Kommentar

Ytringsfrihedens langsomme død

FN's menneskerettighedsråd vedtog torsdag en resolution imod 'krænkelse af religioner' - hvad ligger bag?
Debat
28. marts 2009

Langsomt går solen ned for, hvad historien vil se tilbage på som en af civilisationens højdepunkter: Den Universelle menneskeretserklæring.

Første skud blev løsnet af ayatollah Khomeini, som efter sin magtovertagelse i 1979 udtalte: "Hvis vi vil vide noget om menneskerettigheder, går vi ikke til FN, vi går til den hellige Koran."

Siden har de islamiske stater og deres allierede stræbt efter at nedbryde Den Universelle Erklæring og dens modstykke i international ret, Konventionen om Civile og Politiske Rettigheder (ICCPR).

I FN-systemet er de strukturer og procedurer, som skal tilse, at ICCPR overholdes, konsekvent søgt undergravet og svækket under påberåbelse af 'kulturforskelle'. De Særlige Rapportørers mandat til at dokumentere overgreb på menneskerettigheder er blevet omdefineret med henblik på at indsnævre deres råderum. Bl.a. giver et nyt 'adfærdskodeks' de stater, som er mål for undersøgelse, ret til at anfægte rapportørens konklusioner, før disse offentliggøres.

Samtidig er selve grundtanken i menneskerettighederne - at de er universelle og forankret i individet - blevet bestridt med indførelse af rettigheder, der er forankret i grupper, og af regionale og kulturelle 'varianter' af universaliteten.

Den triste sandhed

Endelig er ytringsfriheden under stigende trussel fra islamiske stater, der søger særbeskyttelse imod 'krænkelse af deres religion'. Hvad ligger bag alt dette?

Den triste sandhed er, at et flertal af medlemsstater i FN's menneskeretsråd er forenet om et ganske bestemt mål - og det er ikke at fremme og beskytte menneskerettigheder, men at hindre eksponering af egne menneskeretskrænkelser.

Menneskeretsrådet var som institution fortabt, så såre det krav blev opgivet, at dets medlemsstater skulle underskrive menneskeretslovgivningens fulde pakke (i stedet for dette krav trådte et vagt tilsagn om at 'arbejde hen imod' universel accept). Et nok så alvorligt et slag var beslutningen om ikke at vælge medlemsstater, efter hvor sund deres menneskeretssituation var, men efter region. Resultatet er blevet råd af 47 medlemsstater, hvor 17 er medlemmer af Den Islamiske Konferenceorganisation (OIC), som sammen med deres allierede, Rusland, Kina og Den Afrikanske Gruppe, udgør et to tredjedels flertal.

Fritaget for ansvar

Udmattelseskrigen mod menneskerettighederne føres også med den såkaldte Cairo-erklæring fra 1990 om 'Menneskerettigheder i islam'. Dette dokument, som ifølge OIC 'ikke vil være alternativt, men komplementært', refererer ikke til Den Universelle Erklæring, men fastslår, at islams sharialove er 'eneste kilde' til fortolkning af rettigheder. Dermed har de islamiske lande officielt fritaget sig selv for ansvar for alle de menneskeretskrænkelser, der måtte blive gennemført i islams navn.

I marts 2008 pålagde Menneskeretsrådet på initiativ af OIC Den Særlige Rapportør om Ytringsfrihed ikke blot at indberette om krænkelser af denne ret, men tillige om 'misbrug' af samme. Derved blev rapportørens mandat 'vendt på hovedet', som Canadas delegat udtrykte det.

Bringes til tavshed

Den samlede effekt af disse ændringer har været at øge de islamiske staters immunitet i rådet imod eksponering af egne menneskeretsovergreb. Det var galt nok, om dette var disse staters eneste mål. Men i de sidste 10 år har de stilet efter noget mere ambitiøst, nemlig efter det internationale samfunds accept og vedtagelse af den islamiske fortolkning af menneskerettighederne. For at kunne gøre dette har de måttet gå til frontalangreb mod ytringsfriheden. Den valgte metode har været at introducere en resolution om at 'bekæmpe krænkelse af religion'. Det erklærede mål var at 'forhindre udbredelse af negative stereotyper om islam', herunder sammenkædning af islam med vold og terror, samt diskrimination imod muslimer. Det uerklærede mål var at skabe rammer for global indførelse af love, der skal bringe al kritik af islam, dets love og dets praksisser, til tavshed.

Resolutioner om at bekæmpe krænkelse af religion er nu vedtaget i Menneskeretsrådet hvert år siden 1999 og af FN's Generalforsamling siden 2007. Skønt de ikke binder landene, opmuntrer de til og legitimerer vedtagelse af blasfemilove i hele verden - dette til trods for, at begrebet om 'krænkelse af religion' ikke har retsgyldighed i international lov, ligesom resolutionen er uforenelig med de bestemmelser i ICCPR, som garanterer ytringsfriheden.

Ikke blot har dette begreb ingen retsgyldighed, resolutionen er også unødvendig, da det problem, den vil sætte ind overfor - stigende diskrimination og tilskyndelse til had mod muslimer - allerede er adresseret i international lov. Artikel 20 fra ICCPR fastslår de skridt, som stater må tage for at forbyde hadtilskyndelse og vold. Det er således tydeligt, at OIC har andre grunde til at presse på med disse resolutioner, nemlig at ophøje de indskrænkninger i ytringsfriheden, som allerede eksisterer i islamiske stater, til international lov og dermed bringe kritikere af islam i resten af verden til tavshed.

Roy W. Brown er tidligere formand for International Humanist and Ethical Union

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Erik Blumensaat

Religions-frihed!
Retten til slavehold.
Ret til menneskeofring.
Resultatet er et lemlæstet, forkrøblet menneskevæsen; Et menneskevæsen som med vold forsvarer sin egen trældom.
Forbyd galskaben.

jan henrik wegener

Det er vel forventeligt fra den forsamling og måske ikke noget at hidse sig op over. I det omfang angiveligt "progressive" bifalder resoulutionen eller lignende ideer er der vel derimod nærmest en modsigelse - næsten forrædderi.

jan henrik wegener

Det er vel forventeligt fra den forsamling og måske ikke noget at hidse sig op over. I det omfang angiveligt "progressive" bifalder resoulutionen eller lignende ideer er der vel derimod nærmest en modsigelse - næsten forrædderi.

Jørgen Nielsen

Det ypperste man kan stræbe efter i international politik er at blive muslimske despoters lydige og behagesyge skødehund.

Heinrich R. Jørgensen

Jørgen Nielsen:
"Det ypperste man kan stræbe efter i international politik er at blive muslimske despoters lydige og behagesyge skødehund."

Prøver du at være ironisk? Jeg synes ikke det lykkes særligt godt.

Jeg tror det ville være meget morsommere, hvis du f.eks. skrev:

Det er sjovt som de islamiske stater synes at have tilsluttet sig Dansk Folkepartis synspunkt om, at menneskerettigheder er utidssvarende og upassende, og bør revideres.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

hvorfor i alverden blander du nu Dansk Folkeparti ind i denne sag? DF har da mig bekendt ikke nogen andel i de islamiske nationers forsøg på at kriminalisere kritik af deres umenneskelige praksis og i det hele taget sabotere menneskerettighedsinstitutionen.

Og Jyllandsposten, Fogh og alle de andre er deres nyttige idioter, som holdt tændstikkerne.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"hvorfor i alverden blander du nu Dansk Folkeparti ind i denne sag?"

Det var et forsøg på ironi, eller måske rettere sarkasme. Beklager, at det åbenlyst ikke var morsomt, og at absurditeten i udsagnet ikke stod lysende klart.

Naturligvis har artiklen intet med DF at gøre. Mener du, at Jørgen Nielsens kommentar, som jeg kommenterer, har noget med artiklen at gøre?

det ville være betryggende hvis vi debatører kunne blive enige om at OIC er helt helt galt på den . i stedet for at kaste med cybermudder internt . Kan det virkelig være rigtigt at der er nogle der er uenige i artiklens bekymring? Udover Imamen- natürlich...

Hans Jørgen Lassen

Værdikamp er al ære værd.

Men det kommer selvfølgelig an på, hvilke værdier man kæmper for.

Der er åbenbart enkelte her, som plæderer for meningstyranni, sharia, kvindeundertrykkelse, censur, diktatur og så videre.

Den værdikamp vil jeg ikke deltage i. Jeg vil snarere kalde den: kampen for værdiløshed.

Derimod kæmper jeg gerne for ytringsfrihed, demokrati, ligestilling, retssikkerhed, menneskerettigheder og så videre.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Derimod kæmper jeg gerne for ytringsfrihed, demokrati, ligestilling, retssikkerhed, menneskerettigheder og så videre."

Så er vi to.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

to er en god begyndelse.

Søren Kristensen

Noget tyder desværre på at Søren Krarup får ret i at menneskerettighederne er (på vej til at udvikle sig til) en gang forvrøvlet filantropisk rundkredspædagogik, eller hvordan det nu var han fornmulerede det. Meningen er dog ikke til at tage fejl af: Vi må selv, i nærområdet, om det så er Jylland, Europa eller Vesten, definere vore standarder, i pagt med de værdier vi værdsætter og kæmpe for dem, hvis det kommer dertil. Men med den kampgejst vi indtil videre har lagt for dagen, skulle det ikke være noget problem. Det ligger simpelthen ikke til os at holde kæft. Heldigvis.

Heinrich R. Jørgensen

Anders Jepsen, previously known as Steen Blidkær o.m.a.:
"Det bliver ikke muslimerne der for en gennemtrumfet en begrænsning i ytringsfriheden, men derimod typer som Heinrich og Thomsen!"

Naturligvis. Per Thomsen, undertegnede og vores marginaliserede og aparte åndsfæller, har større magt end verdens muslimer til sammen.

Jeg er ubetinget tilhænger af ytringsfrihed. Idioti, løgne og ukorrekte vaneforestillinger skal altid modsiges, og det forsøger jeg også at gøre efter bedste evne.

Derimod er jeg ikke tilhænger af, at ytringsfrihed benyttes som et skalkeskjul for at kunne håne, spotte, latterliggøre, lyve, bedrage, narre, vildlede eller bondefange andre.

Mon dokumentfalsknerier og produktion af falske pengesedler også kan hævdes at være lovligt, blot man påberåber sig at ytringsfriheden har givet én ret til det?

For naturligvis er det ingen grænser for ytringsfriheden, vel?

Søren Kristensen

Trøst dig.

Europas demokratier har med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention defineret sine standarder, som kun kan laves om af de tilsluttede medlemmer, der skal være demokratier.

Selvom man godt nok kan undre sig, når man ser på medlemslisten.

Naturligvis er der grænser for alt, og dermed også for frihed og ytringsfrihed.

Hvem vil måske forsvare den ultrakonservatisme der består i friheden til at dø af sult, idet alle er deres egen lykkes smed.

Eller friheden til at være antidemokrat, friheden for økonimisk uansvarlig friløb, der som bekendt netop er problemet i den nuværende krise, idet grådigheden har kørt fornufig økonomisk politik af sporet.

Det drejer sig ikke om ubegrænset frihed, men frihed under ansvar.

@Anders Jepsen og Heinrich R.

Ytringsfriheden er ikke ubegrænset. Den er begrænset formelt af lovgivning og formelle regelsæt og uformelt konventionelt af ”god takt og tone” og ved frivillig selvcensur, hvad vil jeg tillade mig at sige og hvordan.

Når man ytrer sig må man forvente modytringer, modargumentation selvfølgelig, men også hvis enkelte eller flere føler sig krænket også henvisning til brud på de formelle og uformelle begrænsninger.

Med andre ord ytringer har altid konsekvenser.

”Hån, spot og latterliggørelse” kan falde indenfor de formelle begrænsninger og er dermed strafbare, hvis de ikke omfattes af de formelle begrænsninger kan de ytres og falder kun ”moralsk” tilbage på dem, der har ytret dem. Hvem skal her afgøre, hvad der er ”hån, spot og latterliggørelse” andre end ”offentligheden” – de andre udenforstående.

”Lyve, bedrage, narre, vildlede eller bondefange andre” har intet med ytringsfrihed at gøre.

Torben Mark Pedersen

Det er ikke kun islamister, der truer vores ytringsfrihed ved at kræve religionsrettigheder frem for menneskerettigheder.

EU er gået langt i samme retning med Rammeafgørelse af 28.11.2008, der pålægger medlemsstaterne at lovgive mod krænkelser af religion. Se: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2008:328:0055...

Heinrich R. Jørgensen

Anders Jepsen a/k/a Steen Blidkær:
"religionskritik er vigtig og bør aldrig indskrænkes"

Hvis du vidste hvad religionskritik var, ville du forhåbentligt erkende, at jeg i det mindste på dette forum, er blandt de, der oftest og mest vedholdende udøver religionskritik.

Jeg formoder, at det du gerne vil have mig til, er at diskriminerer mod befolkningsgrupper pga. etnicitet og religion?

Torben Mark Pedersen

Om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen

Racisme og fremmedhad er direkte krænkelser af principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som Den Europæiske Union bygger på, og som medlemsstaterne har til fælles.

Nu har jeg skimmet den igennem, og det ser umiddelbart meget fint ud ;-)

Hans Jørgen Lassen

Torben,

interessant henvisning, den vil jeg se nærmere på.
Tak.

Heinrich R. Jørgensen

Svend W.:
"”Lyve, bedrage, narre, vildlede eller bondefange andre” har intet med ytringsfrihed at gøre."

Korrekt.

Ikke desto mindre er det ytringer, der kan være strafbare, afhængigt af karakteren af og emnet for ytringen.

David Karlsen

Det der bekymrer mig i hele denne debat er, at den er "relativ". Forstået på den måde, udtrykt af Mette Winge "hvis Mohammed tegningerne var bragt i Politken havde jeg nok ikke reageret som jeg gør".

Eller med andre ord, hvis Villy Søvndal havde talt som Fogh var debatten aldrig endt hvor den endte...

Retten til at forsvare ytringsfriheden er lige så relevant når den udtrykkes af en borgerlig politiker som af en sociallist.

Ytringsfriheden er taget som gidsel i den danske småfnidrende danske andegård.

Det må jo være klart for enhvert selvstændigt tænkende menneske, at muhammedtegningerne er en satire over islamismens begrundelse for at bekæmpe demokratiet ved hjælp af terror i profeten muhammed's navn, ikke et generelt angreb på islam og demokratiske muslimer.

At jeg er ateist forhindrer mig ikke i at forstå dette, og retten til at tegne muhammed, gud eller jesus m.f. med formål at fremme politisk udvikling og religiøs tolerance ved at fornægte og bekæmpe fanatisme er ikke aktuelt i denne forbindelse, og heller ikke at fremstille politikerne i samme lys, hvilket som bekendt allerede er udstillet på Christiansborg.

Henrik Jensen

David - jeg tror du har ret....hvis det var Rød-grønne linjer, der havde trykt de billeder (og gid det var dem), så ville debatten have været helt anderledes.

Og så feorstår jeg ikke, at så mange, angiveligt, venstreorientede kan være med til at relativere det her. Hvis man kigger bare en lille smule på historien, er det jo de venstreorienterede, der har været islamisternes første ofre.

Der er gået så meget yttringsfrihed i Yttringsfriheden at den nu er blevet til den nye Politiske Korrekthed.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Hansen:
"Det må jo være klart for enhvert selvstændigt tænkende menneske, at muhammedtegningerne er en satire over islamismens begrundelse for at bekæmpe demokratiet ved hjælp af terror i profeten muhammed's navn, ikke et generelt angreb på islam og demokratiske muslimer."

Det var givetvis Kurt Westergaards pointe med sin tegning.

Men det var JP der lancerede konteksten og vinklingen, og den handlede om at muslimer må tåle hån, spot og latterliggørelse, og ikke mindst en bevidst religiøs krænkelse, konkret af islams billedforbud.

Hans Jørgen Lassen

David skriver:

"Ytringsfriheden er taget som gidsel i den danske småfnidrende danske andegård."

Og hvad betyder så en sådan sætning eller påstand? Er det ikke ren tomgang?

Hvordan kan man tage "ytringsfriheden" som gidsel?

Hvilket "småfnidder" refereres der til?

Og "andegård"? Hvad pokker er der nu galt med ænder? Det er sgu da meget fredelige dyr.

Så skulle I bare opleve høns eller gæs. Haner og gaser kan være noget så aggressive. Jeg har haft flere kontroverser med en gase, som jeg tilmed skulle fodre ... men nu er jeg jo lidt større end sådan en fugl. Senere spiste jeg den.

Heinrich R. Jørgensen

Thomas Holm:
"Der er gået så meget yttringsfrihed i Yttringsfriheden at den nu er blevet til den nye Politiske Korrekthed."

Netop.

Heinrich R. Jørgensen

Men det var JP der lancerede konteksten og vinklingen, og den handlede om at muslimer må tåle hån, spot og latterliggørelse, og ikke mindst en bevidst religiøs krænkelse, konkret af islams billedforbud.

Jeg kommer til at tænke på biblens forbud mod at tegne gud, der vel ikke tages seriøst af ret mange protestanter idag, heller ikke de meget religiøse.

Jeg er ikke interesseret i hån og spot, og JP gider jeg ikke spilde megen tid på. Alligevel må vi alle kunne tåle hån og spot, og også at le af det, hvilket er der vi ender nå vi ikke længere tager os selv alt for højtideligt.

Giv mig så en omgang Heinrich ;-)

Hans Jørgen Lassen

Og hvad er det så, man ikke må sige?
Skulle vi ikke lige blive lidt konkret her?

Man må ikke sige:

- at islam er udemokratisk, selv om det er en kendsgerning.

- at islam er kvindeundertrykkende, selv om det er en kendsgerning.

- at islam sætter en gammel bog over sund menneskelig fornuft, selv om det er en kendsgerning.

- at islam opererer med grusomme straffe.

- at folk, der svigter den sande tro - fredens tro - risikerer deres liv.

- at folk, der kritiserer islam kan blive skudt eller stukket ihjel.

- at muslimer laver attentater og hærværk på grund af en ligegyldig tegning i en ligegyldig avis, som de aldrig nogen sinde har set.

Jeg tror, jeg vil nøjes med dette foreløbig.

Men det er så åbenbart misbrug af ytringsfriheden at sige sådan noget eller kommentere det ved f.eks. tegninger.

Hans Jørgen Lassen

Hvis du læser, eller allerede har læst

RÅDETS RAMMEAFGØRELSE 2008/913/RIA
af 28. november 2008

leveret af Torben Mark Pedersen, finder du måske at det netop drejer sig om at forsvare demokratiet og menneskerettighederne, og at der ikke står at man ikke må kritisere islamistisk eller anden religiøs fanatistisk antidemokrati, eller anden antidemokrati, men at kritikken skal begrundes med samme.

Hans Jørgen Lassen

Hans,

jeg tænkte lige her og nu på debattørerne i dette forum.

Jeg har endnu kun skimmet rådets rammeafgørelse, men vil læse den grundigt senere.

Inger Sundsvald

Vil det nu være forbudt at sige at Jesus ikke er Guds søn?

Heinrich R. skriver:

”Men det var JP der lancerede konteksten og vinklingen, og den handlede om at muslimer må tåle hån, spot og latterliggørelse, og ikke mindst en bevidst religiøs krænkelse, konkret af islams billedforbud.”

Der er faldet indtil flere domme om, at tegningerne ikke strider i mod de formelle regler for ytringsfriheden, så din afstandstagende fra tegningerne hører altså til de uformelle – er af moralsk karakterer. Man burde ikke af hensyn til de muslimer, der følte sig krænket.

Men hvem afgør, hvornår en ikke formel krænkelse af ytringsfriheden finder sted? Det, der krænker mig, krænker ikke dig og omvendt. Hvordan skal vi tage hensyn til det?

Religionskritik er ” en bevidst religiøs krænkelse” må man ikke det? og Islams billedforbud kan jo højst gælde de muslimer, der går ind for billedforbudet og ikke andre (hverken muslimer eller ikke muslimer).

Et pålagt billedforbud krænker mig. Hvor går jeg hen med min krænkelse og kan jeg regne med din moralske opbakning i al min krænkethed?

Hans Jørgen

Nåh ja OK... skidt med det, vi giver dem kam til håret ;-)

Svend W. Jensen

Religionskritik er ” en bevidst religiøs krænkelse”

Det behøver ikke være tilfældet. I rammeaftalen står også at medlemstaterne kan/bør udbygge lovgivningen med yderligere tiltag i erkendelse af at der er store individuelle forskelle i de forskellige fortolkninger, hvor rammeaftalen således er en meget bred vejledning.

Hvis religiøse overtræder de demokratiske retningslinjer er det netop dem der kan straffes ;-)

Hans Jørgen Lassen

Det er en krænkelse af fundamentalistiske kristne, hvis man (hylende af grin) nægter at godtage, at Helligånden (også kaldet Listepikken) smuttede ind hos Maria, mens Josef var optaget af at lægge tag på naboens hus.

Den kan jeg sådan set godt følge. Det er jo ren blasfemi ikke med alvorstungt fjæs at godkende den historie, som kan læses sort på hvidt på op til flere sprog.

Og sådan er det hele vejen igennem.

Inger Sundsvald skriver:

” Vil det nu være forbudt at sige at Jesus ikke er Guds søn?”

Ja selvfølgelig er det det. Og det gør muslimerne hver dag. Det er dybt krænkende for en religiøs kristen, der jo så omvendt krænker muslimerne og kalder Muhammed for en falsk profet.

Det er dybt krænkende. Vi må indskrænke ytringsfriheden, så alle disse religiøse mennesker ikke krænker hinanden hele tiden – og så vi andre kan få fred.

Hans Jørgen Lassen

For det første skal Karthago ødelægges, hvis Bush og Fogh ikke allerede har gjort det,

men dernæst skal man gøre grin med idioti og dumhed af enhver art, så meget man overhovedet orker.

Inger Sundsvald

Svend W. Jensen
Det kunne jo også være en krænkelse af muslimer, at sige at Jesus ikke er en profet.
Fred får vi vist aldrig.

Heinrich R. Jørgensen

Svend W.:
"din afstandstagende fra tegningerne hører altså til de uformelle – er af moralsk karakterer."

Bestemt. Det er min subjektive opfattelse, at Flemming Rose var unødigt grov og unuanceret.

At artiklen holdt sig indenfor lovens rammer, er der faldet dom om. Hvis jeg skulle have vurderet sagen, ville jeg være kommet til samme formelle konklusion.

Religionskritik er bestemt vigtig for mig. Jeg forsøger at tage teten på det område, stort set ved enhver given lejlighed :-)

Jeg ser dog ingen særskilt grund til at kritisere religiøse mennesker per se, med mindre de er decideret fundamentaliske eller fanatiske, i en grad der truer menneskeliv, statens sikkerhed eller den almindelige retsorden. Når sådanne kritiseres, bør kritikken skyldes deres uacceptable holdninger, som ofte har at gøre med deres tolkning af en religion.

Jeg kunne selvfølgelig erklære mig som ateist, og hævde at al religion er det rene idioti, og religiøse mennesker ligeså. Nej tak, jeg har intet ønske om at være lige så fundamentalistisk som de jeg gerne kritiserer.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich skriver:

"al religion er det rene idioti, og religiøse mennesker ligeså"

Første del vil jeg give ham ret i.

Men ikke anden del. Mærkeligt nok så kan folk faktisk have tossede ideer på ét (måske endda flere) områder, og være fine mennesker på næsten alle mulige andre områder.

Det er sgu svært at forstå.

Selv Fogh og Pia K. har sikkert deres gode sider - selv om de er svære at få øje på.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Hansen:
"Giv mig så en omgang Heinrich ;-)"

Før man griner af andre, må man være i stand til at grine af sig selv. Og skal man grine af andre, er det en rigtig god ide, at disse formår det samme. Så er der basis for at man kan grine af hinanden.

Jeg er i stand til at afkode, at når andre griner af mig, så er det ikke nødvendigvis et udtryk for hån eller had. Det er ikke i alle kulturer, at den kulturelle kode findes. Koden er hverken universel eller logisk, men kulturel.

Vi skal heller ikke langt fra Danmarks grænser, før vi finder folkeslag, som ikke har erfaring med ironi, og som står aldeles uforstående overfor, at nogen vrøvler eller siger det modsatte af hvad de mener.

Heinrich R.

Dine to sidste afsnit kan vi enes om, men din ”moralske oprustning” gennem de sidste par tråde udelukker næsten fornuftig debat.

Hvordan diskuterer man med/mod følelser?

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Første del vil jeg give ham ret i."

Religion er ikke udelukkende idioti, ligesom ideologi ikke udelukkende er idioti.

Begge dele er i bedste fald menneskers forsøg på at formulere nogle retningslinier for hvordan vi mennesker bedst kan indrette os, og hvordan vi bør leve vores liv.

Jeg værdsætter, at nogle har gjort sig tankerne og forsøgt at formulere dem, men sjældent konklusionerne, og endnu sjældnere midlerne hvormed de partout skal presses ned over hovederne på mennesker.

Ytringsfriheden har aldrig været absolut, heller ikke i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvor ytringsfriheden kan "underkastes sådanne formelle bestemmelser, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig sikkerhed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed."

Menneskerettighederne har længe været under angreb i Danmark, specielt af folk der der mener sig berettigede til at bestemme hvem og hvordan, der må gøres brug af ytringsfriheden. Disse angreb kommer på tværs af ideologiske forskelle fra diverse ekstremistiske grupper som fx Hizb ut-Tahrir og Dansk Folkeparti.

Selv er jeg enig i nogle få af Søren Krarups overordnede betragtninger om menneskerettighederne. Uanset hvor ofte de beskrives som universelle og eviggyldige, er de blot en stribe overvejende fornuftige principper, der på et tilfældigt tidspunkt blev nedskrevet af en begrænset gruppe stater. Som alt andet bør de naturligvis være åbne for fornuftig diskussion og justeringer, som det også løbende er sket gennem fortolkninger.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention udbygger FNs erklæring på en del punkter, for eksempel ved nu at forbyde dødstraf, der var i brug i Vesteuropa frem til 70erne og fortsat eksisterer som en mulighed i en række katolsk dominerede lande som fx Italien og Spanien. Afrikanske lande har i deres version af rettighederne vedtaget fx også at beskytte undertrykte folkegrupper.

Nu kommer en stribe overvejende arabiske lande med deres fortolkning, hvor beskyttelsen af personer udbygges til også at dække "ærekrænkelse af religioner og ansporing til religiøst had". Det er jo umiddelbart godt nyt for tidligere nævnte Hizb ut-Tahrir og Dansk Folkeparti, der jo ikke ønsker kritik af hver deres favoritreligioner.

Vi andre kunne i princippet glæde os over, at fortolkningen kunne begrænse begge gruppers opfordringer til religiøst had. Virkeligheden bliver nok en helt anden, hvor ateister får sværere ved at påpege det generelt absurde i religion - mens de religiøse grupper vil insistere på, at deres egne ytringer derimod er fredhellige.

Danmark er ikke på nogen måde forpligtet af resolutionen, og den vil nok heller ikke gøre livet sværere for folk i de berørte lande. Det eneste nye ved den er, at den beskriver den religiøst begrundede intolerance, der alligevel er praksis i alt for mange lande. Også inden for EU, der dog selv også formelt vil beskytte personer mod religiøst had - men ikke religioner som sådan.

Heinrich R. Jørgensen

Svend W.,

jeg beklager, at jeg ikke ved hvad du mener med min moralske oprustning.

Jeg ved heller ikke hvor du mener, at vores synspunkter er uforenelige. Når det drejer sig om formalia (jura), har jeg ikke indtryk af, at vi befinder os langt fra hinanden.

Du må meget gerne forklare, med mindre du antager at jeg er en lost cause ;-)

Hvordan diskuterer man i øvrigt uden følelser? ;-)

Heinrich

Vi skal heller ikke langt fra Danmarks grænser, før vi finder folkeslag, som ikke har erfaring med ironi, og som står aldeles uforstående overfor, at nogen vrøvler eller siger det modsatte af hvad de mener.

Det er rigtigt, og så genfinder vi den alligevel over på den anden side af atlanterhavet.

Det er ikke mange dage siden Inger Sundsvald forsøgte sig med sort humor over for en meget rar muslim og endte med at såre ham dybt.

Jeg må indrømme at jeg fandt det meget underholdende, især da det gik op for Inger hvad der skete ;-)

Hans Jørgen Lassen

Heinrich skriver:

"Religion er ikke udelukkende idioti"

Jo, det ved gud, det er.

Det er idioti at mene, at hvis man skære en stump hud af drenges tissemænd, så sikrer Vorherre, at man vinder fodboldkampen, eller at Hamas' raket rammer forbi.

Det er er idioti at tro, at Jesus blev korsfæstet af sin far, samme Vorherre, for at sone vore synder.

Det er idioti, at kvinder skal tilhylle sig, fordi de er syndige fristerinder, og mænd ikke kan styre sig.

At der så kan være livsfilosofiske eller moralske elementer i visse religioner, som man kan tage til sig, eller blive inspireret af, er en anden sag.

Men selve det religiøse, det er altså ren idioti.

Sider