Kommentar

Virksomheder skal ansætte handicappede

For at sikre handicappedes ansættelsesmuligheder i fremtiden, er det uhyre vigtigt, at virksomhederne tager et socialt ansvar
23. marts 2009

Vi skal gøre alt for, at virksomhederne handler socialt ansvarligt og ansætter handicappede, som har svært ved at få job. Sådan har det lydt siden 1994, hvor den daværende regering satte fokus på det sociale ansvar. Resultatet er, at mange virksomheder i dag handler socialt ansvarligt, men alligevel er der stadig mange handicappede uden et arbejde.

Hvorfor det er sådan, er der flere årsager til, og der er flere løsninger på det.

Set fra virksomhedens synspunkt er der til en start tale om en rekruttering, når de ansætter nogen fra de udsatte grupper. En handicappet skal kunne varetage konkrete arbejdsopgaver, som ligger i det job, og den handicappedes personlige kvalifikationer skal passe med job og kollegaer.

Forskellige behov

Men problemet er, at de udsatte grupper som oftest har behov for noget andet end en ordinær ansættelse. I tilfældet med de fysisk handicappede kræver ansættelsen som regel noget investering i udstyr tilpasset til den handicappede, og det betaler det offentlige. En håndsrækning fra kollegaer er også med til at få det til glide. Et problem er dog sygefraværet, som vi ved er større end for personer uden et handicap.

Lidt anderledes stiller det sig med psykisk handicappede. Her er virksomheden mere usikker på, hvilken person de får. Har vedkommende mange og lange sygeperioder? Er vedkommende ustabil? Er vedkommende temperamentsfuld og opfarende over de mindste ting? Skal vedkommende behandles normalt, eller skal der tages særlige hensyn?

Sådanne ansættelser kræver derfor nogle særlige tiltag, hvis de skal lykkes.

Virksomheden kan selv gøre noget for at sikre et godt udfald af en sådan ansættelse. Den kan gøre det til en del af dens personalepolitik, at den skal være socialt ansvarlig over for udsatte grupper. Som et led heri kan den forberede sine medarbejdere på, hvad det betyder at have en handicappet ansat.

De skal også have at vide, hvad det betyder for en handicappet at komme i arbejde, nemlig en meningsfuld tilværelse, selvværd, et kollegialt fællesskab og struktur på dagligdagen, altså at deres problemer reduceres markant.

Information er vigtig

Virksomheden kan desuden benytte sig af de støtteordninger, som samfundet har indrettet netop for at få virksomhederne til at ansætte flere fra de udsatte grupper. De kan få løntilskud, så de kompenseres for den handicappedes nedsatte funktionsevne.

Og virksomhederne kan få tilskud til en mentor, hvor en medarbejder frikøbes til at hjælpe den handicappede.

Imidlertid er der ganske mange virksomheder, som ikke kender til disse ordninger. Det taler for, at jobcentrene skal være mere offensive og åbne øjnene hos virksomhederne ved at fortælle dem, at erfaringerne viser, at mange fra de udsatte grupper kan meget mere, end virksomhederne tror.

Set fra lønmodtagernes side er der ofte usikkerheden omkring, hvad en handicappet kollega kræver af dem. Hvor meget ekstra hjælp kræver en fysisk handicappet? Hvad indebærer det at arbejde sammen med en person med hyppige depressioner eller angstanfald eller en maniodepressiv person?

Derfor er vigtigt, at lønmodtagerne får at vide, hvad en handicappet kan bidrage med, herunder bidrage med som en god kollega.

Set fra samfundets side er der mange gode argumenter for at få handicappede i arbejde. For det første reducerer det forsørgerbyrden og overførelsesindkomsterne.

For det andet giver det nogle medlemmer af samfundet en god tilværelse, når de selv kan tjene penge og forsørge sig selv.

Plads til alle

For samfundet er det også vigtigt, at alle dets borgere lever så meningsfuld en tilværelse som muligt. Selv om jobbet skal indrettes specielt til den handicappede, og der skal tages visse hensyn til den handicappede, er det jo et lønnet arbejde.

Det er vigtigt for samfundet med en balance på arbejdsmarkedet mellem at være en del at fællesskabet og have rum for særlige hensyn, som accepteres af alle. På den måde opnås et mere inkluderende samfund.

Problemet med at få handicappede i arbejde løser ikke sig selv. Og det er nødvendigt, fordi vi må forvente, at der kommer flere til med psykiske lidelser de kommende år.

Personer med handicap har uden tvivl ressourcer, der kan nyttiggøres på arbejdsmarkedet. Derfor er virksomhedernes sociale ansvar vigtigt, og det er vigtigt at ruste dem til at ansætte handicappede, som har svært ved at finde job. Og det er nødvendigt, for problemet bliver ikke mindre i de kommende år.

Søren Jensen er ansat som forskningsmedarbejder på SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd - hvor han blandt andet arbejder med virksom-heders sociale engagement

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor jeg arbejder har vi allerede ansat folk med fysiske handicap, og det fungerer fint .

Med mentale og psykiske handicaps er det lidt vanskeligere. De psykisk "normale" protesterer ikke over en psykisk syg kollege , men hvis de foeler det belastende, saa skrider de til en anden arbejdsplads - de klager ikke, for de ved , at der er "politisk ukorrekt" - de siger bare op og forklarer, at de har fundet et bedre job.

De psykisk handicappede er det store problem.

Bo Klindt Poulsen

Øhmm... javel ja, Kroll, og din pointe? At psykisk handicappede er det store problem?

Hvad synes du så, vi skal gøre ved det? Undlade at gøre noget? Lade alle psykisk syge stå uden for arbejdsmarkedet?

Jannik Thorsen

Hvad bliver det næste?

Virksomheder skal ansætte retarderede?

"Og det er nødvendigt, for problemet bliver ikke mindre i de kommende år."

Måske skulle man begynde at arbejde på at nedsætte mængden af sygeliggjorte individer i samfundet.
Det er snart hverdag man skal høre om en ny offer gruppe i samfundet.

Rachel Henderson

Man skal se på hvor folk kan gøre en indsats med de evner de nu har. Og så skal folk på arbejdspladserne gøre plads, have tålmodighed og tage hensyn til dem, som ikke lige er som flertallet.

Jeg har selv en datter, som er sent udviklet, og ikke er i stand til at tage en 9. klasses eksamen. Men hun har da nogle talenter og drømme alligevel om at arbejde med mad og/eller dyr. Jeg håber da sandelig at der er nogle arbejdspladser, der vil give hende en chance, selv om hun måske ikke arbejder lige så hurtigt som de andre.

Regeringen og kommunerne kan også gøre meget ved at sørge for at der bliver lønnede praktikpladser eller SU i forbindelse med den treårige særligt tilrettelagte uddannelse, STU, hvor de unge mennesker er henvist kontanthjælp under uddannelsen eller at æde deres børneopsparing op så snart de bliver 18.

Læs mere om STU i bladet Ligeværd her: http://www.ligevaerd.dk/media/1017/februar%202009