Kommentar

Tyrkiets islamistparti stadfæster sin magt

Det islamiske regeringsparti, AKP, styrer mod nye valgsejre ved det tyrkiske lokalvalg, men kritiseres for både at true og lokke vælgerne - og for at bruge 'social ingeniørkunst' til at omforme det tyrkiske samfund efter egne konservative værdier
Debat
24. marts 2009

Med stor sandsynlighed kommer regeringspartiet AKP ('Retfærdigheds- og Udviklingspartiet') til at opleve endnu en sejr ved lokalvalget i Tyrkiet den 29. marts. Siden november 2002, da AKP kom til magten med 34 procent af stemmerne, har partiet oplevet en stigende succes med 42 procent af stemmerne i lokalvalget i 2004 og 47 procent ved valget i 2007. Spørgsmålet er, i hvor høj grad den økonomiske krise og voksende arbejdsløshed kommer til at påvirke valgresultatet.

AKP-regeringen har brugt sine seks år ved magten til at skabe en ny elite centreret omkring Istanbul, Ankara og industribyer som Konya, Kayseri og Gaziantep i Anatolien. Samtidig har partiet udskiftet ledelsen inden for statsadministrationen, uddannelsessystemet, retsvæsnet og offentlige nævn med tilhængere, der støtter regeringens konservative, islamiske værdier. For eksempel blev 600 ledende medarbejdere fra TRT (Tyrkisk Radio og Television) sidste oktober udskiftet som led i en 'omstrukturering', og martsudgaven af det ansete tidsskrift Bilim ve Teknik (Videnskab og Teknologi) blev ramt af censur. Forsiden viste et billede af Charles Darwin, og en 16-siders artikel fejrede 200-års-jubilæet for hans fødsel. Men Tübitak, det tyrkiske videnskabelige råd, greb ind, og forsidebilledet, artiklen og chefredaktøren blev fjernet.

Græsrodsbevægelse

Darwins udviklingsteori er nemlig i strid med kreationisme, som regeringen støtter, og som er indført i tyrkiske skolebøger. Ifølge Riza Türmen, tidligere dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, viser dette indgreb, at det AKP-regeringen forsøger at opnå, er 'social ingeniørkunst' og en radikal forandring af det tyrkiske samfund. I parentes bemærket fik Riza Türmen ikke sin embedsperiode forlænget, da han var med til at opretholde tørklædeforbuddet på tyrkiske universiteter.

Hemmeligheden bag AKP's succes som politisk parti er, at det er en græsrodsbevægelse, som er bygget op på lokalplan, og derfor vil en overbevisende valgsejr den 29. marts betyde en konsolidering af AKP's magtbase. Et godt udtryk for hvor omfattende AKP's indflydelse er på lokalt plan er, at alkohol nu kun er tilladt i kommunale og offentlige restauranter i 19 ud af Tyrkiets 81 provinser.

Davos

Nogle dage inden Israels angreb på Gaza betroede den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogan til Israels premierminister Ehud Olmert, at han havde brug for "en højprofileret diplomatisk succes" for at konsolidere sin regering mod den sekulære opposition. Det var derfor Erdogan stillede som betingelse for sin deltagelse i Verdens Økonomiske Forum i Davos, at der skulle holdes en paneldiskussion om Gaza, gerne med deltagelse af Israels præsident Shimon Peres. Set i dette lys virker Erdogans udbrud mod Peres som et veltilrettelagt PR-stunt beregnet til at legitimere hans regering på hjemmebanen og for at slå fast, at Tyrkiet er en magtfaktor i den arabiske verden. Virkningen udeblev heller ikke.

I Istanbuls lufthavn blev Erdogan fejret som 'sejrherren fra Davos', og den libanesiske avis Dar Al-Hayat foreslog, at Erdogan skulle genindføre det osmanniske imperium med Erdogan som kalif. Eftersom Tyrkiets udenrigspolitik under AKP-styret er blevet betegnet som 'neo-osmannisk', og et af Erdogans øgenavne er 'Imamen af Istanbul', falder dette forslag helt sikkert i hak med Erdogans ambitioner. Men udbruddet har også givet bagslag. Ifølge en israelsk topdiplomat har Erdogan med sin åbenlyse støtte til Hamas "mistet enhver troværdighed som ærlig mægler i fredsforhandlinger. Så længe han er premierminister, er Tyrkiet ikke længere en pålidelig diplomatisk partner".

Finanskrise

Samtidig har Erdogan malet sig selv op i et hjørne. Hans forsvar af Hamas som legitimt politisk parti harmonerer dårligt med lukningssagen mod det kurdiske politiske parti DTP ('Demokratiske Samfundsparti') på grund af påståede forbindelser med PKK. Og kurdiske stemmer er af afgørende betydning for AKP's kontrol over det østlige og sydøstlige Tyrkiet, hvor partiet i 2007 fik over en halvdel af stemmerne. Erdogans heltestatus efter Davos virker selvfølgelig som en stemmemagnet, men AKP har også taget andre midler i brug. Kommunernes budgetter er afhængige af finansiering fra centralregeringen, og justitsministeren har truet vælgere med, at hvis de stemmer på oppositionen, er det usandsynligt, at kommunen i fremtiden får regeringens støtte. I Tunceli-provinsen i det sydøstlige Tyrkiet er hårde hvidevarer og endda computere blevet uddelt til lokalbefolkningen fra den statsfinansierede sociale solidaritetsfond. Hagen ved det er, at mange landsbyboere mangler både vand og elektricitet. Valgnævnet har fordømt fremgangsmåden, men provinsguvernøren er blevet rost af premierministeren.

Hvor er kvinderne?

Tyrkiet er ikke gået ram forbi i den verdensomspændende finanskrise, og der er sket en markant stigning i arbejdsløsheden. I år har landets offentlige og private institutioner brug for $100 mia. i ekstern finansiering, og derfor er en ny låneaftale med Den Internationale Valutafond (IMF) bydende nødvendig. Imidlertid har IMF stillet krav om offentlige nedskæringer, og derfor er forhandlinger blevet sat på standby indtil efter lokalvalget.

Et andet ømtåleligt punkt i forbindelse med lokalvalget er kvinders underrepræsentation blandt kandidaterne. I forvejen findes der 18 kvindelige borgmestre ud af 3.225, og der er kun 834 kvinder blandt 34.477 kommunale bestyrelsesmedlemmer. Men der er ingen forventning om nogen nævneværdig fremgang, da der kun er opstillet 400 kvinder ud af 14.000 kandidater.

Kvinder udgør 26 procent af arbejdsstyrken, men regeringen har alligevel nedskåret barselsorloven fra seks til en måned. Forleden udtalte økonomiministeren, at den voksende arbejdsløshed også skyldes husmødre, der søger arbejde.

Kommentator Burak Bekdil har kritiseret Tyrkiets nye magtelite for deres overdådige forbrug og kaldt dem display Muslims. Imidlertid knytter mange tyrkere deres forhåbninger til AKP's fremgang. Som man siger på tyrkisk: "Keci can derdinde, kasap et derdinde" - (geden frygter for sit liv, og slagteren frygter for sit kød).

Robert Ellis skriver jævnligt om tyrkiske forhold både i dansk og udenlandsk dagspresse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her