Læserbrev

Vi står skam vagt om kulturarven

Debat
20. marts 2009

Tommy Flugt vrøvler og begår karaktermord på bibliotekarer i sin kommentar 11. marts. Han beskylder en hel stand af fagfolk for at have jord i hovedet og være en slags følgagtige bogbrændere. Hans løse påstande skygger i den grad for et ganske fornuftigt budskab. Bibliotekarerne beskrives som villige redskaber for politikeres og bibliotekslederes tunge ansvar for bibliotekslukninger og udrensninger af kulturarven. Med det klassiske argumentationskneb: Det er ganske vist -

En af mine kolleger på Københavns Hovedbibliotek skulle angiveligt under et bogsalg have betegnet Hamsuns Konerne ved vandposten som noget 'lort'', man ikke bør gemme. Alle Flugts eksempler er på anden hånd. Det er søsteren, der frejdigt citeres for at sidste eksemplar af Hamsuns bog under "et af de utallige bogsalg" langes over disken. Flugt er flittig bruger af internettet og kunne med et enkelt opslag i vores katalog have verificeret sin påstand. Og nej, det var ikke sidste eksemplar! Bogen er på norsk og udgivet i 1920. Københavns Hovedbibliotek har fortsat hele to eksemplarer af bogen, i alt findes en halv snes i de københavnske biblioteker. Udtrykket 'lort' går igen i et andet eksempel på hjernedøde bibliotekarer, idet en af Flugts bekendte citerer endnu en bibliotekar for latrinær nedgørelse af Herløv Petersens Imod fremtids fjerne mål.

Bibliotekarer deler ikke karakterer ud på samme fordomsfulde måde som Flugt! Ligesom vi heller ikke over en bred bank hovedløst smider en masse bøger ud og elsker at være kommercielle.

Kun nødtvungent

Nej, vi kasserer nidkært udtjente, forældede og overflødige bøger, bl.a. fordi politikerne i København ikke kan beslutte sig for at bygge et nyt tidssvarende Hovedbibliotek med plads og højt til loftet. Vi får så mulighed for at modernisere det eksisterende pladshungrende hus i Krystalgade. Salg af bøgerne er faktisk en politisk ordre. Et kæmpe arbejde med masser af ekstra slid, men hvor provenuet trods alt går i bibliotekets kasse. Bibliotekarer er lønarbejdere og skal som alle andre indrette sig efter tidens krav på et aktuelt og indbydende tilbud, men må samtidig rette ind i forhold til nye politiske og ledelsesmæssige strømninger. Inden for rammen er der så plads til snusfornuft og civil ulydighed.

Jeg tror mange bibliotekarer og andre offentligt ansatte i disse år nødtvungent tyer til den slags overlevelsesstrategier. Vi kæmper bravt både for en offensiv kulturpolitik og bevarelse af kulturarven.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her