danske regering for blåøjet naivitet i forbindelse med Den Internationale Straffedomstols (ICC) arrestordre på Sudans krigsforbrydermistænkte præsident Omar Hassan al-Bashir. Den danske udenrigsminister forsvarede i sidste uge (24. marts) ICC's arrestordre på præsidenten med en berettiget undren over at blive kaldt idealist af Information, der åbenbart pludselig fremstår som benhårde realister i spørgsmålet om international retfærdig. Nu kommer den ph.d.-studerende Anders Hastrup (27. marts) Information til undsætning med endnu et forsvar for realismen i form af konsekventialistisk argumentation rettet imod ICC og dens gerninger.

Pligtetik

Anders Hastrup mener i den forbindelse, at arrestordren mod præsident Bashir er forkert, da den vil have en række uheldige effekter i den konkrete konflikt. Der er her tale om en klassisk konflikt fra etikken og den politiske filosofi mellem en utilitaristisk etik og en pligtetik, der baserer sig på principper. Man kan i den forbindelse undre sig over positioneringen af synspunkterne hos henholdsvis den borgerlige minister og den humanistiske avis, men når Information nu ikke længere står på idealismens side, må andre jo forsvare den. Dette job er mærkværdigvis havnet hos den krigsførende udenrigsminister.

Idealismens trange kår

At være idealistisk vil i traditionel forstand betyde, at man i sine handlinger sigter mod en idé eller en idealtype, som man så efterstræber at efterligne så godt som muligt i den virkelige verden. Hvis ideen i vores tilfælde er, hvad man kan kalde forestillingen om en tilstand af international retfærdighed, er det absolut afgørende, at vores regeringer bakker om de institutioner, der arbejder i denne retning. En sådan er ICC. Derfor skal der lyde ros til udenrigsministeren for sin idealistiske opbakning til ICC, selv om idealismen må siges at have haft noget trangere kår, når det kommer til vores allieredes besvær med at overholde internationale konventioner. Det mest skamfulde eksempel herpå er Guantánamo. Ville Information og Anders Hastrup også forsvare den, da den i sin praktik holder potentielle terrorister væk fra samfundet?

Hvis forestillingen om en international retstilstand skal have nogen som helst form for betydning, er det tvingende nødvendigt, at disse principielle retssager bliver ført. Lige netop derfor tager Informations lederskribent og Anders Hastrup fejl, når de siger, at ICC skubber i den forkerte retning. ICC skubber lige præcis i den retning, som er mest ønskværdig, hvis vi fremtiden skal have gjort op med magtfulde menneskers straffrihed.

Alle er lige for loven

Hvis det kunne lykkes at få George W. Bush anklaget for krigsforbrydelser i Irak, skal vi vel heller ikke opgive med en argumentation om, at det ville give en masse praktiske problemer (som det givetvis ville) i vores forhold til USA?

En velfungerende ICC ville være den retlige kulmination på en idé om et kosmopolitisk verdenssamfund, der tager udgangspunkt i det enkelte menneskes værdighed og værdi. På samme måde som det gælder, at vores hjemlige retsstat er den retlige kulmination på ideen om et demokratisk samfund, hvor alle er lige for loven. Altså en slags tvangsmæssig dimension af den politiske filosofi, som vi alle er glade for at hylde. Altså menneskerettigheder, ytringsfrihed og alt det der.

Kristoffer Granov er cand.scient.soc. i filosofi og samfundsvidenskab. Har skrevet speciale om kosmopolitisme og forestillingen om en international retstilstand

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her