Kommentar

Uforsvarlige forsvarsplaner

Det er dybt frustrerende at følge omtalen af forsvarskommissionens arbejde. Kan de kun køre videre i det samme spor?
Kampfly ... Hvorfor skal debatten om Forsvaret altid kun handle om nye kampfly, som vi alligevel ikke har brug for, da vi ikke står over for nogen nævneværdig trussel. Der er så meget andet at tage fat på.

Kampfly ... Hvorfor skal debatten om Forsvaret altid kun handle om nye kampfly, som vi alligevel ikke har brug for, da vi ikke står over for nogen nævneværdig trussel. Der er så meget andet at tage fat på.

28. marts 2009

Det er dybt frustrerende at følge omtalen af forsvarskommissionens arbejde. Kan de kun køre videre i det samme spor?

Forsvarskommissionen har nu afleveret deres betænkning, og der har været debat om, hvilke kampfly vi skal købe for enorme beløb, men er det ikke på høje tid, at vi får en meget bredere diskussion af, hvordan vores penge gør mest gavn?

Det er årtier siden, nogen har kunnet pege på en fjende, vi skal forsvare os imod, skulle vi ikke hellere tale om 'sikkerhed'?

Hvor er debatten?

Hvornår får vi en seriøs evaluering af vores krigsindsatser? Har de hjulpet på vores og verdens sikkerhed? Er der eksempler på, at krig har bragt varig fred? Det har til gengæld kostet enorme menneskelige og materielle ressourceforbrug og ødelæggelser og masser af traumatiserede civile og soldater. Vi hører om stadig flere hjemvendte soldater, der har svært ved at genoptage en almindelig civil tilværelse med studier, job og familieliv - er det prisen værd?

Krig mod terror? Vi har stadig ikke nogen klar definition af terror. NATO var oprindelig en forsvarsalliance mellem en snæver kreds af vestlige lande, men har nu planer om at ville være hele verdens politi og handle uden FN-mandat - med hvilken ret?

Vores regering vil gerne have et aktivistisk militær. Hvordan stemmer det med vores grundlovs bestemmelse om, at vi ikke kan føre angrebskrig?

Ville det ikke være en idé at afvente afgørelsen af retssagen mod statsministeren, der er anklaget for grundlovsstridig krig i Irak for at bedømme, hvor langt vi kan gå?

Hvor er debatten om styrkelse og øget inddragelse af OSCE, som omfatter langt flere lande og har haft gode resultater med mægling, bl.a. i Kosovo, selv om de måtte trække sig ud efter kort tid, fordi NATO/USA ville bombe. Der er stadig ikke fred, hverken i Kosovo eller Irak, men til gengæld højere grad af polarisering mellem befolkningsgrupperne end før.

Er det ikke på tide, vi finder andre midler til konfliktløsning, herunder styrkelse af FN og OSCE?

Hvor er debatten?

Hvor mange kvinder er der for resten i forsvarskommissionen?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Dorte Valentin Sørensen

Du stiller mange spørgsmål - endda meget relevante spørgsmål, men forvent ikke at få et klart og brugbart svar fra hverken Forsvarskommisionen eller regeringen og øvrige "ansvarlige" partier. Prøv hellere at læse her:

"Tomgram: Pepe Escobar, Welcome to Pipelineistan" (Liquid War
Postcard from Pipelineistan
By Pepe Escobar ), http://www.tomdispatch.com/post/175050/pepe_escobar_welcome_to_pipelinei...

Og her:

A Failed System
The World Crisis of Capitalist Globalization and its Impact on China
John Bellamy Foster
http://monthlyreview.org/090302foster.php#fn47b

venlig hilsen

" Vores regering vil gerne have et aktivistisk militær. ... ", skriver forfatteren.

Ja den er gruelig gal, når forsvaret (militæret) bliver benyttet til Afghanistan og Irak lignende eventyr. Der er imidlertidig én måde at stoppe galskaben på:

Indfør en effektiv tvungen værnepligt ... også gerne for kvinder.

Hvis det er et bredt udsnit af befolkningens døtre og sønner, der skal sendes ud på politikernes militære eventyr, så kommer de nok ikke så langt. Folk vil finde sig i, at deres børn og børnebørn blev sendt ud til på mere eller mindre private krigstogter.

Som det er idag, hvor det er frivillige, der sendes ud, er problemet begrænset til de frivillige og deres familier, og da de jo netop er frivillige, så .... ikke også ?

Jeg ved godt, at der er officerer og andre fastansatte, der befales afsted, men det store flertal ... tror jeg nok, er frivillige.

Nyttige idioter, kunne man fristes til at kalde dem, de frivillige, og så bliver de oven i købet dårligt behandlet, når det går galt for dem.

Manglende "veteranpolitik", kalder vi det nu, men det er jo bare en pæn måde at sige, at vi er skide-lige-glade med dem, det går galt for. Sådan som Rasmussen har vist det, medens han var statsminister ... ja, ja jeg har godt læst, at han har besøgt en tilskadekommet soldat nogle gange, men der-ud-over ... intet, ikke engang for den pågældende tilskadekomne.

Altså indfør rigtig tvungen værnepligt ... mænd og kvinder ... ikke det der pjat med 3-4 måneders legen røver og soldater og så hjem igen, men en værnepligt, men en ordentlig uddannelse, og med pligt til at blive sendt til højre og venstre på politikernes forgodtbefindende. Og naturligvis med pligtige genindkaldelser ...

Så skal alle de der aktivistiske eventyr nok gå i sin mor igen.