Læserbrev

I dag SF'er, i morgen...

Debat
3. april 2009
SF handler i rørte vande, og i iveren efter vælgertække er intet for helligt - hverken politiske kæpheste og retsprincipper.

SF handler i rørte vande, og i iveren efter vælgertække er intet for helligt - hverken politiske kæpheste og retsprincipper.

Jens Nørgaard Larsen

For fem år siden meldte jeg mig ind i SF. Jeg havde egentligt været klar over det længe, men det krævede en del personlig overvindelse, førend jeg kunne erklære mig fuldblods-SF'er. Det var den kritiske skepsis over for EU, liberaliseringen af prostitution, kritikken af 24års-reglen, retspolitikken og ikke mindst den fordelingspolitiske linje til fordel for dem med de laveste indkomster, jeg på indmeldingsblanketten skrev under på.

Da Villy Søvndal for godt fire år siden satte sig i formandsstolen, var jeg blandt dem, der lagde stemme hertil. Håbet var ikke, at det politiske indhold skulle ændres, men at partiets lidt uheldige og usmarte 'pibeimage' kunne moderniseres.

Midtersøgen

Med den gamle DKP'er Ole Sohn som chefstrateg, påbegyndte Søvndal en markant, politiske drejning mod centrum; kritikken mod 24års-reglen falmede, fordelingspolitikken pleaser den store middelklasse, og liberalisering af prostitution blev til kriminalisering. Og sådan kunne man (desværre) blive ved! Senest ville SF i tæt samarbejde med DF indføre minimumsstraffe for våbenbesiddelse. Et i mange henseender uheldigt forslag: 1) Ved at vise sig som 'straffe-hardliner' håber man på, at befolkningen vil finde partiet regeringsdueligt, og 2) endvidere er dette forslag inde og pille ved en af de helt centrale sikringer i vores retssamfund; adskillelse mellem den lovgivende og dømmende magt.

Intet er helligt

SF handler i rørte vande, og i iveren efter vælgertække er intet for helligt, hverken politiske kæpheste og retsprincipper.

Enhedslisten, hvor er du?

Det synes at være et større positionspolitisk paradoks, hvorfor Enhedslisten, under SF's markante forskydning mod centrum, er blevet mindre og mindre? Enhedslisten mister vælgere til den nærmeste politiske nabo samtidigt med, at denne langsomt glider længere væk. I den voksende kløft mellem SF og Enhedslisten eksisterer der en stadig uudnyttet vælgerpotentiale, der blot venter på at blive sat på partipolitiske formler.

Indtil da, står jeg tilbage som en tvivlende SF'er, der morsomt nok lider af et (kultur)liberalistisk afsavn, der kun synes at kunne blive indfriet hos enten Enhedslisten eller Cepos.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mikael Hertig

Tøv en kende!

Det værste, der kan ske nu er, at frustrerede Sfere med hjertet på det rette sted forlader skuden på et tidspunkt, hvor det nødvendige opgør om salonfæhighed eller fastholden på et grundlag strammer til.

Jeg har valgt at true med at blive. Gør det samme.
Bliv lidt endnu.

Mikael Hertig

Enhedslisten ligger da ualmindeligt stabilt - altid lige over spærregrænsen.

Men ligesom ved sidste valg ender det såmænd med, at vi for en sikkerheds skyld nødt til at stemme på dem, for at undgå et katastrofalt stemmespild.

Du burde gøre det samme. Så kan du i det mindste købe aflad for din dårlige samvittighed indtil du også finder ud af at SF overordende politik faktisk er rimelig fornuftig og til gavn for hele samfundet, også selvom der er nogle enkelte torne der stikker.

Mads Strarup:

"I den voksende kløft mellem SF og Enhedslisten eksisterer der en stadig uudnyttet vælgerpotentiale, der blot venter på at blive sat på partipolitiske formler."

Enig. I er blevet politisk hjemløse på SFs venstrefløj. Gør dog noget ved det!

Lennart Kampmann

Det der bliver spændende at se er hvem der vover den politiske karriere i "Det Ny VS". En socialistisk Khader og Samuelsen ??

Det må være et spørgsmål om tid før nogen siger "nok er nok"..... ;)

med venlig hilsen
Lennart

jan henrik wegener

Fantastisk idé med et nyt VS! Så bliver vi nemlig nok nogle, der slipper for enhver tvivl: Her skal vi ikke sætte vores kryds!
Det bliver vel ikke svært at forestille sig f.eks den bredere udenrigspolitiske tendens:Man vil kysse fødderne på ethvert "antivestligt" skrækregime uanset hvad, blot det fører en tilstrækkelig skrap retorik! en eller anden forståelse med organisationer i FN, menneskerettighedsrådet, OIC o.s.v, o.s.v. må vi vel også regne med (så kan vi droppe EU og NATO!) Kulturel beundring for samfund på sten(ings)alderniveau vil der også være, blot de er imod "kapitalismen"( til fordel for..."feudalismen"? .."antikken"?- det er ikke det at jeg underkender fortidens kulturelle prestationer, meen ,, - i øvrigt glemte vi alle aprilsnarren om hvem der er "progressive", den synes jeg er en af de bedre).
Så lad os endelig få nye partier, det er vel ikke et "liberalt" monopol?

Der var jo også den mulighed for SF'ere der har fået ondt i rets- og udlændingepolitikken men ikke helt har mod på det fodformede og EU forskrækkede i Enhl. at søge til Radikale Venstre som - lige som Enhl - nok ligger lavt i meningsmålingerne måske fordi man holder sig for gode til populitiske holdningsskred....

Henrik Brade Johansen har ret. Hvor absurd det end lyder, må man vel nærmest opfatte De Radikale som venstreekstremister i sammenligning med Søvndals højrepopulisme.

Man må håbe og bede til at De Radikale og Enhedslisten har standhaftighed nok til at bibeholde anstændigheden...

Inger Sundsvald

Meget, meget ofte er jeg fuldstændig enig med Per Thomsen. Jeg synes dog at han er en anelse for hård ved SF, selv om jeg godt kan se pointen.

Men jeg må altså p.t. erklære mig mest enig med Erik Jensens indlæg – hvis det ellers interesserer nogen ;-).

Inger Sundsvald:

"Jeg synes dog at han er en anelse for hård ved SF, ..."

Kan man være det?!

Villy Søvndals og Ole Sohns taburetkløe og deraf følgende ophørsudsalg af alt hvad der hedder traditionelle folkesocialistiske værdier og principper kan da kun betegnes som et gement forræderi mod underklassen og de svageste i vores samfund.

Og det store flertal af rigtige SFere der i øjeblikket lader sig kue og ikke tør give udtryk for deres protester, gør sig bestemt heller ikke fortjent til hæder og ære. Hvad er det dog for et plat og populistisk parti, som SF efterhånden er degenereret til at være?

Anders Mortensen

Under valgkampen i 2007 gik jeg egentlig og regnede med at stemme SF. Af strategiske grunde - for at undgå stemmespild - endte jeg dog med at stemme på Enhedslisten.
I dag er jeg glad for at jeg gjorde det. Med sit knæfald for populismen og sin afsværgelse af enhver tanke om reel samfundsforandring har SF nu takket pænt nej til at få min stemme i fremtiden.
Jeg håber at SF's venstrefløj - gode kræfter som ovenstående debatindlægs forfatter, Özlem Cekic, Pernille Frahm, Trine Mach m.fl. - snart vil se nødvendigheden af at melde sig ud, og evt. i stedet fortsætte i Enhedslisten. Hvis der rent faktisk var nogle SF-profiler der tog dette skridt, ville det virkelig være noget der battede!

Ivar jørgensen

kritkken af NATO blev til "der er ikk noget alternativ til NATO."

kritikken af EU er nærmest forstummet.

kritikken af den globale kasinokapitalisme står med så lille skrift, at man skal bruge atom-mikroskop for at læse den.

Det er i dag det der engang var SF, men som nok nærmere må betegnes PF (populisme til folket) fremover. EL er pt. det eneste liberale (frisindede) venstrefløjsparti.

Inger Sundsvald

Per Thomsen

Jeg tror det ville være en ønskeposition for Socialdemokratiet, hvis de kunne danne en mindretalsregering med de Radikale, og var fri til at samle forskellige flertal til højre og venstre i Folketinget. Det vil ikke være så let, hvis SF er med i en gensidigt forpligtende regering. På den baggrund kan jeg se det ’smarte’ i at SF strækker sig langt, også længere end jeg bryder mig om.

Jeg er klar over at du er i en helt anden klasse end jeg er, når det gælder analyser af forskellige politikker, og jeg sætter stor pris på dit klarsyn, men her er vi altså uenige.

Det er naturligvis en trossag med den opfattelse jeg har, på samme måde som det er en trossag at det er ”taburetkløe” der ’helliger midlet’.

Personligt kan det meget vel være at jeg stemmer på EL næste gang, både for at hjælpe med til at sikre eksistensen af partiet, og fordi jeg rent faktisk kan lide deres politik, med få undtagelser. Men især EU-modstanden er jeg helt med på, og denne ville egentlig være begrundelse nok.

Inger Sundsvald

Faktisk tror jeg, at jo mere man sviner SF til, jo flere fra DF vil synes at det er et fint parti.

Inger Sundsvald:

"På den baggrund kan jeg se det ’smarte’ i at SF strækker sig langt, også længere end jeg bryder mig om."

Naturligvis er det smart, men klogt er det sgu ikke.

Det smarte består naturligvis i at SF på den korte bane bliver tilkendt en ordentlig hoben stemmer i meningsmålingerne, og at R og S efter næste valg ikke kan undslå sig for at give Villys Søvndal og Ole Sohn hver deres ministertaburet.

På længere sigt kan det heller ikke afvises at folkesocialisterne ved hjælp af deres højredrejning kan overtage socialdemokraternes rolle som det største centrum-højre parti.

Hvis meningen med højredrejningen af SF imidlertid er at skaffe en ny regering må man sige at initiativet i bedste fald har været unødvendigt. Al erfaring viser at regeringsmagten i Danmark skifter mellem henholdsvis rød og blå stue hver gang der er gået 7-10 år, så det er under alle omstændigheder snart Helle Thornings tur til at være statsminister, simpelthen fordi vælgerne ønsker at se nogle nye ansigter, og fordi VKO er tydeligvis er ved at være slidt ned.

I sidste instans bliver resultatet, at det er underdanmark der kommer til at betale prisen, fordi søvndalisternes forræderi får den konsekvens, at hele det politiske spektrum bliver forrykket mod højre…

Inger Sundsvald:

"Faktisk tror jeg, at jo mere man sviner SF til, jo flere fra DF vil synes at det er et fint parti."

Enig, men det rejser jo blot det mere overordnede spørgsmål om man i DF ikke også har al mulig grund til at mene, at SF er et fint parti, nu hvor søvndalisterne officielt har overtaget DFs syn på indvandrerne?

Både S, SF og DF er partier, der i deres kerne partier der først og fremmest står for social og nationale værdier, så de har jo i virkeligheden utroligt meget til fælles. Hvis vi udelukkende ser på partiprogrammerne og holdninger og ser bort fra de politiske traditioner, så må man jo give salig Erik Meier Carlsen ret i at den mest naturlige regeringskonstellation i fremtiden vil være S, DF og SF.

Inger Sundsvald

Uha, Per Thomsen, jeg bryder mig ikke om din realisme. Nå, men jeg nægter fortsat at se det scenario som en mulighed.

I dansk politik drejer det sig jo om at få rykket på midteraksen, og selv om disse stemmer ikke vil få nogen magt (tror, beder og håber jeg), så hjælper de trods alt til med at forhindre højrediktaturet.

Inger Sundsvald

Per Thomsen

Desværre ser jeg det som en mulighed at Løkke i den sidste tid af valgperioden begynder at være ’social’ og vælter penge ud som skal ’redde’ velfærdsstaten. Og han skal nok gøre det, så det bemærkes af ’underdanmark’.

Tjah, Inger Sundsvald, jeg får myrekryb, når det i øjeblikket er sådan, at S og SF i på den ene side håner DF, når politikere fra partiet kommer med udmeldinger der vidner om et socialt engagement. I sådanne tilfælde udtaler man at DFerne ikke er rigtig sociale, men at det bare er en slags skuespil.
På den anden side er det modsatte tilfældet når politikere fra S og SF bringer xenofobiske udtalelser. Så siger man i DF at de i virkeligheden ikke er ægte racister i S og SF, og at det bare er spil for galleriet. Tænk blot på den gang hvor Søvndal for alvor gik i selvsving og brølede at HuT skulle skride ad Helvede til. Så var DF straks ude med en kommentar om, at det jo slet ikke er noget han mener osv.

De ledende politikere i de tre partier har med sikkerhed for lang tid siden indset, at der ikke er særlig stor forskel på holdningerne til det sociale og til fremmedhadet. De er blot opmærksomme på, at der blandt vælgerne er tradition for at se S og SF på den ene side og DF på den anden side som hinandens modsætninger, og at det vil give en masse flimmer og signalforvirring, hvis de sagde det højt hvor tæt de i virkeligheden ligger på hinanden.

Med den hastighed hvormed S og SF bevæger sig mod højre bliver det imidlertid tiltagende svært at skjule, hvor tæt de tre partier i virkeligheden er på hinanden.

Spørgsmålet er hvor længe, de rigtige SFere ønsker at være en del af denne udvikling...

Bo S. Nielsen

Kære Mads Strarup

Jeg har haft den samme politiske tur. Den endte i Enhedslisten, som jeg finder er det eneste seriøse bud på en anden politik og et bolværk imod den totale kollektive overgivelse til nyliberalisme og racisme.

Jeg glæder mig over, at der til stadighed findes venstreorienterede SF'ere, men begræder faktum, at I er sat helt og aldeles udenfor politisk indflydelse internt i partiet - og dermed også i en kommende regeringskonstellation. At demokratiet internt i partiet nu bliver endnu mere begrænset ifa en vertikal ledelsesstruktur og et "slanket" ledelse, gør det naturligvis ikke nemmere at være venstreorienteret i SF fremover. Det er tragisk, for der er så hårdt brug for netop jeres politiske stemme. Men der er samtidig mindst ligeså hårdt brug for et styrket Enhedslisten, når regeringsskiftet kommer, og derfor skal der lyde en klar opfordring til dig og andre venstreorienterede i SF om at tage bladet fra munden, som du selv gør nu, og tage konsekvensen af jeres nye situation som politisk hjemløse og skifte til Enhedslisten. Det vil styrke venstrefløjen, og det vil - forhåbentlig - give SF-ledelsen stof til alvorlig eftertanke.

venligst en anden tidl. SF'er