Kommentar

Et slag for Friheden med stort F

Slået af fru Nielsens fætter mod det nu grasserende hykleri
17. marts 2009

Fra fru Nielsen på Valby Langgade i det snart CO2-frie København har redaktionen af Frie Ord modtaget nedenstående, der bringes uforkortet og ukommenteret:

Kære Herr. Redaktør

De har for år tilbage med mellemrum haft den godhed at henvise til mig og min familie, når De ikke selv turde lægge navn til Deres udgydelser. Men nu kommer De på prøve. Jeg har nemlig en fætter - den skrækkelige fætter, som min niece siger -, De ellers aldrig har hørt om, men som nu kræver at komme til orde i Deres avis. Hvad De afgjort ikke vil bryde Dem om. Menved siden af at være frihedskæmper af om ikke Anders Fogh Rasmussens så dog Guds og Cepos' nåde (han starter altid enhver samtale og skriftlig henvendelse med at citere sidstnævntes formålsparagraf) er min fætter også lidt af en masochist. Han har det derfor med at låne eksemplarer af Deres avis, når han besøger os i Langgaden. Nu kan han altså ikke mere og må have luft. Hvad jeg har lovet, at De vil give ham - i overensstemmelse med frihedskæmperavisen Informations bedste traditioner.

Så vær så god:

"Bedst præsenterer jeg mig ved at henvise til den frie vestlige verdens førende tænketank Cepos' mening med og om det hele: 'CEPOS er en uafhængig tænketank, der fremmer et Danmark baseret på frihed, ansvar, privat initiativ og en begrænset statsmagt. CEPOS er stiftet af fremtrædende danske erhvervsfolk, tænkere og kulturpersonligheder og indledte sit arbejde den 10. marts 2005. CEPOS ønsker at bidrage til mere personlig og økonomisk frihed, retsstat og demokrati samt sunde borgerlige institutioner som familie, foreninger og kulturliv. CEPOS vil omlægge og begrænse direkte og indirekte støtte fra det offentlige til befolkningen. Støtten skal komme de svage til gavn og afskaffes for personer, der kan klare sig selv. CEPOS går ind for fri konkurrence og frie markeder, og er tilhænger af global frihandel og imod statsstøtte til erhvervslivet".

Udnytte nye ressourcer

Det kan derfor ikke komme som nogen overraskelse, at af alle de mange ord, jeg gennem årene har måttet døje af omsorg for min kusine som fast læser af Deres publikation, har ingen glædet og opmuntret mig mere, end hvad nuværende direktør for Cepos (og daværende præsident for Akademiet for Fremtidsforskning), Martin Ågerup, skrev i Information den 11. september 2004 under overskriften "Vækst, vækst, vækst":

"Værdien af verdens samlede produktion er 400 gange større i dag end for 300 år siden. En sådan eksponentiel vækst kan fortsætte over flere hundrede år, fordi vi hele tiden udvikler nye ressourcer. Det mest karakteristiske ved økonomisk vækst er ikke, at den forbruger ressourcer, men tværtimod at den skaber ressourcer. I dag kan vi udnytte ressourcer, som ikke var tilgængelige for os som ressourcer for 200 eller 50 år siden. Olie var ikke en ressource for 200 år siden. Silicium var ikke en ressource for 50 år siden, men er i dag grundlaget for informationsteknologien. Hvis der er en grænse for vækst, skyldes den ikke begrænsede mængder af olie eller landbrugsjord, men udelukkende begrænsninger i menneskets fantasi og skaberkraft."

Sådan er verden gået fremad, siden vi forlod samler- og jægerstadiet og blev systematiske agerbrugere og kvægavlere, begyndende videnskabsfolk og smede, stadig mere raffinerede håndværkere og teknikere, bydannere, pengeudstedere og universitetsgrundlæggere. Indtil fremskridtet rigtig tog fart ved kapitalismens gennembrud for 400-500 år siden. Med latterlige eufemismer kaldet Renæssancen og det moderne projekt.

Grådighed er gud

Skal alt det nu standses, fordi nogle videnskabsfolk har fået CO2 galt i halsen og mener, at kloden kan risikere at komme ud i en kædereaktion af løbske klimaforandringer, hvor den ene katastrofe bider den anden i halen i en proces uden for enhver kontrol?

Vi ændrer, påstår en vis John Schellnhuber, på 100 år verden på måder, som før har taget 100.000 år. Så hvis tingene bliver ved at accelerere så stærkt, kan der måske ske ting, som aldrig er sket før. Det bekymrer denne Schellnhuber. Men det bekymrer mig endnu mere, at hans bekymringer risikerer at sætte udviklingen i stå.

Hvor er Martin Ågerups frihedstro blevet af? Vores viden om, at jo flere ressourcer den økonomiske vækst forbruger, desto flere skaber den?

Det er hykleri at påstå andet.

Hykleri over hykleri er det dog, når man nu har ondt af, at nogle driftige erhvervsfolk giver hinanden kæmpe bonusser under den meget omtalte finanskrise. Det er jo dog deres efterstræbelse af egennytten, deres såkaldte grådighed og griskhed, der har bragt os så herligt vidt, som Adam Smith i sin tid præcist påpegede.

Helt grotesk bliver det, at man med de nuværende keynesianske pengeudpumpninger mener at have indledt en ny æra. Har man da fuldstændig glemt, hvad Keynes selv skrev? 'Grådighed og åger og beregning må være vores guder en tid endnu.'

Men det tør De selvfølgelig ikke trykke."

Hvilket hermed er modbevist.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Fredsted

"Skal alt det nu standses, fordi nogle videnskabsfolk har fået CO2 galt i halsen og mener, at kloden kan risikere at komme ud i en kædereaktion af løbske klimaforandringer, hvor den ene katastrofe bider den anden i halen i en proces uden for enhver kontrol?"

Nej, det ser bestemt ikke sådan ud.

Når man taler om "grøn vækst", så mener man naturligvis ikke, at produktionen af bæredygtige produkter skal stige mens produktionen af ikke-bæredygtige produkter skal falde, uanset om dette - hvad det nok vil gøre, hvis det blev realiseret - ville medføre en global økonomisk minus vækst.

Nej, man mener naturligvis, at der fortsat og vedvarende skal være global økonomisk vækst, men nu med den grønne sektor som dynamo. Dette er intet andet end en teknologisk illusion: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/286257:Debat--Naturlovenes-ubar....

Ralph Sylvestersen

Med henvisning til dualiteter som nævnt i Johns artikel, kan hænde at realværdien af verdens samlede produktion er 400 gange mindre i dag end for 300 år siden.

John, tak for linket til din artikel.

Fætteren: "Hykleri over hykleri er det dog, når man nu har ondt af, at nogle driftige erhvervsfolk giver hinanden kæmpe bonusser under den meget omtalte finanskrise. Det er jo dog deres efterstræbelse af egennytten, deres såkaldte grådighed og griskhed, der har bragt os så herligt vidt, som Adam Smith i sin tid præcist påpegede."

Der er forskel på folk. Erhvervsfolk, det er sådan nogen der henter olie op af jorden og bringer det frem til forbrugerne. Det er sådan nogen der bygger biler og vindmøller.

Finansfolk derimod, de dumme af slagsen, er hazardspillere, der spiller på om aktier stiger eller falder i værdi (i et finansielt system der tillader den slags). Jeg kan ikke se nytten af deres virke, for andre end dem selv.

I forbindelse med finanskriser taler man ofte om en ubegribeligt masse milliarder dollars, der er forsvundet i den blå luft. Måske burde man spørge økonomerne, i hvilken forstand milliarderne eksisterede før markederne vendte.