På turné i USA for min nye bog, Liv vi kan redde - sådan afskaffer vi den globale fattigdom, bliver jeg ofte spurgt, om det ikke er et ubelejligt tidspunkt at bede velhavende mennesker om at forstærke deres indsats for at udrydde nød og elendighed i klodens fattigste lande. Og hver gang er mit svar et klart og utvetydigt nej. Der er ganske vist ingen tvivl om, at verdensøkonomien er i vanskeligheder. Men hvis regeringer eller enkeltpersoner bruge dette som undskyldning for at mindske bistanden til verdens fattigste mennesker, vil det kun forværre problemets alvor for verden som helhed.
Den finansielle krise har været til større skade for de fattige, end den har været for de rige. Uden at ville bagatellisere de økonomiske og psykiske slag, som mennesker kommer ud for, når de mister deres job, må jeg minde om, at de arbejdsløse i de velstående lande stadig har et sikkerhedsnet i form af sociale ydelser, herunder sundhedsydelser, der som regel er gratis, og gratis uddannelse for deres børn. De har også kloakering og rent drikkevand.
De fattige i udviklingslandene har ingen af disse ydelser, hvilket får fatale følger for 18 millioner af dem hvert år. Det er et årligt tabstal, der er højere end under Anden Verdenskrig, men langt lettere at forebygge.
Af dem, som dør af fattigdomsrelaterede årsager, som i praksis lader sig udrydde - er næsten 10 millioner børn under fem år, skønner UNICEF. De dør af sygdomme som mæslinger, diarré og malaria, som er lette og billige at behandle eller forebygge.
Vi har rigeligt råd
Vi kan føle smerte ved at måtte sænke et velstandsniveau, som vi havde vænnet os til, men de fleste mennesker i de udviklede lande har stadig en levestandard, der er historisk høj. Har du i den seneste uge købt en flaske vand, en øl, eller en kop kaffe i stedet for at nøjes med gratis postevand? I så fald nød du godt af en luksus, som den fattigste milliard af klodens indbyggere ikke har råd til, for de skal hver dag leve for et tilsvarende beløb, som du har brugt på blot én af disse drikkevarer.
Vi har rigeligt råd til at øge vores bistand, for det beløb, vi for tiden giver, er helt ubetydeligt i forhold til, hvad vi bruger på andre ting.
USA's regering for eksempel yder 22 milliarder dollar i bistandshjælp til andre lande, mens amerikanerne privat donerer måske yderligere 10 milliarder dollar.
Sammenlignet med den stimuluspakke til 787 milliarder dollar, som præsident Barack Obama underskrev i februar, syner disse 32 milliarder ikke af meget. De udgør også mindre end 25 cent for hver 100 dollar, som amerikanerne tjener, hvortil kommer, at det relative bidrag fra flere andre nationer er højere: Sverige, Norge, Danmark, Nederlandene og Luxembourg overgår FN's målsætning om at afsætte et beløb, der svarer til 0,7 procent af bruttonationalindkomsten, i ulandsbistand. Men selv 70 cent for hver 100 dollar er stadig ikke et imponerende bidrag til at løse en af vor tidsalders største moralske udfordringer.
Tid til omvurdering
Hvis vi lader den ekstreme fattigdom stige, vil det resultere i nye problemer, herunder nye sygdomme, der vil sprede sig fra lande, der ikke kan yde tilstrækkelig sundhedspleje, til dem, som kan. Fattigdom fører til flere indvandrere, der på lovlig eller ulovlig vis vil søge mod rigere nationer. Når et nyt økonomisk opsving i sidste ende sætter ind, vil den globale økonomi være mindre, end den kunne være, hvis alle verdens folk tog del deri.
Ej heller kan den globale finanskrise retfærdiggøre, at verdens ledere ikke holder ord. For næsten ni år siden lovede ledere fra 180 lande, herunder fra alle de store velstillede nationer, på Millenium-topmødet i New York, at de sammen ville gøre, hvad de kunne for at nå 2015-målene for udvikling. Disse mål omfatter en halvering af den andel af klodens befolkning, der lever i fattigdom og tiltag, der sikrer børn i hele verden en fuld grundskoleuddannelse. Men siden dette møde i 2000 har kun de færreste nationer levet op til deres forpligtelser, og 2015 - året, hvor målene skal være indfriet - ligger nu kun seks år forude.
Hvis vi skærer ned på støtten, vil vi ikke kunne holde vores løfter, og de fattige lande vil endnu engang erfare, at de rige landes handlinger i praksis ikke står mål med deres inspirerende retorik om at ville reducere fattigdommen i verden. Det giver ikke noget godt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem rige og fattige nationer om presserende problematikker som klimaændringer.
Hvis der i sidste instans overhovedet kan komme noget godt ud af denne globale finansielle krise, så må det blive revurdering af vores grundlæggende værdier og prioriteringer. Vi er nødt til at erkende, at det, som virkelig betyder noget, ikke er at købe stadig flere forbrugsgoder, men vores familie, venner og bevidstheden om at udrette noget værdifuldt med vores liv. At bidrage til at reducere de forfærdelige konsekvenser af fattigdommen i verden bør være del af denne revurdering.
Peter Singer er moralfilosof og professor i bioetik ved Princeton University. Han har netop udgivetbogen 'The Life You Can Save: Acting Now to End World Poverty' - mere info herom på www.thelifeyoucansave.com
© Project Syndicate og Information,oversat af Niels Ivar Larsen
Traditionel u-landshjælp er skadelig. Den gør økonomi til en kamp om at få fat på bistandsmilliarderne.
Den gør disse mennesker til klienter. Og med alle midler.
De største forhindringer mod økonomisk udvikling er korruption og magtmisbrug, der netop fremmes i alvorlig grad af ulandshjælp.
I disse lande må man lære - og det sker nok the hard way - at gode forhold får man gennem en god etik. Ærlighed og retskaffenhed. Og det må komme indefra i et land.
@ Ole G
Jeg er meget enig med dig. Jeg har selv lånt penge ud til afrikanere igennem MYC4. Mange vil sige, at man ikke skal tjene penge på elendighed. Det gør jeg heller ikke. Tværtimod leverer jeg midler til, i dette tilfælde en kenyansk fiskehandler, at han kan købe nye frysere hjem. Det er jeg meget glad for. Pengene betyder ikke så meget, det gør tværtimod hans tilskydelse til at skabe sit eget med min og andres hjælp.
Thomas Ole Brask Jørgensen:
Skønt at høre. En positiv udvikling må komme fra den menige befolkning.
I disse mishandlede lande er de herskende klasser dumpet.
Ole Gerstrøm
11. april, 2009 #
Traditionel u-landshjælp er skadelig. Den gør økonomi til en kamp om at få fat på bistandsmilliarderne
Du ved vist ikke meget om bistandsarbejde?
Hvad forstår du med traditionel u-landshjælp (udtrykket har ikke været brugt de sidste 25 år).
Bistandshjælp virker når det gives lokalt og styres lokalt. Det der ikke virker er koruptionen, men det er et andet problem, det kommer ikke fra bistandhjælpen men skal nok søges i den koloniale fortid.
Stig Larsen:
Nej DANIDAS business, traditionel u-landshjælp virker ikke. Vesten har i 50 år givet milliarder og milliarder til Afrika, drevet frem af hvide 4-hjuls trækkere og gode hensigter. Men det har ikke givet økonomisk vækst.
Det har givet korruption og stinkende etik og moral.
@ Ole G
Lige præcis. Jeg er stolt af at jeg med et beskedent bidrag, i form af et mikrolån, kan hjælpe afrikanske låntagere direkte.
@ Stig Larsen
Hvis korruption i forbindelse med udviklingsbistand kun forekommer i Afrikanske lande grundet deres kolonoiale fortid, hvordan vil du så forklare eksistensen af korruption i andre lande?
Det er noget VRØVL.
Stig Larsen
Egentlig havde jeg håbet på at Ole og Thomas kunne få denne tråd for sig selv. Så kunne de bekræfte hinanden i fred og ro i deres fastgroede opfattelser.
Men det er da i orden hvis man har så meget overskud, at man ikke at overlader tolkningen til de uvidende ;-).
Selvgodhed og et i egne øjne overblik over hvori problemerne består.
Ole Gerstrøm -
"I disse lande må man lære - og det sker nok the hard way - at gode forhold får man gennem en god etik. Ærlighed og retskaffenhed. Og det må komme indefra i et land."
Hvordan vil du så forklare at landets nys afgåede erhvervsminister Hr. Bent Bendtsen har modtaget 33 jagt- og golfture - han er jo fynbo, og Fyn har mig bekendt ikke været under kolonistyre eller har modtaget u-landshjælp.
Med venlig hilsen
Niels Mosbak
Inger Sundsvald og jer andre
Saglighed tak. Forhold jer venligst til artiklen
Så må du vist hellere komme med din egen fastgroede holdning. For du ved vist ufatteligt meget om bistand til udviklingslande?
Niels Mosbak:
Fynboerne, og resten af Danmark lever under et system, hvor "gratis goder" vælter ned over befolkningen.
Det korrumperer. Der svindles med offentlige midler på alle niveauer. Bistandshjælp, A-kasse. Dette er særligt populært i indvandrerkredse. Man melder blot skilmisse til myndighederne. Så kan man importere kone nr. 2.
I modsætning hertil er private virksomheder gode til at passe på pengene. En medarbejder i Netto bliver fyret for at hugge en flødebolle.
@Mosbak
Det er ikke mig der siger, at tidligere kolonistyrer er årsagen til afrikansk korruption. Læs venligst tråden.
Thomas Ole Brask Jørgensen:
"For du ved vist ufatteligt meget om bistand til udviklingslande?"
Nej, men du har måske en seriøs viden, nogle fastgroede holdninger eller andet, du kan divertere med?
@ Sundsvald
Ved du overhovedet hvad MYC4 er f.eks.? Så kan vi starte derfra.
@ Sundsvald
Du ønsker ikke at svare på mit spørgsmål?
Det har jeg ikke noget ønske om.
Det kan jeg kun tolke på en måde, desværre.
Du er jo velkommen til at køre frem med dine sædvanlige beskyldninger. Men egentlig kan du spare dig. Jeg kender dine yndlingsudtryk.
Hvordan kan jeg beskylde dig for noget, når du ikke har bidraget med indlæg som rummer substans?
Engang imellem bliver man jo udsat for en ’test’ her på sitet. Man afæskes svar om man ved hvad f.eks. MYC4 er:
”Ved du overhovedet hvad MYC4 er f.eks.? Så kan vi starte derfra”.
Nej tak. Jeg blev da lidt nysgerrig, men efter lidt research må jeg melde hus forbi.
Det er jo lidt utroligt, at folk kan have så lidt tiltro til andres fatteevne, og samtidig så stor tillid til noget som f.eks. dette:
”Jeg har nu investeret +1300 Euros i projekter i Africa gennem MyC4. Jeg ville høre om der er flere der undre sig over deres opgørelse af for sent betalinger?
Som jeg ser det er 100% af mine investeringer "Late" men det fremgår ikke af MyC4 hjemmeside.
Jeg har også prøvet at trække penge hjem. Men det fik jeg heller ikke noget ud af. De skriver at man ville få svar i løbet af 14 dage, men igen har det vist sig at det ikke stemte overens med virkligheden.
Jeg undre mig også over at en person fra Afika kan have en årlig indtægt på over 100.000 Euro. Hvorefter denne person så ansøger om et lån på 2.000 Euro !
Jeg har tidligere anbefalet dem til alle jeg kendte! Men nu vil jeg nok råde folk til ikke at investere i dem. Jeg føler ikke der er styr på de ting de laver. Har skrevt til dem, men har ikke fået svar endnu.
Jeg håber at høre fra flere der har haft gode eller dårlige oplevelser med MyC4..! Jeg har desværre ikke nogle gode endnu.”
Saglighed og substans, tak. Forhold dig venligst til artiklen, som ikke med ét ord nævner MYC4. Og oplys gerne hvori din personlige interesse i sagen består, bortset fra: ”Selvgodhed og et i egne øjne overblik over hvori problemerne består.”
Det er da klart, at den intet nævner om MYC4. Det er en organisation som igennem det eksistens påviser at der er en anden måde at bedrive 'udviklingsbistand' på. Det er det private initiativ kontra bevidstløs udviklingsbistand som udbetales bevidstløs til korrupte regeringer i afrikanske lande, og som i sidste ende fører til borgernes selvgodhed.
Jeg aner ikke hvor du har fået citatet fra men kan blot medgive, at der med alle investeringer er forbundet muligheden for tab. I øvrigt redegør MYC4 selv for, at 91 % af alle lånene bliver tilbagebetalt med renter. Sådan er vilkårene for at investere. Jeg har ingen personlige interesser i at promovere MYC4. Det er fri fantasi, i øvrigt også en smule flabet, at jeg skulle have det, samt udtryk for en underfundig mistænksomhed som åbenbart ikke gælder når staten er involveret. Men jeg kan så tilføje, at den danske stat har investeret 11 mio kr i organistionen, som har hovedsæde i København.
Så hvis ophavsmanden/kvinden til citatet antager at der tilsyneladende er fup forbundet med foretagenet, så skulle vedkommende tage at møde op på adressen.
Der var lige et par tastefejl, undskyld.
Jeg ved ikke lige hvorfor mit indlæg bliver gentaget?
@ Sundsvald
Jeg kan se, at du har googlet MYC4 og fundet det ovenstående spørgmål, men glemmer at inddrage Mads Kjærs' svar som findes her.
www.amino.dk/forums/ThreadNavigation.aspx?PostID=228470&NavType=Next - 41k -
"Kære Remy
Jeg skal gerne gå ind og undersøge dine udlån på MYC4 - og du er velkommen til at kontakte mig på mads@myc4.com eller 4016 4111 så vi kan få svaret på dine spørgsmål - som kræver ldt flere informationer til os. Beklager at du ikkehar hørt fra os - det skal vi gøre bedre.
MADS"
Hvis der var fup forbundet med MYC4 så er det mystisk, at den adm. direktør er meget villig til at undersøge sagen og lade vedkommende ringe til ham for at få en afklaring på sine spørgsmål. Så let er det vist ikke at få korrupte afrikanske embedsmænd i tale.
Endvidere afslører en simpel søgning på MYC4 adskillige poster med positive bemærkninger om organisationen samt opfordringer til at investere her. Her er nogle af dem:
www.midspar.dk/content/forside/nyheder/privat_nyheder/myc4_-_invester_i_... -
http://leifcarlsen.wordpress.com/2007/10/28/myc4com-et-fantastisk-initia...
www.socialansvarlighed.dk/myc4-en-social-ansvarlig-investering - 48k -
http://pengetanker.investorblog.dk/tag/myc4/
Her er der et indlæg fra en, som kun vil tjene penge
http://www.trustpilot.dk/review/www.myc4.com
Der er ingen tvivl om, at MYC4 er en troværdig organistion. Skulle vi ikke hellere diskutere hvorfor du mener, at staten generelt er bedst til at finde bestemte projekter som den gerne vil yde udviklingsbistand til, end private initiativer er til at finde adskillige projekter i form af afrikaneres ønske om egen virksomhed?
Igen et par tastefejl, pokkers.