Kronik

Eve Kosofsky Sedgwick inspirerer til stadighed

Litteraturteoretiker, kønsforsker og ikke mindst en af grundlæggerne af den teoretiske strømning 'Queer Theory'. Den frisindede frontkæmper, Eve Kosofsky Sedgwick, døde den 12. april til lyden af verdensomspændende buddhistiske bønner
Eve K. Sedgwick vil blive husket som en af grundlæggerne af den teoretiske strømning -Queer Theory-, som i 90-erne vendte op og ned på studier og diskussioner om køn og seksualitet, mener Peter Edelberg.

Eve K. Sedgwick vil blive husket som en af grundlæggerne af den teoretiske strømning -Queer Theory-, som i 90-erne vendte op og ned på studier og diskussioner om køn og seksualitet, mener Peter Edelberg.

David Shankbone

17. april 2009

Da 'the culture wars' rasede i USA i 80'erne og 90'erne blev et essay af en amerikansk akademiker hevet frem som det graverende eksempel på det liberale USA's dekadence. Essayet var Jane Austen and the Masturbating Girl af Eve K. Sedgwick, og det var ikke et tilfælde, da hun altid kunne chokere, overraske, provokere og tænke nye tanker.

Eve K. Sedgwick var litteraturteoretiker og kønsforsker og underviste i engelsk litteratur, senest på City University i New ork. Hun vil blive husket som frontkæmper i den akademiske avantgarde, der kæmpede i den amerikanske kulturkamp om race, seksualitet, religion, abort, skydevåben og de andre emner, der definerer den amerikanske skelnen mellem konservativ og liberal. Når den krig er glemt en dag, vil hun dog nok snarere blive husket som en af grundlæggerne af den teoretiske strømning 'Queer Theory', som i 90'erne vendte op og ned på studier og diskussioner om køn og seksualitet.

'Queer Theory' er et fænomen, der ikke let lader sig definere. Historisk opstod det i USA som en kombination af, på den ene side, homoseksuelle AIDS-aktivisters kompromisløse aktioner mod den dominerende repressive intolerance over for homoseksuelle og - på den anden side - et teoretisk nybrud indenfor seksualitets- og kønsstudier, der vendte sig bort fra at tænke i kategorier, essenser og evige sandheder. I stedet for 'homoseksuelle' der 'er født sådan', er der 'queers' der ikke behøver at retfærdiggøre deres eksistens, og i stedet for kategorierne hetero og homo er der et homosocialt kontinuum hvor vores mangfoldige interesse for andres køn flyder frem og tilbage.

Hvis 'Queer Theory' havde en treenighed, ville den franske filosof Michel Foucault (1926-1984) være Faderen, Eve K. Sedgwick Datteren og dekonstruktionen den Hellig Ånd, der åbner vore øjne og giver os troen på en eksistens hinsides de snærende binære kategorier.

Lysten mere subtil

Eve Sedgwick brød igennem i 1985 med bogen Between Men: English Litterature and Male Homosocial Desire, hvor hun i stedet for at finde 'homoseksuelle' i fortidens litteratur viste, hvordan mænds homosociale interesse for hinanden strukturerede deres forhold til kvinder. Interessen for den homosociale lyst drejer sig om mænds interesse for andre mænd, og kvinders for kvinder, uanset om den interesse er seksuel eller ej. Dermed bliver lysten mere subtil, ustabil og mangetydig - og vi kan slippe for det psykiatrisk belastede begreb seksualitet. Genopdagelsen af begrebet homosocial gjorde én gang for alle op med den evindelige søgen efter 'homoseksuelle' i fortiden, såsom Sokrates, Shakespeare, H. C. Andersen - for at tage et udpluk af den traditionelle homoseksuelle kongerække.

I 1990 kom hovedværket Epistemology of the Closet, hvor hun i forordet slog fast, at enhver analyse af moderne vestlig kultur, der ikke forholder sig til skellet mellem homoseksuelle og heteroseksuelle, ville være ikke bare mangelfuld, men forfejlet i sin kerne. Sedgwicks pointe er, at skellet mellem homoseksuelle og heteroseksuelle er med til at strukturere den måde, vi tænker over begreberne hemmeligholdelse/afsløring, viden/uvidenhed, privat/offentlig, masku-lin/feminin, majoritet/minoritet, uskyldighed/indvielse, natur-lig/kunstig osv. osv. Bare tænk på, hvordan begrebet 'at springe ud' før var en eksklusiv homoseksuel metafor, men nu er standardbegreb for at afsløre noget om sig selv, og på hvordan nogle konservative kommentatorer anser homoseksuelle ægteskaber for en trussel mod deres eget heteroseksuelle ægteskab. Eller hvordan afsløringen af en homo-affære er standardinventar i programmer som Sandhedens Time. Homo/hetero-skellet spøger overalt i sproget, samfundet og værdierne.

Slog aldrig an i Danmark

Sedgwick påpegede, hvordan der er en iboende krise i homo/hetero-skellet. Det hævdes, at homoseksualitet er en sag for en velafgrænset minoritet, og 'det rager ikke andre'. Samtidig hævdes det, at homoseksualitet potentielt er en trussel mod hele samfundet, f.eks. når homoseksuelle ægteskaber kan true heteroseksuelle ægteskaber. Parallelt hævdes det, at der i det hele taget findes en homoseksuel minoritet, mens det ligeledes hævdes (ofte af den samme person), at alle er latent homoseksuelle. Kort sagt, homo-begrebet er noget rod. Sedgwick viste, hvordan netop denne paradoksale konstruktion af homoseksualitet fungerer operativt ved at disciplinere alles seksualitet. De erklærede homoseksuelle kan disciplineres ved, at 'vi ved skam godt, hvordan de er, og hvordan de opfører sig'. De erklærede heteroseksuelle skal konstant vare sig for ikke at vise 'bøssede' tegn, der kunne kompromittere deres seksualitet. Alle sidder i saksen.

I Danmark blev Eve Sedgwick ikke kendt uden for akademiske cirkler. Forfatteren og litteraturforskeren Dag Heede, som mange kender for hans provokerende læsninger af Karen Blixen, Herman Bang og H. C. Andersen, er stærk påvirket af Sedgwick, og hun er uomgængeligt pensum på køns- og seksualitetsstudier.

Queer-aktivisme er også kommet til Danmark. I dagens Danmark ser vi ikke AIDS-aktivister, der i desperation kaster deres døde kammeraters aske ud over Christiansborg Slotsplads, som de gjorde på Det Hvide Hus' plæne i Washington i 1992. Den danske queer-aktivisme har primært bestået af performancegruppen Dunst, der har vendt op og ned på, hvordan man kan tillade sig at udtrykke sin lyst og sit køn, primært inden for det homoseksuelle miljø. I de senere år har også politiske queer- grupper set dagens lys.

Alt i alt må man sige, at queer-begrebet aldrig slog an i Danmark, hverken i pressen eller blandt intellektuelle. Det var på den ene side naturligt, da den massive undertrykkelse af alternativ seksualitet, der herskede i USA under AIDS-krisen i form af ligegyldighed, tavshed og repressiv lovgivning, ikke havde sin pendant i Danmark. Her husker de fleste de landsdækkende tv-kampagner for kondomer og glidecreme. De rettigheder og den offentlige opbakning, som homoseksuelle har fået i Danmark, er aldrig helt slået igennem i USA.

På den anden side hersker også i frisindets land umådeligt gammeldags og rigide begreber om seksualitet og køn. Den old-psykiatriske kategori-tænkning deler folk op i homoseksuelle og heteroseksuelle, evt. med hovsa-kategorien biseksuelle. Ja, sådan har vi gjort i 100 år, og virkeligheden har aldrig set sådan ud. Og den 'nye' strømning inden for videnskaben er at se køn som biologiske, evigtgyldige og udtømmende. Ja tak, det har vi jo sagt siden Darwin. Enhver kritik mødes med standardindvendingen: Jamen, vil du have, at vi alle skal være ens? Nej, det er netop flere muligheder end to, der er drømmen, for to er et dilemma, men tre er et valg. Og hvorfor ikke flere - det kunne ende med at blive en fest.

Inspirerer efter sin død

Eve Sedgwick fortsatte med at udgive bøger om bl.a. litteratur, kunstkritik, videnskabsteori, feminisme, seksualitet, psykologi, og ikke mindst, døden. Sedgwick blev diagnosticeret med brystkræft i 1991 og tro mod sit projekt om at nedbryde grænser, inddrog hun sine personlige tanker om døden og kræft i sine bøger og sit videnskabelige arbejde. På denne måde levede hun det gamle ord, der siger, 'at filosofere er at forberede sig til at dø'. Hun var ligeledes tibetansk buddhist, og i ugen op til hendes død blev der holdt buddhistiske ceremonier over hele verden for at hjælpe hende videre over i det næste liv.

Eve Kosofsky Sedgwick forlod dette liv søndag den 12. april 2009 i New York, hvor hun boede med sin mand, Hal. I de sidste måneder før sin død brugte hun sine dage på meditativt at spille kabale på internettet, hvis hun da ikke brugte sin "teskefuld energi", som hun sagde, på at se venner og familie.

Der blev bemærket i The Nation, at der er for tidligt at gøre op, hvad Eve Sedgwicks intellektuelle arv er, da den stadig hober sig op. Hendes banebrydende tanker om køn og seksualitet inspirerer til stadighed forfattere, forskere, studerende og aktivister.

Peter Edelberg er ph.d.-stipendiat, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu