Klø bare på i Khyberpasset

Skal 'Ministeriet for Frygt' nu genåbnes? Efter omsider at have taget afsked med lord Blair og George Bush, troede jeg, at denne institution var lukket, og at vi en gang skyld kunne nyde et par timers henstand i et solbeskinnet bakkelandskab. Forandring? Håb? Fornyelse? Inspiration? Men nej, vore lederes retorik er i fuld regression. Der findes ikke noget nyt, solbeskinnet bakkelandskab. Kun en ny frygtens og terrorens dystre tidsalder.

For et få måneder siden ville følgende Bush-speak have lydt kedsommeligt genkendelig: "Lad mig gøre én ting klar: Al-Qaeda og dets allierede - de terrorister, som planlagde og bistod angrebene den 11. september - befinder sig i Pakistan og Afghanistan. Adskillige efterretningsvurderinger har advaret om, at al-Qaeda aktivt lægger planer for at angribe det amerikanske hjemland fra sine sikre tilholdssteder i Pakistan. (-) Hvis den afghanske regering falder eller undlader at imødegå truslen fra al-Qaeda, vil dette land igen blive til base for terrorister, som er opsatte på at dræbe så mange amerikanere, som de overhovedet kan."

Bortset fra, altså, at dette ikke var Bush-speak, men en Bush-klon, kaldet Obama-speak.

Og her kommer så et tilbagefald til Blair-speak: "Vor tids terrorbevægelser stræber efter at bruge kemiske, biologiske, radiologiske og sågar nukleare våben. Ny teknologi og tyveri og smugling af kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare og eksplosive materialer har gjort denne bestræbelse mere realistisk, end den antagelig har været før."

Verdens farligste sted

Jo, sådan var beskeden fra Home Office, det britiske indenrigsministerium - de samme gutter, som for seks år siden rablede om irakiske masseødelæggelsesvåben, der truede os med fem minutters varsel. Og advarede Churchill for øvrigt allerede i 1940 ikke om, at vi stod over for en ny dyster tidsalder, som ville blive desto mere skummel som følge af "en perverteret videnskabs lys"?

At disse to advarsler i flammeskrift er fremsat inden for tre dage i løbet af den seneste måned, er visselig ikke tilfældigt. Bemærk, hvorledes der ikke skelnes Taleban og al-Qaeda, og hvordan Mellemøstens landmasse er skubbes længere østover. Engang var det Irak, Iran og Afghanistan. Nu er det Afghanistan og Pakistan. Bemærk endvidere, hvordan bomberne mod Londons undergrundstog pludselig er blevet til beskidte bomber, gift og radioaktivitet. Grænseregionen mellem Afghanistan og Pakistan er ifølge Obama nu blevet "verdens farligste sted".

Udholdenhedspolitik

Det skulle han lige have sagt til Raj, subkontinentets britiske kolonistyre i forne tider. Trak Sir Mortimer Durand måske ikke sin Durand-linje for at skille Indien fra Afghanistan? Har dette sted måske ikke altid været "verdens farligste" (bortset lige fra Palæstina, som af alle de sædvanlige grunde blev udeladt fra Obamas tale af 27. marts). Var det ikke nogle få kilometer længere oppe ad vejen, i Kabul-passet, at en hel britisk hær blev udslettet i 1842? Og var det ikke i 1893, at lord Roberts talte for en "udholdenhedspolitik, der skal udstrække vor indflydelse og indføre lov og orden i den del grænseområdet, hvor mordere og røvere har hersket suverænt frem til i dag"? Roberts tilføjede: "For omkring 40 år siden var vor ikke-indblandingspolitik over for stammerne, så længere de ikke generede os, måske udtryk for klog tilbageholdenhed, men den var også selvisk og ikke en stor civiliserende magt værdig."

Ideologisk disciplinering

Jovist, det var samme 'porøse' grænse - og prøv engang at tælle, hvor mange De hører udtrykket 'porøs' i Obamas udtalelser fremover. Problemet er, at de pokkers pashtunere bilder sig ind, at dette sted hedder Pashtunistan og lige så lidt anerkender Durand-linjen i dag, som de gjorde det i 1800-tallet. Og når millioner af mennesker ikke anerkender en grænse, så kan alle kongens heste og alle kongens mænd (eller præsident Obamas) nu engang intet stille op. "Vi vil insistere på, at der bliver skredet til handling på den ene eller den anden måde, når vi får efterretninger om terrormål på højt niveau," lover Obama. Og vil den pakistanske regering ikke handle, så vil USA.

Ak ja. I det britiske imperiums dage krydsede vi Durand-linjen fra Raj til Afghanistan. Nu vil Obama ændre på manuskriptet ved at invadere i modsat retning, fra Afghanistan og ind i det tidligere Raj. Og det med blot 20.000 ekstra tropper. Min kollega, John Griffiths, har i arkiver fra Sovjettiden forsket i Moskvas forsøg på at udrydde 'terrorismen' i Afghanistan med 'styrkeoptrapninger' og raids over grænsen. Her er en analyse fra Sovjets Militærakademi om de 'terrorister', som russerne bekæmpede i Afghanistan i otte blodige år:

"Mujahedins taktik bygger på flere principper. For de første undgår de direkte kontakt med overlegne regulære styrker, da disse vil kunne udslette dem. For det andet praktiserer Mujahedin stort set aldrig positionskrig - trues de af omringning, forlader de straks deres positioner. For de tredje forsøger Mujahedin i alle deres offensive kampaktioner at gennemføre overraskelsesangreb. For det fjerde anvender Mujahedin terror og ideologisk disciplinering mod den fredelige lokalebefolkning såvel som over for regeringens repræsentanter."

Gutterne fra Sovjets Militærakademi konkluderer, at deres 'terroristfjender' foretrækker natlige aktioner, kan bevæge sig med stor hast gennem grænseområdets bjerge (dvs. på "verdens farligste sted" ifølge Obama), har et bredt efterretningsnetværk og er i stand til at opsnappe enkelthed om hemmelige sovjetiske enheders bevægelser. Hvad er det nu lige, det minder om? I sin kommende bog anbefaler Griffith, at rapporten fra Det Sovjetiske Militærakademi ligger permanent opslået på denne side på enhver amerikansk præsidents skrivebord.

Vil vi nogensinde lære det? Det muslimske Pakistan er ved at detonere for øjnene af os, samtidig med at Israel - når det altså ikke har travlt med at rane mere land fra muslimske palæstinensere på Vestbredden - påstår, at Iran - ikke Pakistan - er den største trussel mod verdensfreden. Dets nuværende udenrigsminister ønsker end ikke nogen palæstinensisk stat. Så hvad stiller vi op? Forsøger vi at finde en løsning på de betændte sår i Kashmir, i Palæstina, i Kurdistan, i Libanon? Næ nej, vi har for travlt med andre eventyr. Gift, beskidte bomber og al den slags. Det farligste sted i verden. Klø bare på i Khyber-passet.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen