Læserbrev

Danskhedsministeriet

Som man kan forstå af kulturministerens meninger, spiller det danske en stor rolle for hendes kultursyn, så måske skulle Kulturministeriet skifte navn til Danskhedsministeriet
1. maj 2009

Der sker underlige ting i dagens Danmark. Det er som at være i et forhekset hus. Ting ændrer sig pludseligt, og man opdager det ikke, før det er en realitet.

Se nu bare til Kulturministeriet der skulle forsvare kunstnernes arbejdsvilkår, men som ikke gør det. Mange spørger om ministeriet findes endnu, for siden Carina Christensen (K) tiltrådte, er det tilsyneladende holdt op med at fungere.

En tom kalender

Eksempler er der nok af: Da forslaget om fribyer til forfulgte kunstnere blev fremsat i efteråret 2008, ville hun ikke arbejde for sagen. Da regeringen for nylig afslørede, at man ikke vil gøre noget for at støtte det danske sprog, havde kulturministeriet intet at indvende, og nu har skatteministeren foreslået, at det skattestop, der gælder for befolkningen som helhed, ikke skal gælde for kunstnerne.

I stedet for at forklare sin ministerkollega noget om kunstneres indtægter og arbejdsvilkår, gav hun ham sin fulde støtte, så noget kunne tyde på, at hun har sat sig selv på standby, men det passer dog ikke.

Et blik på Kulturministeriets hjemmeside vil vise, at hun stadig er aktiv.

Ifølge hendes officielle kalender har hun den 3. april underskrevet kulturaftaler i både Aars og i Skive.

Den 16. april åbnede hun en filmfestival i København, og i dag åbner hun en udstilling om Anna Ancher på Skagens Museum.

Intellektuel ildkraft

Derefter er der ikke andet end blanke dage i hendes mødekalender, men dermed er alt ikke sagt, for kulturministeren har også meninger, og dem skal hun naturligvis have tid til at tænke frem. På hjemmesiden kan man se resultatet:

I oktober 2008 mente hun således, at kendskabet til vores kulturelle fortid har en gennemgribende betydning for nutidens nationale fællesskab, så vi ved, hvor vi kommer fra, og hvad vi kommer af. I november 2008 mente hun, at arkitekturen kan hjælpe os til at forstå, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. I december 2008 mente hun, at kulturen er det kit, der binder generationer sammen i et nationalt fællesskab. I januar 2009 mente hun ikke noget. I februar mente hun heller ikke noget, men i marts havde hun genvundet sin intellektuelle ildkraft og udtalte: "Når jeg læner mig tilbage og nyder filmenes forunderlige verden, bliver jeg stolt af at være dansker."

Det koster skam

I april 2009 mente hun, at hvis vi skal påvirke vores børn og unge til at være morgendagens ansvarlige samfundsborgere i et demokrati som det danske, er et af de vigtigste midler et levende kulturtilbud, og i slutningen af april mente hun, at det skattesmæk, som skatteministeren vil give danske kunstnere, i virkeligheden er en skattelettelse. Den 27. april sagde hun således til dagbladet Børsen at "forslaget er en del af regeringens skattereform og er en opfølgning på de skattelettelser, som blev gennemført i 2007". Videre sagde hun, at forslaget ikke er møntet på en særlig gruppe mennesker, "men er en del af regeringens skattereform - en reform som har sikret alle danskere skattelettelser -"

Som man kan forstå af kulturministerens meninger, spiller det danske en stor rolle for hendes kultursyn, så måske skulle Kulturministeriet skifte navn til Danskhedsministeriet.

Det vil sikkert styrke sammenhængskraften i regeringen og lette forholdet til støttepartiet, samtidig kunne det omsider gøre det klart for kunstnerne, at intet er gratis - heller ikke det nationale fællesskab. Det koster ganske enkelt noget at være dansk.

Egon Clausen er forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu