Kronik

Derfor får vi aldrig atomkraft

Bør vi tage atomkraft op til revision som en bæredygtig energikilde på linie med vind-, sol- og bioenergi? Sverige og Finland flirter allerede med de radioaktive kræfter, men prisen har været større elforbrug og stagneret teknologisk energiudvikling. Danmark valgte rigtigt ved at satse på vedvarende energi og energieffektivitet.
I 2002 fejrede finske unge beslutningen om at bygge den første atomreakter i Vesteuropa i mere end ti år. Men projektet er tre år forsinket og vil koste skandinaviske elforbrugere 22 mia. kr., skønner en organisation.

I 2002 fejrede finske unge beslutningen om at bygge den første atomreakter i Vesteuropa i mere end ti år. Men projektet er tre år forsinket og vil koste skandinaviske elforbrugere 22 mia. kr., skønner en organisation.

Kimmo Mantyla

6. april 2009

De svenske regeringspartiers nylige principbeslutning om ikke at modsætte sig nye a-kraftreaktorer som erstatning for dem, der lukkes ned, har for en kort stund revitaliseret debatten om a-kraft i Skandinavien.

Senest har Liberal Alliance som det første politiske parti i Folketinget i snart en snes år foreslået indførelse af a-kraft i Danmark. Det vigtigste spørgsmål i denne diskussion er naturligvis, hvorvidt a-kraften skal betragtes som en bæredygtig energikilde på linje med vind-, sol- og bioenergi eller om den fortsat bør kategoriseres på samme måde som de fossile brændstoffer - men dog som akut farligere for mennesker og miljø - og derfor fortjener at blive faset ud.

Det forekommer derfor rimeligt at tage de argumenter op til revision, der for snart femogtyve år siden førte til, at vi afskrev atomkraften her i Danmark: Holder de stadigvæk i dag? Eller foreligger der en helt ny situation, der kræver nytænkning? Bør vi, når alt kommer til alt, ligesom svenskerne begynde at se a-kraften i et nyt lys?

Næppe ny svensk a-kraft

Hvis man ønsker en indfaldsvinkel til en sådan diskussion, giver det mening at kaste et blik over Øresund.

I begyndelsen af februar var de danske aviser fulde af historier om, at a-kraften var genopstået i Sverige og der blev endda spekuleret i, hvorvidt der igen vil blive produceret a-kraftstrøm i Barsebäck. Efter års intern splittelse havde de fire svenske regeringspartier fundet sammen i en fælles holdning til energipolitikken i, hvad der reelt er et oplæg til næste års parlamentsvalg med en uventet accept af a-kraft.

To ting har bidraget til denne udvikling: Dels står den borgerlige regeringskoalition dårligt i meningsmålingerne, og eftersom a-kraft er populær i den svenske befolkning og oppositionspartierne er a-kraftmodstandere, er der taktiske fordele ved at gøre valget til et 'atomvalg'. Og dels hviler der et pres for at finde et fælles energipolitisk fodslag i anledning af det kommende svenske EU-formandskab, der begynder i juli i år. Her bliver Sveriges vigtigste opgave at føre klimaforhandlinger på EU's vegne under COP-15 i København.

Virkningsløs kovending

Det springer i øjnene, når man analyserer regeringsbeslutningen, at den indeholder en ambitiøs plan for omstilling af den svenske energiøkonomi. F.eks. implicerer beslutningen, at andelen af vedvarende energi skal stige til 50 pct. af elforsyningen i 2020 og i transportsektoren til 10 pct. af energiforbruget. Energieffektivitet skal 20 pct. i vejret og udledning af drivhusgasser nedbringes med 40 pct. Og endeligt skal andelen af olie i energiforbruget nedbringes fra 32 pct. til nul.

Men man kan betvivle, at kovendingen på a-kraftområdet overhovedet vil få nogen virkning. Fire faktorer taler imod, at det sker:

For det første forudsætter opførelsen af nye a-kraftreaktorer afviklingen af de gamle, startende med den ældste, Oskarshamn 1 i det vestlige Skåne. Ejerne har signaleret, at reaktoren først vil blive lukket ned mellem 2020 og 2025. Med byggetider på 5-10 år, betyder det, at den første nye svenske a-kraftreaktor tidligst vil kunne stå færdig om 15-25 år. Og for de øvrige svenske a-kraftreaktorer er tidsperspektivet endnu længere.

For det andet er nybyggerierne begrænset til ikke at måtte overstige antallet af de ti reaktorer, der er i drift, på de steder, hvor de allerede findes. Den halvanden million danskere, der bor i Øresundsregionen tæt på Barsebäck, kan derfor ånde lettet op. Mange vil måske trække på smilebåndet - og med god grund - når de hører, at kommunalbestyrelsen i Kävlinge Kommune, der er hjemsted for Barsebäckværket, ikke blot aldrig har accepteret lukningen af værket, men drevet lobbyvirksomhed for at få opført fire reaktorer af samme type som den, der for tiden bliver bygget i Finland. Uden finansiering og statslig licens er det et luftkastel, men i en situation, hvor der gives grønt lys for nye reaktorer, er det nærmest en naturlov, at de kun kan bygges i eller omkring allerede eksisterende a-kraftværker - i det mindste hvis lokalbefolkningerne stilles overfor en demokratisk valgmulighed. Grønt lys til Kävlinge Kommune ville derfor i princippet have muliggjort lokalisering af ny a-kraft til fire steder i stedet for de tre, der findes nu, og kunne have givet anledning til endeløse trakasserier magen til dem, der kørte i mere end tyve år mellem Danmark og Sverige om, hvorvidt Barsebäckværket skulle lukkes.

Ingen statsstøtte

Den tredje og måske vigtigste reservation er, at den svenske regering har understreget, at eventuelle nye a-kraftreaktorer skal bygges uden statsstøtte. Det betyder, at de ikke vil kunne opføres på almindelige markedsvilkår, eftersom ny a-kraft længe har været den dyreste energikilde, der findes på markedet. F.eks. har det amerikanske finansinstitut Moody's Investor Services vurderet, at nye reaktorer ville koste op til 44.000 kr. pr. installeret kilowatt. Det er mere end det dobbelte af kapitalomkostningerne for solenergi og tre og en halv gange kapitalomkostningerne for vindkraft. I betragtning af, at der allerede er fremsat hensigtserklæringer fra aktører på det svenske energimarked om ville opføre nye a-kraftreaktorer, gør man klogt i at holde sig det ovenstående in mente. På frie markedsvilkår er a-kraften ikke økonomisk konkurrencedygtig og bliver det langt mindre fremover. Dens største konkurrent, vedvarende energi, bliver hele tiden mere omkostningseffektiv, hvorimod a-kraften generelt bliver dyrere.

Den fjerde og sidste forhindring er, at potentielle investorer må bevise, at der virkeligt er brug for ny generationskapacitet. Foreløbigt har lederen af den svenske energimyndighed forudsagt en betragtelig overkapacitet på helt op til 50 TWh i 2030, dvs. næsten en tredjedel af Sverige elproduktion. Det er derfor muligt, at der end ikke vil blive brug for de a-kraftreaktorer, der allerede er i drift, før deres levetid udløber.

Danmark valgte rigtigt

Hvis man skal drage en konklusion af det ovenstående, må det være, at vi i Danmark traf det rigtige valg ved at satse på vedvarende energi og energieffektivitet. Det svenske lærestykke viser, at intet har ændret sig, siden a-kraften blev forkastet i Danmark af et overvældende befolkningsflertal, der anså den for dyr, usikker, farlig og usolidarisk i forhold til fremtidige generationer. I modsætning til Danmark betaler Sverige nu prisen for ikke at have satset på den rigtige energiteknologi. Landet har det højeste elektricitetsforbrug pr. indbygger i Europa og ligger på dette område nr. fire i verden. Regeringsbeslutningen udsender derfor et forkert politisk signal, fordi den hæmmer investeringer, der burde tilflyde vedvarende energi og energieffektivitet. Ved ikke at afvikle a-kraften bliver Sverige sat tilbage i den teknologiske udvikling og mister konkurrenceevne på det globale marked.

Udover det svenske, er der et andet eksempel, der i måske endnu højere grad illustrerer problemerne med a-kraft, nemlig det finske. Da byggeriet af verdens største reaktor - European Pressurised Reactor - begyndte i Olkiluoto i 2005, blev projektet set som begyndelsen på en renæssance for a-kraften. I skrivende stund er projektet imidlertid tre år forsinket og omkostningerne 50 pct. over budgettet. Et konsortium af store industrielle energiforbrugere, Elfi, skønner, at forsinkelsen vil koste elforbrugerne i Finland og de øvrige nordiske lande 22 mia. kr. Hertil kommer, at EU-Kommissionen er blevet indstævnet for EF-Domstolen, fordi den ikke har skredet ind imod ulovlig fransk statsstøtte til projektet og de finske sikkerhedsmyndigheder har registreret 2200 større og mindre kvalitets- og sikkerhedsproblemer i forbindelse med reaktorbyggeriet. Eftersom reaktoren tidligst er færdig i 2012, når Kyoto-protokollen udløber, vil Finland være nødt til at opkøbe CO2-kvoter for milliarder af kr. og i en periode være afhængig af importeret elektricitet.

2008 bød dog også på en god nyhed: For første gang i 42 år blev der ikke taget nye atomkraftreaktorer i brug nogetsteds i verden. Samtidigt er i 2009 det samlede antal reaktorer faldet fra 438 til foreløbigt 436.

Niels Henrik Hooge er cand.jur. og tidligere talsmand for den danske del af det nu nedlagte Barsebäcksoffensiv, et løst sammensat dansk-svensk-tysk netværk af enkeltpersoner, miljøorganisationer og politiske partier mod atomkraft

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Ørsted

Iflg det ansete amerikanske universitet Massecussetts Institute of Technology koster det $4.000/KW at opføre et kernekraftværk. Det står at læse i deres 2009 rapport. Update to Future of Nuclear Energy. Det er i runde tal 21.000 kr.
Men et kernekraftværk har en kapacitetsfaktor på 90%, en vindmølle ligger helt nede på 35%. Det koster ca. 40,5 mio kr at opføre en en 3 MW havvindmølle og så skal den forrentes indenfor sin levetid, som er 20 år. Et kernekraftværk holder i 60 år. Det korte og det lange er, at pr produceret KWh er kernekraftværket langt billigere.
Mht. opførelse af kernekraftværker, så er der pr. 1 juni 45 under opførsel, 131 bestilte eller planlagte og yderligere forslag om 282, så det at der ikke blev taget en ny reaktor i brug sidste år betyder ikke så meget.

Jesper,

indeholder den pris så også prisen for nedrivelsen af den radioaktive ruin, bortskaffelsen og oprensning af alt radioaktivt affald både fra 60 års drift og fra nedrivningen, bygningens og affaldets anti-terror bevogtnong 24/7 i hhv. 60 år og ca. 10'000 år? Hvis man regner det ind, hvad bliver prisen så?

Du kan spørge Tyskerne om deres erfaringer, da de lige er i gang med processen.

Det er ikke bare billigere. Det har også de sidste 60 år været det eneste realistiske alternativ til de stærkt forurenende kulkraftværker. Sjovt at det Økoflippernes modstand mod A-kraft, der har sikret os et betydeligt ringere miljø.

'Det er ikke bare billigere. Det har også de sidste 60 år været det eneste realistiske alternativ til de stærkt forurenende kulkraftværker. Sjovt at det Økoflippernes modstand mod A-kraft, der har sikret os et betydeligt ringere miljø.'

Så fik vi det på plads. De skide økoflippere, dette usoignerede, langhårede, antiproduktive og samfundsnedbrydende befolkningselement, er den reelle årsag til, at vi har forurenende kulkraftværker i Danmark. Fordi de ikke har valgt A-kraftværker. Hvoraf man kan se, at disse ubehagelige elementer arbejder for et ringere miljø i Danmark og den ganske verden.

Nu mangler vi bare at få ansvaret placeret for finanskrisen, CO2 udledningen, energikrisen, bilismens krise, de stigende benzinpriser og en række andre ubehageligheder, herunder systematisk ødelæggelse af biosfæren. Måske er der en dag nok i posen til at vi kan få dem ind under en eller anden straffeberettiget paragraf.

Skam jer, økoflippere.

Thomas Ole Brask Jørgensen

Fortidens ulykker med atomkraft skræmmer, derfor frygtes det af danskerne. Ulykker som Three Mile Island og Chenobyl står stærkt i folks kollektive hukommelse. Det skal dog ikke forhindre en debat om etablering af A-kraftværk på dansk jord. Det drejer sig om sikkerhed og en fornuftig omgang med radioaktivt affald.

Inger Sundsvald

”Det drejer sig om sikkerhed og en fornuftig omgang med radioaktivt affald.”

Netop! Den dag løsningen foreligger kan vi tale om det.

Her er en sand fortælling fra de dage i april - maj 1986 da Tjernobyl sprang i luften.

Et af disse selvbyg - elektronikblade havde i enten jan. feb. marts. april. eller maj 1986 nummeret et lille byggessæt som folk kunne bygge for små penge.
Et lille stykke elektronik som man kunne tage med på ferie hvis man skulle til Bornholm eller Norge eller andre steder hvor små mængder radioaktivitet findes naturligt forekommende i klipperne.
Byggesættet var kort sagt en lille handy, man effektiv og præcis geigertæller

Så kom Tjernobyl katastrofen og de som havde bygget deres egen effektive og handy geigertæller kunne nok finde på at tage ud og måle hvor meget radioaktivitet Tjernobyl katastrofen egentlig kastede af sig over Rusland Tyskland Norge og Sverige eller DANMARK om man skulle være deromkring.

Og disse geigertæller-bevæbnede elektroniknørder må have fået sig et chok for elektronik-bladet meldte i næste mulige nr. af bladet EFTER Tjernobylkatastrofen i maj, at en modstand i apparatet desværre var blevet overdimensioneret og skulle udskiftes, da geigertælleren "ellers" ville vise 10 gange så meget radioaktivitet, som der ellers skulle være i naturen især uden en katastrofe som Tjernobyl

MÅSKE en såkaldt "Panikredning" for at skjule Tjernobylkatastrofens virkelige omfang for elektroniknørderne og befolkningen ?

HVIS I Så FALD kan man jo gætte lidt på de virkelige mængder af radioaktivitet der HEMMELIGT faldt ned i Danmark i maj måned 1986.

Lennart Kampmann

Danmark har et underligt ambivalent forhold til atomkraft.

Atomkraften er officielt valgt fra, men en reaktor blev bygget i Risø, så vi kunne forske i kunsten at splitte atomer, og vi har gladeligt samarbejdet med Sverige om strømleverancer frem og tilbage over sundet, hvilket betyder at vi gerne benytter os af atomkraft.

Vi er bare ikke smarte nok til selv at bygge anlægget og tjene pengene på det.

Dertil kommer problematikken omkring sur nedbør over Sverige i 80'rne som jeg i hvert fald blev tudet ørene fulde af i min skoletid.

Forestil jer en bilpark der kører på brint eller el, produceret på atomkraft. København kunne være en foregangsby.

Men det er den ikke.

suk

Med venlig hilsen
Lennart

Debatten har altid været baseret på følelsesporno og mangel på konkret viden.

Og med Barsebäck fik vi A-kraft alligevel, og så var den ovenikøbet placeret midt i nationens tættest befolkede område.

Svenskerne scorede kassen. Vi fik kulforureningen, og vi løb risikoen. Flot!

Jesper Ørsted

Ang. Prisen for håndtering af brugt brændsel: 2,5 øre pr KWh der lægges i en fond, så er der penge til det. Dekommissionering: 1 øre/KWh der henlægges i en fond og så er det problem løst. Svenskerne har netop besluttet sig for hvor deres slutdepot skal ligge, de har løst deres affaldsproblem. Der findes ganske enkelt ikke noget affaldsproblem. Og mht til bevogtning: Der er ingen der er i stand til at stikke af med affaldet uden at blive ristet. Det er så radioaktivt at tyvene er døde før de forlader værket. Og når det er begravet dybt nede er det ganske enkelt utilgængeligt for terrorister., som i øvrigt ikke ville kunne bruge det til noget fornuftigt!

Så ramte atom-maffiaens argumenter bunden.
"Tjernobyl-katastofen var et resultat af kommunisme"
og
"Vi skal bare lægge 2,5 øre pr KW tilside til håndtering af brugt atombrændsel og 1 øre pr KW til dekommissionering"

Hvad med Tjernobyl-katastrofen ?
Men det er måske Ukraines problem - Jo, jo - minsan alt atombrændslet fra den eksploderede Tjernobylreaktor ligger idag spredt i Køge og Ålborg og Uppsala og Leeds og Telemarken.
Det er da det vi skal du - vi skal da sprænge Atomkraftværkerne i luften ligesom russerne istedet for at bruge penge på opbevaring af brændsel og sikker nedtagning og opbevaring af de brugte bygningsdele. Så sparer vi da næsten også 3,5 øre pr kWh og de kan så passende bruges på at passe de syge efter Tjernobyl - eller hvad ? -

Tre mile Island atomkatastrofen var vel så et resultat af kapitalisme ?

Storebæltulykken hvor tunnelrør 1 blev totalt oversvømmet af vand - var ulykken der statistisk slet ikke kunne ske før efter 50 eller var det 500 år - er vel så efter samme argumenteringsregler bare et resultat af kernedansk demokrati når det er værst ?

Påsejlingen af samme Storebæltssbro der heller ikke kunne ske grundet "verdens mest effektive overvågning" skete fordi overvågeren havde travlt med at se Anders And - tegnefilm i stedet for at kigge på radarskærmen.

Tjernobyl var så vidt man forstå på linket til Wikipedia i mit forrige indlæg et resultat af bl.a især manglende instruktion af personalet om Tjernobylreaktorens mærkværdigheder.

Vorherrebevareos for en gang idioti !

En ting står fast - menneskeheden er siden 2. verdenskrig blevet "begravet" i mere alvorlig og dødsensfarlig nærmest "trojansk"- teknologi end den overhovedet er i stand til at håndtere - på nogen sikker måde !

Jesper Ørsted

@Erik Rolfsen Nissen
De studier du referere til er ikke uvildige. Kig istedet på Survey of Energy Resources 2007 rapporten fra World Energy Council:
http://www.worldenergy.org/publications/survey_of_energy_resources_2007/...

@Jens Catlow
Tjernobyl er dybt urelevant for vesten: Der blev benyttet en reaktortype som vestlige forskere advarede russerne mod at bygge tilbage i 1968, reaktoren havde ingen indeslutning som vestlige reaktorer og de sikkerhedsforanstaltninger der skulle sikre at reaktoren blev lukket hurtigt ned hvis den skulle blive ustabil blev slået fra og resultatet af det er jo velkendt.
Mht Three Mile Island, så smeltede reaktoren end ikke igennem forkromningen på indersiden af reaktortryktanken. Det var et rent havari, intet andet.

@Jens Ørsted

Jeg læser den af mig angivne kilde som et indlæg blandt andre indlæg og jeg syntes det ser ganske fornuftigt ud. Mange agenturer og 'uafhængige' tænketanke fremsætter prognoser om fremtidens energiforsyning, men ikke ret mange af dem kan betegnes som uvildige. De har opfattelse i en bestemt opfattelse af økonomisk vækst, som de slet ikke kan frigøre sig fra. Jeg betragter heller ikke Saudiarabiens opgivelse af oliereserver som uvildige, eller IEA's prognoser for produktion og reserver (selvom de efter min vurdering er blevet mere realistiske på det seneste). OPEC-landenes angivelser af deres reserver ser mere ud til at tjene et politisk formål end at leve op til krav om uvildighed.

Det forekommer mig, at WEC er temmelig meget domineret af de store energiproducenter og det er lidt uklart, hvorledes foretagendet finansieres.

Med disse forbehold vil jeg da gerne følge din opfordring og se lidt nærmere på hjemmesiden.

Jeg tvivler dog allerede på forhånd på, at min bedømmelse af bæredygtigheden i det tekniske atomfiks vil ændre sig.

Bente Simonsen

Mon det er de neo-liberale eller øko-hængerøvene, som ser længst? Hvor er der flest grådige agendaer, som blokkerer udsynet?

Vil påstå at enhver af os (kollektivt og personligt) kan nedbringe vort energiforbrug med mindst en fjerdedel - uden at lide nød.

martin sørensen

Vi savner en helt fundemental anden debat om begrebet energi.

jeg vælger at se spørgsmålet angående atomkraft udfra et andet synspunkt. det er at forsætte ud af den samme linje hvor vi ikke anerkender at jorden det er en kugle. og i en kugle der er alle resurser begrænsende der er ikke plads til evig vækst nej vores hellige opgave det er at indrette et samfund der hviler i sig selv i et evigt kredsløb.

Hvor alle resurser vi forbruger de ender med at blive nye produkter nej begrebet affald det existere ikke i denne samfunds model og nej det har intet med "øko flip" at gøre. det er en enkel ankernendelse af det simpe faktum jorden det er en kugle og vores skiftende årstider ja de beviser for os at vi har meget langt til vores nærmeste nabo for vi tager jo en rejse rundt om solen hvert år på ja ærligt jeg ved ærligt talt ikke hvor mange millioner km.

jeg mener vi skal se på alle resuser som det de er nemlig sparsomme, noget der skal deles for at der er nok til os alle. men lære vi at udnytte den energi som naturen giver os. her kan jeg henvise til klaus illums bog "i drivhuset".

http://www.klausillum.dk/pdf/energisystemer/Drivhuset.pdf

jeg har valgt at bruge begrebet fra lean manichment og kalder det at reducere energi forbruget ned til det nødventige kerne forbrug for lean energy, for vi kan uden problemer reducere vores energi forbrug med ja 2/3 uden at det reelt vil give os mangel på energi, eller et liv med en dårligere livskvalitet nej ca 2/3 af vores forbrug af energi det er rent overflødigt energi fedt.

Derfor er der ikke behov for den atomkraft. nej det er en dyr og dårlig ja farlig løsning som der aldrig bliver rentabel set i forehold til at bruge energien rigtigt,Det samfund der genanvender alle resurser til nye produkter ja det har et mere naturligt forehold til de resurser som der omgiver os, nej jeg tror ikke på at atomkræft kan blive bæredygtig energi i noget senarie. det er både billigere og mere effektivt at spare på energien.

http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2009/09/08/155645.htm

Lennart Kampmann

Jeg glemte at tilføje at der på min seneste el-regning er redegjort for kilden til el.
8% stammer fra atomkraft.

Så vi har det, men bestemmer ikke selv over det.

Med venlig hilsen
Lennart

De dagligt nye beretninger om problemerne med det Finske atomprojekt Oikiluto-3 som jo nu er næsten 100% over budget og langtfra færdigt viser tydeligt atomprofeternes fejlbarhed.