Klumme

Barnlig opførsel i Geneve

De vestlige diplomater opførte sig uværdigt ved at udvandre, da Irans præsident begyndte at tale om Israel, og hvad værre er: De opnåede intet andet end at smigre hans forfængelighed og styrke antivestlige fordomme i den muslimske verden
Det er hyklerisk, at Storbritanniens repræsentant ved Durban II, åbenbart mener, at enhver nævnelse af ordet -Israel- bør bandlyses fra internationale diskussioner, som det senest skete ved irans præsident, Mahmoud Ahmadinejads (på billedet), tale i Genève.

Det er hyklerisk, at Storbritanniens repræsentant ved Durban II, åbenbart mener, at enhver nævnelse af ordet -Israel- bør bandlyses fra internationale diskussioner, som det senest skete ved irans præsident, Mahmoud Ahmadinejads (på billedet), tale i Genève.

Raheb Homavandi

24. april 2009

Var det ikke på tide, at vestlige diplomater blev voksne og indstillede deres infantile lege med den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad? Hele dette rituelle skuespil om så at boykotte og så at udvandre fra konferencer på grund af mandens tilstedeværelse udretter jo intet som helst andet end at smigre hans ego, løfte hans hjemlige opinionstal og spille den israelske højreregerings spil i dens stadig mere desperate bestræbelser for at bevise, at Iran udgør den største trussel imod den jødiske stat.

Nu er Irans præsident visselig ikke verdens mest sympatiske personlighed. Nogle af de ting, han siger, er så afgjort ganske oprørende. Men han er så langt fra den eneste lederfigur i nabolaget, der har talent for at vække anstød for tiden. Med Silvio Berlusconis udtalelser om kvinder og sex, Nicolas Sarkozys udslip om alt fra sine lederkollegers kvaliteter til de muslimske staters uegnethed til at blive optaget i de civiliserede nationers rækker for slet ikke at tale om den polske præsident, Lech Kaczynskis homofobe synspunkter kan Europa så rigeligt gøre krav på at have sin egen andel af statsledere, som ikke burde færdes frit i det offentlige rum.

Ingen tolerance

Når man nærlæser Ahmadinejads tale ved denne uges FN-konference i Genève om racisme, er der ikke meget at overraskes over og endda en del, man kan være enig i. Hans anklager imod tidligere imperiemagter for de ugerninger, de begik under deres kolonistyre, er sådan set forlængst blevet standardpensum nu. Og hans vrede over, at en økonomisk krise, der har sin oprindelse Vesten, nu rammer uskyldige i udviklingslande hårdest, faldt da også i god jord blandt de fleste delegater.

Det var imidlertid ikke disse bemærkninger, der fik lande i Europa og Nordamerika til at hale op i skørterne og udvandre fra Ahmadinejads udgydelser. Den britiske FN-ambassadør i Genève Peter Gooderhams efterfølgende udtalelse om denne episode er ganske afslørende: "Da først præsident Ahmadinejad begyndte at tale om Israel, fik vi stikordet til at udvandre. Vi var på forhånd blevet enige om, at hvis der ville komme retorik af denne art, så ville vi ikke udvise nogen tolerance over for den."

Den iranske leder, forklarede Gooderham, gjorde sig til talsmand for ren antisemitisme.

Hvordan det nu lige er, at man kan beskylde en mand for antisemitisme, når man ikke er blevet i lokalet for at høre, hvad han sagde, er givetvis en af den slags spørgsmål, som Foreign Office (den britiske udenrigstjeneste, red.) uddanner sine diplomater i at forklare.

Ikke antisemitisk

Men hvad var det lige, Storbritanniens repræsentant sagde her? At enhver nævnelse af ordet Israel bør bandlyses fra internationale diskussioner? At den blotte nævnelse er tilstrækkeligt til at få de vestlige regeringer til at gå i kollektiv baglås? Faktisk var Ahmadinejads tale ikke antisemitisk - i al fald ikke i ordets strenge forstand. Intetsteds i sin tale kom han ind på sit så ofte citerede ønske om at udslette Israel fra verdenskortet. På intet tidspunkt anvendte han ordet 'jøder' - han talt kun om 'zionister' og hver gang i en specifik israelsk kontekst. Ej heller gentog han sin berygtede Holocaust-benægtelse, selv om han dog fik sagt, at 'beviserne' for Holocaust er 'tvetydige'.

Racistisk politik

I stedet repeterede han de gamle, fortærskede mellemøstlige anklager om, at Israel var et fremmed land, som var blevet påtvunget den lokale befolkning af Vesten på grund af dennes skyldfølelse over et folkemord. At Israel blev støttet af en zionistisk overtagelse af vestlig politik, og at Israel gennemførte en racistisk politik over for palæstinenserne.

De skinhellige

Nu kan man jo godt finde disse anklager stødende eller langt ude på overdrevet (hvis der virkelig findes en zionistisk verdenskonspiration, så gør den unægtelig sit arbejde meget dårligt), men de er så temmelig meget et standardsynspunkt i den muslimske verden. Vestlig støtte til Israel opleves vitterlig som en konspiration, og dette er ikke blot en fordom. Også i Vesten udgives der nu bøger af seriøse forskere, der hævder at den proisraelske lobby udøver en indflydelse i USA, der er ude af proportion med dens størrelse. Hvis den vestlige udvandring i Genève ikke udrettede andet, så underbyggede og forstærkede den i al fald denne opfattelse.

Ej heller er det helt så langt ude endda at beskylde Israel for at være en racistisk stat. Som det eneste land i verden, der definerer sig selv og sine indvandrere efter afstamning, kan anklagen have sin berettigelse. Og skulle man tvivle på, om nationens grundlæggelsesprincip nu også virkelig forleder Israel til at indtage racistiske holdninger over for ikke-israelere, så behøver man blot at studere udtalelserne fra dets nye udenrigsminister, Avigdor Lieberman. Her kan man få rigeligt syn for sagn.

Selvfølgelig spillede Ahmadinejad op til sit hjemlige publikum. Han er politiker på genvalg på et tidspunkt, hvor hans regerings økonomiske resultater gør ham særdeles sårbar. Og de fleste veluddannede iranere er lede og kede af, at han har så travlt med at spille fandango på verdensscenen, mens hans land styrer mod en økonomisk afgrund.

Men i forhold til de temaer, han tog op i Genève, talte han for flertallet - ikke blot i Iran, men i hele regionen. Og nægter man dette synspunkt taletid, opnår man intet andet end at forøge den indgroede modviljen, naget og den opfattelse, at hele den vestlige verden har vendt sig imod dem. Og dette var præcis, hvad de åh så skinhellige repræsentanter for det vestlige diplomati opnåede i denne uge.

Adrian Hamilton er debatredaktør på The Independent

© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Zubair Waheed

Hykleriet stod åbent til skue på FNs racismekonference i Geneve. Den vestlige verden må gøre nok så meget grin med Islam og muslimer, og som muslimerne bare har at finde sig i, for det handler om den nye trosbekendelse for den vestlige verden nemlig al hvad ordet ytringsfrihed indeholder. Hån, spot og latterliggørelse en masse. Men kun mod muslimer og Islam. Bare et lille kvæk om entiteten og vestens hjertebarn Israel og vi udvandrer i flok. Ikke et ord om alle massakrerne, krigsforbrydelserne og blodsudgydelserne med forbudte fosforbomber, ulovlige annektering af jord og ejendomme, ikke et ord om at det er racisme på allerhøjeste plan, ikke et ord om den daglige nedværdigelse og krænkelse af den oprindelige befolkning. Nej det er ikke apartheid, nej det er ikke segregering, nej det er ikke racisme, men demokrati a la Israel. Ve den som vover at bruge sin ytringsfrihed og kny et ondt ord om Israel og vi udvandrer i flok. Os, som har boykottet racismekonferencen kender alt til det at skulle underkue og fratage enhver ret fra den oprindelige befolkning, USA, Australien, Canada og Israel. Vi ved vi er en samling hyklere, men så længe vi står sammen i dette komediespil og giver hinanden skuldreklap for vores dåd, fortsætter vi med at kanøfle den muslimske verden med hån, spot og latterlighørelse.

Heinrich R. Jørgensen

Det er en fornøjelse at læse Adrian Hamiltons nøgterne og saglige kommentar.

Jeg er ganske enig i hans betragtninger. Og i Zubair Waheeds kommentar ovenfor.

Inger Sundsvald

Jeg kunne ikke være mere enig i artiklen og i ovenstående indlæg.

Tænk hvis de hykleriske nationer havde set en chance til at knytte Iran til det vestlige samfund ved at anerkende, at det var så sandt så sandt hvad Irans leder sagde om Israel.

Man havde jo ikke behøvet at forholde sig til hvad han ’måske’ inderst inde mener, kun til hvad han rent faktisk sagde.

Ville det ikke have været en tilnærmelse på højt plan til fredelig sameksistens med ”ondskabens akse” som Bush italersatte? Hvem vil have ’fred på jord’ og hvem vil have konfrontationer og fjendebilleder og hån spot og latterliggørelse i ytringsfrihedens uhellige navn?

Ytringsfrihed for hvem, til hvad? Kun for de ’barnlige’?

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"set en chance til at knytte Iran til det vestlige samfund"

Helt så nemt var det ikke gået. Men det ville have været i både Irans og vestens interesse, hvis Iran ikke uafladeligt skulle isolere sig fra vesten, hhv. ses som en paria.

Iran har en enorm trussel i sin baghave, nemlig taleban, der er i gang med at destabilisere også Pakistan. Det er en krudttønde, der overgår selv Cubakrisen i dimensioner, og hvor der i modsætning til dengang, trods alt var nogle samtalepartnere i hver sin ende af konflikten, der kunne finde ud af at forhandle sig ud af konflikten. I den aktuelle konflikt (taleban), findes de oplagte forhandlingsparter næppe, og hvis de gjorde, var de næppe motiveret til at forhandle om noget.

Vesten får måske brug for Iran og Indien, til at hjælpe Pakistan mod talebans indflydelse. Og Iran bliver måske meget snart nødt til at erkende, at deres umiddelbare fjender ikke er USA, Israel og vesten, men er meget tættere på. Uhyggeligt tæt på, skulle jeg mene - fortsætter udviklingen, er det et spørgsmål om tid førend taleban er en atommagt.

Inger Sundsvald

Jah, det er jo en trussel som man ikke kan se bort fra. Men jeg kan kun håbe det bedste, og hvem kan ikke det? Når man læser Robert Fisk:

”Det muslimske Pakistan er ved at detonere for øjnene af os, samtidig med at Israel - når det altså ikke har travlt med at rane mere land fra muslimske palæstinensere på Vestbredden - påstår, at Iran - ikke Pakistan - er den største trussel mod verdensfreden.”
http://www.information.dk/188668

… så ser det jo ikke så godt ud.

Derfor er der ikke ret meget andet tilbage end at håbe. Jeg vælger at tro på ’noget’, som sikkert er ønsketænkning. Hvad andet kan jeg gøre når fjendebillederne raser? Jeg vil slet ikke tænke på Taleban som en atommagt – strudsens måde?

Adrian Hamilton:

"Med Silvio Berlusconis udtalelser om kvinder og sex, Nicolas Sarkozys udslip om alt fra sine lederkollegers kvaliteter til de muslimske staters uegnethed til at blive optaget i de civiliserede nationers rækker for slet ikke at tale om den polske præsident, Lech Kaczynskis homofobe synspunkter kan Europa så rigeligt gøre krav på at have sin egen andel af statsledere, som ikke burde færdes frit i det offentlige rum."

Helt enig. Det er utroligt hvordan magthaverne i Vesten til stadighed anstrenger sig for at opretholde ilusionen om et civiliseret "os" og et barbarisk "dem".

I den aktuelle sag er det også yderst interessant at bemærke, hvordan der gennem flere dage har været en veritabel mediestorm om den iranske præsidnets udtaleleser uden, at nogen har ulejliget sig med at gengive i reglen meget fordrejede brudstykker af, hvad han egentlig havde sagt.

Hvis man ville vide hvad det egentlig var Mahmoud Ahmadinejad havde sagt, kunne man absolut ikke få det at vide gennem via den danske presse.

Det krævede faktisk en længere eftersøgning på Internettet at finde en udskrift af mandens tale. En udskrift som i øvrigt viste, at det Mahmoud Ahmadinejad havde sagt i virkeligheden i det store og hele var meget fornuftigt, velovervejet og velargumenteret...

Adrian Hamilton:

"Med Silvio Berlusconis udtalelser om kvinder og sex, Nicolas Sarkozys udslip om alt fra sine lederkollegers kvaliteter til de muslimske staters uegnethed til at blive optaget i de civiliserede nationers rækker for slet ikke at tale om den polske præsident, Lech Kaczynskis homofobe synspunkter kan Europa så rigeligt gøre krav på at have sin egen andel af statsledere, som ikke burde færdes frit i det offentlige rum."

Helt enig. Det er utroligt hvordan magthaverne i Vesten til stadighed anstrenger sig for at opretholde ilusionen om et civiliseret "os" og et barbarisk "dem".

I den aktuelle sag er det også yderst interessant at bemærke, hvordan der gennem flere dage har været en veritabel mediestorm om den iranske præsidnets udtaleleser uden, at nogen har ulejliget sig med at gengive andet end i reglen meget fordrejede brudstykker af, hvad han egentlig havde sagt.

Hvis man ville vide hvad det egentlig var Mahmoud Ahmadinejad havde sagt, kunne man absolut ikke få det at vide gennem via den danske presse.

Det krævede faktisk en længere eftersøgning på Internettet at finde en udskrift af mandens tale. En udskrift som i øvrigt viste, at det Mahmoud Ahmadinejad havde sagt i virkeligheden i det store og hele var meget fornuftigt, velovervejet og velargumenteret...

Per Holm Knudsen

Endelig en sober artikel om forholdet mellem Iran, Israel og EU, tak for den, den kunne alle cheferne i sinketanken CEPOS trænge til at læse.

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Jeg vil slet ikke tænke på Taleban som en atommagt – strudsens måde?"

Nej, det er jo ikke ligefrem en rar og betryggende tanke.

Jeg undrer mig dybt over, at den politiske ledelse i flere lande fjoller rundt med formålsløs retorik og gamle fjendebilleder, når det burde være tydeligt for enhver, at der findes meget store konkrete farer, som de alle har stor interesse i at bekæmpe. De er i min opfattelse dybt uansvarlige, alle til hobe.