Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
1. maj 2009

Sagen i egen hånd

Johan Eriksen, STX-elev

Jeg tager på højskole. Ikke fordi jeg nyder at trække min uddannelse i langdrag, men pga. rejsen til Israel/Palæstina (begge steder bliver besøgt på rejsen).

Jeg sidder nemlig med den følelse af overhovedet ikke at have nogen forståelse for, hvad der sker dernede. Jeg føler ikke, at medierne kan eller vil give mig den forståelse, der skal til.

Derfor tager jeg nu sagen i min egen hånd og opfordrer andre til at gøre det samme. For jeg vil ikke ende som et ensporet fortabt individ, som baserer sin stemme på, hvad han kun hører i medierne - som den professionelle spindoktor alligevel kan dreje om sin lillefinger.

Desuden er højskole drøn hyggeligt.

Vågn op, islam

Ralf Andersson, Frederiksberg

Carsten Kofoed skriver i et læserbrev 29. april, at magtfulde kræfter siden 11. september (2001) har ført krig mod muslimer. Det har han jo ret i, og som vantro kan man undre sig over, at de finder sig i det, muslimerne. Det er aldrig blevet opklaret, hvilke magtfulde kræfter, som stod bag terrorangrebet.

Så hvornår kommer den enstemmige protest fra alverdens muslimer: "Find dog de skyldige i stedet for at skyde skylden på os hele tiden!"

Gratister

Tom Nagel Rasmussen, musiker og komponist

Softwareudvikler David Christiansen har den 27. april reageret på mit læserbrev angående piratkopiering. Det gør han bl.a. ved at påstå, at jeg vil vide, hvad forskellen er mellem pladebranchen og andre industrier - hvorefter han selv besvarer spørgsmålet: "Svaret er enkelt, pladebranchen leverer information i stedet for en fysisk enhed, hvilket betyder, at både de økonomiske og moralske aspekter er anderledes."

Svaret er aldeles ikke så enkelt. For det første leverer pladebranchen ikke kun information, men også (stadigvæk) fysiske enheder i form af cd'er, dvd'er og vinylplader - og for det andet vil jeg sætte et stort spørgsmålstegn ved, hvorfor de moralske aspekter skulle være anderledes, fordi vi befinder os i cyberspace.

Paul McCartneys eksempel (citeret i bagsidelederen 27. april) om, at man jo også betaler for at køre med bussen, er måske tættere på en forståelig sammenligning, end den jeg leverede. Ved at køre med uden billet stjæler man ikke bussen, men man stjæler den indtægt, der skal til for at det løber økonomisk rundt for busselskabet. Derfor har busselskaberne ansat kontrollanter, der tjekker om folk har betalt. På internettet har det ikke i nær samme omfang været muligt at kontrollere, så det vrimler med gratister der 'kører gratis med bussen' (ofte guidet af hjælpsomme pirater) og som for manges vedkommende oven i købet mener, de er i deres gode ret til det.

Om man vil kalde det for tyveri eller 'ulovlig tilegnelse af rettighedsbeskyttet materiale' synes jeg er pindehuggeri - resultatet er det samme.

København - den grønne by?

Erik Møller Andersen, København Ø

Linda Andersen (LA) skriver i et læserbrev den 29. april at København gerne vil fremstå som en grøn by og LA ønsker i den forbindelse flere pladser til cykelstativer frem for flere bilparkeringspladser.

Det er da et fornuftigt ønske, idet det - for at nå frem til butiksfacaderne med forbudsskilte mod cykler - er nødvendigt for cyklisten fra gaden at nå frem til husfacaden. Dette er i dag ikke muligt og heller ikke den modsatte vej - for småbørnsforældre med barnevogne på vej til og fra vuggestue og børnehave - fra fortovet at komme ud på gaden på grund af de tæt sammenstuvede kofanger-til-kofanger parkerede biler langs fortovene.

Folketingsmedlemmerne elsker biler og glemmer, at det måske ikke er de i tusindvis og atter tusindvis af parkerede biler omkring Christiansborg og i de københavnske gader, der gør København mere grøn.

Et enkelt træ kunne gøre en forskel!

Gymnasieelever er også mennesker

Monica Lyby, Gymnasieelev

Da jeg læste Lene Troen Lundgaards kronik "Gymnasieelever udsættes for urimelige uddannelsesforløb" (29. april) kunne jeg nikke genkendende til store dele af hendes beskrivelser af gymnasiet. Jeg går selv i 3.g og har også oplevet, at gymnasieelever udsættes for et enormt arbejdspres, særligt i forbindelse med udarbejdelsen af SRP (studieretningsprojektet) og AT-synopsen. De store krav til gymnasieelevers formåen resulterede i, at store dele af min 3.g-årgang befandt sig i en konstant depressions- og stresslignende tilstand med kronisk dårlig samvittighed over ikke at sidde begravet i skolearbejdet. Nogle enkelte røg sågar ind i en reel depression i denne periode.

Som Lene Troen Lundgaard pointerer, så skyldes den psykiske belastning ikke, at de ramte gymnasieelever er uegnede til gymnasiet - snarere tværtimod. Det er de elever, der har en ambition om at følge med i skolen og lave lektierne, som rammes hårdest. Når selv de elever, der klarer sig bedst i gymnasiet, bukker under for arbejdspresset må der kræves handling på området.

Gymnasieelever er også mennesker og en skoleuge på op til 40 timer plus 10-15 timers lektier er ikke acceptabelt.

Jeg håber, at dette læserbrev og Lenes Troen Lundgaards kronik vil skabe debat på området.

Ludomanens drøm

Philip Barfred, København V

De årlige bonuser i London City bliver i år kun mellem 6,5 og syv milliarder pund - altså næsten en halvering fra forrige års 13,7 milliarder pund og stort set det samme som i 2004 (der jo var et godt år på finansmarkedet uden krise) kan man læse i gårsdagens udgave af avisen The Guardian.

Tænk engang om det kunne lade sig gøre at gå på kasino og altid vinde.

EU skaber grobund for sexslaveri

Eva Milsted Enoksen, Folkebevægelsen mod EU

Hvis vi skal bekæmpe sexslaveri i EU, er det ikke nok at kriminalisere prostitution. Vi er nødt bl.a. at bekæmpe fattigdom på globalt plan ved at gøre op med EU's ulandsfjendtlige landbrugspolitik.

I sit indlæg i Information 29. april skriver EP-kandidat Emilie Turunen, at vi bl.a. skal kriminalisere prostitution for at komme kvindehandlen i Danmark og EU til livs. Det er bestemt en sympatisk holdning. Problemet er bare, at den løsningsmodel slet ikke tager højde for årsagerne til den omfattende kvindehandel. Som Emilie Turunen selv fortæller i sin historie om cambodjanske Sopheavvy, er fattigdom årsagen til, at hun føler sig tvunget til at tage arbejde i Thailand. EU's landbrugspolitik er med til at holde millioner af mennesker i den tredje verden i dyb fattigdom, ved at holde priserne på landbrugsprodukter kunstigt lave og dermed gøre det muligt at dumpe landbrugsvarer på tredjeverdensmarkeder. Det betyder, at bønder i en lang række ulande ikke kan sælge deres varer til rimelige priser og derved bliver holdt i en tilstand af fattigdom, der tvinger dem til at finde andre indtægtskilder.

Hvis vi skal bekæmpe sexslaveri er vi nødt til at tænke langt bredere end Emilie Turunen gør - og gøre op med EU's ulandsfjendtlige landbrugspolitik.

Bendtsen går ekstremisternes ærinde

Sofie Carsten Nielsen, spidskandidat til EP for Radikale Venstre

Bendt Bendtsen siger, at Tyrkiet ikke skal være velkommen i EU. Dermed går han de ekstremistiske kræfter i Tyrkiets ærinde. Jeg anerkender, at der endnu er lang vej, før Tyrkiet lever op til EU-kravene, men vi må fastholde, at EU fortsat bør forhandle med Tyrkiet om et fremtidigt medlemskab. Jeg synes helt ærligt, det er at tage røven på tyrkerne. De er blevet stillet et medlemskab i udsigt. Det har Danmark også været med til at støtte. Vi er i gang med at forhandle et medlemskab på plads, som skal træde i kraft på sigt. Jeg ærgrer mig meget over, at Bendt Bendtsen vælger denne populistiske valgkampsretorik, for spørgsmålet om Tyrkiets EU-medlemskab er langt vigtigere end det.

Tyrkiet udgør en vigtig mulighed for at bygge bro mellem Europa og Mellemøsten, og det er den bro, som Bendt Bendtsen vil brænde, hvis vi smider Tyrkiet ud af forhandlingerne. Hvis vi smider dem væk går vi de ekstremistiske kræfter i Tyrkiets ærinde. At smide dem væk vil være det samme som at acceptere et nederlag til de fjendtligt stemte fraktioner, som jeg anerkender eksisterer i Tyrkiet.

EU og Danmark bør kæmpe for de demokratiske værdier, som vi er bygget op om, og det gør vi bestemt ikke ved at løbe fra vores løfter og vende ryggen til Tyrkiet.

Bandekrig

Carsten Heyn-Johnsen, Kongerslev

Pia Kjærsgaard blev alle danske bandekriges moder, da hun efter attentatet på World Trade Center proklamerede: "Det skal hævnes."

Efter de vellykkede danske hævntogter i Afghanistan og Irak forventer og forbereder hun os nu på gengældelsen. Hævn og bandekrig er blevet en ny værdi i hverdagen; fast forankret i den danske reptilhjerne og forsvarsbudgettet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu