Kommentar

Fødevareministeriets darling leverer varen

Desværre ser professor Jørgen E. Olesen ser intet problematisk i den uafhængige forsknings dybe økonomiske afhængighed af Fødevareministeriet
Debat
21. april 2009

Hvis verdens fattige ikke skal dø af sult om bare 10-15 år, så bliver det nødvendigt at producere mere mad i Danmark. Så glem alt om rent miljø og mere natur i det yndige land - vi har ansvaret for at brødføde verden, så nu skal der sættes ekstra turbo på landbruget.

Nogenlunde så firkantet udtaler professor Jørgen E. Olesen sig i bogen Tordenregn. Den er netop udkommet og behandler klimaproblemerne.

Bjerge af flæsk

Var professor Olesen ikke Fødevareministeriets darling, når det gælder landbrugspositive prognoser, så kunne man bare grine manden ud af butikken. Enhver, der har en lommeregner, kan selv kalkulere sig frem til, at Olesens profetier er det rene spin, men mandens forskerstatus bruges bevidst til at blåstemple ministeriets politik.

Allerede i dag er det jo sådan, at Danmark bidrager med bjerge af flæsk og andre luksusfødevarer til velnærede forbrugere i de industrialiserede lande. Vi spiser selv kun for godt fem mio. individer, men producerer mad til 15 mio. Totredjedele af landet er under plov i verdens hårdest udnyttede landbrugsland, så mere kan der ikke med nogen rimelighed pines ud af landskabet, hvis det overhovedet skal være til at bo her.

Kun mætte 0,3 pct.

Med en verdensbefolkning på 6,7 mia. mennesker mætter vi teoretisk set blot 0,15 pct. - men det er ikke de sultne masser, der mæsker sig i dansk flæskesteg. Selv hvis vi tog professor Olesen alvorligt og f.eks. fordoblede fødevareproduktionen, magtede vi alligevel kun at mætte 0,3 pct. af klodens indbyggere.

Og igen er det ren teori. Danske landmænd producerer stort set ikke fødevarer, der egner sig som mad til fattige eller sultne mennesker.

'Uafhængig' forskning

Hvordan skal man så forstå Olesens bombastiske udtalelser? Normalt overlader den videnskabelige verden den slags spin til spåkoner og økonomer, men forklaringen her er den enkle, at Olesen blot leverer varen for at tjene til dagen og vejen. Klimaprofessoren er den mest værdifulde cash cow på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJE) under Aarhus Universitet, når det gælder om at hive millioner hjem fra den absolutte hovedsponsor for den 'uafhængige' forskningsinstitution.

Foruroligende

Til gengæld for 452 mio. kr. årligt skal DJE - og Jørgen E. Olesen - levere den rådgivning og forskning, som Fødevareministeriet efterspørger. Og man gør det gerne. Olesen var f.eks. en af de anonyme forfattere bag det braknotat, der i foråret 2008 katastrofalt fejlvurderede omfanget af brakopdyrkningen. Og den aktuelle rapport 'Landbrug og Klima', der udgør det faglige alibi for ministeriets stærkt forsinkede Grøn Vækst-strategi, har Olesen som hovedforfatter. Strategien anbefaler nye støtteordninger til dansk landbrug, og den vil stensikkert blive markedsført som nødvendig for at frelse verdens sultne masser såvel som hele klodens klima!

Der findes ingen gratis frokost, men Jørgen E. Olesen ser intet problematisk i den uafhængige forsknings dybe økonomiske afhængighed af Fødevareministeriet. Det er måske det allermest foruroligende ved hans firkantede udtalelser.

Kjeld Hansen er journalist og forfatter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tjae, som repræsentant for den reelt uafhængige, men dog forskningskvalificerede indsats er det jo under alle omstændigheder pinedød svært at måtte give en flad journalist sit mandat for en fin artikel. Så her her kommer den (under protest ;o)

Fedt skrevet din fjerbetvinger...

Mona Blenstrup

Flot artikel med saftigt indhold.

Men den nye grøn vækst strategi, som regeringe vil have indført handler desværre også om endnu et fejlskud nemlig biogasanlæg basseret på gylle fra svienindustriens fabriksanlæg også kaldet "stalde".

Nu skal energimanglen/forbruget komme fra disse biogasanlæg for at imødekomme efterspørgslen på energi, "så vi i fremtiden kan gøre os uafhængig af fossile brændstoffer", som den forrige statsminister fik sagt.

Og svineindustriens ejere hænger straks fat i limpinden. Nu er der menlig endnu mere bassis for at fastholde den totalt urentable, forældede og forgældede svineproduktion i Danmark.

Meeeen nu skal man i lige undersøge økonomien først siger 4 økonomisk velvoksne svineproducenter i Ringsted. De har i sinde at ansøge Ringsted kommune om 30.000 kr. for en undersøgelse om et skitseret projet fra 2002 kan bruges i dag også.

At betale for noget selv ligger åbenbart sotrlandbruget helt fjernt, selovm de kun indgår i disse gyllegasanlægstanker i håbet om økonomisk gevinst.

Inden landet falder i svime over disse nye energitiltag, så kig lige et øjeblik på de til dato etablerede anlæg rundt om i landet. De kører med dunrende underskud, de forurener massivt, de belaster veje og den omladning af gylle forårsager endnu mere co2 belastning.

Den væsentligste årsag er at svinelandbruget kommer af med overflødig gylle og igen forsøger at få skatteborgerne til at betale for det.

www.sickpigs.dk har i dag en kopi af den anmeldelse, som enhedslistens repræsentant har foretaget mod Hjørring kommune.