Kronik

Kropsskamfering som kameraguf for turister

Vi rejser til eksotiske afkroge for at forevige vort møde med det anderledes. Vi knipser lystigt billeder af piskede og kvinder, men det er vel egentlig ikke et hak bedre end sexturisme?
Debat
4. april 2009
Vi rejser til eksotiske afkroge for at forevige vort møde med det anderledes. Vi knipser lystigt billeder af piskede og kvinder, men det er vel egentlig ikke et hak bedre end sexturisme?

Jeg har for nylig været i Etiopien for at besøge stammefolk. Jeg og mine medrejsende, alle 50-plus, rejste med et respektabelt rejsebureau i den dyrere ende, fordi disse stammer bor i et svært tilgængelige egne, hvor gode firhjulstrækkere, egen kok og telte er nødvendigheder.

Vi tilhørte alle den kategori af turister, der rejser ud for at opleve andre kulturer. Vi var rimeligt velforberedte og ivrigt lyttende til alle informationer, vi fik fra vores danske og lokale guider. Vi var fulde af forventning om en spændende ferie i en helt anderledes kultur, og de 42 grader ved middagstid var vi parate til at gennemleve, fordi vi vidste, der ventede os noget helt usædvanligt.

Tallerkennegre

Den sjette dag var vi kommet ned i Omo-dalen i det sydlige Etiopien, og vi skulle besøge mursierne. Dette folk har tidligere været omtalt som tallerkennegre, fordi kvinderne udvider deres underlæber med skiver af stigende størrelse fra puberteten af. Vi havde fået at vide, at vi skulle være forberedt på at betale 2,50 kr. pr. billede pr. person. Mursierne har ikke noget at sælge, og den eneste måde de kan tjene penge på turisterne på, er ved at tage sig betalt pr. billede.

Det første indtryk af dette folk blev derfor de bestandige råb »Photo! Photo!«, og de fleste stillede sig op i grupper på tre eller fire, og de overvågede nøje, at man ikke tog mere end ét billede af dem. Tog man flere, var det kontant afregning.

Denne modtagelse lammede os på en måde. Vi blev sat i en rolle som fotografer og kun det, og de var modellerne. Med skam at melde må jeg sige at vi hurtigt levede op til rollen. Vi pillede særligt eksotisk udseende personer ud, selvfølgelig især kvinderne med de store underlæber med skiver i, vi vendte og drejede dem lidt til de stod i det rigtige lys, og knips – så havde vi dem i arkivet. Mursierne fik deres honorarer. Straight business!

Kulturelt møde? - Overhovedet ikke. De brød sig slet ikke om vores besøg. Det var meget tydeligt, men de havde god brug for pengene. Vi behøvede bare at kigge ind i en hytte: Tre rustne konservesdåser og en kohud til at ligge på udgjorde inventaret i en bolig til ni mennesker. Udenfor var der absolut ingenting. Vi besøgte dem i tørketiden, hvor deres magre køer havde svært ved at finde føde, men det så ud, som om menneskene havde endnu sværere ved det.

Stamme pisker kvinder

Vi forlod mursierne med en dårlig smag i munden. Nogle dage senere kom vi til hamarfolket. Hamarerne er rimeligt velhavende med store kvægflokke, og de er sig meget bevidste om deres egen kultur, som de ikke ønsker at opgive. De har dog ikke noget imod at tjene penge på turisterne, men da de ikke er så fattige som mursierne, kan de finde ud af at gøre det kollektivt.

Vores første møde med dem blev positivt. Bilerne blev simpelthen stoppet af en række piger med vippende, bare bryster. De havde stillet sig på tværs af vejen og stod og sang og dansede. Vores lokale guide fik hurtigt en aftale med dem om, at vi kunne fotografere så meget vi ville. Til gengæld fik de 100 kr. til deling. Vi fotograferede på livet løs, og pigerne dansede og sang. Vores ledende chauffør begyndte at lave fis med pigerne og dansede ud med en af dem.

Lidt efter overlod han hende til mig, og det fandt de andre piger overordentligt morsomt, sikkert fordi jeg var komplet latterlig i den rolle. Det, at de fik lejlighed til at grine af os, gjorde forholdet mere lige, og vi gav dem hånd til afsked.

Men det værste ventede os forude. Hamarerne har en skik med, at unge mænd skal indvies til manddommen ved at springe/løbe over seks stude eller tyre, der står opstillet side ved side.

En sådan ’kohopningsceremoni’ skulle netop afholdes dagen efter, og vi fik at vide, at vi kunne deltage.

Ceremonien havde tiltrukket alle turister i området, så i alt var vi cirka 50 hvide mennesker, hvad der virkede lidt overvældende, fordi hamarerne selv kun var omkring de hundrede. Hver især betalte vi 100 kroner for at deltage, hvad der satte den unge mand i stand til at købe to køer.

Vi ankom til en lund med høje træer ved 14-tiden. Her blev vi budt velkommen af en ung mand på cirka 20 år. Han var iklædt et flot gedeskind og et par shorts. De unge piger dansede i korte skørter og med nøgen overkrop og sang og blæste i nogle messinghorn.

I nærheden af dem begyndte nogle unge mænd at dukke op med lange piske. Pigerne løb efter de unge mænd og bad dem om noget. Vi fik at vide, at de bad om at blive pisket hårdt, så de kunne få store ar.

De unge mænd forsøgte at undgå pigerne længe, men så svirpede den første pisk, og vi spærrede øjnene op.

Vi var orienterede, om hvad der skulle ske. Vi vidste, det var et statussymbol for kvinderne i Hamar-stammen at have så mange og så store ar på ryggen som muligt. Vi havde set dem sidde på markederne og vise dem frem.

Piskningen fandt sted for at drive de onde ånder væk fra stedet. Nu stod vi og så på hvordan det skete.

Og hvad gjorde vi? Vi fotograferede naturligvis de blodige rygge. Koldt og kynisk.

Jo, vi var da forfærdede over, at dette skete i 2009, men ikke mere end at vi kunne fotografere som alle de andre turister. Ingen forsøgte at forhindre noget, hvad der selvfølgelig også ville have været absurd.

Vi kommer jo ikke til Afrika for at afbryde deres ceremonier. Det, vi oplevede, var ikke en flok sadister, der fik afløb for deres perverse lyster. Det var et ritual, der havde eksisteret i århundreder, og som sikkert få hamarer stillede spørgsmål til.

De unge mænd piskede pigerne i cirka en halv time. Retfærdigvis må det siges, at de kun gjorde det på opfordring, og at de ikke fulgte alle opfordringer. En ung pige på cirka 12 år ville de ikke røre. En stor kvinde fik rigtigt mange slag. Hendes ryg var et blodigt fletværk. På et tidspunkt græd hun af smerte, hvad hun forsøgte at skjule, da pointen med piskningen netop var at kvinderne kunne udholde smerte.

Om eftermiddagen foregik der mange andre ceremonier som ikke var beregnet for vores øjne. Der blev indtaget store mængder af lokalt øl og brændevin, og kvinderne begyndte at danse og synge igen. Lidt piskning forekom også. Hen imod klokken 18 havde de fået drevet seks stude sammen, og den unge mand tog gedeskindet og shortsene af. Han skulle springe over studene uden tøj på. Og det gjorde han. Tre gange frem og tre gange tilbage. Så var han en mand. I modsætning til besøget hos mursierne følte vi os ikke uvelkomne. Hamarerne var snarere nærmest ligeglade med os, fordi de var så optagede af, hvad der foregik. Selv om vi turister udgjorde en tredjedel af deltagerne, var vi dejligt upåagtede.

Respektfuld turisme?

Skamferingen af kvinderne hos mursierne og hamarerne har fundet sted i århundreder, og der er blevet skrevet og filmet meget om det.

I Kina får kvinderne ikke længere bundet deres fødder ind, så de ikke kan gå selv. Læbeudvidelsen og piskningen vil også forsvinde i Etiopien efterhånden som uddannelsesniveauet stiger, men indtil dette sker, vil strømme af turister overvære disse barske kendsgerninger.

Hvor det tidligere var enkelte opdagelsesrejsende, der besøgte dem med højst ujævne mellemrum, får de nu næsten dagligt besøg af adskillige europæere.

Og vi, der besøger dem, er ikke uddannede antropologer eller etnologer. Vi kommer bare med vores almindelige nysgerrighed og vore penge, der kan skaffe os adgang til næsten alt kuriøst.

Susan Sontag har i sin bog On Photography (1979) nogle tanker, som kan være relevante i denne sammenhæng:

»Der er noget røverisk i det at tage et billede. At fotografere mennesker er at voldtage dem ved at se dem, som de aldrig ser sig selv, ved at have en viden om dem, som de ikke selv kan have, det gør folk til genstande, som kan ejes symbolsk.«

Den engelske antropolog David Turton, der har et indgående kendskab til mursierne, sammenligner det at fotografere mursier med prostitution. De sælger deres kroppe, og vi køber dem.

Jeg har altid syntes, at sexturisme var ækelt, men nu føler jeg, jeg selv er kommet uhyggeligt nær den kategori af turisme på den seneste tur til Etiopien. Jeg vil derfor plædere for en mere værdig form for turisme, værdig for begge parter.

Den etiopiske stat vil gerne øge turismen, men satser især på det nordlige med dets mange berømte kirker. Sydens stammer får lov til at passe sig selv, når de da ikke bliver opfordret til at stoppe med deres barbariske skikke.

Der må være en måde, hvor man som turist kan besøge dem og stifte bekendtskab med deres kultur, uden at de skal nedværdige sig selv som modeller på vores fotografier. Kan man forestille sig en kamerafri turisme?

Erik Skøtt Andersen er mag.art. og forfatter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kathrine Lassen

Kamerafrie besøg lyder som en god idé. Det er en dybt grænseoverskridende opførsel, man møder hos mange turister, der er besatte af billeder. Hvad blev der af mentale billeder og minder? Mange stammer i Afrika stille jo KUN op for at tjene pengene. Dem kunne de få alligevel for turisternes besøg uden kamera, for at forbyde turisme helt ville skaber en masse problemer - ikke mindst på det økonomiske plan.

Hvad er det mon vi rejser ud for ? Er det for at møde nye kulturer ? Eller der et mon snarere for at lære nye ukendte sider af os selv at kende? Eller er det mon for at fryde os over at 'godt vi ikke er lige så primitive som mursierne' (tallerken-negrene) eller hamarerne.

Heldigvis er vi (hvide) mennesker civiliserede og gør ikke den slags ting ved vore kvinder....

Men det er nok en sandhed med modifikationer, vil jeg mene. (Hvide) kvinder smører sig ind i alle hånde cremer, bruger make-up, ja nogen får ligefrem løftet deres bryster, andre får strammet deres baller op, eller måske ligefrem deres skam-læber...

Henning Ristinge

Tja jeg har altid fravalgt busser og charterturisme og taget rygsækken istedet for, men det er jo selvsagt ikke helt ufarligt . Men at blive kørt rundt i en 4-hjulet turist bus - sammen med en hel flok andre aber - Nej tak - så hellere blive hjemme

Sådan havde jeg aldrig tænkt på det. Manden har jo ret. Det er ikke så meget anderledes end sex turisme... :-(

John Fredsted

@Karsten Aaen: "Hvad er det mon vi rejser ud for?"

Måske er det grundlæggende et forsøg på at løbe bort fra kedsomhed i ens eget liv.