Læserbrev

Status fra en 99-årig

Ved Kvindernes Internationale Kampdag skal vi fokusere på at sikre kvinder mere indflydelse. Jóhanna Sigurdardóttir, den islandske statsminister, er et glimrende eksempel på en handlekraftig kvinde. Flere af dem, tak! ARKIV

Ved Kvindernes Internationale Kampdag skal vi fokusere på at sikre kvinder mere indflydelse. Jóhanna Sigurdardóttir, den islandske statsminister, er et glimrende eksempel på en handlekraftig kvinde. Flere af dem, tak! ARKIV

Debat
7. marts 2009

Selv om Kvindernes Internationale Kampdag snart runder et skarpt hjørne, så er det endnu alt, alt for tidligt at putte 'den gamle dame' i graven.

Den 8. marts vil både have en stor symbolværdi og fungere som vigtig inspirationskilde for kvinder i mange, mange år endnu. Der vil også om 100 år være behov for en nidkær vogter af ligestilling - i Danmark og i resten af verden. Jo mere synlige kvinder bliver i beslutningsprocessen, des mere synligt bliver det. Og desto mere klart bør det stå, at der er brug for stærke og dygtige kvinder på alle vigtige poster.

Se bare på finanskrisen, som er ved at vælte hele verden. Mændene har i bogstaveligste forstand spillet fallit. Der var ikke én kvinde i bestyrelsen i Roskilde Bank, og der var heller ingen kvinder blandt de højt lønnede topbankdirektører, der nu får krisehjælp af Lene Espersen. Vores pointe er, at det nu er besøgelsestid for begavede og modige kvinder, der kan gøre det, der skal gøres på det politiske plan.

I Island er alt brudt sammen, og socialdemokraten Jóhanna Sigurdardóttir blev ny statsminister efter et vedvarende og stort folkeligt pres på de gamle politikere (mænd). Hun indgår alliancer og går grundigt til værks ud fra de krav, der er opstået om sikring af befolkningens kollektive interesser. Hun vil skabe en ny forfatning, hvor naturressourcerne skal være folkeeje. Hun vil sikre befolkningen mod finansspekulanter, hun vil afskedige de tre nationalbankdirektører - og endelig vil hun styrke demokratiet ved at lytte til borgernes krav. Samtidig har hun sat et arbejde i gang om Islands optagelse i EU.

Det islandske eksempel er spændende - Jóhanna giver sig 80 dage til processen.

Krisen er blevet en gevaldig øjenåbner for mange mennesker - og i historien om værdikampen bliver der skrevet et nyt kapitel om den kollektive kraft. I Island demonstreret ved Jóhanna og i USA ved Obama. Vi ved ikke, hvordan kapitlet ender. Men det er vigtigt, at der i demokratiet er mange medforfattere. Tænk, hvis kvinder og mænd med indsigt såvel i såvel makro- som mikropolitiske forhold bringes sammen og samarbejder på lige fod?

I år har Danmark to gange mulighed for at sikre en mere mangfoldig og repræsentativ sammensætning. Vi skal have nye byråd og et nyt Europa-Parlament. Lad os udnytte muligheden i år og sikre kollektive og mangfoldige kræfter i en tid, hvor det er så tydeligt, at nyliberalismen har spillet fallit, og mændene ikke kan håndtere udfordringerne.

Meget vand er løbet i stranden siden Kvindernes Kampdag blev født for 99 år siden, men det er stadigvæk relevant at arbejde for en demokratisk repræsentation af kvinder.

Lad os kunne fejre 100 års jubilæet til næste år med en konstatering af, at kloge kvinder kan få indflydelse og med en kvinderepræsentation på 40 procent. Lad os få mere fællesskab og mindre 'Stein Bagger'.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Sørensen

Sjovt Stein Bagger nævnes.

Økonomidirektøren er kvinde med en MBA uddannelse, en årsløn på 4 gange mere end markedet tilsiger.

Bagger's kone, overraskende også kvinde, stod for kunderelationer som en slagskundechef. ( men vidste ikke, at der ingen kunder var)

Begge kvinder var indtil for få måneder siden "strålende" eksempler på kvinders overlegenhed. I hvert fald efter nogens mening.

Enten er disse super-karriere kvinder lige så skyldige som Stein Bagger eller også er de mere dumme end politiet tillader.
Vælg selv.

Sandheden om krisen er jo dybest set et alt for højt lånefinansieret forbrug.
Og her tror jeg kvinder har en relativt stor del af ansvaret : Samtalekøkkener, "livsnødvendige"ombygniger i det ny-købte hus, dyre bryllupper med den hvide brud i centrum osv. osv.
Jo kvinderne har også deres store medansvar for krisen.

At tilskrive mændene hele skylden for den lånefinansierede forbrugsfest er direkte useriøst, og beviser egentlig bare artiklens/journalistens manglende faglige viden.

Iøvrigt forekommer det mig at Europas's største økonomi har en kvindelig regeringschef.
Men det vil artiklens bagmænd nok nægte.

Forresten; hvor mange vil mene at Lene Espersen's håndtering af politi-reformen er en succes.
Men Lene E er vel lige pludselig heller ikke kvinde mere eller....

Angelica Correa

Dette indlæg har trods sine provokerende linie noget rigtigt over sig. Selvfølgelig er også visse kvinder ansvarlige for finanskrisen, og selvfølgelig er der mange mænd der er dygtige ledere. Men Thomsen og Korzcak spidder med deres indlæg det dybt latterlige argument at kvinders underrepræsentation i alle magtfulde hverv skyldes manglende kvalifikationer. Det sidste årti med dets krigshelvede, tiltagende globale opvarmning og nu finanskrisen er et udmærket eksempel på hvor grelt ukvalificerede og egennyttige mænd der styrer vores verden. At der også er kvinder iblandt synderne ændrer ikke det store billede. I Danmark snakker vi 63% mænd i Folketinget, 98% mandlige borgmestre, 92% mandlige topdirektører. En verden der sådan ud kan naturligvis aldrig hævdes at være repræsentativ for hele sin befolkning. Diskursen har defineret at det stod så skævt til i toppen fordi mændene bare var mere kvalificerede. Det bør efterhånden være åbenlyst for enhver at denne tese er falsk, og at kvinderne i den grad fortjener en stor chance.

Om kvinder på gulvet (ligesom mænd) låner over evne er mindre relevant end at mændene i toppen giver dem incitamenter - ja ligefrem opfordrer - hertil. De ekstraordinære vækstrater under Fogh Rasmussen og dermed hans "succes" som statsminister har netop været bundet op på noget så uholdbart som privatforbrug frem for langsigtede investeringer i nye energiteknologier, infrastruktur, uddannelse, forskning, sundhedssystem, etc.

Mænd og kvinder er ligeværdige. Så længe det er mændene der styrer verden, er det også mændene der er anvarlige for det meget der går galt. Tør øjnene og Indse det.

Jens Sørensen

Angelica,

Nu er det jo ikke mig der konstant fremturer med mænd er bedre end kvinder.
Det mener jeg ikke og har aldrig sagt det.

Efter min mening skal man se bort fra kønnet i disse sammenhænge.

Når nogen derfor siger at det ene køn pr. definition er bedre end det andet, må en enhver normalt tænkende person reagere.
Og du, der flot siger at mænd og kvinder er ligeværdige, burde jo som jeg, angribe artiklen for at være diskriminerende.
Men istedet angriber du mig, der bare påviser at krisen i lige så høj grad skyldes kvinder.

Artiklen skriver direkte at krisen ville være undgået hvis kvinderne havde magten. Og glemmer helt (uvidenhed) hvordan krisen hænger sammen. Krav om store boliger, udenlandsrejser, rødvin og samtalekøkkener osv.
Du glemmer at det pt. er Lene Espersen, der poster milliarder ud til det ovennævnte forbrug. Det skal endda nævnes at det har været Lene's kardinal punkt at på disse skattelettelser, ikke Venstres !!
Er Lene E ikke en kvinde.

Angelica, du burde gå sammen med mig og kræve at disse entydige, polariserende og diskriminrende
artikler sendes i graven.
Kun ved at diskutere problemer sagligt og objektivt kommer vi videre.

Du er endda enig i det rent faglige i mit indlæg !!!
Og alligevel lader du den useriøse artiklel være i fred.

Iøvrigt har jeg ikke grund til at tørre øjnene.
At påvise ( du er jo enig) at kvinderne også er skyld i krisen, er ikke at klynke. Og det er det eneste jeg skriver.
Så hvis jeg klynker, klynker du jo også, i og med du rent fagligt er enig.

Derimod er sige at det hele er de andres skyld og vi har det hårdt, verden er ond vi kræver kvoter ellers kan vi ikke klare os.
Se det er klynk.

Bare vent til "Store klynke-dag" i morgen. Så vil du se hvad klynk er.

Angelica Correa

Jens Sørensen

Min kommentar var ikke henvendt specifikt til dig, selvom jeg svarede på de fleste af dine pointer.

Det er forkert at sige at kvinder er bedre end mænd, men det er ikke forkert at sige at det hovedsageligt er mænd der er ansvarlige for finanskrisen, for det er hovedsageligt mænd der sidder på magten.

Vi er alle sammen ansvarlige for verdens gang, men en person der tager et lån i sit hus har ikke den samme grad af ansvar som magtfulde personer der motiverer folk og faciliterer adgangen til at gøre det. Hvis ansvaret for verdens gang sad på den enkelte borgers skulder, ville verden køre ad helvede til. Og det er det vi ser der sker både i forhold til økonomien og mijøet, fordi de neoliberale jakkesæt vil have det sådan.

Angelica Correa

Jens Sørensen

Kan du i øvrigt påvise at kvinder har et større forbrug end mænd eller er det bare en fordom?

Lise Pedersen

Vi lever i et samfund der i det offentlige rum er domineret af mænd og mænds normer. De kvinder der kæmper sig op gennem glasloftet til fremtrædende stillinger må agere på mænds præmisser. Det fritager naturligvis ingen for ansar for deres handlinger, heller ikke fru Espersens fråds med skattepengene, men enkelte kvinders fejltrin eller særpræg er da ikke dækkende for resten af os. Vi er alle forskellige. Anders Foghs krigeriskhed eller Stein Baggers eskapader er da heller ikke alle mænds ansvar.

På hjemmefronten har kvinderne stadig i overvejende grad magten. En liden kompensation for den manglende indflydelse uden for hjemmet. kritikerne vil naturligvis hævde at kvinderne dominerer i visse brancher. Ja, der hvor mændene alligevel ikke gider. Så knyt sylten, drengerøve. Hvad er I bange for, hvis I er så skide kloge? Bliv dog voksne og opfør jer civiliseret over for konerne, kæresterne, kollegerne, mænd som kvinder.

Lise Pedersen

Vi er forresten nogle stykker der hellere end gerne byttede børnepasningen, indkøbene, rengøringen og tøjvasken, "magten" ud med lidt større indflydelse andre steder, men sjovt nok er dette "magtfulde" hjemmearbejde overordentligt svært at afsætte til mændene.

Alle undersøgelser viser jo at det¨er drengerøve og hangorillaer, kvinder vil have, ikke voksne ansvarlige civiliserede MÆND eller intutive, kreative empatiske forstående mænd.

Og alle undersøgelser viser jo også at kvinder falder for en storcharmør som Stein Bagger, som kan fylde jer med varm luft - præcis på samme måde som han fyldt Danske Bank med varm luft.

Og nej, det er ikke mænd, der sidder på magten. Det er for nemt. Begge køm må, i et kapitalistisk samfund, opfylde kapitalens krav om hurtig profit, dvs. her og nu profit, hvilket altså også vil sige, at kapitalen går efter den størst mulige profit for den mindst mulige investering og med mindst muligt udgifter.

Og så vidt jeg var det da vist kvinderne der forlangte at få 32 tommer fladskærme...

Lise Pedersen

Ti hi - du har da sans for humor. Kan man få dit tlf.nr?

Jens Sørensen

Jacob Rasmussen:

Den undersøgelse du henviser til viser bare at visse mænd handlede oftere en kvinder !!!!

Lise Pedersen:

Her i 2009 er det altså ikke den slemme mand, der tvinger kvinden til at gå ned i tid, gå hjemme, realisere sig selv ved fuldstændig at skifte karrieren
ud med et blødt erhverv "der siger mig noget"
Det er altså et valg kvinderne selv tager. Ofte mod mandens vilje, der hellere vil ha' penge i kasse.
I min omgangskreds er der 5 par hvoraf den ene har valgt karrieren fra. Og jeg kan forsikre dig at det IKKE er manden der har tvunget dem.
Dette er iøvrigt i overensstemmelse med flere undersøgelser.

Som Karsten Aaen er inde på, er det ikke mandens system der styrer. I et kapitakistisk system, hvor kun den stærkeste overlever. er alle, mænd som kvinder, nødt til at handle på en bestemt måde.
Det er altså ikke mandens norm men systemets norm. Og det er jo derfor, at de kvinder der kravler til tops agerer som de gør. De er nemlig ligeledes underlagt systemets krav og normer.

Det er iøvrigt at se hvordan søster-solidariteten blomstrer. Selvom det lyser ud af indlæggene at i ngen bryder sig særligt meget om Lene E, så bliver hun alligevel undskyldt og beskyttet. Fakstik er det åbenbart mændenes fejl at Lene E har gjort det hun har gjort. Hun er jo tvunget ind i mændenes system !!!!!
Og det er denne manglende objektivitet, der gør hele dabatten håbløs.
Alt skal være mandens skyld.
Og kvinden har det så hårdt.
Klynk - Klynk - Klynk.

Angelica:

Enhver med bare små øjne i hovedet samt bare lidt omløb i hjernen ved at:

Det er kvinder der vi ha' samtalekøkkennet, selvom familien egentlig ikke har råd til lånet.
Spørg enhver ejendomsmægler om det er manden eller kvinden, der under rundvisningen er i gang med at rive vægge ned, designe nye badeværelser og i det hele taget bygge om.

Det er kvinden, der for at realisere sin drøm om prinsen på den hvide hest, FORLANGER kirkebrylluppet til 250.000kr. Og selvfølgelig med bruden i centrum iført kjolen til 15.000kr.
Manden vil bare ha' en vikd polte-abend.

80 % er alle reklamer henvender sig til kvinder.
Hvorfor mon ?

75 % af siderne i ethvert dameblad er reklamer for tøj og andre forbrugsvarer. Tænk at betale penge for reklamer.

Gå en tur på strøget eller et hviket som helst indkøbscenter. Prøv ved øjemål at vurdere hvor mange udstillings m2 eller bare butikker, der bruges på varer, der henvender sig til kvinder.
Du kender jo selv svaret.

Og nej. Bilen er ikke mere manden domæne. Her er kvinden lige så idiotisk med f.eks. med 4-hjulstrækkere.

Hvor mange mænd bruger gladeligt 1.000 kr./måned på frisøren.

Eksemplerne er talrige, bare gå en tur i hvilken som helst by.

Til gengæld bruger mænd, indrømmet, mere på øl og sprut.
Mænd bruger også flere penge på sin kvinde end kvinden bruger på sin mand.

Inger Sundsvald

Lise Pedersen
Man skal passe på hvad man ønsker sig ;)

Inger Sundsvald

Klynk, klynk, klynk.
Lyder det fra Søren Fauli m.fl., som naturligvis ikke personligt kunne drømme om at lave om på ’kvindemagten’ i alle de institutioner hvor drenge helt fra små bliver undertrykt. Det er rigeligt for ham, at han får mere i løn end Sofie Gråbøl m.fl.

Klynk, klynk, klynk.
Lyder det nu fra alle de drenge og mænd, som ikke får en uddannelse. Det er kvindernes skyld, at de ikke kan tage sig sammen til at fuldføre hverken en praktisk eller en akademisk uddannelse, og derfor nu og i fremtiden kommer håbløst i mindretal, der hvor det sner.

Klynk, klynk, klynk.
Nu vil de fandengalemig også have et tidssvarende køkken. Det er ikke ligesom i de gode gamle dage, hvor kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og kunne nøjes med ’at få’ et køleskab - og mændene ’købte sig’ en bil. Uha, det var tider. Dengang var der også varm mad på bordet til tiden, der var gjort rent, og i det hele taget var det en værdig tilværelse for en rigtig mand.

De tider er forbi. Åh, hvor er det synd! Klynk, klynk, klynk.

Angelica Correa

Jens Sørensen

De følelser der vælder op i dig når du går en tur i byrummet tæller desværre ikke som objektiv dokumentation. Kan vi ikke nolge kolde facts på bordet? Jeg bliver så træt når folk bruger subjektive og emotionelle inputs som argumenter og forsømmer rigtigt at undersøge sagen først.

Her er der en undersøgelse der modbeviser dine perfide fordomme:

http://www.home.dk/get/1767849.html

Som du kan se, er bundlinien stort set den samme for mænd og kvinder.

Forresten skal det tilføjes at vestlige kvinders ekstreme fokus på udseende og personlig "hygiejne" (læs: kemikaliebehandling) selvfølgelig ikke er uafhængigt af normerne i et samfund, herunder mændenes præferencer. Som eksempel foretrækker 40% af danske mænd kvinder med glatbarberede fisser - unægteligt en medforklarende årsag til at Venus' skrabere sælger så godt i Danmark.

En anden rapport viser at kvinder tænker mere på bæredygtighed når de forbruger:

http://www.information.dk/147177

Og til din orientering blev kapitalismen opfundet og indført før kvinder havde så lidt som stemmeret. Og dengang man fandt på demokratiet, var kun mænd inkluderet. Så selvfølgelig er det mændenes system - et system som kvinder kun ulideligt langsomt får mere andel i.

Inger Sundsvald

Denne frygt for ’kvindemagt’ og utilsløret misogyni, får mig til at tænke på, at der var engang hvor faderguder med vold og magt og heltedyrkelse blev indført, på bekostning af de store moder-religioner. F.eks. Gaia og Demeter.

”Når Demeter til trods for sin enorme religiøse popularitet og magt over folket – hun er, som hun siger, den eneste ene som med sin frugtbargørelse kan sikre menneskers og guders lykke – kun nævnes i alt seks gange af Homer, heraf fem i ”Illiaden”, så er det jo i sig selv et talende vidnesbyrd om hans værkers skjulte, men styrende hensigt: Dannelsen af den patriarkalske gudeverden, befriet fra den altdominerende modermagt. Samme skæbne overgår ligeledes kultguden Dionysos, nævnt fem gange, men nærmest i skikkelse af en hero og i al fald af perifer betydning i forhold til hans senere funktion som frugtbarhedsmysteriets store guddom.”
(Træhesten af Keld Zeruneith: Fra Odysseus til Sokrates – en bevidsthedshistorie s. 95f).

Lige siden har der været bestræbelser på at holde kvinder nede, og de er blevet tillagt alverdens usle motiver, brændt på bålet og endda fået skylden for at mænd ikke kan styre deres seksualitet, fordi de ’frister’. Gaia bevar mig vel!

Jeg begræder ikke tabet af ’magt’, men jeg finder det deprimerende, at ’kampen’ i dagens oplyste samfund, skal føres på så lavt et plan, som den gør. Tænk dog på hvad vi kan udrette tilsammen!

Inger Sundsvald

”perfide fordomme” er det helt rigtige udtryk, Angelica Correa.

Men når nu det - stadig - overvejende er overladt til kvinderne at opfostre og opdrage drengene, - ikke bare i hjemmet, men også i institutionerne og skolen, hvordan kan det så være at verden ikke ændrer sig?

Det skulle vel aldrig være fordi, at der højst er 1 ud af 100 mødre, der kan se nogetsomhelst forkert i at netop deres lille søde dreng hævder sig, mens de nok skal sørge for at få sat skik på deres døtre, hvis de viser det mindste tegn på selvhævdelse?

...og hvad angår kvinders vilje til at afgive magten i hjemmet, så er det en skrøne ... naturligvis vil de da gerne afgive nogle af opgaverne, men at indlade sig på en diskussion af, hvordan og hvor tit de forskellige opgaver skal udføres? ... aldrig!

...som min far sagde: "Heller lidt skidt her og der, end et rent helvede!"

Og så har kvinderne selvfølgelig vist, at når de står overfor kedelige og hårde opgaver, så hjælper deres naturlige kreativitet dem hurtigt til at finde på nogle gode løsninger, som f.eks. støvsuger, vaskemaskine, opvaskemaskine, effektive rengøringsmidler, osv. ...øhhh, - hvad hed de "kvinder" der opfandt de ting forresten? Nånej, det var selvfølgelig for det meste mænd, for kvinderne var jo så undertrykte, at de ikke kunne tænke.

;-)

Jens Sørensen

Hvor er livet let.
Alle dårligdomme er kun mændenes skyld.

Nu er det åbenbart også kun mændenes skyld at kvinderne bruger penge på deres udseende.
Fantastik argument !!

Det svarer til at det er kvindernes egen skyld, hvis de får bank af deres mænd, idet kvinder jo foretrækker Drengerøve og hangorillaer, som Karsten skrev før.

Er der slet ingen af kvindens egne handlinger, de er ansvarlige for ?

Angelica,

Dine links, undersøgelser er sjove, men ikke særligt informerende.

At kvinder har høje tanker om selv er ikke noget nyt.
At de er politisk korrekte og taler meget om miljø er rigtigt.
Desværre følger handlingerne ikke altid ordene.

Alt forbrug er miljø-skadeligt.
Da din anden undersøgelse viser at kvinder HAR er højere forbrug end mænd, er der også en stor sandsynlighed for at de også forurener mere.
Især visse former for kosmetik er direkte giftige. f.eks. hårfarve.
Men sådant noget bruger kvinder jo heller ikke, vel.

Og du har ret i at kvinder ikke interessere sig for biler. Det er derfor det altid er manden på cyklen, der får prinsessen og ikke ham ham i Ferrarien.
Hallo, vågn op. Se hvordan verden virkelig er.

Med hensyn til forbruget er undersøgelsen da meget sød, men undersøgelsen tager netop ikke højde for bl.a. følgende :

Ved opgørelsen af transportomk. tager man ikke højde for at mænd har en højere erhvervsfrekvens end kvinder samt at det typisk er mænd, der pendler langt.

Hvis transport udgør 20% af den disponible indkomst, betyder det at den disponible indkomst i denne undersøgelse er efter bolig-omkostninger.

Så samtale-køkkenet er ikke med. Heller ikke kvindens drømme-bryllup er med. Eller hvad med hyp-hesten ??

Som for ALLE undersøgelser skal man forstå tallene og metoden bag undersøgelsen. Dette for at eliminere fejl som det med transporten.

et er altså ikke subjevtivt at de på den verden der omgiver os. Især ikke når resultatet er klart som det er.
At du vil benægte at reklamerne primært henvender sig til kvinder er fantastisk.
At du ikke kan se at på ALLE indkøbsgader, i ALLE indkøbscentre, I ALLE stormagasiner, ja der er varer, der kun henvender sig til kvinder, overrepræsenteret i en uhørt grad, viser kun din manglende vilje til at se sandheden i øjnene.
Jeg har ikke mange gode ord at sige om kapitalismen, men systemet bevirker i hvert fald at hvis alle disse kvinde-forretninger ikke havde et tilfredsstillende salg, ja så ville forretningen lukke og en anden forretning med produkter der efterspørges ville åbne.

Og lige til sidst.

Husk på at det IKKE er mig, der hævder at det ene køn er bedre end det andet.
Det er artiklen og de kvindelige debattører, der hårdnakket, hævder,at kvinder på alle områder er overlegne og helt uden skyld i noget som helst.

Og med hensyn til klynk.
Det er vel dem der konstant klager over hvor hårdt de har det, der kræver kvoter osv, der klynker !!

D. 8/3 er jo en stor klynke-dag:
Mænd er onde. Vi har det hårdt. Vi bliver undertrykt.

Er det ikke klynk.

Så derfor lad os alle holde op med klynke, holde op med skyde på hinanden, holde op med at kræve kvoter.

Inger Sundsvald

Sven Karlsen
Jeg har tilfældigvis empirisk belæg, i min egen familie og omgangskreds, til at sige, at i de ægteskaber hvor det går bedst, er det fordi mændene er fuldt på højde med kvinderne m.h.t. at skifte ble, støvsuge m.v., og hvor de så kan spille med musklerne, når strømmen svigter og der skal skiftes ’propper’ eller hvad det nu hedder, eller når bilen skal køres hen til autovask. Den empiriske erfaring siger mig, at det ikke er i én ud af hundrede familier hvor det foregår på den måde. Men det har du måske statistikker for?

Det er under bæltestedet at fremføre at det jo er mænd der har opfundet diverse husholdningsmaskiner. Hvad i alverden mener du at kvinderne skulle have bidraget med i den retning for så mange år siden, hvor stort set alle kvinder var husmødre eller havde travlt med at kærne smør og fremstille ost og den slags? Ikke at de fik kredit for det!

Jeg har ikke haft fornøjelsen af at opdrage drenge, og det har min mand heller ikke. Det er måske meget godt, for drengene ville helt sikkert have fået deres sag for, af deres far, som opdragede sine døtre til som legetøj at have en rigtig hammer og søm i hænderne, og ikke overlod dem bilen før de havde skiftet alle fire hjul ud. Det mente han naturligvis ikke at jeg burde kunne, og det var én af de ting jeg trygt overlod til ham. Sådan kan en arbejdsfordeling også fungere.

Kære Inger Sundsvald,
jeg skal - i dagens anledning - lade dig slippe afsted med dit "emipiriske bevis" ;-)

Når det er sagt, så ligger der dog imellem linierne i din tekst, at det dér med at skifte propper, vaske bil og så'n nå'et, det er ikke husgerning, men "mandehygge" ... det kan du da ikke mene?

Og så må jeg vist anbefale dig at læse din "kvindehistorie", - det er nemlig en illusion at den hjemmegående husmor var normen. På landet var der mange der stod med røven i vejret og hyppede roer og lignende, og i byen måtte de rundt og gøre rent og vaske tøj for borgerskabet. At arbejderkvinderne i f.eks. England og USA var glade for at de pludselig kunne få fabriksarbejde under Anden Verdenskrig, var ikke - som nogle borgerlige historikere gør det til - kun fordi det gav dem mulighed for at komme ud af hjemmet, men også fordi de blev behandlet nogenlunde værdigt, ift. deres tidligere jobs. (min egen mor tog også kun rengøring i de perioder, hvor der ikke var noget fabriksarbejde at få ;-)

Og hvad elektriske husholdningshjælpemidler angår, så blev de fleste opfundet efter at kvinderne havde fået beskidte hænder på fabrikkerne, - og dertil skulle jeg mene, at hvis den ene kvinde kunne finde tid til at blive forfatter, så burde en anden vel også kunne finde tid til at gøre et par opfindelser ... hvis det altså havde interesseret kvinder, og iøvrigt givet status blandt kønsfæller ;-)

Hvad drengebørn angår, så har jeg ingen af egen avl, men jeg vil påberåbe at min bagrund for min fremsatte vurdering er ligeså velbegrundet som din vurdering af betydningen af arbejdsdeling i hjemmet. Iøvrigt vil jeg da gerne lige fremhæve, at jeg ikke talte imod arbejdsdeling, men for en deling af kompetencen, som er noget lidt andet ;-)

Jens Sørensen

Inger,

Det korte og lange er at du og dine synsfælder forsvarer en direkte kønsdiskriminerende artikel.

Det er jo direkte imod alt det du påstår at gå ind for!!

Hvis du endvidere nærlæser artiklen vil du se at det ikke er andet andet ord, gode intentioner uden realistisk indhold.

I artiklen står :

"Hun indgår alliancer og går grundigt til værks ud fra de krav, der er opstået om sikring af befolkningens kollektive interesser. Hun vil skabe en ny forfatning, hvor naturressourcerne skal være folkeeje. Hun vil sikre befolkningen mod finansspekulanter, hun vil afskedige de tre nationalbankdirektører - og endelig vil hun styrke demokratiet ved at lytte til borgernes krav. Samtidig har hun sat et arbejde i gang om Islands optagelse i EU. "

Hun vil altså have Island ind i EU !!!!!!
Hvis det lykes for hende, skal Island overholde EU's love og regler. Det betyder bl.a. at Island skal overholde de 3 økonomiske konvergens-krav.
At Island bliver underlagt den Europæiske Central bank ledet af "Nationalbankdirektør" Trichet, der IKKE er underlagt politisk magt.
Hun kan altså ikke nedlægge Trichet's stilling, som hun jo vil i artiklen.
Hun vil være underlagt EU regler om finanstransaktioner, herunder kapitalens fri bevægelighed.
Hun kan altså ikke beskytte befolkningen mod spekulanter. Det er et EU anliggende.
At ville styrke demokratiet samtidig med at man overfører alle væsentlige beslutninger til EU, er jo totalt nonsens. Alle ved jo at demokratiet derved bliver mindre.
Tror hun virkelig at EU modtager Island som en gud ? Tror hun virkelig at hun/Island reelt får noget at skulle have sagt i EU ?
Tror hun at EU-domstolene/kommissionen vil godkende at natur-ressourcerne overdrages til folket, andet end til en super hør og uinteressant markedspris.
En ny forfatning......ja, men den skal underlægges EU's gældende traktater.

Dette er bare et par udpluk fra artiklen.

I stedet for bare at falde på halen bare fordi det er en kvinde, bør alle, også kvinder, forholde sig til indholdet.
Det hænger jo ikke sammen.

Jens Sørensen

Det jeg vil sige er egentlig bare :

Lad os hylde dem, der gør det rigtige uanset køn.
Lad os kritisere, dem der ikke gør det rigtige, uansat køn. Atlså også hvis det er en kvinde.

Niels B. Larsen

Har vi ikke snart hørt nok om ligestilling mellem kønnene i Vesten? :-(

Hvad med at kæmpe for ligestilling af kønnene i (Mellem)østen?

Inger Sundsvald

Sven Karlsen
Som du dog kan dreje det ;-). Nej, det mener jeg ikke. Jeg er fuldt bevidst om både historien og om hvad der er hyggearbejde. Jeg hører selv til dem som voksede med opgaven: Har slæbt mere papir end godt var, var murerarbejdsmand da vi byggede hus, undså mig ikke for at hive panelerne ned i et andet hus og pudsede op efter de beklagelige huller. Blandingsforholdet havde jeg lært af min mand, og det bekom ham ikke rigtig vel at jeg tog sagen i egen hånd, da han havde travlt med noget andet, ligesom det ikke var helt i tråd med min selvopfattelse at han i virkeligheden var bedre til at få en krave på en hjemmesyet frakke til datteren til at makke ret.

En dag som i dag, på kvindernes internationale kampdag, skal man ikke lade en lille provokation være uforsøgt, selv om man let kan blive misforstået, og udråbt til betonfeminist eller det der er meget værre - det tager jeg som en mand ;).

I morgen er vi tilbage ved status quo; og sitets øvrige fornuftige mænd kunne ikke drømme om at deltage i denne tråd, som evt. kunne vise at de har forstået noget grundliggende om SOLIDARITET, samarbejde og almindelig anerkendelse af at kvinder også er en slags mennesker. Det måtte selv Freud trods alt erkende.

Nå, men i dag lader det til, at det kun er mænd med det mest fastlåste meninger og holdninger og fordomme, der udtaler sig. Resten stikker piben ind. Kan jeg tillade mig at udtale et forsagt ’tøsedrenge’?

PS.
Det her kan jo blive en hel konkurrence om hvem der er bedst til at klynke. Men helt ærligt, der er indlæg jeg ikke har lyst til at kommentere.

Jens Sørensen

I artiklen står :"

Se bare på finanskrisen, som er ved at vælte hele verden. Mændene har i bogstaveligste forstand spillet fallit. Der var ikke én kvinde i bestyrelsen i Roskilde Bank, og der var heller ingen kvinder blandt de højt lønnede topbankdirektører, der nu får krisehjælp af Lene Espersen. Vores pointe er, at det nu er besøgelsestid for begavede og modige kvinder, der kan gøre det, der skal gøres på det politiske plan."

Og til sidst nævnes Stein Bagger som typisk eksempler på hvordan mænd er. Derfor er det godt at "det nu er besøgelsestid for begavede og modige kvinder, der kan gøre det, der skal gøres....."

Jamen var Anette Uttenthal ikke ansvarlig for kunderelationer hos IF-Factory ? Hun fandt bare aldrig ud af at der ikke vare nogen kunder.
Eller Jeanette Lorentzen, Økonomidirektør hos IT-Factory, uddannet MBA. 3,5 mill. i årsløn.
Joh, besøgelsestiden for begavede og modige kvinder er i fuld gang.
Det kan ikke gå galt.

Kære Niels B. Larsen,
man kan ikke give andre mennesker deres frihed, hvis man ikke selv har taget den fra dem, - man må nøjes med at inspirere og motivere dem til selv at søge den.

Når det f.eks. drejer sig om kvindefrigørelse, så er det en idé der siver oppefra og ned (i europæisk kultur var sufragetterne jo ikke just fattige vaskekoner).

Og tager du f.eks. til Iran, så har ayatollaherne langt fra den succes de gerne ville have, med at undertrykke middelklassens kvinder, - især ikke de yngre ... at sagerne så halter noget mere på landet, er en anden sag.

Samme billede kan ses i andre muslimske lande, som f.eks. Malaysia.

Men hvis vi reelt ønsker at støtte en udvikling imod vores egne idealer, så sker det ikke ved at kritisere en hel religion eller hele kulturer for at være "forkerte", - det vil være langt mere frugtbart at fokusere på støtte og ros til dem der udviser et ønske om forandring.

... men det kræver naturligvis, at man accepterer det faktum, at også muslimer er mennesker, ikke sider i en forhadt bog ;-)

Inger Sundsvald

Det kan også blive en konkurrence om hvem der har skylden for finanskrisen.

Jens Sørensen

Kære Inger,

Jeg påstår netop ikke, at det KUN er kvinderne.

Artiklen påstår derimod entydigt, at det KUN er mændene, der ansvarlige.

At artiklen i øvrigt indeholder masser af kønsdiskriminerende, selvmodsigende elementer og flere steder er direkte latterlig, burde da bare betyde at alle tog afstand fra den.
Men nej, i kvindepartiet støtter vi altid hinanden uansat hvad der bliver sagt og skrevet.

Nå, men får lige at komme tilbage til emnet, så tror jeg egentlig ikke at kvinder (generelt set) har lyst til at blande sig i drengerøvsdansen på direktionsgangen. Derimod tror jeg, at det er gået op for kvinder (generelt set), at den magt de drengerøve leger med, påvirker alle menneskers hverdag.

Og eftersom det historisk har været sådan, at den eneste vej til indflydelse er deltagelse, så diskuterer man naturligvis hvordan man får flere kvinder indsat i mændenes topstillinger.

Men hvis nu man gik ud og spurgte kvinder (generelt set), hvad de synes om den måde de kvinder der allerede har opnået den eftertragtede position, forvalter deres magt, i forhold til mænd i samme stillinger, ville de så kunne pege på nogen egentlig forskel?

Med andre ord: skulle kvinderne ikke lige overveje, om det de ønsker er en anden måde at forvalte magten på, eller om deres eneste kritik er, at der er for få direktører der går i skørter?

... og så står det da vist lidt skralt til med kvindernes kampvilje, - kun tre af det kønne køns repræsentanter i tråden?

Inger Sundsvald

Sven Karlsen

Dírektører og skørter har jeg ikke lyst til at kommentere på. Det er for pjattet.

Jeg kan jo kun tale for mig selv. Men jeg mener, at det er i orden, at f.eks. Ritt Bjerregaard laver aftaler med dem der vil, og ikke med en bestemt fraktion på grund af en opfattelse af en ’pseudosolidaritet’.

Apropos solidaritet:
Hvornår har det haft indvirkning på lønnen i kvindefagene, at der er stor mangel på ’hænder’ i social- og sundhedssektoren (udbud og efterspørgsel)?

Når finansministeren bestemmer farten, så bliver det svært at løfte opgaven med strejker – så længe en mand (nogle af dem, men ikke generelt set) ikke kender til ordet solidaritet, eller for den sags skyld slet ikke kan se problemet i, at en kvinde som skifter ble på hans gamle bedstemor ikke får det samme i løn som en ufaglært mandlig arbejder. Jeg så ikke et eneste fagforbund som nedlagde arbejdet i sympati ved de sidste overenskomstforhandlinger.

Og det efter at kvinder i generationer har ’lavet te til revolutionen’.

Inger Sundsvald

Sven Karlsen
Kampvilje? Temmelig formålsløst. Men jeg kan da gætte på, at kvinderne er beskæftiget med madlavning lige nu, mens mændene sidder ved computeren.

Kære Inger Sundsvald,
den med "skørterne" var nu ellers meget seriøs, så jeg gentager den bare i forkortet form:

vil kvinderne bare ind på direktionsgangene, for at komme derind, eller har de/I et mål om forandring?

Hvis der ikke sker nogen ændring i politik eller business ved at der kommer flere kvinder på topposter i de områder, så må I kæmpe jeres egen kamp, for så vil jeg fortsat bruge mine kræfter på at få en mere socialistisk verden, - sorry ;-)

Hvad solidaritet angår, så må jeg (naturligvis ;-) personligt melde hus forbi, - at der er problemer må jeg så anbefale kvinderne at tage op med deres repræsentanter: jeg blev chokeret da KAD gik sammen med SiD, og idag er mine værste anelser kun bekræftet ... en trængt gruppe skal aldrig lade sig opsluge af den stærke.

Kun ved at fastholde særforbund for kvinder, indtil der er opnået ægte ligestilling, kan kvinderne styrke deres sag. Jeg anbefaler at man bryder ud af 3F igen, og derudover danner flere rene kindeforbund og et kvindekartel.

Kære Inger Sundsvald,

og iøvrigt, så har jeg serveret aftensmad for min hustru, men det har på ingen måde tilskyndet hende til at gå på barrikaderne ;-)

Niels B. Larsen

@ Sven Karlsen

Også på den anden fløj er vi skam gået i køkkenet. :-)

Her i huset skiftes vi til køkkentjenesten *suk*

Inger Sundsvald

Sven Karlsen:
”Og eftersom det historisk har været sådan, at den eneste vej til indflydelse er deltagelse, så diskuterer man naturligvis hvordan man får flere kvinder indsat i mændenes topstillinger”.

Jeg tror jeg kan konkludere det samme om mænd, og mænds indflydelse på hvem der får børnene ved en skilsmisse. Deltagelse er kodeordet. Og her medregner jeg ikke hverken uretfærdigheder, forskruede kvinder eller mænd, men anerkender i høj grad, at ’samfundet’ kan være en bærer af uretfærdigheden. Jeg kunne ikke drømme om at tage parti for en kvinde, kun fordi hun er kvinde. Ligesom jeg ikke kunne finde på at fordømme en mand, kun fordi vi er uenige.

En mere solidarisk verden opnås kun, efter min mening, hvis kvinderne ikke skal kæmpe kampen alene og være deres egen lykkes smed - med mænd på sidelinien, som sidder og giver gode råd om hvad kvinderne skal gøre rent fagforeningsmæssigt.

Jeg skal ikke afvise at din hustru er er heldig kvinde. Og jeg er helt enig i, at en trængt gruppe aldrig skal lade sig opsluge af den stærke ;-).

Angelica Correa

Jens Sørensen

"Nu er det åbenbart også kun mændenes skyld at kvinderne bruger penge på deres udseende."

Du har åbenbart svært ved at læse og forstå et argument. Og du er heller ikke kommet med et eneste bevis for at kvinders forbrug er væsentligt større end mænds.

"Ved opgørelsen af transportomk. tager man ikke højde for at mænd har en højere erhvervsfrekvens end kvinder samt at det typisk er mænd, der pendler langt."

Nåda. Og betyder det ingenting i din verden at kvinder bruger meget mere tid i køkkenet og derfor måske gerne vil have nogle ordentlige vilkår derude?

"Er der slet ingen af kvindens egne handlinger, de er ansvarlige for ?"

Er mænd slet ikke ansvarlige for husombygninger og bryllupper og andre store fællesinvesteringer? Er mænd som små rystende espeløv der ikke tør sige nej til deres koner? Og hvis skyld er det i så fald? Når du taler om klynk, skulle du virkelig høre dig selv.

I øvrigt er denne forbrugsdiskussion et sidespor. Temaet er hvad magthaverne foretager sig, og det er altså sørgelige sager. De er inkompetente, egoistiske og visionsløse. At de så altovervejende er mænd, beviser endegyldigt at diskursen om de højtkvalificerede og overlegne mænd er falsk. Debatindlægget her sætter tingene på spidsen og går over stregen, men jeg kender Thomsens og Korczaks holdninger godt nok til at vide at deres ærinde er at sende ovennævnte diskurs i graven.

"kvinder jo foretrækker Drengerøve og hangorillaer"

Din indebrændte misogyni og dine uvedkommende fordomme omkring hangorillar, bryllupper og ferrarier er pinlige. Resten af dine stråmandsargumenter og uunderbyggede postulater orker jeg simpelthen ikke at svare på.

Ciao.

Jens Sørensen

Angelica,

Tak for dine personlige angreb.
Det siger jo mere om dig end om mig.

Pointen om transportomk. er ganske enkelt at omkostninger til arbejdstransport selvfølgelig ikke skal indgå i sådan en forbrugsundersøgelse..

Med hensyn til til forbrugsdebatten var det DIG SELV der bragte kvindernes miljøbevidsthed ind i debatten. Og forbrug er jo ikke godt for miljøet.

At påstå at de fleste piger foretrækker fattigrøve på cykler fremfor rige i Ferrarier, stadfæster endnu engang dit manglende kendskab til den virkelige verden.

Hvis du tager høje for at kvinder er under-repræsenteret på topposter, har de alligevel deres andel af skandaler i politik og erhvervsliver.
F.eks. Stine Bosse, der stjæler fra forsikringstagerne, Anette Uttenthal og Jeanette Lorenzen fra IT factory, Den tidligere direktør for ørestadselskabet, ja der er mange eksempler.

At fornægte at det typisk er kvinden, der har bukserne på i hjemmet, er grinagtigt.

Inger Sundsvald

Jeg kunne jo godt få den tanke, at det ikke er tilladt for en kvinde at være ironisk/’morsom’/sarkastisk/feminist i al fredsommelighed eller komme med relevante udsagn i det hele taget. Alt hvad der kan gå galt, går galt, og bliver i hvert fald ikke forstået/taget ad notam. Gad vide om hangorillaer kan læse og reflektere?

Men nu vil jeg slutte for i dag. Jeg kunne godt have brugt lidt flere m/k-indlæg, men jeg sender en hilsen til de få andre kvinder, som har bidraget med relevante indlæg/links (Lise Pedersen og Angelica Correa) – ikke at de bliver taget alvorligt. Der bliver slet ikke reflekteret over hvad de rent faktisk skriver. Sådan er det bare.

Jeg sender såmænd også en kærlig hilsen til Sven Karlsen - trods alt, selv om jeg tror han har et 'blødt' punkt netop her ;-).

Kære Inger Sundsvald,

har jeg noget blødt punkt i debatsammenhæng, så skulle det da lige være dig ;-)

Jeg indrømmer ærligt, at jeg - som jeg vist også skrev tidligere i tråden - er "gået ind i kampen, for at give jer kamp" ... ikke fordi jeg er modstander at ligestilling.

men nu er klokken mange, så lad mig bare være lidt ego-(men ikke dermed sagt køns-) chauvinistisk:

Jeg har været gift tre gange, og har både levet som "bread-winner" og "jordemor-mand", uden at føle mig særligt over- eller under-værdig i nogen af situationerne.

Jeg tror på, at hvis man ser på mennesker - både sin partner, og andre i almindelighed - med øjne der søger efter positive egenskaber, med et ønske om sameksistens og komplementering, fremfor differentiering og konkurrence, så er det ligegyldigt hvem der laver hvad og hvorfor, - bare den tid der bruges på "hadeopgaver" er ligeligt fordelt.

Lær at elske dig selv, og at anerkende, at engang imellem er der ingen der er skyld i, at vi kan være nødt til at bruge tid og kræfter på ting vi egentlig ikke gider at lave, eller er skyld i, at vi ikke får lov at lave det vi har lyst til - sådan har de andre - og det andet køn - det jo også ;-)

For nu at starte et andet sted. David Nielsen - fodboldspiller. Dengang det kom frem, at han var en 'bad boy' - en slagsbror, ja så kom der indtil flere frække tilbud fra kvinder. Hvorfor ved jeg egentlig ikke... (Og det var mig, der startede med at sige det med 'drengerøve og hangorillaer).

Personligt kan jeg bidrage med erfaringer fra 30 års gåen i byen - hvor det netop var de drenge og mænd, der var frække nok til at tage kvinderne på røven eller på patterne, som de sidst på aftenen, dvs. mellem kl. 00.30 og 04.30 valgte at gå hjem med. Eller de mænd, der stod og pralede med et eller andet - eller mænd som så ud som om de var hangorillaer, men ikke have ret meget mellem ørerne. En anden en, (mig) blid, forstående, kreativ, måtte skam pænt gå hjem alene.

Jeg ved ikke hvorfor Anette Uttenthal faldt for Stein Bagger, måske faldt hun for hans store overarme, eller måske faldt hun for drengerøvs-charme, måske faldt hun for hans visioner eller hans store organ. Stein Bagger har i hvert fald kunnet charmere store dele af danske bank. Og mon ikke hans erhvervs-rådgiver har været en kvinde?

Mht. mænd og kvinder - er det min klare opfattelse, baseret på empiriske personlige studier, at det er kvinderne, der vil have nye køkkener, nye bade-værelser, fladskærms-tv, mm. Og bestemme farven på familiens nye bil. Og bestemme, at det skal være en station-car.

Min gode kvindelige kiropraktor har lige sagt sit job i min by op - for at være tættere på sin familie. (hun bor på Fyn). Hvorfor er det ikke hendes mand, der siger sit job op - for at være tættere på sin familie, og sine børn...

Og ja, der er rigtig mange mænd derude, som slet slet ikke tør sige 'nej' til deres koner - af angst for at hun skal få i 'no sex mode' eller 'skuffelses-mode'.

Og ja, temaet er hvad magthaverne foretager sig. Men så længe nogen kvinder fastholder, at det er mændene, der sidder på magten - og ikke formår at se bagom denne magt. Og se at mænd såvel som kvinder i bestyrelser mm. i et kapitalistisk samfund må adlyde den eneste lov der er: akkumuler, akkumuler og atter akkumuler profit.

Som jeg skrev før må også kvinder i bestyrelser underlægge sig kapitalens krav til her & nu indtjening; størt mulig profit med mindst udgifter og investeringer. At kvinder kommer i bestyrelser, ændrer dette bestemt ikke...

Mht. vaskemaskinen - jeg den den er opfundet af en mand. Eller rettere af en SØN som syntes det var SYND for hans MOR at hun skulle bruge et vaskebræt når hun vaskede tøj.

Angelica Correa

Karsten Aaen

Jeg kan egentlig ikke se hvad dine personlige erfaringer omkring hvad kvinder tænder på har af relevans for emnet. Men lad mig alligevel lige spørge:
Tror du mænd generelt går målrettet efter blide, forstående, kreative, kloge kvinder når de skal have sig en sexpartner for en aften? Eller er det mon andre ting der trækker?

@ Angelica

Næ, det tror jeg næppe ---- men min erfaring er blot, at kvinder også går efter det jeg kalder hangorillaer og drengerøve, når de skal vælge kærester. Uanset hvor meget kvinder ellers normalt siger at de vil have en blid, forstående, empatisk mand - som kæreste.

Og ja, jeg har da været sammen med sjove, søde, kreative, kloge kvinder - også selvom det kun var for en aften. Men jeg er også en mærkelig & underlig mand - også på det punkt :)

Og den relevans det har for emnet er dette:
Drengerøven Stein Bagger kunne charmere alt og alle, inkl. hans erhvervs-rådgiver i Den Danske Bank.

Egentlig synes jeg at hr. Karsten Aaen og fr. Angelica Correa blot repeterer to gamle sandheder, - både mænd og kvinder jagter karrikaturen på det modsatte køn, når de målrettet går efter kønslig bekræftelse (sex for sex´ skyld er jo - i one-night stands - blot en simpel overføring).

Nu skal man være forsigtig med at bringe noget til torvs, som man ikke gider at rode referencen frem til, men så vidt jeg husker, så er det ca. 10% af alle førstefødte, der ikke har den far, der står på deres dåbsattest. Såvidt jeg husker, et "biprodukt" af allerede de første forskningsprojekter i arvelighed, og sidenkoblet sammen med psykologiske analyser, som viser at der er stor forskel på den mand en kvinde gerne ser som (biologisk) far til sit barn, og den mand hun gerne vil giftes med.

Så mænd tager måske røven på kvinder, i samfundsøkonomien, men så kan kvinder da trøste sig med, at de altid har taget røven på mænd i følelsessager!

Kære Karsten Aaen,

du skriver "Drengerøven Stein Bagger kunne charmere alt og alle, inkl. hans erhvervs-rådgiver i Den Danske Bank."

Og det har jo ligesom ikke noget med emnet at gøre, - både mænd og kvinder bliver taget i både h.... øhm: i begge ender, af sociopater.

Og man behøver ikke at være sociopat, bare fordi man er supermacho eller superfemi.