Læserbrev

Hele folkets skole?

Hvis folkeskolen skal være folkets skole, hvis den skal tiltrække børn fra alle sociale lag, må den respektere forskelligheder og oprette eliteklasser.

Hvis folkeskolen skal være folkets skole, hvis den skal tiltrække børn fra alle sociale lag, må den respektere forskelligheder og oprette eliteklasser.

Kristine Killerich

Debat
27. april 2009

Lars Løkke Rasmussens forslag om at tilbyde de dygtigste elever i folkeskolen special undervisning har vakt debat.

Måske fordi noget af det mest hellige i Danmark - ideen om velfærdsstaten røres, når ideen om at ændre undervisningen i folkeskolen røres. I folkeskolen skal velfærdsstatens små borgere blandt andet lære at blive tolerante over for andre og acceptere andres meninger. Ud over lærdommen tjener folkeskolen som en del af almen opdragelse til samfundssind. Det er fint, at vi her til lands har gratis undervisning i næsten hele uddannelsessystemet, men den grundlæggende idé, der går ud på, at undervisning skal være for alle, føres ikke ud i praksis.

Måske er en af grundene netop folkeskolens gode intentioner om styrken ved mangfoldighed. Idealet om skolen som platform for det gode samfund, hvor alle får de samme muligheder er jo et beundringsværdigt ideal at bygge en skole på. Det kan de mange tilslutte sig. Også dem, der synes godt om folkeskolens grundlag, men sætter deres børn i privatskole for at sikre dem en ordentlig skolegang. For de ressourcestærke grupper i samfundet sikrer deres børn en skolegang, der kan bringe dem videre i uddannelsessystemet, mens børn af forældre, der ikke har økonomisk mulighed for at betale en privatskole, må nøjes med folkeskolen. Det vil sige, at der findes en gruppe elever i folkeskolen, som ikke har mulighed for at udvikle deres potentiale, fordi de ikke har mulighed for undervisning på det niveau, der kan gives på en privatskole. I stedet må disse elever deltage i en undervisning i folkeskolen, der omfatter alle niveauer.

Mangfoldighed

Hvis folkeskolen tilbød eliteklasser, ville den have mulighed for at tiltrække de sociale grupper, der ellers foretrækker privatundervisning, netop af angst for den udifferentierede undervisning i den almindelige folkeskole.

Hvis det lykkedes, kunne idealet om folkeskolen indfries. For da ville eleverne kunne lære mangfoldighed.

Det er ikke kun rå lærdom, folkeskolen skal lære sine elever, den skal også lære eleverne, hvordan man lever fredeligt sammen i et demokrati, hvor man anerkender forskelligheder.

Hvis folkeskolen skal være folkets skole, hvis den skal tiltrække børn fra alle sociale lag, må den respektere forskelligheder.

At respektere, at børn har forskellige behov - og nogen har brug for flere udfordringer end andre, er også at anerkende mangfoldighed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg er såmænd ikke imod at de dygtige i folkeskolen får ekstra udfordringer; jeg er imod, at endnu en (som garanteret slet slet ikke har sat sine ben i en folkeskole siden hun selv gik i den) udtaler sig om noget, hun absolut intet aner om.

Lærerne i den danske folkeskole giver faktisk de dygtigste (boglige) elever flere udfordringer end de (bogligt) svage elever. De fleste lærere i folke-skolen, som jeg kender, giver faktisk de dygtigste elever ekstra opgaver...

Og hvem er det, som foretrækker privatskoler; det er for en stor dels vedkommende folk som f.eks. vil have deres folk på f.eks. Rudulf Steiner skoler eller på en skole som Natalie Zahles eller Ingrid Jespersens, som satser på musik....

Og lad mig slå fast engang for alle, at boglig viden er godt, men fordi man kan aflire samtlige sider af telefonbogen eller ved hvilke dinosaurer, der levede i hvilke tids-aldre som 5 eller 10-årig er man altså ikke nødvendigvis bedre begavet end andre børn. Det viser kun at man er i stand til at lære fakta og aflire fakta; det samme gør sig gældende, hvis man kan alle replikkerne fra Monty Pythons sketches. Intet siger dette om ens begavelse er bedre end andres; det viser sig kun at man er i stand til lære en vis mængde information og aflire den igen.

Og der er ingen forsknings-resultater der entydigt viser, at elever i en privatskoler klarer sig bedre end
elever i en folkeskole; det er en ren myte, at det forholder sig sådan. Desværre er det denne myte, hele argumentationen i dette indlæg hviler på.

Specialundervisning er sådan som den er defineret i dag helt klart og tydeligt kompenserende special-undervisning for de elever som f.eks. er ordblinde, talblinde, eller som har mere end svært ved at følge med.

Og folkeskolen lærer skam allerede elever at tage hensyn til hinanden, og at folk er gode til noget forskelligt.

Martin Schmidt

Det store problem er snarere at de kommende folkeskolelærere mangler de forudsætninger der skal til for at køre i så mange forskellige gear. At seminarierne er befolket af studerende med en udpræget intellektuel dovenskab ses vel mest tydeligt af at de fleste vælger dansk og matematik som liniefag - disse fag kan selv den mest middelmådigt begavede og dovne studerende klare til husbehov efter at have gået i gymnasiet og det udvidede gymnasium = seminariet. Når man ikke har et fagligt eller intellektuelt overskud, ja så kan man heller ikke klare at køre i så mange forskellige gear som en differentieret undervisning kræver. Den første forudsætning for at få skolen til at fungere er at stille større krav til lærernes forkundskaber: hvis man er fagligt svag, så kan man heller ikke magte den pædagogiske opgave.
Jeg underviser selv som gymnasielærer et sted hvor der er en voldsom forskel mellem toppen og bunden i en klasse, og jeg se hvordan min bedre uddannelse hjælper mig når der skal skiftes gear.
Hvis man fortsat mener at alle der bare har bestået deres lærereksamen skal undervise, så kan vi lige så godt lukke folkeskolen.

Lennart Kampmann

Artiklen glemmer de geografiske problemer. I områder med mange socialt belastede familier vil folkeskolen ikke være særligt attraktiv for mere ressourcestærke børn.

De ressourcestærke familier ser det ikke som deres opgave at løse sociale problemer - de er primært optaget af at sikre sig at deres børn får gode muligheder.

Her hvor jeg bor (på Frederiksberg) står valget mellem den gode folkeskole eller den gode privatskole. Her er det inderligt ligegyldigt om man kommer på den ene eller anden skole (Men det er ikke ligegyldigt hvor på Frederiksberg man bor, da hver skole har sit ry). Jeg er sikker på at der foregår andre overvejelser hvis man vokser op i Albertslund eller Vallensbæk. Der betyder skolevalget nok mere for forældrene.

Med venlig hilsen
Lennart

Dorte Sørensen

Er der noget jeg har misforstået, men giver Folkeskolen ikke allerede i dag mulighed for undervisning på flere niveauer samt klasseopdelinger i forskellige fag. Hvorfor ikke bare bruge de muligheder , der allerede findes. Hvorfor dette stunt fra Løkke Rasmussen.
Hvis Løkke Rasmussen mener at enhedsskolen skal nedlægges så mister Danmark sit unikke skolesystem og bliver en metervarer, der skal konkurrer med de fleste andre landes indlæringsmønstre og skole systemer.

Det er min erfaring, både fra min egen tid i folkeskolen og mine børns, at den "dårlige" elev trækker den "gode" med ned -medens det omvendte desværre er ikke tilfældet. Så på det rent "tekniske" plan (indlæring) ville en opdeling i henhold til det enkelte barns evner være at foretrække.

Dette skal jo så opvejes mod det faktum, at børn har godt af at lære andre børn at kende som kommer fra et andet socialt miljø end dem selv.
Det giver en sammenhængskraft og forståelse for andre som en opdelt skole ikke ville gøre, det ville måske blive "os mod dem".

Øvelsen må derfor gå ud på at kombinere de 2 ting med hinanden -altså både opnåelse af faglig og social kompetance.

Man kan ikke bruge egne erfaringer til noget som helst - ud fra en videnskabelig betragtning. Tyskland og andre lande som har en opdelt skole, netop på baggrund af elevernes evner mm. er ved at gå væk fra denne opdelte skole, ikke mindst baseret på totalt elendige PISA-scores. Og kigger til de nordiske landes enhedsskoler som sjovt nok alle ligger i top med Finland som den absolutte topscorer....

Alle undersøgelser viser desuden at den gode elev trækker den dårlige elev med op - og her taler jeg udelukkende om den bogligt begavede gode elev.

Og så er det altså en stor løgn at man kan undervise i folkeskolen ud fra sin egen folkeskole-uddannelse og gymnasiet; formidlingen af stoffet til eleverne (børnene) er det vigtigste. Og her lærer man altså en formidlingsteknik på seminariet som man f.eks. ikke lærer på universitet.

Og rent faktisk er det sådan (mener jeg?) at nye folkeskolelærere skal tage enten dansk eller matematik som liniefag; dette for at styrke netop disse fag, hvilket er en politisk beslutning.

Og Lars Løkke siger jo netop det han gør, fordi han mener, at det vil gøre DK som stat mere konkurrence-parat med de andre lande omkring os. I virkeligheden handler det om (vil jeg) bl.a. også om, at den borgerlige regering altid har haft et horn i siden på enhedsskolen som jo som bekendt blev indført i 1975, hvor realeksamen blev afskaffet (Releksamen blev faktisk først indført i 1958, men det synes visse borgerlige politikere at have glemt).

Og desværre er det jo sådan i dag at alle uddannelser har et element af boglighed i sig, også tekniske og erhvervsmæssige uddannelser.
Det nytter jo ikke at man sætter en til at permanente hår, hvis denne person ikke har fået teori om, hvordan permanentvæske virker på forskellige hårtyper mm. Eller at en automekaniker ikke ved noget om bortskaffelse af affald. Eller en sosu-assistent ikke ved noget om sukkersyge og blodsukker mm.

Maja Thalling

Jeg vil gerne slå fast ift. Karsten Aaen, at der findes børn med en IK (altså sproglig-matematisk), der reelt er meget højere end resten af børnenes - hvilket ikke nødvendigvis har noget at gøre med at kunne huske facts om div. emner. Det hjælper desværre ingen at ignorere et reelt problem, om man så er enig i en eventuel løsning eller ej.

(En lille bemærkning: Nutidens lærere er forhåbentligt bedre til at uddele interessante ekstra-opgaver, end dengang jeg gik i folkeskolen i 90'erne - jeg og et par andre brugte i hvert fald omkring 1/3 af dansktimerne på at løse kryds-og-tværs'er og lign., det var da ganske hyggeligt men i længden hverken specielt givende eller udfordrende.)

I Lone Vestergaards læserbrev fremkommer en anden misforståelse: Nemlig ideen om, at intelligens skulle have noget at gøre med social klasse, hvilket er uforståeligt og mange gange videnskabeligt modbevist.

Det er vel i høj grad de velhavende, der har mulighed for at vælge privatskolen. At disse forældre måske ofte er mere ambitiøse på deres børns vegne end forældre i lavere sociale klasser, er vel ikke det, det handler om, når vi taler om særligt intelligente børns behov for mere specialiseret undervisning?
De nye tiltag skal vel komme alle børn, der er mere sprogligt-matematisk-intelligente end flertallet, til gode, og ikke kun dem der er børn af ambitiøse forældre?

At børn har godt af at opleve mangfoldighed i bl.a. intelligenser og sociale klasser er to vigtige men netop forskellige ting, som man måske netop vil kunne opnå ved hjælp at det nævnte forslag. Måske med den side-effekt, at der vil komme en større accept af særligt intelligente børn og voksne, end der er idag? For lad os huske, at det er for deres skyld, det her forslag skal virke, ikke for tilfældige ambitiøse forældres!

jens peter hansen

Det er interessant så mange indslag der er her på tråden, når det handler om de højtbegavede børns elendighed i folkeskolen. Ingen vil vel benægte at det kan være kedeligt, hvis undervisningen er for let, og naturligvis er der elever der finder det alt for let, men for folkeskolen som helhed er problemet langt mere komplekst. Den er nemlig inkluderende, hvilket betyder at hver klasse skal kunne rumme elever, der har overordentlig nemt ved det hele og er lynende intilligente, samtidig med at den samme klasse skal rumme elever, der har overordentlig svært ved det hele og måske ikke er de skarpeste knive i skuffen. Det er muligt at en antropologistuderende er i stand til at tilfredsstille de meget forskellige krav der stilles til undervisningen, men almindelige lærere kan ikke. Der kræves undervisningsdiffirentiering bevares, men det er ordskvalder og fine hensigter, når man står med 24 elever, som alle skal op til den samme prøve på den samme tid. På universitetet hvor man må formode de bedste hoveder går, er der et frafald nogle steder på over halvdelen og de færreste gør sig færdige på den normerede tid. Det opfatter man som et gode, mens pølsefabrikken, folkeskolen, skal levere varen til tiden ligegyldig, hvad råvaren måtte indeholde.
Lars Olsen har sammen med Rockwoolfonden påvist, at hvor der er mange dygtige elever bliver alle elever bedre, mens der, hvor der er mange svage elever, bliver alle elever dårligere. Derfor er det altså smartere at gå i skole i et område med mange veluddannede end det er at gå i en skole med mange dårligt uddannede, fordi forældre-forventninger smitter af på ungerne. Jeg skal ikke kunne benægte at der findes elever der keder sig i folkeskolen, fordi de er milevidt fra deres kammerater, men at gøre det til et stort problem i et land, hvor der findes privatskoler med 85% statstilskud, er at skyde gråspurve med kanoner.
I fagene tysk og fransk får omkring 1/3 af eleverne 2 eller derunder. Det kunne jo tyde på at der var nogle der finder det for svært at gå i skole. Og hvordan kan det være at gymnasiet smider omkring 20% af eleverne ud inden studentereksamen, når lærerne ifølge Martin Schmidt er så gode. I forvejen har gymnasiet jo fået de bedste??

@ Karsten Aaen. Endnu engang har du ikke dine PISA-facts i orden. I artiklen 'Det er ok at dyrke eliten' fremkom du ligeledes med fejlagtig information.

Dit yndlingseksempel Tyskland klarer sig samlet set bedre end Danmark i den seneste PISA-undersøgelse fra 2006. Danmark er slet ikke at finde i top 15.

Det er OK at du udviser stor foragt for niveauopdelt undervisning, men hav i det mindste dine facts på plads - det er det mindste man kan forvente i en saglig debat.

Link: http://www.pisa.oecd.org/pages/0,2987,en_32252351_32235731_1_1_1_1_1,00....

Tanken om at trække de dygtigste elever ud til specialundervisning virker åbenbart besnærende på mange. Men der rejser sig en skov af spørgsmål:

Hver tredje lærer angav i en undersøgelse foretaget af Scharling Research for ’Ugebrevet A4’ og fagbladet ’Folkeskolen’ i 2007, at de i strid med folkeskoleloven har elever siddende i klassen, der allerede er visiteret til specialpædagogisk bistand, men ikke får den, almindeligvis fordi skolen ikke har råd. Hvordan skal skolen i denne situation overhovedet kunne forsvare at finansiere specialundervisning til de dygtigste?

Hvad er ’særlige kompetencer’? Taler vi om alle kompetencer, sådan at fx elever med talent for fx musik, fodbold eller billedkunst alle skal have særlig opvartning? Hvor stort skal et talent være, før det anses for støtteberettiget? Hvem skal vurdere, om et talent er stort nok til at udløse støtte, og hvordan skal det ske?

Eller taler vi kun om nogle få, udvalgte kompetencer, som anses for særligt værdifulde for samfundet? I så fald, hvilke kompetencer er det? Hvorfor netop dem?

Hvad stiller vi op med den gruppe af elever, der ikke skønnes at have ’særlige kompetencer’? Det kan vel ikke være meningen, at de skal betale hele gildet? Har ikke også de ret til den bedste undervisning, skolen kan give dem? Er de i grunden ikke at betragte som en slags nødstedte? Har ikke netop de måske brug for støtte?

Og når så alle elever skal have specialundervisning, kan man så overhovedet tale om specialundervisning mere? Er specialundervisning så ikke blevet til normalundervisning og dermed i realiteten afskaffet?

Endelig: Hvis de dygtigste elever tages ud af normalklassen til specialundervisning, hvad er det så for et signal, man sender til resten? I er simpelthen for dumme til, at vi gider spilde penge på jer! Kun de bedste får lov til at slippe ud af dette ødelagte læringsmiljø, vi kan jo ikke have dem til at sidde her og spilde tiden. I andre kan så sidde her og gå i frø, mens læreren forgæves forsøger at komme overens med de elever, der i rummelighedens højhellige navn ikke kan hindres i at splitte både undervisningen, klassen og sig selv ad.

Skolen kan slet ikke undvære de dygtige elever i klasserne. De skal ikke marginaliseres. De skal tværtimod være dagsordensættende. De notoriske vanskeligheder, der er med at sikre et ordentligt læringsmiljø i klassen, skal bl.a. imødegås gennem øget indflydelse til de konstruktive kræfter på bekostning af de destruktive. Og så skal specialundervisningen forbeholdes de elever, der er i alvorlige vanskeligheder.

Karsten Aaen

27. april, 2009 #
Jeg er såmænd ikke imod at de dygtige i folkeskolen får ekstra udfordringer; jeg er imod, at endnu en (som garanteret slet slet ikke har sat sine ben i en folkeskole siden hun selv gik i den) udtaler sig om noget, hun absolut intet aner om.

Nu er det vist dig, der udtaler dig om noget, du ikke ved noget om.

Inger-Margrethe Stensgaard Gram

Debatten bærer præg af en enorm uvidenhed på området. I taler om æbler og biler, som om det er det samme. Jeg underviser på en skole for højtbegavede børn, som alle sammen er WISC-testede og derfor bevisligt hører til de 5% bedst begavede i deres aldersgruppe. Disse børn er ikke "bare" velstimulerede middelklasse børn med ambitiøse forældre, da intelligens ikke har noget med socialgruppe at gøre. Man kan naturligvis sige, at det er børn af forældre, der har valgt at betale for deres børns skolegang og på den måde er de heldigere stillet end andre børn, hvis forældre ikke har den mulighed.
Vi taler om børn, som har haft skrækkelige oplevelser i de skoler, de kommer fra, med lærere, der rent faktisk ikke ved, hvad de skal stille op med dem og som desuden ofte har været udsat for masiv mobning, fordi de er anderledes og ikke har samme interesser som de andre børn. Vi taler om børn, der for manges vedkommende har lært sig selv at læse som 3 - 4 årige og derfor ikke bliver stimuleret i en 0. klasse, hvor pensum hedder at lære alfabetet, håndfonemer og at tælle til 100. Når lærere påstår, at de giver disse børn ekstraopgaver, er det som oftest rigtigt, men når man spørger børnene, hvad disse opgaver går ud på, er svaret, at det bare er flere opgaver af samme slags. Dette bliver helt klart opfattet som en straf, hvorfor skal man dog skynde sig at blive færdig med et regnestykke, hvis man bare bliver præsenteret for yderligere 20 regnestykker magen til, når man rent faktisk har fattet det første gang. Disse børn vil gerne have ekstra opgaver, men det skal være nogle andre opgaver, som de lærer noget af. Et andet problem kan være, at læreren forsøger at løse problemet ved at give eleven en bog fra et højere klassetrin, men derefter ikke følger op på det, hvorefter det forekommer meningsløst overhovedet at arbejde med bogen.
Jeg tror lærere i folkeskolen virkeligt gerne vil undervisningsdifferentiere, men vi taler her om elever, der er så langt forud for resten af klassen, og som tænker så abstrakt, at det er umuligt for læreren at gøre noget ved det, fordi de har 25 andre børn at tage hensyn til.
Disse børn går igennem en skoletid med en følelse at være misforstået, uden at have ligesindende at spejle sig i, hvilket får dem til at føle sig forkerte og anderledes. Mange udvikler sig til det, vi i fagsproget kalder underydere, de bliver enten deprimerede og indadvente eller udadreagerende og opfattet som problembørn. Fælles for dem er, at de udvikler uhyre dårlige arbejdsvaner og måske aldrig kommer videre i uddannelsessystemet, selv om de har et fantatisk potentiale. Det kan vel siges at være et kæmpe resourcespild ikke at udnytte disse børns evner i et land, hvor viden og uddannelse er vores eneste råstof.
Til sidst vil jeg gøre opmærksom på, at det er børn, der er tale om, som ikke selv har valgt at blive født med en høj IQ. Havde de haft muligheden, ville de fleste nok have valgt at være lige som de andre, for det ville da give dem et meget nemmere liv.

Jeg holder mig ude af denne diskussion, men vil godt lige komme med en kommentar til den sædvanlige sang fra Karsten Aaen imod terperi. Mens du kan have den holdning, at det ikke gavner noget, så må du godt lige fortælle, hvad det skulle skade! Der er sådan en mærkelig holdning til det at kunne ting udenad, som om det forhindrer kreativitet; men det modsatte er jo tilfældet: når man kender ting, kan man langt bedre kombinere og tænke nyt.
Når det kommer til sprogundervisning og den simple matematik er der heller ingen vej udenom terperiet - og så giver det sådan en dejlig erfaring med, at selv det mest uoverkommelige faktisk kan overkommes, hvis man blot giver det tid og opmærksomhed.

Mht. pædagogisk metode, så er den utvivlsomt gavnlig, når man har brug for et værktøj i svære tilfælde; men gennemgående er det eneste, pædagogik almindeligvis fører til, at eleverne lærer kun på en særlig raffineret måde at kunne tage imod undervisning. Vi skal huske, at generation efter generation rent faktisk er blevet uddannede til voksne, vidende, forstandige mennesker igennem et system, der først lærer dem nogle forudsætninger for voksenlivet, inden det giver dem ansvaret for det. Det gav sådan en god sideeffekt, som vi desværre iflg. mange debatter synes at have mistet: at man udtaler sig om ting, man har sat sig ind i på forhånd.

jens peter hansen

En tak til Gre Steensgaard for at rydde et par misforståelser bort. Jeg vil dog stadig påstå, at i et rigt samfund som det danske er det for langt den overvejende del af befolkningen ikke den store belastning, hvis man skulle sætte sit barn i en privatskole, da staten betaler 85% af udgifterne. Heller ikke at denne lille meget intelligente gruppe ikke har problemer, men at disse jo tilsyneladende kan afhjælpes. Det er for de fleste lærere imidlertid dem,der kan meget lidt og får uendelig lidt støtte hjemmefra, der trækker flest tænder ud og som i udpræget grad kommer til at sætte dagsordenen i alt for mange klasser. Men disse skal jo også undervises og stimuleres. Hvis antropologen var i stand til at løse folkeskolens daglige kamp med mangesidede problemer, ville det være rart, men at tro at man ved at lave eliteklasser løser mere end ét problem er naivt. Tilbage sidder
klassen som så skal inkludere resten med de sædvanlige diagnoser. Som antropolog prøv et par måneder i skolens virkelighed i et hårdt belastet kvarter i København og opdag at junglen befinder sig lige uden for døren. Folkeskolen er for alle. det vil du hurtigt finde ud af!!

Jeg har været lærer i 30 år for alle slags børn og mener nok, at det giver mig en slags faglig baggrund for at udtale mig om det her. Og jeg har altså endnu til gode at møde et barn, hvis høje begavelse i sig selv udgør et problem.

Blandt dem har været højt begavede børn, der mistrivedes. Også højt begavede børn kan have umulige hjemmeforhold, være socialt eller emotionelt umodne, komme på kant med sine omgivelser, opføre sig tåbeligt og komme galt afsted. Og de har krav på hjælp så vel som alle andre børn, der kommer galt afsted.

Men at højt begavede børn i særlig grad skulle være nødstedte, kan jeg slet ikke genkende. Det forholder sig nærmest modsat. At være højt begavet er en styrke, ikke et handicap.

Den skole, Gre Stensgaard arbejder på, er vel nærmest at betragte som en privat specialskole for højt begavede børn, hvis skoleliv er gået skævt. Det giver måske et lidt forvrænget billede af virkeligheden

Der er masser af højt begavede børn ude i de almindelige klasser, der har et godt skoleliv sammen med deres jævnaldrende af blandet herkomst og beskaffenhed. Det vil være en ulykke både for dem, for deres klasser og for samfundet som helhed, hvis de bliver udskilt til eliteskoler, Vi har brug for højt begavede, robuste mennesker med veludviklede og sociale, emotionelle og relationelle kompetencer, og det får vi ikke ved at afsondre dem i særligt indrettede, mentale drivhuse.

Inger Sundsvald

Niels Christian Sauer
Tak for det indlæg ;-)

Martin Lundby Haupt

Folkets skole skal være rummelig. Folkets skole skal give alle elever lige muligheder, men den utopi strander ved dårlig økonomi og lærere som ikke levnes chancer for at give alle elever den opmærksomhed og støtte de har behov for.

Det kræver politisk vilje at forbedre læreruddannelsen til gavn for lærere og deres elever.
Måske burde man ændre adgangskravene til læreruddannelsen, således at de studerende har noget livserfaring og masser af gennemslagskraft.

Det er en længere snak.

Ikke flere nedskæringer, tak.

Mads Kjærgård

Der er sådan set ikke noget galt i at tilbyde bedre undervisning til nogle af de dygtigste elever, problemet er blot at der nok som sædvanlig ikke kommer en pose penge med. Dvs. at midlerne går fra de dårligste elever. Men hvorfor ikke gøre hele folkskolen til stedet, hvor vi gør alle elever dygtige.
Man ved fra bl.a. England at er der midler og vilje, så kan selv de dårligste elever komme op på et betydeligt niveau, men det koster selvfølgelig og med Lars Løkke som statsminister, som bliver det nok aldrig en realitet, for her skal de svageste sejle deres egen sø.

Heinrich R. Jørgensen

Hvis den mest kapable tiendedel af en årgang, skal tilbydes undervisning der kan stimulere den ordentligt, nytter det naturligvis ikke, at læringstempo skal sættes på et dræbende sløvt niveau. Alene af den grund er der brug for specialundervisning, der giver der dem andre muligheder end mindre kapable børn.

Hvis man forestiller sig, at det er lærere der personligt skal stå for undervisning af begavede børn, er det en simpel observation, at de færreste lærere har evnerne til at påtage sig en sådan udfordring. De lærere der har evnerne, er oftest selv højt begavede, og fagligt meget ambitiøse.

Så hvis skolen og klassen skal være rammen for undervisning af børn, er den logiske konsekvens, at der bør etableres klasser (og måske skoler) for de dygtigste børn.

Hvis undervisningssystemet derimod omlægges, således at det faglige indhold ikke skal formidles en bloc klassevis, men der tages ny teknologi o.a. i anvendelse, der fremmer personlige læring, har Folkeskolen er fremtid som folkets skole.

Peter Hansen

Hvorfor sender læreren ikke bare de børn, der er tidligt færdige med deres opgaver, på biblioteket? Det er jo, når alt kommer til alt, i lige så høj grad egen læsning, der gør udviklingen.