Kommentar

Gør det du er bedst til

Et moderne samfund bygger på arbejdsdeling, og arbejdsdeling forudsætter tillid. Men desværre har bankerne sat deres tillidskapital over styr
20. april 2009

Når jeg ringer til en tømrer og beder ham om at bygge en carport, så køber jeg kompetencer. Jeg køber en kompetence i et antal timer. For tømreren gør, hvad han er bedst til - og hvad jeg, rent ud sagt, ikke er ret god til.

Når jeg afleverer bilen til mekanikeren, skyldes det, at bilmotorer for mig er mekaniske og elektroniske mysterier. Ja, skal jeg være ærlig, er jeg i tvivl om, hvordan man åbner kølerhjelmen.

Noget tilsvarende gælder, når jeg beder banken om at forvalte mine spareskillinger. Jeg betaler banken for at gøre, hvad den er bedst til. Og igen gælder det som med tømreren: Jeg betaler den for at gøre noget, som den er langt bedre til, end jeg er.

Men hvad er det, jeg køber hos banken? Hvad er det, den angiveligt ikke alene er god, men bedst til?

Tjah, den er ikke god til at save bjælker ud og skrue dem sammen i carport-facon. Den er ikke god til at tjekke udstødninger. Men hvad er det så, banker kan? De kan håndtere risici.

At forvalte mine opsparede penge, f.eks. ved at købe aktier og obligationer, er at håndtere risici. Nogle aktier er lette at forudsige. Dem er der ikke megen risiko ved, og derfor er renten ikke så høj. Andre er svære at forudsige, dvs. risikable. Til gengæld er renten høj, hvis det går godt.

Forudsætningen er tillid

Så jeg betaler altså for, at nogle håndterer risici på mine vegne og for mine penge. At de investerer mine og alle de andres penge i virksomheder, som de har undersøgt så grundigt, at de er sikre på, at pengene kommer tilbage igen med renter og renters rente.

Men hvad er forudsætningen for, at jeg vil betale for tømrerens, mekanikerens og bankens kompetencer? Hvad er forudsætningen for, at et moderne samfund - dvs. et højt specialiseret og arbejdsdelt samfund - overhovedet kan fungere? Forudsætningen er tillid. Tillid er det moderne samfunds grundlæggende kapital.

Hvis tilliden brister

Forudsætningen for, at vi kan drage fordel af en høj grad af specialisering, er, at vi har tillid til, at de andre er gode til det, de har specialiseret sig i. Vi lever ganske enkelt af tillid: Jeg har tillid til min tømrer og min mekaniker. Jeg har tillid til de seneste forskningsrapporter om klimaudvikling og husholdningshygiejne. Jeg har tillid til at DSB kører til tiden. Politikere har tillid til at virksomheder drives korrekt, at forskere laver god forskning, og at sundhedspersonalet arbejder efter reglerne. Forældrene har tillid til, at lærerne er dygtige. Direktørerne har tillid til, at medarbejderne gør deres arbejde. For hvis tilliden brister, skal vi til at kontrollere hinanden, og ikke alene koster kontrol masser af penge, den spreder også misstemning: "Nå, du stoler ikke på mig? Ku' du ikke lige så godt gøre arbejdet selv?"

Der bliver grinet

Dette gælder i alle erhverv og i alle forhold. Men det gælder i særlig udpræget grad i forholdet mellem banker og bankkunder. For ganske vist er bilmotoren et mysterium for mig, men endnu mere mystisk er bankvirksomhed: Ind kommer penge, ud kommer flere penge. Ren magi! Det var derfor, at sloganet var så godt: "Gør det du bedst til, det gør vi."

Forudsætningen for at drive bankvirksomhed er, at kunderne har tillid til, at banken er god til at håndtere risici. At de kan vurdere aktiekurserne korrekt, og at de har gode og indarbejdede procedurer for at vurdere risikoudviklingen fra dag til dag. At de sørger for de nødvendige underskrifter, at de vurderer de folk, de handler med, og at de har højt udviklede alarmsystemer, der bimler, når kurserne - risikoen - ændrer sig.

Derfor er det værste, der kan ske, at tilliden brister. Hvis jeg ikke stoler på min tømrers kompetencer, er jeg nødt til at være over ham hele tiden, og så kunne jeg jo lige så godt selv lave arbejdet. For så bruger jeg selv tiden på det, som han skulle lave, og så forudsætter jeg, at jeg er lige så god som ham. Det ville svare til, at Obama gav sig til at fyre og ansætte direktører i General Motors. Upraktisk, ikke? Han har jo travlt med så meget andet.

Kort sagt: Et moderne samfund bygger på arbejdsdeling, og arbejdsdeling forudsætter tillid.

Derfor er tillidstab det værste, et samfund eller en organisation kan komme ud for. Og det er det, der er sket med bankerne. De har sat deres tillidskapital over styr. Når man i dag træder ind i Danske Bank, griner kunderne, når "gør hvad du er bedst til" toner frem på de svale, digitale bagvægge. Når man ser Straarup i avisen med armen i slynge, tænker man: Den mand kan ikke engang styre sin cykel. Hvad med banken?

Lars Qvortrup er dekan for Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Du har fuldstændig ret, at en høj grad af tillid er blevet mere og mere betydningsfuld jo mere kompliceret (specialiseret arbejdsdeling) samfundet er blevet. Når det så er sagt så har tillid til enhver tid og ikke kun i moderne tid været forudsætning for den menneskelige sociale eksistens. Jeg synes derfor, at din kommentar grænser til at blive triviel

Jamen, hvor naiv har selv en degn og dekan være, når han ikke kan skelne mellem materielle værdier og immaterialle ditto.

En carport eller et udstødningsrør tilhører selvsagt første kategori. Penge ikke. Og at tro, at aktiemarkedet lader sig forudsige og for den sags skyld ses og røres, er da enfoldigt.

Faktisk er det en regression til en verden som barn, hvor far altid har ret, bare fordi man ikke selv kan eller får lov til at tage ansvar. Det kan og skal en voksen da.

Er det aldrig faldet dekanen ind, at selv i deres arkitektur med imposante doriske søjler og tunge monumenter forsøger banker netop at iscenesætte TILLID, fordi de netop ikke kan give eller garantere den? Ingen kan. Derfor skal du selv tage ansvaret for dine investeringer (og spare en masse penge!)

En aktieanalytiker er ikke en tømrer. Han er derimod en sælger af immateriel tillid, mens tømreren leverer materiel værdi.

Grow up!

Åh, ja, én ting mere: Get your facts straight

Når du skriver,

"Det ville svare til, at Obama gav sig til at fyre og ansætte direktører i General Motors. Upraktisk, ikke? Han har jo travlt med så meget andet."

- er det faktuelt forkert. Følg med her:

Rick Wagoner, late of General Motors Corp, never saw the ax coming.

When he arrived at the Treasury Department for a meeting last Friday March 17 with Obama administration's autos task force, he was a 32-year GM veteran and a chief executive carrying the weight of the company's wrenching restructuring on his 6-foot-4 frame. Pressure for him to quit last fall when he first approached Washington for a bailout had faded.

But Wagoner's plan for a GM turnaround and a $16 billion bailout was rejected in the meeting and the company where he spent his entire professional life fell off his shoulders.

"In the course of that meeting, they requested that I step aside as CEO of GM, and so I have," Wagoner said in a message posted on the automaker's Website early Monday.

http://tinyurl.com/cw3cld

Marietta Jeppe

Tillid handler om at den ene part bruger sin viden til at oplyse den anden part, om det den anden part ikke er god til - om det så gælder håndværkere eller finansielle institutioner. Netop fordi den en part har mindre viden end den anden part, har den anden part også mindre information – det tager fx 5 år at blive advokat og økonom. Tidshorisonten på en uddannelse implicerer også at det er meget svært at sætte sig ind i emner der ikke vedrører ens eget felt, og samtidig forstå det fulde omfang af dette emne – økonomi, jura, konstruktion af huse osv.
Desværre kan finansielle institutioner, slippe af sted med at fraskrive sig ansvar med begrundelsen; at det kunne kunden selv sætte sig ind i. Finansielle institutioner kan altså misbruge sin viden ved, at vælte den information over på kunden som de selv ser passende. Så længde de finansielle institutioner ikke kan blive straffet for at informere kunder om den fulde konsekvens af deres produkter, så længe vil de ikke have noget incitament til at ændre adfærd. Den asymmetriske information vil skubbe magtbalancen i bankernes favør – i sidste ende en meget dyr fornøjelse for kunden.

Søren Kristensen

Selv om bankrådgivere har en masse avanceret udstyr til deres rådighed opererer de på nogenlunde samme videnskabelige grundlag som vejrprofeter, altså med en begrænset troværdighed. Det der imidlertid gør bankerne så overbevisende er de ansattes påklædning og egentlig burde man forbyde bankansatte at gå med slips.

Søren Kristensen

Hvis jeg lige må sige én ting til:

"Ind kommer penge, ud kommer flere penge. Ren magi! "

Sådan er det også i Poker, så længe man vinder.

Johannes Nielsen

"Nogle aktier er lette at forudsige. Dem er der ikke megen risiko ved, og derfor er renten ikke så høj. Andre er svære at forudsige, dvs. risikable. Til gengæld er renten høj, hvis det går godt."

Til Lars Qvortrup: Aktier giver ikke rente men afkast, dvs. dividender eller kursgevinster...

Til Information: Nu må I snart ophøre med at bringe de totalt uduelige og intetsigende indlæg fra Lars Qvortrup