God, ond eller tvetydig?

Tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling er i strid med de internationale love. Ikke desto mindre er den stadig udbredt i mange lande. Der er få undersøgelser af menneskene, bødlerne og voldsudøverne, der står bag. I mange tilfælde anses de ikke for værd at forsøge at forstå
Præsident Barack Obamas afstandtagen fra nogle af Bush-regimets politikker og retorik synes at demonstrere et skifte fra god/ond-perspektivet til en mere nuanceret synsvinkel på internationale relationer.

Præsident Barack Obamas afstandtagen fra nogle af Bush-regimets politikker og retorik synes at demonstrere et skifte fra god/ond-perspektivet til en mere nuanceret synsvinkel på internationale relationer.

Larry Downing
27. april 2009

Mange udviklingsinitiativer er sat i værk for at hindre tortur, og mange organisationer har engageret sig i kampen for at komme den til livs. Men forbløffende nok er der meget lidt viden om de mennesker, institutioner og netværk, som står bag de grusomme og fornedrende handlinger. Det ville ikke overraske, hvis det viste sig, at veludtænkte tiltag slog fejl og ikke medførte nogen forandring grundet manglende viden om de mennesker, processer og praksisser, som er målet for forandringen.

I fængsel i Sierra Leone

For nylig skulle jeg til London for at mødes med en advokat, som er statsborger både i Storbritannien og i Sierra Leone. Sidst jeg havde set ham var i 2006, hvor vi mødtes flere gange under uhumske forhold i Freetown fængslets celler for særlige indsatte. Som tidligere talsmand for den berygtede og frygtede oprørsmilits The Revolutionary United Front, der kickstartede borgerkrigen i Sierra Leone, blev han i starten af 2006 arresteret. Kort tid efter ankom jeg for at lave feltarbejde blandt tidligere kombattanter og indsatte.

I to år kom han til at sidde isolationsfængslet uden kontakt til andre end sine to med-anklagede og en fordrukken vagt. Anklagen lød på konspirationer om at myrde vice-præsidenten, Solomon Berewa, der også var advokat og tidligere havde siddet på den anden side af forhandlingsbordet. Vores møder i fængslet var præget af anspændthed: Min nervøsitet ved at være i en berygtet del af fængslet konfronteret med en tvivlsom person under de forfærdeligste omstændigheder. Omvendt var der hans nervøsitet ved udsigten til en dødsstraf kombineret med frustrationer over at være indespærret og frygten for et forværret helbred.

Da jeg nærmede mig hans kontor i London, følte jeg mig kun lidt mindre beklemt. For mig var han stadig en meget dobbelttydig person. Var han en god fyr eller en skurk? Så snart den tidligere regering var afsat, var han blevet løsladt. Anklagerne havde øjensynligt været opspind og politisk motiverede. I London kom han med samme fortælling som i Freetown: Han var blevet arresteret og derefter ført til diverse hotelværelser, hvor politiet havde fotograferet ham sammen med bestemte personager, hvorefter fotografierne var blevet brugt som bevisførelse for, at der havde været en konspiration.

Tvetydigheden

Imens jeg funderede over, hvem han egentlig var, kom jeg i tanke om en anden tidligere fange, også en forhandler, og i samme stund så jeg for mig to meget forskellige øjebliksbilleder: Ét af en mægtig og truende personlighed, hvis autoritet uden tvivl var baseret på hans voldelige tilbøjeligheder. Og et andet snapshot af samme mand på et hospital, hvor han omsorgsfuldt bøjer sig hen over en ung pige med hjerteproblemer og spørger til hendes helbred. Kontrastfyldte billeder, om end begge er udtryk for én mands karakter. Ræsonnementet er, at god/ond-distinktionen, hvor stærk den end måtte være, hverken yder menneskets komplekse væsen eller for den sags skyld politik retfærdighed.

Præsident Obamas afstandtagen fra nogle af Bush-regimets politikker og retorik synes at demonstrere et skifte fra god/ond-perspektivet til en mere nuanceret synsvinkel på internationale relationer. Samtidig er retorik som 'Ondskabens akse' og 'Krigen mod terror' blevet udskiftet med en mere moderat, næsten ydmyg, forsonende tone. Måske dette markerer et skifte fra, hvordan vi vil have verden skal være, til hvordan verden faktisk er? Inden for logikken af god/ ond defineres problemer øjensynligt som den andens skyld, der ofte er en bestemt stereotyp af 'den anden'. Ved at udpege syndebukke og overdrive faresignaler legitimerer man politikker og praksisser, der opretholder distinktionen mellem de gode og de onde, mellem dem og os, uden at man egentlig tager dem alvorligt på deres egne præmisser.

Menneskelivet set indefra

Hvad går det så ud på, det her med at anskue tvetydige personer på deres egne præmisser? En ny roman af Ross Raisin tilbyder nogle svar. Ifølge Sunday Times har Ross Raisin med bogen God's Own Country skabt en "aldeles original stemme". Læseren tages med på en gribende rejse ind i venskabet mellem en ung bondeknøs og en tilflyttende skolepige. Historien fortælles med en staccato-agtig Yorkshire-dialekt, som er den unge mands stemme. Han er bortvist fra skolen og ugleset af nær og fjern, mens hun kæmper for at falde til på landet. Han tæskes af faderen og foragtes af moderen - handlinger, der ligesom hans egne voldelige tendenser ikke synes det mindste unormale, men fint giver mening i hans univers. Forfatteren afslører en evne til at få i det mindste undertegnede til at indleve sig helt og holdent i den unge mands logik. Han fremstår hverken skør eller specielt ond, og som læser indfanges man i en ubehagelig empatisk relation, der afslører, hvor nemt man kommer til at opfatte bizarre, ja selv kriminelle handlinger som den naturligste ting i verden.

Alle er potentielle bødler

For 45 år siden gav Stanley Milgrams autoritets-eksperiment efterdønninger verden over, da han demonstrerede, at der ikke skal meget til for at få almindelige mennesker til at påføre deres medmennesker elektriske stød. I 2006 gentog en forskergruppe eksperimentet. Resultatet var det samme som dengang. Vi er stadig alle potentielle bødler. Denne indsigt bekræfter, at der er et behov for at undersøge og uddrage mening af den kontekst, som sætter rammerne for begivenheder af voldelig, krænkende og ulovlig art. Det er nødvendigt at anerkende, at der bag mennesker, institutioner og landes handlinger findes en egenlogik, hvori den historiske, strukturelle, personlige og politiske virkelighed rent faktisk ikke er absurd, men giver mening.

Det er kun, når vi slet og ret placerer en adfærd i dens kontekst, at vi vil kunne gøre os håb om at forstå den og måske ændre den. Dette er argumentet, som undertegnede og udviklingsforsker Steffen Jensen fremlægger i en ny bog, hvis hovedpersoner er voldelige statsansatte. State Violence and Human Rights: state officials in the South giver et indblik i de hverdagsrealiteter og dilemmaer, som fængselsbetjente, politifolk, landsbyhøvdinge og tidligere kombattanter oplever dem. Bogen undersøger også, hvordan overlevelse og anerkendelse spiller en central rolle i den vold, som er indlejret i mange arbejdsrutiner. Hvorfor er det sådan, at fængselsbetjente og politifolk i udviklingslande ofte tyer til vold og hårdhændet behandling?

Gensyn i London

RUF-talsmanden, som jeg genså i London, var en meget anderledes person end ham, der nogle år tidligere forknyt, deprimeret og mistænksomt havde indvilliget i at snakke med mig i et afrikansk fængsel. Han havde i første instans taget mig for at være spion, da ingen uden videre sådan fik adgang til den del af fængslet.

Da vi denne aften efter flere timers åbenhjertig snak på en indisk restaurant er ved at gå hver vores vej, udbryder han pludseligt: "Hvad siger du til at mødes en times tid i morgen aften?" Spørgsmålet overrumpler mig. Det har været et hyggeligt og kammeratligt gensyn, men hvorfor mødes allerede igen i morgen? Var det for at kunne tilbagebetale mig nogle penge, som jeg havde lagt ud? Eller var det, fordi ingen andre end jeg kunne forstå den verden, han havde været indespærret i gennem to år? Eller var hans dagsorden noget helt tredje?

Tvetydige personager (som kun i vore øjne er tvetydige) kræver nuancerede analyser. Hvor anstødelige 'de andre', som vi adskiller os fra og ikke forstår, så end synes at være, så kræves der mere end fordømmelse, hvis vi skal forfølge drømmen om fredelig sameksistens. Vi må være nysgerrige med et åbent sind og vove pelsen ved at engagere os i 'de andre' på et virkeligt grundlag. Forskning i bødler og voldsudøvere er et skridt i den rigtige retning.

Andrew Jefferson er psykolog og seniorforsker på Rehabiliterings- og Forskningscentret for torturofre (RCT)Lancering af bogen 'State Violence and Human Rights: State officials in the South' skeri morgen på kl. 14 på Rehabiliterings- og Forskningscentret for torturofre

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu