Kronik

Hvilket køn har klimaet?

Kønnede problemstillinger dukker hele tiden op i nye former - også i forhold til klimaet. Tesen tager udgangspunkt i, at patriarkatet sætter lighedstegn mellem kvinder og natur, hvilket indebærer at dér, hvor kvinder bliver underordnet eller undertrykt, der undertrykkes naturen også. Vi må udvikle kønssensitive strategier som svar på den miljømæssige katastrofer
Om kvinder ved roret kan sænke udledningen af drivhusgasser på verdensplan og forhindre klimaændringer, er dagens spørgsmål.

Om kvinder ved roret kan sænke udledningen af drivhusgasser på verdensplan og forhindre klimaændringer, er dagens spørgsmål.

23. april 2009

Klimadagsordenen fylder meget i Danmark lige nu med det globale klimatopmøde, som afholdes i København i 2009 som flagskibet. En ny grøn revolution, en ny grøn vækst eller en ny grøn aftale er nogle af de nøgleord, som anslår de nye og bredere perspektiver. Klimadiskussionerne kunne i teorien udvikle sig til en ny global platform for fremadrettede og visionære diskussioner om, hvordan samfundet og verden skal se ud i det 21. århundrede, men som sådan må flere perspektiver end de økonomiske og teknologiske inddrages.

Konferencen Gendering Climate and Sustainability, som blev afholdt på Københavns Universitet den 13.-14. marts, satte fokus på nye vinkler i klima og bæredygtighedsdebatten med afsæt i kønsforskningen. Spørgsmålet 'hvilket køn har klimaet?' anslår således både nye temaer og nye videnskabelige synsvinkler i krydsfeltet mellem klima- og kønsforskning.

Formålet med konferencen var at fokusere på klima og bæredygtighed gennem en kønnet linse og at bidrage med nye begreber og bredere visioner i debatten. Sammentænkningen af køn og klima tager bl.a. afsæt i de ligestillingsstrategier, som har været lanceret af FN og EU og en række andre internationale organisationer.

Strategien kønsmainstreaming blev lanceret ved FN's internationale kvindekonference i Beijing i 1995 og sigter bl.a. på at indarbejde køn og ligestilling i alle offentlige og politiske aktiviteter. Kønsmainstreamingsstrategien er vedtaget i EU og indskrevet i Amsterdam- traktaten og indgår som del af dansk ligestillingslovgivning.

I forlængelse af denne strategi har FN og flere andre internationale fora foreslået, at kønsdimensioner skal integreres i de globale prioriteringer omkring klimaforandringer. Det er ifølge FN's Kvindekommisson vigtigt at lokalisere og udvikle køns-sensitive strategier som respons på den miljømæssige og humanitære katastrofer, som er fremkaldt af klima forandringer. Der skal skabes kønsbalance i beslutningsprocesserne, ligesom kønsdimensioner og kønnede konsekvenser, skal medtænkes i nye projekter.

Kønsmainstreaming skal i forlængelse heraf forstås som en kontinuerlig proces, som ikke afsluttes en gang for alle. Kønnede problemstillinger dukker hele tiden op i nye former. Det gælder også i forhold til klimaet, hvor der er behov for at oparbejde ny viden og nye fortolkninger.

Forståelser af bæredygtighed og klima medieres gennem kønnet forbrug, viden og vurderinger. Kønnede erfaringer er væsentlige for menneskelige relationer til den ikke-humane natur. Også andre kategorier som etnicitet, alder, klasse, seksualitet har betydning for dette, men køn udgør et vigtigt tværgående perspektiv, med relevans for alle øvrige kategorier.

Forholdet til naturen - både den menneskelige og den ikke menneskelige - har været omdiskuteret i kønsforskningen og genstand for mange stridigheder. Denne ambivalens knytter sig til den måde, hvorpå natur og krop har været brugt i videnskab og kultur og i modsætningsfyldte betydninger.

Klima og kønsteorier

Natur har både som forestilling og begreb historisk set være anvendt til at placere kvinder og en række undertrykte og marginaliserede grupper som f.eks. farvede og oprindelige folk; arbejderklassen er blevet set som tættere på naturen og dermed uden for den (mandligt) dominerende kultur baseret på rationalitet, subjektivitet og handling.

Dette har meget forenklet sagt givet anledning til forskellige analytiske og politiske strategier, hvoraf den liberalfeministiske er en af de mest kendte, og den, som oftest forbindes med feminismen. Målet er her, at indskrive kvinder, som rationelle, agerende og selvstændige individer med samme krav på at deltage, at forbruge og at bevæge sig som mænd.

Økofeminismen, der opstod som del af udviklingsforskningen i 1980'erne søgte at åbne en demokratisk stemme for både kvinder og naturen, Nøgleelementerne var her, at se den dualistiske natur/kulturtænkning som en fremmedgørende kraft, der fremmedgjorde menneskeheden fra naturgrundlaget, idet det resulterede i en opfattelse af naturen, som noget, der kan og skal kontrolleres og domineres.

Forståelsen tager udgangspunkt i, at patriarkatet sætter lighedstegn mellem kvinder og natur, hvilket indebærer at dér, hvor kvinder bliver underordnet eller undertrykt, der undertrykkes naturen også.

Dette blev oversat til en feministisk analyse, hvor kvinder blev set som nøglen til og forudsætningen for at forstå opkomsten af bæredygtighedsparadigmet. Sagt mere enkelt vendte det økofeministiske perspektiv de herskende dikotomier - mand/kvinde, kultur/natur osv. på hovedet og fremholdte den anden og hidtil undertrykte side af modsætningen som paradigme for forandring.

Bæredygtig maskulinitet?

Mens forskningen i køn og bæredygtighed indtil nu overvejende har fokuseret på kvinder, er mænd og maskuliniteter ved at komme i fokus. Især når det gælder den vestlige verdens bidrag til bæredygtigheds- og klimaproblemerne og hensigterne om at nedbringe forbruget af fossile brændstoffer og pesticider rykker mænd og maskuliniteter ind som centrale analysekategorier. Hvad har symbolske vestlige forestillinger om mandligt og kvindeligt at gøre med klima og bæredygtighed?

I kønsforskningen er der blevet argumenteret for, at der ikke kun eksisterer en form for maskulinitet, men at maskuliniteter er mangfoldige og socialt konstruerede og produceres inden for mange forskellige strukturer og sammenhænge. Førende maskulinitetsforskere hævder, at der eksisterer en hegemonisk maskulinitet, som sætter dagsordenen, når det gælder privilegier og status, og hvis værdier øver indflydelse og har magt over mindre privilegerede mænd og kvinder.

Ikke alle mænd tilhører som bekendt magteliten, men de samarbejder, underordner sig eller marginaliseres af disse dominerende forestillinger både individuelt og kollektivt. Landbrugssektoren er et blandt mange eksempler på, at forandring og bæredygtighed ikke kun knytter sig til videnskabelig viden og teknologisk udvikling.

Flere studier peger på, at en forudsætning for at nå målet om at bæredygtig håndtering af land, vand og biota bl.a. er, at der skabes nye identiteter eller nye konstruktioner af selvet, og at de ofte ligger uden for rammerne af traditionelle maskuliniteter og traditionelle landbrugsmetoder.

Det kunne være relevant at undersøge sammenhængen mellem maskulinitetsforståelser og dansk landbrugsproduktion og forandring. Er der f.eks. sammenhæng mellem en mindre traditionel og mere dialogisk maskulinitet og en mere bæredygtig landbrugspraksis? Og hvilke nye former for mandlighed og maskuliniteter er overhovedet mulige i forhold til de eksisterende betingelser i det industrielle landbrug og i forhold til traditioner og identiteter?

Nyere perspektiver

Konferencen Gendering Climate and Sustainability tematiserede nyere post-konstruktionistiske positioner, der er blevet kaldt kropsmaterialisme eller transformativ kropsmaterialisme.

Positionen er blevet set som et analytisk svar på det umulige valg, som feministisk teori har været konfronteret med i forhold til en romantiseret og opskrevet opfattelse af kroppe og natur på den ene side og en anti-essentilistisk flugt fra det fysiske værens grundlag på den anden side.

Positionen åbner desuden op for en frugtbar udveksling med den eksisterende miljøfilosofi, der har beskæftiget sig med den ikke-humane natur og så kønsforskningen, som har fokuseret på den humane natur og menneskekroppe.

Hvilke etiske og politiske positioner dukker op inden for denne nye positionering? Hvordan kan forholdet mellem kvindekøn og natur forstås? Og hvad er forholdene mellem maskulinitet og natur? Flere forfattere peger her på, at disse nye konfigurationer kun langsomt vil slå igennem.

I mellemtiden kunne det måske være klogt at fastholde både ideer om køn og natur som strategiske kategorier, som der kan argumenteres politisk ud fra.

Hilda Rømer Christensen, Helene Oldrup og Michala Breengaard er alle tilknyttet Sociologisk Institut på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Kære Information

Den kronik var en rigtig nitte. Gad vide om der var andre end mig, der var dum nok til at læse den færdig?

John Fredsted

"Dette blev oversat til en feministisk analyse, hvor kvinder blev set som nøglen til og forudsætningen for at forstå opkomsten af bæredygtighedsparadigmet."

Og der kom den. Til trods for, at kvinder konsumerer stakkevis af dameblade og timevis af livsstilsprogrammer på tv, så synes deres selvindsigt nedslående ringe: Lad mig starte med at spørge om følgende:

Selekterer den frie kvinde generelt den ydmyge og materielt nøjsomme mand, altså manden med lav status, eller den magtfulde mand med høj status?

Hvis det er sidstnævnte mandetype, som den frie kvinde generelt selekterer, kan manden så overhovedet agere anderledes, hvis han ønsker kvindens gunst? Og er det i så fald kvinden, der egentlig tænker og agerer bæredygtigt? Og hvis det endelig er kvinden, der, som påstået, er ophavet til bæredygtighedsparadigmet, er der således ikke noget voldsomt inkonsistent i deres tankegang?

Kære kvinder: Gider I ikke godt lade være med at forplumre noget så alvorligt som klimatruslen med hvad der forekommer mig at være et uopløselig mindreværd eller had til manden?

Til slut et citat fra "Udødeligheden" fra 1990 af Milan Kundera, hvor han lader en af hans figurer udtale: "Det er en kolossal lykke, at det hidtil kun er mændene, der har ført krige. Hvis det havde været kvinderne, der havde ført dem, hvade de været så konsekvente i deres grusomhed, at der i dag ikke havde været et menneske tilbage på jordkloden."

Jens Sørensen

Det værste ved denne denne artikel, er at det er os skatteydere, der betaler forfatternes løn.

Tænk hvis de skulle tjene til føden ved et arbejde, der reelt er efterspørgsel på !!

Om klima og køn.

Niels-H. N.

Mon ikke de fleste rent empirisk vil vide, at (især det menneskelige) køn, ”klimatisk” set, er meget omskifteligt?
Det kan være både tropisk, subtropisk, tempereret og polart.
Hvad der vel så igen medfører, at det jordiske klima i den menneskelige forestillingsverdens ”kønslighed”, kan være lige så omskifteligt i al dennes ”tvekønnethed”?

John F.

Ja, ”Naturen” kan være grusom ”just like a woman”. :-)
Hvis du vil undgå en politisk kønspolarisering af klimadebatten, burde du vel i stedet for ’kvinder’ have skrevet ’nogle kvinder’?
Og når du skriver ”den frie kvinde generelt”, mener du så den ’selvstændige, enlige kvinde’?
Mon ikke en sådan ligesom alle andre, i spændingsfeltet mellem polerne ’krop/køn’ og ’bevidstgørelse’, ”selekterer” partnere ud fra et ’komplementaritetsprincip’?

Man(d) kan vel godt være ”materielt nøjsom” uden at være ”ydmyg”?
Ligesom man(d) vel kan være en ’naturens muntre søn’ og en ’maskulin feminist’?

Til trods for den tossede overskrift (som måske er den kvindelige debatredaktørs påhit?) og som vel snarere burde have været noget i retning af ’Kønnet i klimadebatten’, synes jeg, kronikkens (noget famlende) forsøg på teoretisk at indfange nogle ’psykobiologiske’ baggrunde for forskellige politiske holdninger, også i miljø- og klima-debatten ,ikke er uden interesse.

At den skulle være udtryk for ” et uopløseligt mindreværd eller had til manden”, har jeg i hvert fald svært ved at se.
Tværtimod synes den mig snarere at søge efter også flere mandlige forbundsfæller i miljø- og/eller klima-debatten. Måske med en (ureflekteret?) bagtanke om at få et større ’selektionsudvalg’ og få indskrænket efterspørgslen efter ’maskuline skattebetalere og markedsfundamentalister’ af den ovenstående debatdeltagers type.:-)

Med venlig hilsen.

John Fredsted

@Mark Thalmay: Du har ganske ret i, at jeg burde have skrevet "nogle kvinder" fremfor "kvinder". Jeg plejer normalt at være meget opmærksom på at undgå alt/intet konstruktioner, men i denne situation er det åbenlyst slået fejl for mig.

Generelt forløber jeg mig nok en smule i mit indlæg, der velsagtens kunne have været skrevet blidere, men et ømt punkt inde i mig må være blevet ramt, og det må jeg tage ved lære af.

Jeg er efterfølgende blevet klar over, at "uopløselig mindreværd eller had til manden" kunne misforstås som hentydende til artiklen alene. Det var ikke min hensigt: Jeg hentyder til den nu årtier lange ødelæggende kønskamp.

-øhm-

Jeg forstår ikke helt hvor de to sociologi-studerende vil hen med denne -ehm- kronik? Måske forfatterne aldrig har hørt om den journalistiske nyheds-trekant eller om hvordan man formidler ordentligt på skrift ?

Jeg aner stadig ikke, hvad det er de to forfattere vil andet end at sige at køn også må tænkes ind i klima-debatten... ud fra hvad?

For mig at se hænger visse dele af feminismen stadig fast i 1970ernes køns-begreb eller definitioner af kønnene, hvor manden (eller det maskuline) anses for negativt, mens kvinden (eller det feminine) anses for positivt, heriblandt påstanden om at kvinden er (mere) natur end manden, og derfor (måske) også mere omsorgsfuld end manden, som jo kun er ude på at dræbe (naturen).

Måske skulle nutidens feminister give sig til at reflektere en smule over dette...og om denne påstand er korrekt...

John Fredsted

@Karsten Aaen: Dit tredje afsnit: Lige præcist - det er nøjagtigt sådan jeg også fornemmer det, og det var velsagtens det, der fik mig til at ytre mig frustreret voldsomt.

Niels-Holger Nielsen

Det var det jeg mente med mine kryptiske spørgsmål:

"-øhm-

Jeg forstår ikke helt hvor de to sociologi-studerende vil hen med denne -ehm- kronik? Måske forfatterne aldrig har hørt om den journalistiske nyheds-trekant eller om hvordan man formidler ordentligt på skrift ?

Jeg aner stadig ikke, hvad det er de to forfattere vil andet end at sige at køn også må tænkes ind i klima-debatten... ud fra hvad?" Karsten Aaen

Det dunkelt udtrykte er ofte det dunkelt tænkte, men det er, i hver tfald her, svært at sige noget præcist om.

jeg tror artiklen skal ses som udtryk for en type af akademisk tomgangssnak her af feministisk tilsnit. Det vigtigste for den slags skriverier er at signalere de 'rigtige' teoretiske begreber og holdninger der er 'hotte' i miljøet så gør det mindre om der har noget at gøre med virkeligheden eller kan bruges til noget som helst
I 70'erne udkom der stavler af tilsvarende maxistisk tomgangsnak som alle lykkeligt har glemt igen men som sikker var med til at provomere de pågældendes akademiske karrierer