Bodil Kornbek, folketingskandidat for S
Så kom forebyggelseskommissionen med sine længe ventede forslag om, hvordan vi danskere kan blive sundere, forslag som jeg synes er rigtige og gode.
Men man bør se på hele sundhedsområdet i meget bredere forstand, det handler ikke kun om kost, rygning, alkohol og motion.
Jeg vil gerne foreslå noget, som nok ikke er så populært hos denne regering, nemlig at der stilles langt strengere krav til de aktører, som i allerhøjeste grad er med til at gøre os danskere usundere, nemlig hele industrien inden for føde- og dagligdagsvarer.
Og hvorfor?
Hormonforstyrrende stoffer. Allergifremkaldende stoffer. Kræftfremkaldende stoffer. Miljøbelastende stoffer. Blandt andet derfor.
Forskere har længe haft mistanke om, at kemikalier er en årsag til mænds faldende sædkvalitet, fordi kemikalier kan forstyrre drengebørnenes normale kønsudvikling allerede i fostertilstanden.
Også pigerne er i farezonen de hormonforstyrrende stoffer bidrager til utallige forstyrrelser af forplantningsevnen f.eks. for tidlig pubertet, nedsat evne til at få børn og risikoen for at udvikle brystkræft.
Børn er ekstremt påvirkelige over for hormonforstyrrende stoffer og der ses flere og flere tilfælde af børn, der går i pubertet før tid eller har andre hormonrelaterede problemer. Som eksempelvis en bror og en søster i børnehavealderen som var begyndt at få kønsbehåring. En spaltet penis eller en vaginal åbning hos drengebørn, som Center for Hormonforstyrrende stoffer kan vise billeder af.
På Rigshospitalets center for vækst og reproduktion, der behandler barnløse par, er antallet af patienter steget fra ca. 3.500 i 2001 til omkring 8.000 i 2008. Og listen over hormonforstyrrende stoffer er blevet længere.
Aldrig før er der fundet så mange rester af sprøjtegifte i frugt, grønt og kornprodukter, der sælges i EU, som i dag.
Der rester af sprøjtegift i 49 procent af samtlige frugter, grøntsager og kornprodukter. Det svarer til en forøgelse på 20 procent i de seneste fem år. 4,7 procent af produkterne indeholder pesticider i koncentrationer over den tilladte grænseværdi, mens 10 procent af al frugt og grønt i EU indeholder spor af mindst fire forskellige gifte, som bl.a. klassificeres som kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende.
I oktober 1998 sagde Henrik Dørge i Weekendavisen, at en normaldansker spiser 200 mikrogram sprøjtegifte i maden hver dag, hvilket betegnes som prisen for at være sidste led i fødekæden fra jord til bord.
I dag skriver vi 2009, og nej vi skal ikke ryge, og ja vi skal motionere, men jeg tror nu, at jeg foretrækker et par kilo på sidebenene frem for udsigten til at føde en dreng med vagina eller en pige med penis.
Helt enig i dette indlæg. Der bør dog også være fokus på arbejds-miljø, så f.eks. ufaglærte på Vestas, og på kiksefabrikkerne ikke bliver nedslidt af f.eks. tunge løft og hårdt fysisk arbejde.
Der er vist mere kontrol med dagligvarerne idag end nogensinde før i Danmarkshistorien.
Der er også langt flere forbud mod farlige stoffer end nogensinde før, og der er meget mere viden om farligestoffer end nogensinde før.
OG i EU og mange andre steder i verden lever vi længere end nogensinde før.
År 0 var den forventede levealder ca 28 år - idag ligger den bedste steder omkring de 80 år.
År 0 var der 100 mio mennesker på jorden - idag er der 6,4 mia - det går da ikke helt skævt ?
Og hvis vi fortsat er oppe på dupperne og passer godt på os selv - så bliver vi endnu ældre og endnu flere.
Det er muligt at det ikke lyder så farligt med et par kilo mere på sidebenene, men hvad nu hvis kemikalier, genmanipulerede afgrøder m.v. er skyld i den voldsomme overvægt, som da især viser sig i USA, til at begynde med?
Min bager reklamerer med at de er ”transfri” (;-) men efterhånden ved man ikke hvad man putter i munden og evt. smører på huden.
"Og hvis vi fortsat er oppe på dupperne og passer godt på os selv - så bliver vi endnu ældre og endnu flere."
Måske bliver vi ældre, men flere bliver vi netop ikke af at fertiliteten falder med 1-2 procent om året. Tværtimod.
Er det ikke ganske glimrende, at fertiliteten falder?
Altså i betragtning af den truende overbefolkning?
Hans Jørgen Lassen:
"Altså i betragtning af den truende overbefolkning?"
Jo, hvis et stigende befolkningstal og overbefolkning er et problem, er folkesundhed, øget fertilitet, osv. umiddelbart kontraproduktivt.
Det, der kan medvirke til lavere befolkningstal, er epidemier, børnedødelig, tidlige død, folkemord, hungersnød, krige og den slags. Fænomener som ingen bryder sig om.
Hvis vi ikke formår at sikre et bæredygtigt befolkningstal, er den logiske konsekvens, at naturen på anden vis må regulere befolkningstallet.
Faldende fertilitet er vel nærmest billigt sluppet, i sammenligning med alternativerne?
Allerede I 1991 fik jeg offentliggjort en kronik med overskriften "Kemikalie-Aids - Fremtidens Sygdom ?"
Dengang var min konklusion, at den massive forurening der varierer i form og indhold fra sted til sted såvel lokalt som globalt - ville forårsage forurenings-sydomme som i ee'n forurenings-beslastet lokalitet ville vise et deraf bestemt sygdomsmønster og som i en anderledes forurenings-belastet lokalitet ville resultere i et helt andre sygdomsmønstre grundet så lidt som en svag overvægt af andre sprøjte- gifttyper og tungmetaller.
At sætte diagnosen "forurenings-forgiftet" på en patient som sygdomsårsag er ikke noget man ser lægerne i vores samfund gøre frivilligt.
Forleden blev kviksølv så vidt jeg husker det -frikendt for nogensinde at have forgiftet tandlæger og patienter.
Mobilstråling er ligsom som kviksølv blevet frikendt for skadeeffekter - omend videnskabsfolk tager deres egen advarsler alvorligt og nøjes med at anvende fastnettet ligesom borgmesteren i en glemt dansk provinsby er blevet set i medierne fordi en mobilmast ved hans magt - IKKE skulle placeres i hans villakvarter.
Siden 1991 hvor jeg skrev om begrebet "Kemikalie-Aids" har jeg naturligvis revurderet begrebet og ser med rædsel frem til den dag da menneskets immunforsvar bliver fatalt overbelastet af for meget arbejde med at identificere og erkende - for siden at bekæmpe en indtrængende sygdom.
Vaccinationer mod snart det ene og så snart det andet - gør ikke livet nemmere for menneskets immunforsvar.
Eller sagt på en anden måde - når den apokalyptiske rytter Sult (som vi dag ville navngive og kalde "fødevare- problematikkernes rytter") slår sig sammen med Sygdommenes rytter om at knockoute menneskets immunforsvar- kan det gå rigtigt galt.
For en måned siden var dagens døgnflue i aviserne og TV-magsin-programmerne at en dansk minister - der i lighed med et par unge piger der optrådte i TV2' aftenshow kunne fortælle om, at de var blevet målt til at indholde 7 - 8 forskellige sprøjtegifttyper og 3 tungmetaller i blodet blandt meget andet forurening, der heller ikke skulle have været der at finde.
Ingen af disse sprøjtegifte og tungmetaller blev dog nærmere specificeret og hvordan skulle der dog også have været tid til det, når man skulle videre med et indslag om sanger der næsten kunne have vundet en talentkonkurrence - og så var der vejret for 20-gang den dag og siden de uundværlige reklamer for cornflakes og kaffe..
Da jeg blev introduceret for computeren for længe siden var der en bekendt der på mit spørgmål om hvad man bør gøre, hvis computeren løber sur i det og står stille - lige så så stille som et immunforsvar der også er løbet sur i det og står stille - Nå, så var kuren for Computerens vedkommende at gå bag den og hive el-stikket ud og starte op igen.
Den løsning er dog næppe anvendelig når vi taler om at genstarte et menneskeligt immunforsvar der står stille !
At hive stikket på et menneske kendes fra respirator-situationen og plejer at resultere i døden.
I den situation kan de 2 førnævnte apokalyptiske ryttere siden skændes i al evighed om hvem af dem "der tog stikket hjem."