Kommentar

Bal i den borgerlige

4. april 2009

For nylig gjorde et yngre medlem af Folketinget for Venstre nogle lommefilosofiske betragtninger om forskellen på sindsstemningen i den 'røde og blå stue'.

Konklusionen var, at munterheden, livsglæden er større blandt borgerlige end blandt centrum-venstre folk med tendens til at gruble over tilværelsens skyggesider.

Og alt det tror man gerne, når man følger den lystighed, hvormed dansen trædes på 'bal i den borgerlige' for skatteydernes og erhvervslobbyens - og det vil også sige skatteydernes - regning.

Lad være, at muldvarpen, den forsmåede borgmester i Hørsholm, er ude i et utiltalende hævntogt. Det er dog påfaldende så skødesløst, de skattebetalte bilag flagrer efter Lars Løkke Rasmussen hele vejen fra borgmesterposten i Frederiksborg Amt til toppen af Slotsholmen. I den forbindelse er hans tilbagebetalinger både en fortrydelse og en tilståelse. Så der er håb forude.

Beskæftigelsesministeren (hvis titlen fortsat gælder under de daglige fyringsrunder?) har sikkert haft glæde af rejsen til Belgien for at dyrke sin hobby, Formel 1-kørsel, betalt af oliekoncernen Shell.

Og ingen tvivler heller på tidligere erhvervs- og vicestatsminister Bendt Bendtsens vogten af borgerlige dyder som lov og orden - og familieværdierne, ikke at forglemme - når det gælder andre.

Hans 63 jagt- og fornøjelsesturer - en af gangene sammen med forsvarsminister Søren Gade med destinationen Baltikum, hvor (jagt)kammerateriet ud over så meget andet sjov gælder vildsvin.

Hvem sagde pamperi?

Bendt Bendtsens erhvervsbetalte bilture ned gennem Europa skal naturligvis ikke undervurderes som forberedelse til hans kandidatur til Europa-Parlamentet; terpen af pensum hører også blandt konservative forpligtelser.

Så alt i alt ser det ud til, at Anders Fogh Rasmussen valgte det bedste forsvar, da han i sin grundlovstale på Lolland i 2001 angreb Socialdemokraterne for kammerateri og pamperi.

Det skal dog ikke afholde én fra at forslå skatteminister Kristian Jensen en tættere kontakt til erhvervslivet.

Det kan måske - med den rette indstilling - give ham mulighed for at komme dybere ned den skattesvindel, der trives i store koncerner, og som ifølge SKAT's afsløringer foreløbig er sat til 8,7 mia. kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Erik Rønne

Nu er der jo altså ikke bilag ude at svømme for Løkke. De »bilag« det drejer sig om er aldrig stemplet som bilag, og har altså aldrig kunnet danne for bogføring endsige udbetalinger.

Lars Løkke Rasmussen havde tre fuldtidsjobs, og har blot lagt eventuelle bon'er og regninger ned i en jakkelomme, som så regelmæssigt er blevet tømt på skrivebordet hos hans sekretær i amtet, hvor han var amtsborgmester, hos hans sekretær på Christiansborg eller hos den ansvarlige på Venstres hovedkontor.

Disse tre har så telefonisk fundet frem til hvem af de tre der skulle stå for betalingerne, og papirerne er derefter sendt frem til rette vedkommende.

Hertil hører dog med at folketingsmedlemmer har en repræsentationskonto på dengang 50.000 kroner, som der ikke skulle aflægges regnskab for, og hvor bilagene derfor var ligegyldige. Så reelt har det drejet sig om at skelne mellem hvad der skulle betales af amtet, hvad der skulle betales af partiet, og hvad der skulle betales af Løkke selv.

Dertil skal tilføjes at det er ganske normalt at direktører afleverer alle sådanne papirer til deres sekretær, der så må tage stilling til om udgifterne skal afholdes privat, eller om de skal afholdes af firmaet / institutionen, og i givet hvordan de skal konteres. Direktører har altså ikke tid til at rode rundt med bilag.

Alt dette ved journalister og Lars Weiss naturligvis udmærket; »sagen« kan da også kun karakteriseres som personhetz.

Og så er det vi kommer frem til hvem der har stjålet papirerne fra et skrivebord? Da vi ved at Uffe Thorndal tydeligvis fører en fejde mod nu såvel Løkke som Bendt Bendtsen, kan vi gætte på at de er stjålet fra et skrivebord i Løkkes forkontor på amtsgården, og altså før hans sekretær har fået dem sorteret.