Kommentar

Ren luft eller ren bluf?

Luftforurening betyder, at københavnere bliver syge og dør før tid, mens regeringen nægter at leve op til basale miljøkrav. Det er på tide, at den kommer i fart, tager ansvar og viser respekt for dem, der bor i byen
Debat
21. marts 2009

Som en udbrændt travhest er regeringen igen en runde bagud. Radikale Venstre har i tre år prøvet at trænge igennem til staten og påpege de alvorlige skadelige konsekvenser, luftforureningen har i København, men uden held.

Nu kritisererer en række grønne organisationer regeringen for at vige uden om EU’s krav til luftkvaliteten i byerne.

Det er de sundhedsskadelige partikler fra biler, som vi har for mange af i København i forhold til EU’s grænseværdier. Mens københavnere bliver syge og dør før tid, bygger regeringen flere motorveje og kalder det grøn transportpolitik.

Det er utroværdigt og pinligt, at København skal være vært for FN’s klimakonference i december, og vi ikke selv kan leve op til basale krav.

Vi bryster os af at være en miljømetropol, og vi har længe kæmpet for mere skærpede regler for nedsætning af Co2-udslip.

EU åbner op for, at man kan vente med at opfylde kravene til 2011, hvis man har gjort, hvad man kunne både lokalt, regionalt og nationalt for at mindske partikelforureningen. Det er langt fra tilfældet.

Ignorerer løsninger

Man har ikke gjort, hvad man kunne, når regeringen gentagne gange ignorerer trængselsafgifter som den oplagte løsning.

Erfaringer fra bl.a. London og Stockholm viser, at trængselsafgifter gør en kolossal forskel. I København ville vi kunne reducere biltrafikken med 15 – 20 pct. Sundhedsberegninger tyder på, at vi så ville kunne undgå op til 25-30 førtidige dødsfald hvert år.

Stockholm har i flere år haft trængselsafgifter, og svenskerne har også arbejdet ihærdigt med at introducere højteknologiske offentlige transportmidler. I Stockholm har trængselsafgiften ført til 100.000 færre køretøjer per dag – en reducering på 20 pct.

Forureningsniveauet er faldet, og skatteindtægter svarende til over 300 mio. kroner om året er blevet investeret i forbedring af byens infrastruktur, herunder nye intelligente transportsystemer.

Københavns Kommune har i samarbejde med staten indført en miljøzone, der betyder, at tunge og gamle lastbiler skal have påført partikelfiltre for at kunne køre ind i byen. Miljøzonen er et vigtigt skridt på vejen, men den er ikke nok.

Det kan ikke vente

I Danmark kan og skal vi gå endnu længere. Vi bakker op om forslag som dem, det Økologiske Råd arbejder med: Vi kan f.eks. reducere den enkelte bils Co2-udslip via EU-regler, vi kan i meget højere grad give gode forhold for cyklisterne og investere i den kollektive trafik, og vi kan begrænse flytrafikkens klimagasudslip ved at fjerne den konkurrencefordel, det er, at være undtaget for brændstofafgifter.

Det er på tide, at regeringen kommer i fart, ellers må vi udskifte travhesten med en ny model. Når regeringen ignorerer grænseværdier for luftforurening, er det ikke bare et bureaukratisk stunt, det er sundhedsskadeligt for københavnerne. Det er på tide at vise respekt for de mennesker, der bor i byen og lade rent bluf vige for ren luft i Danmark!

Klaus Bondam er Københavns teknik- og miljøborgmester, og Sofie Carsten Nielsen er spidskandidat til Europa-Parlamentet for Radikale Venstre

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Klau, du er naiv hvis du forventer konsekvens og sammenhæng mellem ord og handling, fra denne regering.

Søren Kristensen

Begynd med at rense luften på Nørreport Station. Når Lone så igen har fået ilt til øverste etage, så lad os flyve nogle miljøeksperter ind til en snak om landsdækkende og globale CO2 strategier. Selv om noget tyder på det allerede er for sent.

Slettet Bruger

Nu starter så også en anden og på udsatte steder mere plagsom udledningssæson.

Og mens regeringen fortsat slår ud med armene over OECD’s rapporter med 1 million danskere i dårlig eller direkte sundhedsskadelig luftkvalitet, og sundhedsministeren hoster sig igennem endnu en spørgerunde i dårligt politisk klima, flankeret af støttepartiet med bortforklaringer om onde udenlandske lastvogne og manglende nationalistparker - så går EU også til kamp imod 50.000 årlige støj-dødsfald med indførsel af nye dækstandarder.

Herhjemme hed det for 3 år siden fra de konservative i Folketingets miljøudvalg, at der kørte omkring 70.000 motorcykler rundt med ulovlige lydpotter, heraf visse temmelig mere hørbare end nok så mange EU dæk og Bendsens egen valgbimmer. Og dette ville man gøre noget ved omgående.

Modtrækket blev ikke underligt for denne lov og orden regering til noget mere snak om højere straffe. Det virker åbenbart ret godt på mavefornemmelserne i snapstinget, men desværre ikke ude i samfundet uden opfølgning med synligt politi eller fokus på kontrolindsatser.
Okay, ret skal være ret. Noget nyt er der dog kommet på banen i form af nogle EU godkendte ørepropper med flotte gule stjerner. Så kom ikke her og sig, at det ikke kører godt for det skrappe motorcykelparti. Måske man også kan putte dem i næsen?

“Every time I see an adult on a bicycle, I no longer despair for the future of the human race.”
—H. G. Wells, 1904