Læserbrev

Tjaeh, Hans Christian Fink ...

Oversætteren af 'Kafkas Fortællinger' og 'Efterladte fortællinger' forsvarer sine anmeldere
5. marts 2009

Det er almindeligt at blive vred over dårlige anmeldelser, men ualmindeligt at hidse sig op over gode. Dette er dog øjensynlig sket for oversætteren Hans Christian Fink, som i et læsebrev i sidste uges udgave af Bøger udtrykker voldsom utilfredshed med anmeldernes positive modtagelse af min oversættelse af Kafkas fortællinger. Fink, der karakteriserer sig selv som 'en gammel pedant', nævner en lille håndfuld steder som han ville have valgt at oversætte anderledes. Eksempelvis skriver Kafka i Dommen om en persons gelbe Hautfarbe; jeg oversætter med 'gule hudfarve', men Fink mener at 'gullige hudfarve' ville have været meget bedre. Tjaeh. Jeg har generelt svært ved at se pointen i Finks stilistiske forslag, men den slags er et spørgsmål om gehør, og gehør er vanskeligt at diskutere.

Jeg kan i stedet bruge lejligheden til at fortælle om de stilistiske overvejelser jeg har gjort mig i forbindelse med oversætterarbejdet. Kafka skriver ikke godt på samme måde som en essayist eller en klummeskriver skriver godt. I en af sine dagbøger bemærker han hvordan konsonanterne i hans sætninger støder blikagtigt mod hinanden. Et andet sted betegner han sin umusikalskhed som sin egentlige styrke. Og Kafka har ret, hans prosa har en sær blikagtig klang der ikke harmonerer med de gængse forestillinger om sproglig vellyd. Ikke bare mennesker, men også biller, aber, hunde og mus formulerer sig i den samme kværnende kancellistil i Kafkas univers. Men det er netop når de blikagtige sætninger får deres egen bagvendte musikalitet, at Kafkas prosastil bliver noget særligt.

Denne tørre klang har jeg forsøgt at genskabe på dansk. Konkret vil det blandt andet sige at jeg har bevaret Kafkas lange, lidt kontormæssige sætninger, i stedet for at skære teksten op i korte, velformede sætninger. Og at jeg har gengivet hans ofte monotone gentagelser af bestemte ord eller dele af ord, i stedet for at variere prosaen med vellydende synonymer.

Skræk eller rædsel?

Et af eksemplerne fra Finks læserbrev kan bruges til at anskueliggøre, hvad jeg mener: "Winkel Holm skriver et sted i Dommen: 'Georg så op på sin fars skrækindjagende billede.' Kafka som skrækromantiker? Hele den komiske historie med faderen der er dækket til eller ikke dækket til, kan den overhovedet forstås uden associationen til den straffende Fadergud? Ville det ikke give mere mening at skrive: 'Georg så op på sin fars rædselsvækkende åsyn?'"

Tjaeh igen. I den tyske original står der at Georg så op på das Schreckbild seines Vaters. Det 'rædselsvækkende åsyn', som Fink foreslår, er en udmærket, men temmelig fri oversættelse af Kafkas sætning. Problemet er ikke kun at der er langt fra Bild til 'åsyn', men også at 'åsyn' er et alt for velklingende og i traditionel forstand 'musikalsk' ord. Når jeg bruger ordet 'billede', er det fordi det har den tørre klang som jeg gerne vil have frem. Og når jeg bruger ordet 'skræk', er det fordi Kafka gentager dette ord igen og igen i netop denne del af forfatterskabet.

I Forvandlingen, som Kafka skrev umiddelbart efter Dommen, bruges Schreck en snes gange, blandt andet i sammensætninger som 'forskrækket' og 'skrækkelig'. I en parallelscene ser sønnen, der i Forvandlingen hedder Gregor, op på sin fars Schreckgestalt, hvilket jeg har valgt at oversætte med 'skrækindjagende skikkelse' (så det rimer med det 'skrækindjagende billede i Dommen). En oversætters opgave er at genskabe den slags ordmønstre snarere end at synonymisere teksten med kultiverede ord.

Forskel på forlag?

Det føles lidt underligt at skulle forklare hvorfor man har oversat Bild med 'billede' og Schreck med 'skræk'. Men sådan kan man selvfølgelig diskutere hver enkelt sætning i Kafkas fortællinger, hvis der var spaltecentimeter nok, og hvis det var her problemet lå.

Det er imidlertid påfaldende, at Hans Christian Fink ikke havde det fjerneste at indvende mod min oversættelse, da den udkom på Gyldendal i september. Problemet opstod først, da Politikens anmelder Mikkel Bruun Zangenberg et par måneder senere sammenlignede Gyldendals oversættelse med forlaget Vandkunstens parallelle oversættelse af Dommen og Forvandlingen. Denne sammenligning gik hårdt ud over Vandkunstens udgivelse.

Så når alt kommer til alt er det nok stadig de dårlige og ikke de gode anmeldelser, der sætter sindene i kog.

Isak Winkel Holm er ph.d. i litteraturvidenskab og lektor ved Institut for kunst- og kulturvidenskab, Københavns Universitet

Kafka I

Afmagt mig her!

Ole Nyegaard, Åbyhøj

I sidste bogtillæg (26/2) går en vis Hans Christian Fink under overskriften ’Kritikkens afmagt’ i rette med anmelderne af de nyeste Kafka-oversættelser. Da Fink også langer ud efter mig, vil jeg gerne tilføje disse bemærkninger. For det første: Fink mener, at jeg tager prisen for ikke at være værd at diskutere med. Jeg takker. For det andet: Fink skriver at jeg »ifølge et kryptisk læserbrev i Politiken har fået kolde fødder og er tilsyneladende i gang med en genlæsning.«

Hertil vil jeg sige: Mine fødder er dejligt lune. Det er lang tid siden, jeg læste, for jeg anmelder ikke ’på dagen’. Og jeg står ved min anmeldelse af Isak Winkel Holms oversættelse, og mine konklusioner på læsning og sammenligning af diverse oversættelser er at læse i det seneste nummer af Standart, der snart udkommer.

Kafka II

Kafka på dansk?

Hans Christian Fink

Læser man min kommentar i torsdags omhyggeligt, vil man se, at jeg bruger en vending, som jeg kritiserer Isak Winkel Holm for. »Ville kunne have sparet ...« skriver jeg gudhjælpemig. Det kan man åbenbart godt? Man skal være varsom med at kravle alt for højt op på den høje hest.

Samtidig skal jeg beklage, at der er gået kuk i citationstegnene, hvilket gør det vanskeligt at se, hvornår jeg citerer Skyum. Desuden er udtrykket ’den autoritative oversættelse’ i sidste sætning ikke mit, men Skyums.

Til gengæld synes jeg, at læseren har krav på at vide, at overskriften ikke helt er min. Jeg skrev ’Kritikkens (af)magt’. Denne tvetydighed turde næppe være helt uvæsentlig?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu